týsdagur 15. oktober 1929síða 1

FRÆLSI -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR JAVNADUR Nr. 42. Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. HINT 23 HINN NNA 3 INNAN HON ES Kiunnfr |. fara fram um allar Foroyar Havnin er undantikin — nú í vetur. Og ræður lí mikið um, at: hvor einstakur veljari til sóknarstýrið veit, hvorjar ábyrg- dir hann ber, so hann kann velja. Sóknarstýrisvalrætturin er enn miðalaldarliga fjøtradur, og vold- forum, al ir tað í mongum sóknarstýrini verða samansett eftir tí ætlan, ið liggur í lóg- regluni um, at menn skulu hava sínar borgarligu skyldir hátt er lryggjað teim múgvandi bæði greitt frammanundan. Á henda makt og rætt til at stýra teim þa) ymsu sóknum. Tó hava menn nú fingið eygu upp fyri, at íkki lata múgvandi verða einsamallir um batar at rulla og lata teir hesi val. Og merkist tað í hvorj- um, at eisini teir minni múgv- andi taka seg fram og royna at koma sær uppí bygdastjórnar- lagi — og leggja alla megi sína í at hava greitt sína borgarligu skyldu í so råmari tíð, at val- rætturin er vissaður. Javnaðarmenn royndu ifjør at fáa tingið til at taka hesar midal- aldarligu skattatreytir burtur, so kundi vissast valrætturin eisini teim, ið allnógv hevdu at kneykra við og tí sum longst lótu skattin bíða, — og lógin var jú eisini kommununi til hjálpar, tí vissa var henni at heimta skatlin við at panta. Men hesum vildi meiralutur logtingsins einki vita av og fall tað tí niður- fyri tá, men aftur um stund vil hetta málið koma framaftur og verða borið fram, til valrætturin til sóknarstýrisval eisini er viss- aður teim minni múgvandi. Men sum enn er, er hin órætt- vísa skipanin galdandi, og maður ið ikki hevur rinda sín skatt til ta ásettu tíð, hann er rættleysur á valdeginum, sjålvt um hann til hvort ár hevur greitt: sína borgarligu skyldu. Hetta mega sóknarstýrisvelj- arar um alt landið leggja sær í geyma: Lógin sigur, at skatt- urin skal vera rindaður, um menn skulu hava valrætt. Eiga ti allir, og oll, id ikki enn hava goldið sín skatt, at royna at fáa tað í lag sum skjótast. Tí tann dagin, ið stemmað verður, hava eisini ley minni mentu ræði í sínari hond; ræður tað tí um at eisini ræði í nýta sín rætt, so sóknarstýrinum kann vinnast. Hvor greiður lí sína skyldu og reddar sær valrættin, harvið kann hann eisini redda sóknini eitt fólkaligt demokratiskt sókn- arstyri, Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prísinum. Við størri lýsingum fæst | Tirsdag hin 15. oktobir 1929. RIGSDAGENS AABNING Gudstjenesten i Slotskirken. — Højtideligheden i Fællessalen. Statsminister Staunings Programtale. —— Rigsdagen blev aabnet den 1. Oktober. Gudstjeneste i Slotskirken. Efter »Kongernes Konge« Hans Koch, Solbjerg Kirke, Prædike- Ordet: Først var man (il Salmen besteg Provst stolen og talte ud fra »Det samme Sind være i Eder, som var i Kristus Jesusc. Prov- sten talte en halv Timestid, og Højtideligheden sluttede med Salmen: »Saa vil vi nu sige hverandre Farvel«, og Rigsdags- mændene strømmede ud i den raa Oktoberdag. 8 Aabningshejtideligheden fandt Sted i Rigsdagens Fællessal. Paa Forhøjningen i Salen var rejst en Talerstol. Herfra holdt Stats- minister Stauning følgende Pro- gramtale: I Overensstemmelse med Pa- ragraf 40 i Danmarks Riges Grundlov har Kongen ved aabent Brev af 14. September d. A. indkaldt til en ordentlig Rigsdagssamling, der í Henhold til Grundlovens Bestemmelse skal aabnes i Dag. Ved Reskript af 14. f. M. har Kongen dernæst overdraget mig som Statsminister at aabne den sammentrædende Rigsdag og til at foranledige det i saa Hense- ende videre fornødne. Dette sker herved. I Kongens Navn erklærer jeg den ordent- lige Rigsdagssamling for aabnet. INGEN ÆNDRING I LANDETS UDENRIGSPOLITIK Forinden jeg anmoder gene om at konstituere sig, skal jeg paa Regeringens Vegne frem- sætte nogle Udtalelser um Ar- den Tin- bejdet paa Rigsdagen i