týsdagur 8. oktober 1929síða 2

ES AG rr A FE FEE = RE der fagti Blød erhalvt vasket! haanden viede sine Kræfter, Alders- rente, offentlig Hygiejne, Kampen mod Børnedødelighed var nogle af de Ting hun lisse Aar kæmpede for, Hun var Medarbejder ved og Medudgiver af Bogen Maternity: Letters from Working. Women. En Bog, der paa en gribende Maade skildrede svangre Arbejderkvinders Stilling i denne for Kvinden saa be- tydningsfulde Periode. Særlig følte hun sig hjemme i den Kreds af varmhjertede og intelligén- sig til te Kvinder, der havde sluttet saasom Marga- Mac Maud Arbejderbevægelsen, ret Mac Donald, Mary Arthur, Tuckweli og Reyden. Gertrude (Sluttes) Sørøverne i Østen. De kinesiske Sørøvere har yder- ligere taget en stor japansk Damper. Man vil erindre, at kinesiske Sørøvere havde taget Mandska- þet til Fange paa en norsk Damper, »Botnia«, der var grundstødt udfor Haichov, og fordrede store Losepenge for » Udlevering af Fangsten. meddeles, aft Fra Shanghai den norske Damper »Botnia«, udfor Del fri- Grund flot. stødte paa Haichov, er kommet forlyder, at Sørøverne har alle Kaptajnen og Styrmanden, saa- givet Fangerne undtagen ledes at den sidste nu, da Kap- lajnen er flygtel, er Fange, de Man Nedsættelse af den eneste har. haaber at fua en den store Løsesum paa 900,000 Kr. Den japanske Damper »Deli Maru« paa Rejse til Hongkong fra Swatow har udsendt et traad- løst Telegram, hvori den med- deler, at den var blevet erobret af Sørøvere og ført til Biasbug- ten. Damperen er, efter at være blevet udplyndret af Sørøverne, alter frigivet Sørøvernes Anfører er en Kvinde. Om den af de kinesiske Sø røvere plyndrede japanske Dam- Skibet med 113 Paa ct givet Signal er meddeles, al aføik fra ) Swallow kinesiske assagerer, verfaldt 13 revolverbevæbnede 'assagerer pludselig Mandska- et, En Del af Sørøverne med en Kvinde med to Revolvere i Hænderne i Spidsen stormede Dækket og kød tre indiske Vaglposter ned, medens andre besatte Maskinrummet. Officererne blev (vunget til at styre Skibet ind i Dias-Dugten, hvor Sørøverne plyndrede Ski- bet og Passagererne. Deres Ud- bytte i Penge blev 3000 Dollars, Fem Kinesere blev børtført af Sørøverne, og der forlanges Løse- penge for deres Udlevering, Hin hetlendska måliskan. ) An Etymological Dictionary of the Norn Language in Shetland. By Jakob Jakobsen. David Nutt, London, 1928. 2. Vols; 3 guineas, Fann etymologiska orðabókin, doktari sum Jakobsen sålugi gjørdi vvir hina hetlendsku måliskuna, kom fyrst út á donskum í 1925, og kostnaðin bar Carlsberg-grunnurin, ið er slovnan, samsvarar donsk sum Carnegie-grunninum í hesum landi (Skotlandi). At bókin nú eisini er til í enskari úlgávu fyrra bindið er longu komið eiga tey dúgligu ættarfólk Jakob- sens doktara tøkkina fyri, og fyrst og fremst systir hansara frúgvin Anna Horsbøl, ið onk- untíð, tá ið (il hevur viljað Kirkwall. So prýð- liga sum henda bókin er hevur borið, inn- bundin og prentað við teimum stóru og lýðiligu bókstovunum, ið Danir nýta í orðabókagerð, so er hon útvortis virðiligur minnisvarði. um merkiligan mann. Hon er rætt og salt eitt av- bera stórfingið verk. Ein kann bert boyggja seg undrandi fram- man fyri tí ótroyttiliga arbeiðs- hug, sum fekk Jakobsen doktara til at 10,000 orð, ið vóru tilfarið hjá honum. Onki savna saman rós er ovmikid fyri tann bein- rakna og glæsiliga lærdóm, sum tók viðgerðar og kom fram bæði tå ið hann hetta tilfarid til fekk so gott skil á ti, og tå ið upp« orð fullkomliga við framburði, merk- málseyðkenniligum brúki í pørtum av Hetlandi, uppruna og samsvarandi dømum hann »skrivadi hvort ing > ymiskum í íslendskum og svenskum og í Orkn- Jakobsen måliskum í Føroyum, Skotlandi. 