týsdagur 15. oktober 1929síða 3

Licitation. Malerarbejdet ved Kajanlæg- gets Stykgodspakhus udbydes herved i offentlig Licitation. Nærmere Oplysninger faas ved Henvendelse til Vandbygnings- væsenets Ingeniørkontor, Thors- havn, hvor Tilbud modtages indtil Tirsdag den 22. ds. Kl. 11 Emd., paa hvilket Tidspunkt Tilbudene vil blive aabnet í Overværelse af de Bydende, der har indfundet sig. Thorshavn i Oktober 1929, Vandbygningsvæsenets Ingeniørkontor. Ur Føroyum. ; Tórshavn. Stor Soulykke. | Fredags naaede den sorge- lige Meddelelse hertil, at Skon- nert «Martha» af Thorshavn paa Rejsen til Hull var forlist ved Fair Isle, Shetlands- øerne. 5 Mand af Besætningen er reddet af en Trawler og er indbragt til Lerwick. Ski- bets Kaptein og Kokken — er druknede. Efter hvad der nærmere er- fares, skyldes Forliset at Skibet kom i Brand. Ilden opstod i Maskinrummet Fredag Morgen Kl. 4, og allerede ved 6-Tiden var Ilden bleven saa voldsom at Skibet i Hast maatte forlades. Redningsbaaden sattes ud, men knustes straks mod Skibssiden, af de stærke Braadsøer i det frygtelige Uvejr, der rasede paa det Tidspunkt. Hele Besætnin- gen sprang derpaa i Havet. En tillende Trawler optog de 5 Mænd, der flød paa Rednings- bælter. Kaptejnen og Kokken er druknede med det samme, de fandtes ikke der Katastro- skete. Senere er Kokkens Lig fundet og han ligger nu begravet í Lerwick. «Martha«s Kaptein var Johan S. Christiansen tra Thorshavn; sig Enke med 6 Born. Kokken Lars Kristian Jacobsen, var fra Arge og efter- lader sig Enke med flere voksne Børn. De reddede er følgende: Joen Jacob Vaagseid, Thors- havn, Heine Clementsen fra Skarvenæs, Martin Jacobsen, Morkranæs, Peter Martin Jac- obsen, Selletræ og Hans Peter Hansen, Arge. fen han efterlader Suðuroy. Heimkomin skip. Til Tvoroyrar eru komin í seinastu viku: »Hanna« 27000 »Westward Ho« 40000, »Vest- manna« 40000, »Frida« 20000, »Agnes Louise« 30000. Til Vágs: »Tjaldrid« 17000, »Laura« 25000, >Morning Star« 34000, »Sunbeam« 29000, — »Stanley« 26000, »Johanna« 25000, »Imm- anuel« 18000, »City of Norwich« 16.000, alt fyri báðar túrarnar. »Royndin« 110000, Vestmanna. Deyður á fjalli. Gamal og tiltikin fjallmaður, kongsbondi Jákup í Skálum, í Vestmanna, doyði fríggjadagin í seinastu viku táið teir vóru á fjalli her. Teir høvdu ikki so langt eftir á rætt, og vóru við gonguni uppi við >Skáúlagróthúsa tid hin gamli fall, og sjónliga var tað deyðin. Doktarin, sum stundisliga kom til, segði Jákup at vera deyðan av hjartaslag. Jákup í Skálum hevði verið 75 ár Í næsta mánað um hann hevði livað, Margaret Bondfield. |Arbejdermøde í Klaksvig Englands første kvindelige Arbejdsminister. Af Sognepræst Richard Thomsen, Gladsaxe. (Sluttet). Verdenskrigen medførte for dem, der var interesserede i Kvindens so- clale Stilling, to store Problemer. Allerførst skabte den megen Ar- bejdsløshed blandt Kvinderne; men snart blev lige det modsatte Tilfæl- det, der opstod en vældig Efter- spørgsel efter kvindelig Arbejds- kraft, væsentlig til Ammunitionsfa- brikerne, I 1918 var der 1% Million nye kvindelige Arbejdere føjet til den Skare, der arbejdede, før Kri- gen begyndte. Ialt var der ved Kri- gens Afslutning ca. 2 Millioner Kvin- der i Arbejde. Medens alt gik op i Pris, blev der budt disse 17 eller 18 Øre i Timen, Det gjaldt derfor om at faa Kvinderne ind i Fagforenin- gerne for paa denne Maade at virke- liggøre Arbejderbevægelsens Ideal: lige Løn for Mænd og for Kvinder for lige Arbejde, Men det lykkedes desto værre kun saa som saa. Margaret Bonfield har alle Dage været en stor Internationalist, og ef- ter Verdenskrigens Afslutning fik hun rig Lejlighed til at pleje denne Interesse. I Februar 1919 deltog hun i den internationale Socialistkongres i Bern, og i Efteraaret samme Aar var hun i Washington og næste Aar paa et længere Besøg i Rusland. Margaret Bondfield har alle Dage søgt Valg til Londons Kommunalbe- styrelse, Nu var Tiden inde til at søge Valg til Parlamentet, Men ogsna dette mislykkedes de to første Gange. I 1920 og 1922 blev hun opstillet 1 Northampton, som paa den Tid var repræsenteret af en Liberal. Uagtet Frk, Bondfleld faldt, forøgede hun alligevel Arbejderpartiets Stemmer med ca, 4000, En personlig Oprejsning for hende hun i September 1923 blev for The Trade aarlige var, at valgt til Præsident Union Congress, den store Fagforeningskongres, da denne sam- ledes i Plymouth. Dette er den stør- ste Ære, som Englands 6 Millioner organiserede Arbejdere kan skænke en af deres egne, og denne Gang til- faldt Æren en Kvinde, hvilket aldrig tidligere havde været Tilfældet. Som Formand for Englands samlede