týsdagur 15. oktober 1929síða 2

et A eee em RD rer kun 25 Øre for Sfrødadasen. Um dagirnar eydnaðist politi- num f Vestfinnmørkini at høgga 2 dynamitfiskarar í ólógligum starvi. Menninir vóru handtiknir og settir í Hammerfest fongsul. Annar fekk hin 24 dagar fyri varheiðið<. Nakað av dynamit, ið fanst í båtinum, og báturin tikin frá brotsmonnunum. Tetta seinasta, at teir mistu bálin, er tyngsta, ið henda leir kundi, og vónandi vil tað verða virkandi »til skrekk og udvarsil« fyri allar havsins dynamitmenn. Min Udelukkelse af Lagtingets Selvstyreparti. 15 dagar, eisini, var væl tað eisini Da det naturligvis har vakt ikke saa ringe Opsigt, at jeg paa et Partimede den 26. Septem- ekskluderet af ber er blevet Partiet i Lagtinget og »Tinga- krossur« for 2. Oktober inde- holder en Redegørelse for de 5 nærmere Omstændigheder ved denne Akt, skal jeg tillade mig at fremkomme med en Kom- mentar til nævnte Redegørelse. Det er (»Sjålvstyrisflokkur Løgtingsins« som Underskriverne Hr. Patursson?) anforer, at der paa et vist Tidspunkt blev talt om, al Lagtinget burde sende to Repræsentanter til Altingets der har Tusindaarsfest, men at foreligget noget Forslag i den Retning, er mig ubekendt. Der- imod er det alle Lagtingsmænd bekendt, at da det var paa Tale Altinget Tilla- delse til at sende to Repræsen- at anmode om tanter, modsatte Sambandspar- tiet sig dette. Hvad der er forhandlet i Sambandspartiet om Udsendin- gen til Island, kender jeg selv- følgelig ikke, men i Selvstyre- partiet blev der holdt to Møder om Sporgsmaalet, Jeg udtalte paa det første af Møder, hvor to af Med- Mitens og Winther, til Stede, at jeg vilde finde det naturligst, al! på 5 disse lemmerne, imidlertid ikke var vi valgte Tingets Formand, Mi- tens, da jeg gik ud fra, at vi alle tre Partiers kunde samle Stemmer om hans Valg, medens jeg var temmelig vis paa, at dette ikke vilde blive Tilfældet for Hr. Paturssons Vedkom- mende, han blev nemlig ogsaa foreslaaet. Jeg udtalte endvidere, at det vilde være af stor Betydning for Tingets Værdighed, at vi kunde enige om al blive udpege en Udsending og ikke risikere det pinlige ved at faa et Stridsvalg, flere Afstemnin- eventuelt med ger, da vort Parti som bekendt ikke har noget egentligt Flertal, Patursson indgik da paa at faa Spørgsmaalet behandlet í et lukket Tingmøde med alle tre Partier. derefter Vort Partimøde blev sluttet, uden at Bestem- nogen melse blev taget. Jeg gik ud fra, at Patursson vilde foranledige et saadant Spørgsmaalet, ikke; Forløb Tingmøde om Det skete imidlertid men vistnok efter en Dags sammenkaldte han igen til Par- timøde; her udtalte han, at Spørgsmaalet nu endelig maatte afgøres. Alle Medlemmerne var nu til Stede, og paa et fremsat Spørgs- maal om, hvad vi havde beslut- tet paa det første Møde, udtalte Hr. om at vælge ham. 'atursson, at man var enig Jeg gentog saa, hvad jeg havde sagt paa det foregaaende Mode, hvordan ikke Spørgsmaalet be- og spurgte Patursson, » det kunde være, at han havde faaet handlet i et lukket Tingmøde, da jeg havde gaaet ud fra, at Det fik jeg ikke noget Svar paa, men han havde lovet dette. derimod sagde han, at Spørgs- maalet nu vilde blive sat under Afstemning i Partiet, Ved den derefter foretagne Af- stemning fik Patursson 9 Stem- mer, medens jeg og en anden afgav blank Stemmeseddel. Han udtalte da, at nu var det afgjort, og betydede Hr. Nyholm Debess, at Vedtagelsen straks skulde til- føres Modeprotokollen. Naar det i Redegørelsen kal- des enstemmig vedtaget, kan det kun virke vildledende paa uden- for stanende, og vil absolut virke til at stille mig i et fulsk Lys, Hensigt, skal Men kendte i hvert Fald min Stilling, udtalt om det er med jeg lade slaa hen. 