týsdagur 8. oktober 1929síða 3

Umráðandi ráðgerð stendur fyri. Á síðstu rúð- gerðarfundi, ið hildin var millum Foroya Fiskimannafelug og Fær- øernes Rederiforening, (tað var 3. februar í ár, tá partarnir skiltust í ongari semju um kon- traktina), ein samtykt tó gjørd, og hon ljóðar so: „Fer- oya Fiskimannafelag og Fær- øernes Rederiforening enedes om, at der i Slutningen af Oktober Maaned 1929 skulde optages Forhandling om Kontrakten, eventuelt paa et nyt Grundlag, og begge Foreninger skal til den Tid forsøge at formaa Færøer- nes Skipper- og Navigatørfor- ening" (Foroya skipara- navigatorfelag) „til at deltage i Forhandlingerne om en saadan Kontrakt". Nú nærkast hendan åsetta tíð, og lað kann vera torvur á, at var ) og felagsmenn, hverjir i sinari sókn, fara at hugsa um hendan spurn- ing halda fundir, har leir kunnu samtykkja, hvat teir í ár skulu senda inn til felagsstjórn- og ina viðvíkjandi kontraktbroyt- ingini. Her skal fyri fyrst einki vera sagt frammanundan um, hvat ið væntast kann burtur úr hesari umráðandi ráðgerð, ið nú stendur fyri; men bert verða peikað á nakrar av teimum spurningum, ið hava fingið bæði felogini at sam- gera omanfyri standandi tykt: I. Manningin sterri part, tá skipið fiskar yvir vist mark. Hesin spurningur hevur verið havdur til ráðgerðar nú á hverj- um ári í fleiri fylgjandi ár, uttan at nakað úrslit er komið burtur úr. heldur fast við tridjungsbyti, so leingi Fiski- mannafelagið heldur fast við, at reiðarin skal kostn- aðin til úlgerðina, t. v. s. reiðskap, salt og mat, so tað er tråligt, at tað verður um hetta síðsta, stríðið kemur at standa, teiðarafelagið bera allan fiski- tá hesin spurningur kemur fyri. Tað kundi verið hugsandi, at tað, hesum viðvíkjandi, kundu verið tvær ella fleiri kontraklir, sum fiskimenn kundu haft frítt væl ímillum við pámynstringina. II. Livraspurningurin. Hóast hetta ikki júst er nakar hovuðsspurningur, sum veiðan nú verður drivin við smáum um trongum skipum, so er hetta tó ein av leimum, sum fyri hava ligið ár undan ári og verið atvold at løngum og strøngum ordadråtti; men úr- slitið hevur verið einki. Reiðarafelagið stendur í hes- um eisini fast uppá tridjungs- byti, meðan fiskimenninir meina, at teir hava sonøgvan frammi- hjáómak av livrini, at teir væl kunnu eiga hana sum hon er, Í fyrstuni skipini fóru at fáa motor, góðu fiskimenn sjálv- kravdir alla livrina til skipið, vegna tess, at teir hildu seg hava so miklan vinning av motori- num, at livurin var tað verd; men nú, tå nærum oll skipini hava motor, verður hann hildin fyri at hoyra við til vanliga út- gerð. Úrslitið úr hesum klandri um livrina er ofta tað, at eingin ella bert lítil livur verður tíkin til vara; men lá skipini verða størri og betur útgjord; má eitt skil koma á livraspurningin, tí hon hevur stórt virði og er ein altovstórur partur av veiðuni at fara fyri einki, Ill. Frábýtisrætturin. Frá fyrstu tíð, menn fóru at fiska við skipum her í Foroyum, hevur hesin frábýtisrættur staðið í kontraktini; men, so sum tíðir liðu, vísti tað seg, at rætturin var meira á pappírinum enn í roynd og veru; mest vegna tess, at tað var torfort at fáa selt frábýttan fisk hjá fiskimonnum, tí keypmenn vildu ikki ganga hvørjum ødrum ovnær við at keypa fråbyttan fisk frå skipum, sum starvsbrødur åttu, og nakra felagssølu hava fiskimenn ikki fingið í lag enn. Fråbytisrættur varð ti einans nýttur, tå fiski- menn ikki tordu at líta reiða- ranum fiskin uppí hendur. Í seinru tíð, tá fiskimenn tørn at nýta frábýtisrættin meira, royndu summir reidarar at seta seg ímóti honum og í hvussu var sýta at býta frå í Íslandi. Um hettu kom tó semja ílag í 1925, so at nú kann frábýting ikki hindrast, hvorki her ella í Ís- landi; men nú er