5 OYUM og var ikki »tann meinaleysi ar- beiðstræluring, sum Johnson doktari**) kallar tað, men vis- indamaður í tungumálum rætt- iliga útgjordur við kunnleika og yrkiskynstri til risaverk sítt. Bæði í útvortis skapilsi og í vísindaligum lærdómi hava vil her fyri okkum ikki bert eina fyrimynd í orðabókagerð men so nógv fa størstu málisku- orðabók, ið enn er úlgivin á enskum máli. Orknoya lesarin man halda lað blaðsíðunum vera hugvekjandi at leita á eftir hetlendskum orðum, sum hann eisini hevur hoyrt í Orknoyum, kann vera í dag, kann vera langt síðani í leimum kámu ungdómsdogum sínum á vørrum, ið ikki mæla meir. Snolilig og råmandi orð- lok við eyðkendum dámi av fornum vísdómi eru at finna á blaðsíðum hennara. Eisini er at finna í henni hópurin av taboo- orðum, sum útróðramenn nýla, *) Henda grein stóð í >The Orkney Heralda, wall, 28. august í ár við skriftini A. B. T. +) Víðagitin enskur ordabokarhøv- undur f. 1709, Týðarin, sum kemur út í Kirk undir- miskar lutir á landi, Viðvíkjandi hinum vanliga lesaranum, so vil inngangurin hugtaka hann alt fyri eitt. Í fyrstu deild greiðir Jakobsen frå, tå ið teir eru á sjónum, um v hvussu norrønt mål heldur sær livandi í Hetlandi, og hvussu tað skemmist og følnar í 18. og 19. old. Í einari stutlligari deild sigur hann frá søguni um ferðir sínar í Hetlandi, tá ið hann leitaði eftir gomlum orðum og gomlum framburðum. Fyrstu ferð vitjaði hann Hetland á summiri í 1893; hann dvoldi eitt sindur í Lerwick og fór so á ferð um meginlandið og arnar. Háttur hansara var at steðga á hvorjum stað stutta tíð, sum kundi vera frá einum ella tveimum upp til nakrar vikur; hann kom sær tá í samrødu við so mangar av íbúgvarunum sum til bar, lurt- aði eftir talu leirra og skrivaði upp við ljóðskriftslovum fram- burðin á ollum teimum orðu- num, sum hann helt seg hoyra vóru av norrønum uppruna, og eisini skrivaði hann ta merking, sum ordini høvdu stað- num. Tann yngri ættarliðurin hetta starv betur enn tey gomlu fólkini, og kvinnur betur enn Stuttligt er at geva ti hann rakti við, at Foula »lfvligt og »minni teirra enn á nekrum Hann nevnir oll veittu honum muna- góða hjálp, lítillátar smábondur, sum flestir frá Unst til Sumburgh; mangir teirra munnu óivað enn vera å lívi vóna vil, vera forir fyri at skilja, hvat døgum og har á sýntist at skilja hansara menn. gætur, al fólkið á skilagott«, og at vóru var gloggari oðrum staða. tey, sum vóru Og, hesin undranarverdi maður gjørdi burtur úr teimum orðu- num, sum leir talaðu við hann. Aftan á hesari deildini kemur ein roynd til at seta saman het- lendska bendingarfrødi og ljóð- frødi. Hetta vóru tvey story, sum bæði lika flokjalig: hitt fyrra av teirri orsøk, at hendingarnar vóru bronglaðar av lagi ella burturdotnar aftan á tað tíðarskeiðið, tá hin reina var talað, og hitt seinna av teirri orsøk, at hann rakti vid miklan ymisleika í tramburði. Heldur minni fjáltur kemur til sjóndar í tí deildini, sum aftan á kemur um