kommende Tid. Som det allerede er vet ved det nuværende Ministe- riums Fremtræden for Folke- tinget, tilsigter dette Ministerium ikke nogen Ændring i Landets Udenrigspolitik. Det vil frem- deles være Opgaven at befæste det bestaaende — venskabelige Forhold til andre Nationer. Arbejdet for at tilvejebringe Traktater, der sikrer det frede- lige Samarbejde og Samkvem Befolkninger, vil fremhæ- med andre blive fortsat. ARBEJDET I GENEVE Ministeriet har igennem den udsendte Delegation søgt at bi- drage til en gavnlig Udvikling indenfor Folkenes Forbund, og den afsluttede Forsamling har da ogsaa beskæftiget sig med en Række Spørgsmaal af stor Ræk- kevidde. At dømme efter For- samlingens Forløb er der Grund til at vente et positivt Arbejde for Sikring af en fredelig økø- nomisk Udvikling, ligesom de tidligere paabegyndte Forbere- delser til en international Af- rustningspolitik nu kan at blive den planlagte Afrustningskonfe- ventes fremmet, saaledes at rence snart kan træde sammen. DET INTERNATIONALE ARBEJDSBUREAU Det maa ligeledes hilses med Tilfredshed, at indenfor Folkenes Forbund er opmærk- som paa Misforholdet imellem Antallet af vedtagne og ratifice- rede Konventioner, saa det kan forventes, at man fremtidig vir- kelig vil tilstræbe, at de forskel- lige Arter af Konventioner faar den forventede Tilslutning fra de Lande, hvis Repræsentanter har deltaget i Beslutninger om man disse. DE ØKONOMISKE FORHOLD Med Hensyn til de miske Forhold i Landet det med Tilfredshed fremhæves, Udlandet samt to gode Høstaar har med ført Bedring for det danske Landbrug, hvilket ogsaa tydeligt foreliggende Oplysninger, bl. a. om Forholdet mellem Eksport- og Importpriser. Ogsaa indenfor økono- kan at Prisudviklingen i nogen synes at fremgaa. af visse Dele af Industri og Haand- værk er opnaaet en forøget Be- skæftigelse, som har forbedret Situationen. Í særlig Grad gæl- der det Bygningsfagene, hvis Optagethed bevirker en forøget Produktion langt gene selv. Trods disse gode Tegn udenfor Fa- er der dog fremdeles Grund til Bekymring. Nogle Industrier er ude af Stand til at be- skæftige den forhaandenværende Arbejderstab, og Arbejdsloshe- uforholdsmæssig endnu den er stor. Den Omstændighed, at der paa Aarets bedste Arbejdstid er dob- belt saa mange Arbedsløse, som Landet tidligere nor- male Perioder, viser, at der fremdeles er Trang til ekstraordinære Foranstaltninger og til en Medvirken fra givningsmagtens Side for at hid- havde i visse Lov- føre forøget Afsætning af dansk Produktion og dermed forøget Beskæftigelse for bejdere. IGANGSÆTTELSE AF ARBEJDER Ministeriet har været opmærk- danske Ar- som paa disse Forhold og har iværksat en Undersøgelse af de tilstedeværende Muligheder og en Planlæggelse af egnede For- anstaltninger og vil i den kom- mende Tid forelægge Undersø- gelsernes Resultat og dertil hørende Forslag for Rigsdagen, Opmærksomheden er Í ogsaa Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið henvendt paa de offentlige Ar- bejder, idet det vil være For- maalet saa vidt det kan for Statens Arbejdets enes med Interesser at afpasse Udførelse efter de forhaandenværende Be- skæftigelsesforhold i det private Erhvervsliv. DE ARBEJDSLØSES KAAR Med løses Hensyn til de Arbejds- Forhold vil Ministeriet gennem en Styrkelse af Arbejds- loshedsforsikringen søge vedtaget Lovgiv- saadanne Ændringer i ningen, at de, der fremdeles lider under Erhvervslivets Lam- melse, og netop lider ved lang- varig Arbejdsløshed, i videre Omfang sikres Ret til en Un- derstøttelse uden at blive hen- vist til Fattigvæsenet. SOCIALLOVGIVNINGEN løvrigt er den samlede Social- lovgivning taget op til Revision, og man tilstræber herved ikke blot en haardt bedring, men ogsaa en Systema- Billig- gørelse af en særdeles indviklet tiltrængt For- tisering, Forenkling og og spredt Administration og Refusitionsordning. Da en saa- dan Reform af Sociallovgivnin- Reform