'artiet som jeg tydelig havde mere end en Gang. Efter det endelige Valg under det paafølgende Tingmøde, hvor Mitens antagelig fik alle Sam- bandsstemmerne, M. Vidsteins og min og saaledes var valgt, det, som Hr. Patursson beteg- ner med »at ein sjålvstyrismadur plejer ofte at paatale uparlamen- hevði sviki0« alursson tariske Udtryk — Svig er næppe noget godt parlamentarisk Ud- tryk kaldte han uopholdelig sammen til Partimøde, hvor han krævede at faa at vide, hvem der havde sveget, som han ud- trykte det. Det kunde aldrig falde mig ind at skjule min Votering un- der, at det var skriftlig Afstem- ning, Sted; jeg erklærede straks, at Mitens havde faaet min Stemme, der havde fundel Efter denne Erklæring af mig udtalte Patursson straks, at efter dette maatte enten jeg ud af Partiet, eller han nedlægge sin Værdighed som Formand. Der- til svarede jeg, at det maatte blive Partiets Sag, og jeg vilde ikke indvirke paa Partiets Be- slutning i saa Henseende. Der ikke, det tilsyneladende fremgaar af Re- blev imidlertid som degørelsen i »Tingakr.«, straks foretaget en Afstemning for eller imod min Forbliven i Partiet. Det skete først i Nattens Mulm og Mørke paa et Møde, som jeg ikke fik Jeg fik nemlig ikke Underret- Lov til at overvære. ning derom. Der mødte, efter hvad jeg har hørt, kun 7 Med- lemmer, men Patursson paastod at have forelagt de bortrejste, Zachariasen og Matras, Forsla- get til min Udelukkelse, og de havde samtykket i dette. Af de 7 mødte stemte heller ikke alle for min Udelukkelse; saa naar der staar enstemmig vedtaget, virker det igen lidt vildledende, men det pynter jo paa Frem- gangsmaaden. Naar der ogsaa i nævnte Re- degørelse hentydes til, at jeg »særlig forud for Landstings- valget og ogsaa i andre Selv- styremaal« — Sammenstillingen er her ikke rigtig klar var uenig med mine Partifæller, saa er dette ikke nogen Hemmelig- hed. Men det er maaske ikke saa kendt, at det Spørgsmaal, som der var Uenighed om, og som jeg lagde megen Vægt paa, 'artiformand at blive ordentlig hindrede "atursson som behandlet i Partiet. Jeg frem- satte derfor under Behandlingen af Lagtingsloven et Forslag, som udtrykte tingstidende 1928, Side 7), men min Opfattelse (Lag- det nød en krank Skæbne. Det var i den Anledning, at mindre Partiet, ikke frem, jeg fremkom med det bekendte for at faa Brev til mit som det staar i Redegorelsen, thi det vidste jeg, at jeg ikke kunde, saaledes som Partiet nu er sam- mensat i Lagtinget, men lad os sige for at gøre Partiet bekendt med, at jeg ikke vilde bøje mig for enhver Partiafstemning, og jeg angrer det ikke, Dengang forelan der en nok saa dyb politisk Uoverensstem- melse mellem mig og Partiets Flertal, og der kunde maaske af den Grund have været Tale om, at jeg med mine Anskuel- ser ikke kunde forblive i Partiet, men jeg har ikke en Gang mod- taget noget Svar paa mit alvor- ligt mente Spørgsmaal, og det er ikke Uoverensstemmelsen i Fjor, som lykkedes at udjævne der staar i Redegørelsen, den bestaar endnu, idet jeg stadig mener, at Partiet burde udtale, at vi vil fastholde vor Stilling som en Del af det danske Rige. Men ved Valget af en Udsen- ding til Island forelaa der ikke noget politisk Spørgsmaal, der skilte mig og Flertallet, kun at jeg, efter uden at efterkomme en min Mening ufornuftig 'artibeslutning, har stemt paa en anden Selvstyremand end den, Flertallet holdt paa, og fordi jeg derved mente at kunne afværge noget for Tinget kede- ligt. — Men dermed maa jeg have snaret en eller andens Retsfolelse eller Forfængelighed, og det er vel derfor, Sagen har Atslut- fanet en dramatisk saa ning. Det er forøvrigt indlysende, at Hr. Patursson selv har skabt den foreliggende Situation, der som før sagt endte san drama- tisk. Hvis han, som jeg foreslog, havde forelagt Spørgsmaalet for alle tre Partier inden Valget, vilde han have faget Vished for, at man ønskede Mitens valgt, Han valgte derimod at binde sit eget Parti med en Afstemning og saa lage Chancen, muligvis at faa en socialdemokratisk Stemme, det var imidlertid ude- lukket. Min Stemmegivning betød