týsdagur 1. oktober 1929síða 2

ui SR de a = Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Till, 216. Thorshavn, Tlf, 216, Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr, M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dvybtsunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25, Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre, Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun Stj, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense. Grundstenen er lagt, Vejen er vist, og Fremgangen skal nok komme, om ikke ved Antagelse af alle de danske og engelske Forslag allerede i Aar, san ved et videre Studium i de forskel- lige Kommissioner og Fortsæt- telsen af Arbejdet i de følgende Aar. Island og Folkeforbundet. Íslands Førsteminister, Jóns- son, har i Genéve rettet en Fores ørgsel til Raadsmagterne 5 ? for Íslands om Mulighederne Optagelse i Folkenes Forbund. Forespørgslen er overalt blevet modtaget med den største Vel- vilje. Tyskland mente, at Island havde samme Ret til at blive Medlem af Folkeforbundet som de engelske Dominions. Dan- mark støtter Islands Bestræbel- ser paa at blive Medlem. Op- tagelsen vil antagelig finde Sted i 1930, Nýggj ttvarpsstød í Íslandi. I Reykjavíkarblaðnum »Visir« 11. sept. stendur at lesa fylgj- andi grein: »Tilbod vóru fyri nakað síð- ani innheintaði frá útlondum um al sela upp úlvarpsstoð her å landi. Lægsta tilboðið kom frá Marconi-felaginum uppá eina 1,6 kw. stød fyri 321 tåsund islendskar krónur, (men hari voru ikki roknadar mastrar og jarðarstreingir), næsta tilboðið var 43 túsund hægri. Atvinnumálarráðharrin undir- samltyktina skrivaði í morsum við Marconi-felagið um hina nýggju úlvarparstoðina, og er her stæddur ein fulllrúði fel- agsins, sum gjørdi samtyklina fyri tað. hevur eisini um 28 lánið afturrindað í Muarconi-felagið veitt lán til und støðina, tús sterlingpund. skal móti 6! verða ð ár. Støðin liðug til nýtslu fyri alting-håtfø- skal verða uppsett og ina á vári næsta ár, og greiðir felagið stórar sektir, um so ikki verður. Allur kostnaðurin verður 650 tåsund ísl. kr., og skal stoðin standa 8—10 km. frá Reykjavík. Staðið verður ápeikað fyrsta dagin. Støðin verður av allra full- komnasta slag, og gjørd eftir teim nýggjastu bertsku útvarpar- støðunum, og verður hon út- gjørd við hópi av varalutum (Reservedele). Ætlanin er, at stoðin skal hoyrast 120 km. í kring á krystalsmøttakara, ið kosta 20—30 kr., og kunnu tå ca. 60 tåsund landsmenn hoyra hana, um leir vilja. Á cinlampu- móttakara skal hon hoyrast væl um */, av landinum og á 2-lampu um alt Ísland. Ikki er at bera ótta fyri óljóði fyri motorum og ravmagnsverk- um, tá lurtað verður eftir hesari stoð. Stødin kann eisini vera nýtt sum trådleys mtelegrafstød, og skal hon til tess nýta tværreisur so stóra megi, hon røkkur lá um alla norðurhálvu. Marconi-felagið ábyrgist stød- una teir fyrstu 12 månadirnar«. Niels Finsens Minde. Den 24. September var det 25 Aar siden, at en af Danmarks Store, Lysbringeren Niels R. Finsen, døde, og ude paa det store Institut, der bærer hans Navn, mindedes man ham paa en enkel, højtidelig og stilfuld Maade. Institutets Porte ud Strandboulevarden var slaget op, forbydes mod og »Uvedkommende Adgang« sat ud af Kraft. I den bagerste Haveafdeling, hvor Finsens Statue er anbragt paa Plænen udenfor Kontoret, samledes ved 3-Tiden en mindre Skare Indbudte, der blev mod- taget af Overlæge Reyn. Biilow var mødt, flere Hospitalsmyndighe- der sans mellem Institutets for- henværende og nuværende Læ- ger, Dr. Forchhammer, Overlæge Rubow 0. a., og Niels Finsens Familie var stærkt repræsente- ret, Professorinde Finsen med Døtre og Sønner, Fru Overlæge Reyn, der er Finsens Søster, og andre nære Slægtninge. Ved et Tilfælde skin- nede Solen varmt og stærkt og Overpræsident skønt kastede sin helsebringende Glans over Haven og ind i Stuerne til de Syge. Rundt om Statuen grupperede sig næsten alle Institutets Syge- plejersker og mange af Patien- terne, som i Dag sendte særlig taknemlige Blikke til deres Vel- yrers Broncebillede. Ved Statuens Fod laa dejlige Duketter, Kranse og Kurve, og fine Silke- baand fortalte om Beundring og Kærlighed: »Finsens