af gen, derunder en Forsørgelses- og Bornelovgiv- ningen, vil kræve omhyggelig Overvejelse fra Rigsdagens Side, maa det anses for ugørligt at faa denne gennemført saa hur- tigt, som Hensynet til Retfær dighed byder det, og der vil derfor blive fremsat Lovforslag om midlertidige Foranstaltnin ger til fornøden Forbedring af Vilkaarene for de Medborgere, der omfattes af Lovene om Al- dersrenle og Invaliderente m. fl., og det er Ministeriets Forvent ning, at denne midlertidige Ord- ning, som er let overskuelig, hurtigt vil kunne gennemføres. Det er forøvrigt Hensigten i Aar at fremsætte de sociale For- sikringslove til Revision og her- under at sammenbygge Alders- Svgekasse- og renteloven med Invalideforsikringen, medens Forslag til Forsørgelseslovgiv- ningens Revision kan forventes næste ordinære forelagt den Rigsdagssamling. FORMUEBESKATNINGEN For at kunne gennemføre de her nævnte Forbedringer for de Samfundet gennemførte, vanskeligt stillede i maa de senest meget omstridte Ændringer i Formuebeskatningen ophæves, hvorved de økonomisk bedst stillede atter kommer til at bære en rimelig Del af de Omkost- ninger, som udkræves til social Forsorg. Den af Folketinget vedtagne Lov om Omdannelse af Hær og Flaade vil blive gen- tidligere optaget med det Formaal at organisere de til Bevogtning af Grænser og Farvande fornødne efter Forhold passende Maade, hvor- Styrker paa en Landets ved en betydelig økonomisk Lettelse kan gennemføres for Befolkningen, Porto. verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143 Blaðið 3. årg. | Ima oksakjøt kann híleggjast hjá J. Lambaa. Telf. 89. UDVIKLING AF FISKERIET OG JORDBRUGET Í Bestræbelserne for at skaffe Beskæftigelse for den arbejds- lose Del af Befolkningen arbej- des der paa Planer til Udvikling af Fiskeriet, paa Lovforslag ved- rørende Udstykning af Jord og Tilvejebringelse af flere selv- stændige Hjem, paa Forslag til en hurlig Gennemførelse af den tiltrængte Forbedring af Landets Veje, og om Sikring af Færdselen ved atter blive fremsat. endelig vil Lovforslag mellem 8 og Jernbaner TRUSTER OG RINGDANNEL- SER. TUGTHUSLOV Ministeriet vil atter optage Arbejdet for tidssvarende lLov- givning angaaende Banker, Ak- tieselskaber og Forsikringsvirk- somhed. Forslaget til Næringslon vil blive fremsat, og der arbej- des paa en Lov om Beskyttelse af Befolkningens Interesser i Forholdet til dannelser. Loven om og Arbejdsfrihed (Tugthusloven) Fruster og Ring- Erhvervs- vil blive foreslaaet ophævet Dynamit- fiskari. Menn hava ongantíð verið ósamdir um, at tað bæði er skilaleyst og skaðiligt at nýta spreingievni til fiskari. Slíkur fiskiskapshåttur elvur eina nyttu- leysa ovding av bædi nytuligum iski og ónýtuligum smáfiski, og ger eisini veiðuna minni virð- isfullu, tí fæst tí fyri hann. Her í vanligt, at fiskurin sær ikki væl út, og góður prísur Forovum er tað ikki menn nýta spreingit- evni við fiskari, men í Noregi hátturin væl kendur, 1911 er tað nýta spreingievni til er hesin men við lóg av forboði at at veiða saltvatnsfisk við. Og eftirlit við forboðnum, er tað eisini forboði fyri betri at hava at hava slík spreingievni, ið fiski- skapsháttin, umborð á norskum nýtast kunnu til henda fiskiskipum. Henda lóg er gald- andi fyri alla fiskiskapsdrift framvið Noreg, bæði uttan- og innanfyri sjómarkið. Við Noregs vesturstrendur et tað heldur nýta henda ólógliga fiskihåttin, sjáldan, at menn men norðuri í Finnmørkini og Tromsø eru dynamitfiskararnir ikki Hinir lýdnu fiskararnir, sum sjálvandi sum hatskir Yvirvøldin so sjåldsamir. lóg- eru í meiratali, eru rímuligt er inná lógbrótarnar. rovnir tí at hava eilt vakið eyga við dynamilfiskarunum og ti óskilið, id er har um leið, fyri at forða hesum. Tað hevur ikki altíð heppnast at fingið fatur á ógviliga lógbrótarum, og ætlað hevur verið at farið harðligari fram ímóti dynamitfiskarunum, fyri at fáa tøkur á teim. þá SE