ein nýggjur spurningur komin upp í ár, og tað er um fråbvtingina undir Grønlandi. Har er jú heilt ómoguligt at selja fisk uppá land enn, so sendur skip yvir eftir fiski og býður ein prís, eru fiskimenn antin noyddir at selja fyri tað, sum boðið verður, ella goyma (teirra part umborð. Hetta seinna vilja reið- arar sýta teimum, og tað kann eisini væl henda, at einki rúm er at goyma í, tá skipið fiskar nógv. ler eru tí enn fløkjur at greiða viðvíkjandi frábýtisrætt- inum. og tå reiðarin IV. Kontantur peningur við landingina. Eisini hesin spurningur hevur verið frammi fleiri ferðir, uttan at finna nakran loysning. núgaldandi kontrakt hevur reið- arin, tá ikki verður fråbytt, stóran henstand við peninginum : til 30. sept. fyri tað, sum landað verður fyri Ólavsoku, og til 31. decbr. fyri seinna partin. Hesin henstandur fyrstu tíð givin við tí fyri eygu, at fiskurin skuldi verða virkaður til klipp- fisk; men reiðarar halda nú fast við hann, eisini tá selt verður í saltfiski kontant, og geva ta til grund, at fiskimenn ofta fáa nógv forskot frá várinum, áður enn teir fara út. At hendan langa bíðan eftir peninginum er ein av árseku- num til tann skaðiliga kredit- handil, vit í Foroyum líða illt undir, er ivaleyst, og eigur hon tí at verða stytt so mikið sum tilber. var av V. Matreglurnar. Fiskimenn, serliga við sunnan- fjarðar skipum, kæra seg ofta um, at matreglurnar ikki verða hildnar, og at tær, sjálvt um tær verða hildnar, ikki eru tíðsvar- andi longur. Tær eru eisini so gamlar, at tær ivaleyst trongja til broytingar. VI. Skipara- og bestamannslenin. Hesin spurningur er komin undan kavi í hesum síðstu ár- unum, og hann tykist at menn- ast sum árini líða. Bestamenn- inir halda, sum rætt er, at teirra løn er ovlftil samanborin við skiparalonina. Nú skulu teir jú eftir lógini hava nærum sama lærdóm sum skiparin og bera ábyrgd fyri skipi, farmi og fólki javnt við skiparin, og teir meina ti, at løn teirra eigur at verða hægri enn hon er. Spurningurin er, hvar hendan hækkan av bestamannslønini skal vera tíkin. Her eru 3 møguligleikar: Eftir at reiðarin letur hana av sínum parti, at skiparin fær minni og bestimaðurin meir. at manningin missur, tað bestimaðurin fær afturat. Av hesum 3 neyndi tann órættvísasti, ú í royndum fær manningin minst uppá seg. At fáa reiðarin at bera hetta útgjald, verður iva- leyst eitt hart hovggj at draga. Av fyrstu tíð var '/, av veið- uni hildin at hóskandi at gjalda fyri at bera ábyrgd av skipi, farmi og fólki. Skiparin bar hesa ábyrgd og fekk hendan part. Tá gjørdi lógin einki kræv til bestamannin; nú stillar lógin harafturímóti stórt kræv til besta- mannin, ábyrgdin er deild. Eigur lønin tá ikki eisini at vera deild? Hetta eru nakrar ávísingar á teir spurningar, sum fyri liggja. Núgaldandi kontrakt er gomul, og henni tørvar ivaleyst fleiri broytingar; men uttan at allir partar er hin síðst- vera ráðgerð ganga saman Í av góðum vilja, fæst neyvan nakað ílag til hitt betra og rættvísara. Í | Ur Føroyum. | Í Tórshavn. „Enstemmigt“. Det har, som bekendt, vakt en Del Opsigt, saavel herhjemme som udenfor Færøerne, at Lag- tingets Selvstyreparti i den sene Nattetime, efter at Lagtingssam- lingen var sluttet, har udstødt en af Partiets Lagtingsmænd, Hr. J. H. Poulsen, Skopen, der i sin Tid var med til at grund- lægge Selvystyrepartiet. Anlednin- gen er, efter hvad vi erfarer, at Hr. J. H. Poulsen har undladt at stemme paa Hr. J. Patursson, da Valget af Lagtingets Repræ- sentant ved Altingets Tusind- aarsfest fandt Sted. Naar man ved, at Hr. Patursson ikke var blevet valgt, selv om Hr. J. H. Poulsen havde ofret sin Stemme paa ham, virker denne Udstø- delse noget halvkomisk. | »Tingakrossur« offentliggør Lagtingets