Kysthospi- tal«, »Fra Institutets Afdelinger«, Patienter« og en (8) 4. Blomster, samlet í »Taknemlige mægtig Laurbærkrans »Fra Fin- Lysinstitut«. Slægtninge sens medicinske Sygeplejersker og supplerede den mere officielle Blomsterhyldest med smaa Bu- ketter. En Sang blev omdelt; det var Salmen: Lysets Engel gaar med Glans gennem Himmelporte, for Guds Engels Straalekrans flygted' alle Nattens Skygger sorte som Forsamlingen sang med dæmpede Stemmer. Saa steg Overlæge Reyn Finsens Svo- ger op paa Statuens Fod- stykke og talte hjærteligt og smukt, Overlægens Tale. Vi har i Dag følt Trang til for en kort Stund al Arbejdet og kaste et Blik tilbage Aar, Finsen standse paa de 25 der er act, Niels Mænd, hvis Værker lever Eftertiden. Niels Finsen skabte et saadant levedygligt Arbejde, trods Sygdom og en kort thi han var í Be- siddelse af baade Energi. Men dertil kom, at hans kæreste Tanke var at helbrede, og han fandt ad egne Forsker- veje Midler hertil Lyset. Han bragte Lysets helbredende Egen- skaber i System og skabte selv de nødvendige Apparater og Instrumenter, ga siden døde. Fan er de for Levetid, Geni og Da Finsen begyndte sine Un- dersogelser, var han allerede en syg Mand, og han vidste, at kun fan Aar var ham beskaaret. Men han arbejdede hurtigt, og vi, der kendte ham, ved, at han anvendte al sin Kraft til Fordel for de Syge. Hans Arbejde foregik under de allervanskeligste Forhold i hans Hjem, og han afholdt selv Udgifterne ved Eksperimenterne, hvis Værdifuldhed da ogsaa gik op for hans Samtid. Hagemann og Jørgensen traadte til med økonomisk Støtte, og senere hjalp Staten ham paa enestaa- ende Maade. Finsens Undersøgelser staar den Dag i Dag som for 25 Aar siden som det faste Grundlag for Lysbehandling og herunder ogsaa Røntgenlys og Radium. Vi lærte i ham at kende en elskværdig Chef, og ude i den ganske Verden staar han som den geniale Foregangsmand. Vi mindes ham bedst ved at ar- bejde i hans Aand, værne om hans Livsværk og efter bedste Evne fortsætte det. Ære være hans Minde! Nu skiltes man i Stilhed. Læ- ger og Slægtninge kørte derefter til Vestre lagde Blomster ved den geniale Naturforskers og Læges Bauta- Kirkegaard og ned- sten. Statsfiskeri. Sovjet-Rusland udvider sit Fiskeri betydeligt. Det danske Generalkonsulat i Leningrad har givet Indberet- ning til Udenrigsministeriet om store Udvidelser af Sovjet-Rus- lands Fiskeri. Planerne omtales nærmere i Tidsskriftet >Sovjet- handelend. Fiskerigdommen i de nordlige Have, i det Østen og i Unionens indre Have Havene i fjerne og store Indsøer udnyttes kun i meget ringe Omfang under for- Ar- bejdsmetoder, og Fangsten har Gennemsnit ældede Organisations- og i de sidste 3 Aar i kun andraget 9 Mill. Centner eller 10 pCt. mindre end før Krigen. Heraf udgjorde Stats- fiskeriets Andel 20 pot, Prival- fiskeriets 10 pCt. og Fiskesam- menslutningers 70 pCt. Stals- deltog med 50 ptt. i Fangstens Forarbejdning. Statsfiskeriet fiskeriet med underlig- gende Fiskeritruster sorterede indtil for kort Tid siden under »det øverste Raad for Folke- husholdningen«, medens Renli- sationen af Fisk og deraf forar- bejdede Produkter foretoges af Statsliskesyndikatet. Nu underlægges Fiskeritrust- erne Statsfiskesyndikatet. Dette indgaar som øverste Organ for Fiskeriet som en særlig Afdeling i Handelskommissariatet. Regeringen har fornylig bevil- get 165 Millioner Rubler fordelt paa 1929—30 og Aar til regner at kunne hæve Fangst- udbyttet i nævnte Aar til hen- holdsvis 13!/, og 17 Mill. Centner. Det bevilgede Beløb skal an- vendes til en betydelig Forøgelse af Trawlerflaaden ved Murmansk og i Østen, til Udvidelse af be- næstfølgende Fiskeriets Fremme og stanende og Oprettelse af nye Fiskeribaser og Trusler ved Unionens Indhave og til Anskaffelse af Motorbaade, Kølemaskiner og Fiskeriredska- ber, til Udvidelse af Fiskerifa- kultetet og bestaaende Fiskeri- skoler. Endvidere skal der tilkaldes udenlandske Fiskeri- eksperter, Russere skal studere Fiskeri i Udlandet, og russiske Fiskere, navnlig fra Murmansk, skal overflyttes til Østen, Indsøer, Persil Til Salg. sælges billigt fra Arbejds- Skure, Brædder, Planker m. m. Derved opnaas den fulde Vaskevirkning. Til