tilfarið og orðabygging. Síðsta deild av innganginum er frágreiðing um leivdirnar av gomlum norrønum barnavisum, orðlokum, gátum og tvætlrams- um, sum ætt eftir ætt hava livad á mannamunni, kann vera í 800 ár; tað hendi tí ofta, at teir, ið søgdu honum frá slíkum, ikki sjálvir vistu merkingina í teim- um reglunum, teir søgdu fram. A sama hátt: Hvussu mong børn ella gomul fólk vita, at »High, merry-ma-tanzy« er mið- aldafranskt. Á blaðsíðu CVI í innganginum vil lesarin finna umseting frá 19. eld av hinari vidagitnu kú-gátuni, sum er so merkiliga lík hinari gomlu norrønu, sum er sett undir lið- ella týdd, vóru norrønan orða- eina ina á henni og er frá 12. 13. old. Gåtan, leysliga ljóðar soleiðir: »Fyra hanga, fýra ganga, Fyra slanda upp móti himni, Tvey bína móti bóndagarðinum, Ogcein kemur drunslandi aftan å,« Hetta er rámandi domi um ald- urin og seigleikan í sagnbornari tjóðsagnafroði (traditional folk- lore). Slíkar mál-leivdir eru ógvuliga dýrabarar. Sophus Bugge pro- fessari hevur, í rámandi orðum, kallað hill norrona málið í Het- landi „síðsta teskid frá doyggj- undi barni«, Onki bókaskáp við ovggi- l orknoyskum og hetlendskum bókum man kunna kallast full- fíggjað, sum ikki hevur hetta avbera stórfingna verk. (Símun av Skarði lýddi). Børnelammelse. Interview med Sundhedsstyrelsens Formand om den frygtede Sygdom. Epidemier synes at optræde med ca. Í Aars Mellemrum. Konslateringen af flere Til- fælde af Børnelammelse op- skræmmer i denne Tid Køben- havns Befolkning, ikke fordi det er noget stort Tal i en By med over en halv Million Indbyggere, men fordi Sygdommen overfor de enkelte, den rammer, er uhyggelig i sine Virkninger, Død eller Invaliditet og kun i faa Tilfælde hel eller delvis Helbre- delse. Uhyggen bliver ikke mindre ved, at Lægerne faktisk staar baade uden Kendskab til selve Sygdommens Natur og Udbredelsesform og til Helbre- mod den. Som Følge deraf virker det ejendom- meligt at se, at Sygdommen, der i Sundhedsstyrelsens Stati- stik er indrulleret under de epidemiske Lidelser, synes at optræde i et ret stærkt forøget Antal Tilfælde med Mellemrum. Sundhedsstyrelsen har paa- budt Lukning af en Skole og enkelte Skoleklasser í Køben- havn Grund af Børnelam- melsens Optræden, spørges Sty- relsens Formand, Dr. Frandsen. — Ja, svarer den elskværdige Læge. Det er dog ikke, fordi den konstaterede halve Snes Tilfælde er foruroligende. Bornelammelse optræder her i Landet hvert Aar med nogle Tilfælde i Periode fra Midten af August til Midten af Oktober, altsaa i den Tid, da Frugten modnes, men om dette har nogen Forbindelse med Sygdommen, har man ikke kunnet konstatere, idet man i det hele er ukendt med, hvor- ledes Børnelammelsens Udbre- delse sker. Netop derfor og fordi Sygdommen under alle Omstæn- digheder maa betragtes smitsom, mener vi, at den størst mulige Forsigtighed er paakræ- vet, særlig da Sygdommen i sig delsesmidler bestemte paa som selv er frygtelig i sine Virk- ninger. Kan Børnelammelse hel- bredes? Ja, Patienterne kan blive helt eller delvis raske igen, men i Sandhedens Interesse maa jeg sige, at dette ikke skyldes Læ- gernes Dehandling. De er i Vir- keligheden henvist til at lade Naturen foretage Helbredelsen, og i de fleste Tilfælde faar Pa- tienten varigt Mæn af Sygdom- men, dersom han eller hun overlever den. Sygdommen