Selvstyreparti, at det var enstemmigt vedtaget at sætte J. H. Poulsen ud af Partiet. Naar man ved, at 4 af Partiets Lagtingsmænd ikke var til Stede ved omhandlede Lejlighed, og der ymtes om, at 2 Stemme- sedler var blanke og Partiet summarum, Hr. J. H. Poulsen inclussiv, bestod af 11 Medlem- mer, er det altsaa de 5, der har foretaget Udstødelsen. Her er altsan noget, der ikke passer, og Sandsynligheden taler for, at det er med Enstemmigheden, det er galt. Husmødre. Det er en Kendsgærning, at mange IHusmødre har ønsket sig et lille Kursus i et eller andet, der kan have Interesse, særlig for en Husmoder. Men da det for Husmødre er noget knebent, særlig hvad Tid og Penge angaar, er der Grund til at henlede disses Opmærksom- hed paa Bekendtgørelsen fra Husholdningsskolen, hvor der nu i Vinter afholdes 2 Kursus for Husmødre. Da der af Land- brugsministeriet er stillet et Be- løb til Raadighed i denne An- ledning, kan ubemidlede regne med en Understøttelse, der dækker Halvdelen af Udgifterne, kun maa Ansøgning indgives inden November. Havnar býráð. Býráðsfundur verður miðvikudagin komandi kl, 8. 8. p. Offentligt Afholdsmøde afholdes Lørdag den 12. Talere: Petersen fru København. Oktober KL. 9 í Sjónleikarhúsinum. Højskoleforstander Símun av Skarði og Frk, Anna Pællesudvalget for færøske Afholdsorganisationer. Skopun. Afholdsmøde, Som et Led i Anna Petersens Agitationsrejse her paa Øerne, afholdtes der i Lørdugs og Søn- dags 2 Møder her i Skopen. Det vakte almindelig Glæde, at Anna Petersen var kommen hertil, og hendes Møder har været godt besøgte. Hun har en mærkelig Evne til at anskuelig- Sag, hun arbejder for, nemlig Afholdssagen. Resultatet af hendes Møder er derfor ogsau overraskende, idet ca. 40 Mennesker har un- derskrevet at ville med i Afholdsarbejdet og oprette en loge af N. I. O. G. T. Stiftel- sen finder Sted i næste Uge. H. gore den være Et og andet. En Deputation af amerikanske Spej dere, der var paa Hjemrejse fra Jam- boreen i England, indfandt sig forle- Paris for til Erindring om deres Ophold | Seinestaden at overrække Frankrigs Præsident en Bue og et Sæt Pile, saaledes som de sidste Indianere bruger dem. Præsidenten var dog ikke sebv til Stede, idet han for Tiden ferierer paa Slottet í Rambouillet; men paa hans Vegne takkede Chefen for hang Adju- dantskab for Gaven uden dog at kun- ne give Tilsagn um, at Præsidenten vilde benytte den paa sine Jagtudflug- ter i Rambouillets Skove. den í Elyseet í Hjemkomst fra Sendagsudflugten, o I »Nyborg Av.« genoptrykkes føl- gende Mundheld efter en gammel Aargang: I Faaborg drikker man Thepunch med Kandis. I Assens gaar Gæssene barbenet. I Ebeltoft gaar alle Pigerne ind til Bens, Grenaa er utæt, Slagelse: Nu er der igen druknet tre Køer i Slagelse Havn. Middelfart: Dér ryger alle Kakkel- ovne. Bogense: Sikken dejlig Grød, sag- de Kællingen fra Bogense, hun spiste Fadet med. Lolland: Lolliken er ærlig, han er for doven til at stjæle! o Hos Statshusmand Peder Mogen- sen i Sønder-Vinge var to Smaabern forleden ved at lege, Den ene, en Dreng paa 4 Aar, skulde vise den et Aar yngre Pige, hvorledes man hals- hugger en Høne »Hønen« var en Papirpose, som den lille Pige skulde holde over Hugge- blokken, mens Drengen svingede Øk- sen. Selvfølgelig gik det galt; Drengen huggede Pigen saa alvorligt ! Haan- den, at Musklerne paa de tre yderste Fingre blev hugget over. Lægen, der tilkaldtes, mente at alle tre Fingre vilde blive lammet o I det baskiske Museum | Bayonne kan man hver Dag mellem Kl. 4 og Kl. 5 gaa ind og drikke en Kop Oho- kolade i en Afdeling af Museet, hvor der er indrettet en Fiskerkro. Ohoko- laden tilberedes efter Ønske paalliga fransk eller spansk Facon og koster intet, idet den