kun, at Resultatet forelaa i første Omgang, det Resultat, som alligevel var givet, naar Sambåndsmændene loyalt afgav deres Stemmer paa Tingets Formand. Jeg er derfor ikke helt sikker paa, al Selvstyrepartiets Flertal er saa overbevist om ved sin Afstemning om min Udelukkelse af Partiet at have givet Udtryk for den fulde Retfærdighed, og endnu mindre om man havde Raad til denne Handling, hvor- ved bl. a. Partiets Magtstilling ogsaa reduceres ikke saa lidt. overlader jeg det Med- Forevrigt skete borgeres Dom. Johan H. Poulsen. roligt til uhildede Moderne Frisurer. — 23 Ja, alt er moderne, alt hvad der lig- ger imellem de to Yderpunkter: Drengehaaret og det helt lange op- satte Haar, Alt, hvad der ligger der- imellem er moderne og man kan sætte sit Haar, som man vil. De stive Bølger, som fremkommer ved Hjælp af alt for varme Krølle. jern, er helt umulige nu, da Perma- nent-Krølning og Vand- eller Damp- ondulation er det eneste saliggø- rende. — Men, de Damer, der har naturligt Krøl eller bare et lille mn »Fald« kan prise sig lykkelig, for det er det mest moderne og det køn- neste. — Ja selv det helt glatte Haar bruges meget, det skal blot have et lille »Sving« Í den rigtige Retning, medens det endnu er fugtigt. — Og sa man man jo huske paa at jo mere glat man bærer sit Haar jo bedre maa det være klippet. De Penge, De sparer til Krølning, kan De passende bruge til at betale en dygtig »Klip- por: med. set Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn, Tif, 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, ? Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre, Pilmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. støre P Vandledningsmateriel. Til Thorshavn Tilbud paa Levering af Rør, Ventiler, Bly m. v. Nær- mere Betingelser faas ved Hen- vendelse til Byraadskontorel. Vandverk øn- skes Spis sundt spis rent. Husmoderen behøver ikke at be Efteraarsrengoringen, hvis hun hver Dag i sit Hus og sit Kokken anvender ATA, Henkels Skure og Rensemiddel. Det faas i praktiske Strødaaser : kymre sig om 25 Ore og holder Kok- kenredskaber, Kødhammer, Kagerulle, Høkasse og Hakkebrædt rent og hy giejnisk. ATA er billigt, praktisk, virk- somt og hygiejnisk. Derfor er ATA tillige uundværligt. A ———————iitðwøniøtii Fiskimarknaðurin. Klippfiskaprisurin í Bilbao lå um sept. við /6—79 síðsta peselas pr. kvintal (50 kg), og upplagið var ca. 10.000 kvintalir. Saltfiskaprísirnir farið stígandi fram hesa síðstu vikuna, ið fór, fyrst í vikuni var selt fyri mitt í hava 801, oyr. f. 0.b. her, vikuni togadust keypari og selj- Nú er selt fyri #4 í. 0. h. (hesir prísir eru fyri ari um 42—43. íslandsfisk). Grønlandsfiskurin hevur farið heldur bíligari burt- ur, 21—23 sterlingpund pr. skipað í Bretlandi. ton Til sóknarformenn- inar! Við at senda inn lima- gjaldið til felagsskrivarans hevur tað gingið heldur striltid í ár. Enn er ikki inn frá fleiri og av teimum hava bert 14 sent roknskap við. Tá 11 sóknur- deildir eru í F. F. og nú er komið út í oktober kvarlal, er hetta ikki væl vorðið. Fullfiggjadan roknskap hava sóknarformenninir ikki plikt til at senda fyrr enn við endan á men pen- ingin gera teir rættast í at senda so hvort sum teir fáa hann inn, tað er altovmikid rentutap fyri felagið, tá peningurin ikki kemur inn til felagsskrivarans fyrr enn úrið er gingið alt at kalla. Teir sóknarformenn, sum enn ikki hava sent inn hin innkomna peningin, eru hervið bidnir um at senda hann í fyrsta posti. Tá stjórnarfundur hevur verið, verður lýst við navns nevnilsi eftir teimum sóknum, sum lá ikki hava sent inn limagjaldið. Sóknarformenninir eru hervið komin peningur enn 23 sóknum, roknskaparárinum; bidnir um at kalla saman til fundar hvor í sínari sókn og leggja fram fyri felagsmenninur teir spurningar viðvíkjandi kon- traktini, sum umtalaðir vóru í síðsta blað, og senda inn til felagsskrivarans úrslitið úr fund- inum,