kal- des Børnelammelse, fordi den i Reglen angriber Bern, men ogsaa Voksne kan faa den. — Er en halv Snes Tilfælde i Hovedstaden mere end nor- malt? — Maaske mere, end der kon- stateres i Neglen, men til Gen- gæld er der fra hele Provinsen i Sommer kun anmeldt et en- kelt Tilfælde af Børnelammelse, og det var midt i August. Jeg maa gaa ud fra, at i hvert Fald ikke ret mange Tilfælde er kon- stateret, da Lægerne har Pligt til uopholdeligt at anmelde føre- kommende Tilfælde af Børne- lammelse direkte til Sundheds- styrelsen. — Har der her i Landet været store Epidemier af Bornelam- melse? — Det kan man næppe sige; Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216, Thorshavn, Tif. 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr, M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 135. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre, Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. Husholdningsskolen. afholder 2 Kursus for Hus- mødre, hver pan 11 Dage, fra Midten af November til Midten af December. Pris 50 Kr. Ubemidlede Un- derstøttelse, der November. ———wWwiiiiweeie= men í Fjor var der í Sydtysk- land en temmelig uhyggelig Epidemi, der medførte Død eller Invaliditet i mange Tilfælde. Her i Landet er Antallet af konstaterede Tilfælde stærkt va- rierende; men i intet Aar inden- for den Periode, den eksisle- rende Statistik omfatter, har der været over 400 Tilfælde, hvilket jo ikke er noget foruroligende Tal i Forhold til Indbyggertallet, Epidemier af Bornelam- melse skal efter Sigende optræ- søges inden de med temmelig regelmæssige Mellemrum? Ja, saaledes ser den Stnti- stik, vi har til Raadighed for Aarene siden 1905, unægteligt ud. Der har i dette Tidsrum ret regelmæssigt været 1 eller 5 Aar imellem Perioder, hvor An- tallet af konstaterede Tilfælde af Børnelammelse har været re- lativt stort. I 1910—14 indtraf dette 5 Aar i Træk, Paa vor Anmodning opgiver Dr. Tallene konstaterede Tilfælde af Borne- lammelse i Aarene 1905—26, og det kan ikke nægtes, at de, der- som de fremstilledes grafisk, vilde danne en temmelig regel- mæssig Dølgelinie, bortset fra, at der i 1910—14 var forholds- vis høje Tal hvert Aar. Idet vi begynder med 1905, ser Tallene saaledes ud: 100, 4, 35, 10, 8, 80 (Aar 1910), 301, 363, 200, 146 (Aar 1914), 30, 13, 70, 28, 389 (Aar 1919), 60, 70, 59, 76, 152 (Aar 1924), 113, 11 (Aar 1926). Ogsaa í Aarene 1927 og 1928 har Tallene været relativt smaa, hvilket de forhaa- bentligt ogsaa bliver i Aar, men overholdes det femaarige Mel- lemrum, skulde et af de mindre godartede Aar jo snart forestaaende. Det maa oprigtigt haabes, at Lægevidenskaben inden erhverver sig Kendskab til den uhyggelige Sygdom, der i nogen Grad minder om Meningitis og australsk Sovesyge, og finder Midler imod den. Frandsen os paa være længe Ogsaa Sverig hjemsøges af en Børnelammelse for Tiden. Man regner med at 2 Trediedele fo- rekommer i Stockholm, og Medi- cinalraadet og Sundhedsvæsenet er grebet til energiske Foran- staltninger. Lægerne har faaet Ordre til at være agtpaagivende, og hvis der forekommer Tilfel- der i Skolen, skal Lokalet lukkes i 2 Uger, Alt Vand i Stockholm gen- nemgaar Klorbehandling, idet det hævdes, at Bornelammelsen er i Slægt med Giflfeberen, og at Sygdommen smitter gennem Drikkéfand og ran Mad,