almindelige Entre, 2 Francs, giver Ret til en Kop Ohoko- lade, dersom man befinder sig i Mu- set paa den Tid af Eftermiddagen, Det er en stor Chokoladefabrikant fra Biarritz der paa den Maade rekla- merer med sine Varer, Et Sovjet-Tivoli. Em Korrespondent fra Moskva blá »Pruger Prosse: fortæller følgende om Aa&bningen af eí Tilroldi í Moskva: Nær ved Indgangen staar et Bord, hvor Publikum kan fam Lov til al sk yde, Øverst ses Trotakis velkendte An- slkgt. Skyder man pau ham og ræm- mer ham, foramlrer Ansigtet sig, og fra at: være venligt bliver det hæsligt. Nedenunder er en Buste af en Kong» eller Kejser med Krone pau Hovedet. Man sigter, skyder og rammer — og under bragende Jubel fra Tilskuerne falder Kronen ned paa Siden af Ho- vedet, Paa sunme Sted kan man og- såa fan Lov til at nedskyde en fjendt lig Flyvemaskine, og en »K ulak« (Stor- bonde) kan men med det samme tage paa Kornet. For fem Kopek kan man faa Ret ul at nedskyde en Brandstif- ter, der med en Benzinflaske í Haan- den klatrer op paa Taget af en af Sovjet-Statens Fabriker. o Et utvetydigt Bevis for, at Amnon cer betaler sig, synes man al fan vor at erfare, at, øt amerikansk Banan kompagni betaler 47500 Kr. pr. Gam for en Annonce 24 X 81 om í Th Ladies Home Journal. For bløt = tjene til Annoncen, skal der sælge 300,000 Bananer ekstra. Da Hr. P. forlenden vilde forlade en Kafé i Aalborg, var hans Frakke der ikke; derimod var der an- den, som han ikke vilde kendes ved. Stor Alarm — stop Tyven! Tjeneren, der er begavet med Op- dagertal nt, undersøgte Frakken og fandt en Skræders Mærke. Denne Skrædermester oplyste, at en saa- dan Frakke var solgt i 1924 til den og den. Men vedkommende hevde blot ikke været i Kaféen, saa »den var mystisk«. Hr. P., der havde mistet Frakken og troede den stjaalet, var Já Gan- ge daglig i Telefonen, medens alt dette stod paa. Sea ringede Tjeneren til ham havde købt Frakken i 1924, og der Svaret: Naa, er det Dem har stjaalet min Frakke? — Hov, hov! sagde Tjeneren nej, det er mig, der giver Dem den til- bage. Men hvor har De mistet den? — Paa X's Vinstue. Sea gik Turen til Hr. P han Vinstuen en der fik der Rigtig, og det var altsaa har, der havde taget en Frakke paa Vinstuen; derfra var han paa Kafé, har hængt Frakken og de 344 skulde gaa se, det ikke var havde været paa forkert gaaet der han kunde han hans. (1) En moderne Noahs Ark. Den zoologiske Have Í London blev forleden beriget med betydelig Sending Rovdyr, der Í et Særtug blev transporteret, fra Cornwall. Bure, og der medfulgte kun en Per- sonvagn, bestemt til de ca. 30 Domp- der ledsagede ell terer og Dyrepassere, Dyrene, Af Hensyn til Dyrenes For- vlejning, blev der gjort Ophold for hver 80 Kilometer, og det tog derfor 14 Tier at tilbagelægge den forholds- vis korte Strækning. Rovdyrene var fordelt paa følgende Maade: Tre Waggoner til Bjørnene, en til Løverne, to bil Aberne og Pu- maerne, en til Kænguruerne og Hy- ænerne, en til Zebraerne, en til Leo- parderne, en til Tigerne, to til Elefar- terne og endelig en til Fuglene. Da Toget passerede om Dagen, hav- de Landbefolkningen i stort Antal ta- get Opstilling langs Banelinien og ved Sationerne for at betragte det ejen- dommelige Syn, der paa en vis Maade kunde gælde for et gratis Besøg i den zoologiske Have. o I en Annonce fra et Varehus í To- kio hedder det: »Vær venlig og kom indenfor. Vore Bkspedienter er lige saa elsk værdige som en Fader, der søger en Mand til sin Datter. Ja, selv Frimærker, hvor- paa vi ikke tjener en Øre, sælger vi med samme elskvændige Smil. Kom derfor ind og overbevis Dem om, at De overalt modtages med samme Glæde, som vi hilser en Solstraale velkommen, naar den gennemtræn- ger Mulden efter lange Regnvejrs- dages,