hver 2/2 å 3 Spande Vand bruges 1 lille Pakke Persil. til al Slags Vask! pladsen ved Kajanlæget, hvor Tingene forefindes og anvises. Kampmann, Kierulff & Saxild. Til Slut skal nævnes Opret- telse af specielle Truster til Ud- sætning at Yngel af forskellige Fiskearter, som skal udsættes i de dertil Indhave og -søer. Saaledes paatænkes Sild udsat i Aralsøen. egnede Centralisation. Ministeren for offentlige Ar- bejder i England, Lord Lans- bury, har i en stor Tale stillet Forslag om, at samtlige engelske Kulværker frivilligt skulde sam- menslutte sig til et stort natio- Selskab. Dette Selskab være et saakaldt Public nalt skulde Utilities Company, med hvilket Udtryk man i England betegner Virksomheder og Sammenslut- ninger, der sørger for den of- fentlige Forsyning paa forskel- lige Omraader, f. Eks. Gas-, Vand-og Elektricitelsforsyninger. Lansbury stillede i Udsigt, at dette nationale Mineselskab vilde fan Kulmonopol, men del skulde naturligvis stan under offentligt Tilsyn, og Overskudet vilde blive begrænset. Saafremt de engelske Kulgrubeejere vilde gan med til en saadan Plan, følte han sig overbevist om, at Parlamentet vilde bevilge dem Understøttelse, saaledes som det var Tilfældet med Jernbanerne, da de kort efter Krigen blev sluttet sam- men i de fire store Selskaber, Denne Erklæring fra Lans- bury er Arbejderregeringens første Føler i Bjergværksspørgs- mualet. Ogsaa Mac Donald har talt i samme Retning som Lansbury, men han har i Modsætning til denne betonet, at Regeringen vilde foretrække, at Mineejerne fandt en frivillig Ordning, frem- for at der skulde gennemføres noget tvangsmæssigt. Bjergværksarbejderforbundets sammen i Kongres træder nu London for at drøfte denne Livssag for England, idet Drif- ten af Kulgruberne under den aldeles ikke Udlandet. Bjergværksejerne har allerede nuværende Form kan konkurrere med ladet Offentligheden forstaa, at Plan kunde optages til en Diskussion. Lansburys aldeles ikke Men de vil samle deres Bestræ- belser om at faa dannet en fri- Jandsomfattende villigt skabt Salgssammenslutning. FA Ein trupul heimferð. Eg var í Íslandi og róði úl í summar saman við oðrum Før- oyingum. Norðfirði og komu heim aftur til Forovar »Novu« 9. síðstlidna. Ferðin yvir havið Vit vóru á við sept. gekk væl, veðrið var av lí besta, og hevði tað nógv al siga fyri okkum, ti einki av tí, vit høvdu í vidføri, slapp undir dekk av ti, at skipið var so fullt. Manningin var eis- ini sera beinasom móti okkum, og royndi at gera okkum tud so hugnaligt sum møguligt. Áðrenn »Nova« kom á Norð- fjørð, umboðsmann høvdu Føroyingar spurt bergenska har å staðnum, »Nova« skuldi til Tórshavnar. Hann segði ja, og lóku vit lí farðseðlar frá honum, ið ljóðaðu uppá Tórshavn, (um ikki so hevði verið, hevði eg ikki farið við). Vit hildu, at orð um umboðsmannsins og leir farð- seðlar, hann lat út, vóru iva- leysa góð prógv fyri, al skipið legði at i Havnini, men so var ikki. Skiparin å »Novu« briggj- aði seg hvorki um orð untbods- mannsins, ei heldur um leir farðseðlar, ið hann hevði latið okkum fingið. Já ið vit vóru komnir o. u. hålva leið til fóru menn at gramla um, at alt bleiv Føroyar, koyrt á land í Fuglafirði, bæði bátar og fólk, og so var, til tross fyri tað, at vit mótmæltu, vóru bæði vil og bátur okkara koyrdir Hetta voldi, at vit vóru ein dag seinni heima hjá okkum sjålvum, og at vil fingu eina nokk so fitta eykaútreiðslu. Undir lossingini í Fuglafirði varð so bonskliga farið avstað, at: lásini sprungu upp á einum »kufferti« hjá einum av ferða- monnunum, og for til sjós, ein partur av tí, sum Í hesum »kufferti« var, fór til botns, meðan ein partur varð í land har. innihaldið uppaftur hentaður rennandi vátur. Ein partur av tí, sum bjargað varð, er virðisleysur, millum annað fleiri kostbarar bokur. Hesin maður, ið »kuffertin« átti, ætlar sær at krevja vidur- gjald fyri tað tap, hann leið á ferð, og tað haldi eg, hesari g hann eigur at fáa. Eg spyrji: Kunnu vit ikki líta á tey orð, ið umboðsmenninir hjá einum skipafelagið siga? (Í hesum tilfelli umboðsmaður bergenska á Norðfirði). H. V. Madsen. Vit lata hendan síðsta spurn- ingin ganga víðari, til rætta við- | komandi; men annars skuldi