týsdagur 1. oktober 1929síða 1

| | | FRÆLSI 20 oyr. á 3. EYNNI E3 UNA E3 MINN 23 LUNDI | Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. HHNERR 3 HID DANNI ES HOOD Sne 3 ove ES NMN 3 Innn SAN er end- að, tinghøllin læst og ting- Her hava tó menn heimfarnir. ymisk stórmál, ið beinleiðis bera við útviklingin her á landi, verið til umrødu, mål, ið ætlað hava verið til at gjørt tað meiri heimligt, meiri livuligt hjá land- jarum. 1 fyrsta um- sins íbygg farið er vert at nevna, at Løg- tingið í år ikki hevur stillað seg so ófætandi wvirfyri tí stóra framtaksstarvi, Suðuroyingar eru í lag við, nevniliga ísverki. Eftir førimuni (peningaviðurskiftini eru jú ikki góð) hevur Logtingið Kitt Logtingið í ár styðjað hesa fyritoku. unnað stórmál, ið hevði til er eitt tíðarkrav fyri útviklingin viðgerðar, sum eisini í hovuðstaðnum, var salgið av Alakersgarði til Her samtykti Logtingið Ilavnar kom- munu. at lata Havnar by fáa garðin til keyps >paa gunstigst mulige Vil- kaar«. Partarnir á Løgtingi vóru ikki heilt samdir um hetta mål, og táið til avgerðar kom, vísti tað seg, at sambands- og javn- aðarmenn samtykti at lata Havnina fáa garðin »paa gun- stigst mulige Vilkaar«, meðan sjålvstyrismenn ætlaðu at útseta hetta, fyri Havnar bý og útvikl- ing, týðandi mál. Undir måli- num um solu av Álakersgarði var spurningur — av J. Paturs- son reistur um, hvar hesin peningur skuldi fara, og hvat hann skuldi nýtast til. Paturs- son helt tað vera natúrligt, at kom (il nýtast skuldi til útgravningar í Kirkjubo - áskoðanin hann ein grunn, ið og yvirhøvur var millum sambands- menn lann, at peningurin fór í statskassan, meðan javnaðar- menn hildu, at hesin peningur skuldi peningagrunn til frama fyri upp- nytast til at birta ein dyrkingararbeidi her á landi. Fra javnaðarmonnum fyrilå eitt lóg um at uppskot til byrta henda jardagrunn (»Færøernes Jordfond«, sí seinasta nr. av hesum blað). Umframt at sam- tykt var at selja Álakersgarð til Havnar kommunu, var eisini hetta monnum samtykt við 12 atkvød- lóguppskot frá javnaðar- um, 2 sambandsmenn, 8 sjálv- og 4. síðu. avsláttur styrismenn og báðir javnaðar- menn greiddu atkvoðu fyri, meðan hinir íkki greiddu at- kvoðu. Eitt annað stórmál var spurn- Her fyrilógu ikki minni enn 3 álit, ingurin um hagdjørdina. hvert frá sínum parti í búnaðar- nevndini. Javnaðarmenn høvdu eisini her framsett lóguppskot -FØROYA- Vid størri lýsingum fæst i prisinum. JAVNADUR Tirsdag hin 1. oktobir 1929. Kostar kr. 1,50 fjordingsårid verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Nordisk Good-Templar Orden. Ovenfor gengives et Fotografi af »Nordisk Good-Templar Orden«s Logebygning i Thors- havn. Ordenen blev oprettet d. 1. Maj 1902 af Snedkerm. Krapper, og har siden været et meget betydeligt Led i det Arbejde, der paa Færøerne udførtes til Ædruelighedens Fremme. Efter Afstemningen i 1907 om Aktivitet indstilledes, da Forudsætningerne ved Lovens Ikrafttræden komme ind i en roligere Temperatur med Hensyn til Spiritusbrug. Men Passivitet, i nogen Tid. Men det skulde snart Hvile. vise Ædruelighedslover Kendsgærningerne skulde dog vise, at der ikke var lod det en Tid til, at Afholdsarbejdet i 1908 var, at Færøerne vilde nogen Grund til at henfalde i Og hvad angaar »Nordisk Good-Templar«, saa var denne Afholdsorganisalion indstillet sig, at »Nordisk Good-Templar« ikke var indgavet til den evige I Efteraaret 1926 kom Alfr. Hansen, Sekretær í Danmarks Storloge, til Færøerne og holdt en Række godt besøgte Afholdsmøder. I Oktober Maaned tog man i Thorshavn igen fat paa Loge- g siden har 5 arbejdet, o Í Fjor í September gæstede en kvindelig Agitator marks Storloge Organisationen alter vokset sig stor og Anna Pelersen, København, fra Færøerne og holdt Møder flere Steder paa Øerne. stærk. Dan- Under hendes Besøg grund- lagdes Oprettelsen af N. I. 0. G. T.s Loge paa Ejde. Paa Tveraa er der ogsaa en Loge af N. I. 0. G. T. Anna Petersen fra København kom til Færøerne med sidste »Tjaldur«, og er straks begyndt at arbejde. gæste flere af de større Bygder. den Talerstol, hvorfra hun forkynder De, der Ædruelighedens Fredsevangelium. Der er allerede holdt flere Møder paa Suderø, og Meningen er, at Anna Petersen skal engang har hørt hende tale, vil altid barrikere sig om Hun har en enestaaende Evne til at samle Folk og slaa paa netop de Strenge, der kræves at røres. um eina útstykking av hagajør0 o. a. Hinir partarnir vildu hava meiri = upplýsingar og ynsktu málið útsett til næsta ár. Upp- skotið frá javnaðarmonnum fall, tí tað meðan annað uppskotið um al bert fekk 3 atkvødur, útseta var samtykt. Bæði hesi stórmál hava nógvan tydning fyri uppdyrk- ingina. Hitt fyrsta er samtykt, og hilt seinra verður at ganga aftur á tingi, til tað er komið annað skil og lag á at fúa kul- tivera okkara hagajorð. Enn er eilt, ið vert er alt neyna, og tað er, at samtykt var at lala landsneyndina nýta upp til 6000 kr. úr bytisgrunninum til studning fyri jarðabrúk, m. a. rudding, til gyrðing, keyp av handilstødum, tól og 'lýggir, ferðastyrk. Hetta fekkst í lag av ti, at javnaðarmenn settu fram broytingaruppskot til eilt upp- skot, ið lå frammi um at nyta 6000 kr. til frama fyri jardabrik. Tað, al høvdu sett upp, hvussuleidis hesin pen javnaðarmenn ingur skuldi nýtast, gjørdi, al hetta uppskot kundi reddast Nú av Johs. Q Joensen. eru soleiðis hesar 6000 kr. til taks, og menn kunnu sokja studning av leimum við at venda sær til landsnevndina, har Edw. Mitens er formaður. Logtingið hevur í ár endur- umsókn frá 1927 til »Statsbidrag til . nýggju eina ríkiskassan um Opdyrkning«. Tað sæst av hesum, ið her er framkomid, at spurningurin um sum uppdyrking hevur na- túrligt er verið eill mål, sum meiri og meiri krevur al verða Og loyst. g viðvíkjandi hagujorð- ini, so vil tann spurningur venda aftur til eisini hann er komin í rættlag. Danmark og Genéve. ln aristokratisk, misfornøjet Diplomat fra et stort Land yt- rede i Genléve, at dette Aars Folkeforbundsforsamling var » præget af »Konkurancen inden for Socialistinternationalen« Der er en sand Kærne i denne Udtalelse. Den 10. Folkefor- bundsforsamling beherskes í Sandhed af den danske og den engelske Arbejderregerings Be- stræbelser for en konstruktiv Fredspolitik. Danmark træder jo nok lidt i Baggrunden paa det okono- miske Omraade; her er det England og Frankrig paa den ene Side og Tyskland paa den anden, som forsøger at be- stemme Kursen. Men ogsaa her har Danmark med sit Forslag Indføjelse af om en Repara- tionsbanken í Folkeforbundets | SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Blaðið Porto. tamme taget maal op. Navnet Reparations- bank er vildledende. Hvad der skal laves i Driissel paa Grund- lag af Iaagkonferencen og Youngplanen, er den internatio- Bank, med Hjælp af den vældige Ka- nale som i Fremtiden pitalmagt, den har til Raadighed, og med Understøttelse af Stor- magternes Nationalbanker, det bliver repræsenteret i Ledelsen, vil komme til at bestemme Kur- sen i Europas økonomiske Liv, Danmarks Forslag betyder saa- Beskyttelse økonomiske af Smaa- Liv et Formynderskab af en Bank, ledes en staternes mod som Stormagterne raader over, Der er ingen anden Institution, som kunde overtage Hvervet at overvaage Reparationsbanken end Folkeforbundet. Í Afrustningsspørgsmaalet er det Danmark, som sammen med England styrer frem mod en virkelig Afrustning. Konstruktio- nen af Afrustningsbygningen et allerede synlig. Sikkerheds- spørgsmaalet skal løses ved, at alle — Stater underkaster sig Haager-Domstolen det er Danmark, der som eneste Stat har undertegnet Generalakten om voldgiftsretslig Afgørelse. Sikkerheden skal forstærkes ved en Forpligtelse af alle Stater til at understøtte et angrebet Land mod Fredsforstyrreren ved fi- nansiel Hjælp. Men denne Un- derstøttelse skal ikke kunne det var Dr. Munch, Faren fra udnyttes som paaviste Krigs- industriens Kapitalister. Kun de Stater, Afrust- ningskonventionen, og har som deltager i som nedsat Rustningerne, er modne til at modtage en international Hjælp til Oprettelsen af en Po- Fri- litistyrke mod Angreb af skarer eller andre Fredsforstyr- rere. Denne Betingelse af Dan- mark og England fik i Af- rustningskommissionen varm Understøttelse af Tyskland, Sve- rige, Norge, Holland og andre, Det er et Net af Sikringer og gensidige Forpligtelser, som paa denne Maade hidfører og beva- Voldgift, mod Krig, Vaabenkontrol, finan- rer Freden. Forbud siel Hjælp mod Fredsforstyrrere og almindelig Nedrustning det er Maalet, Arbejderregerin- gerne i Genéve tilstræber. Der er en almindelig Forbav- det lille Der er vel selse i Genéve over Danmarks Aktivitet. intet Folkeforbundsmøde, i hvil- ket Forslag Danmarks Røst og danske im] samlede en saa stor om sig g som Folke- forbundet arbejder langsomt, og Værket kan rigtignok ikke fuld- Omgang; men Opmærksomhed dette Aars Forsamling. føres i denne >.