Ar- bejderstand fik med det samme en ikke ringe Opgave, nemlig at faa Inde paa en Strejke i Kedelsmede- faget, Denne havde dengang varet i 5 Maaneder og havde følgelig haft megen Arbejdsløshed i Følge i amdre Fag og føltes som en Byrde af hele Nationen, Det lykkedes virkelig Mar- garet Bondfleld i Løbet af ganske kort Tid at faa de to Parter forligt. Et af de ledende Dagblade skrev: Hvad de bedste Hjerner blandt Mæn- dene ikke har formaaet, har Margaret Bondífleld udrettet, idet hun har gjort en Ende paa den nationale Ulykke, som Kedelsmedestrejken var. Den har kostete Landet 180 Millioner Kr. og gennem 6 Maaneder gjort 70,000 Arbejdere ledige. Denne Sejr vandt Margaret Bond- fleld just, da hun stod i Begreb med for tredje Gang at kaste sig ind í Kampen for at repræsentere North- ampton i Parlamentet. Denne Valgkampagne, der varede hele November Maaned, er saa karak- teristisk for Margaret Bondfield, at den fortjener en nærmere Omtale. Opgaven var ingenlunde let; der var allerførst den Fordom at over- vinde hos hendes eget Parti, at det var en Kvinde, der skulde vælges, Men Frk. Bondfleld formaaede fu.dt ud dette. Ikke alene hendes eget Par- ti, men ogsaa de to andre Partier, der stredes om Valgkredsen maatte er- kende, at hun var lige saa godt inde Í alle Dagens sociale og politiske Pro blemer som nogen Mand, Hendes Ar bejdskraft var lig nogen Mands. Hut talte under hele Valgkampagnen € Gange daglig uden i mindste Maade at trættes og gjorde endda nu og da en Afstikker for at hjælpe sine Parti- fæller, som til Gengæld ogsaa kom og hjalp hende, dette gjaldt Mac Do- nald, Philip Snowden og den bekendte Præst Dr. Orohard. Hendes Maal med den hele Kam- pagne var ikke at rakke ned paa Modparten, hun nedlod sig aldrig til den Art af Personligheder, som hen- des liberale Modkandidat førte frem, hvorfor endog Bladet »Times« dadle- de ham skarpt, nej hendes Maal var at opdrage sine Tilhørere til at tæn- ke, om man vil socialistisk, d., v. s. til at tænke paa de manges bedste, og hvorledes det kunde ske Fyldest, Lad mig anføre Slutningen af hen- des Valgopraab: Mit sidste Ord ú) Eder, hvad enten I er med mig eller mod mig, er en Appel, der gaar ud paa at faa Eder til alvorligt at over- veje Eders Ansvar for Udfaldet af dette Valg. De tre Kandidater har lagt deres politiske Program og de Lægemidler, som disse maatte inde- holde frem for Eder, I skal dømme om, hvilke af dem, I anser for at være i Stand til bedst at raade Bd paa vort Lands og Folks Nød, Det er Retfærdighed, der ophøjer en Na- tion. Vi vil blive dømt af de kommen- de Slægter efter denne Maalestok, om vi har været i Stand til at bringe vor Politik i Overensstemmelse med den gyldne Regel d. v. s. Kristi Ord: alt hvad I vil, at Menneskene skal gøre mod Eder, det skal I gøre mod dem, ogsaa Paa Valgdagen d. 6 Decbr. fik Margaret Bondfleld, 15,556 Stemmer, den konservative Kandidat 11,520 og den liberale Kandidat 11,340 Stemmer. Glæden over hendes Sejr var almin- delig í alle Kredse í England, Den 15. Januar holdt hun sin Jomfrutale ! Parlamentet, og en Avis skrev Dagen efter: dette er den første kloge Tale af en Kvinde, som nogensinde er ble- ven hørt i Underhuset. En Maaned senere dannede Mac Do- naki den første Arbejderregering og i denne fik Frk, Bondfleld Sæde som Arbejdsministeren Tom Shaws Sekre- tær, en Slags underordnet Minister- post. Her ydede hun fortrinlig Fyl- dest, men allerede næste Aar faldt Arbejderregeringen som men i Aar kom den ind paany, og da valgtes Margaret Bondfleld til Ar- bejdsminister og dermed er en vældig Opgave lagt hen til hende, men der er ingen Tvivl om, at hun vil løse den saa godt som den overhovedet kan løses, naar en Regering øidder inde med en saa kneben Majoritet, som den engelske Arbejderregering gør. Lad mig til Slut prøve paa at ridse Margaret Bondflelds Karakter op med nogle faa Streger. Rent udvortes er hun en fuldendt Dame. Hun er ikke af Blaastrempe Typen, der skal efterligne Manden el. ler er ligegyldig for sin Paaklædning. Nej, Frk. Bondfleld er ferst og frem- mest Kvinde og som saadan omhyg- gelig í sin Klædedragt, selv om hun ikke er klædt efter sidste Mode. Hun elsker Sol og Blomster og hendes Hjem er fyldt med begge Dele. Hun er omgivet af en Atmo- sfære af Glæde og Lykke, hvilket uvilkasrligt smitter hendes Omgivel- ser. Hendes Venner er utallige og findes i alle Samfundsklasser. Mest gør hun Indtryk ved sin fuld- komne Oprigtigtighed overfor den Sag, hun tjener, Begrebet Levebrøds- politiker kan ikke tænkes i Forbin- delse med hendes Person. Efter at hun er bleven ældre i det politiske Arbejde, lægger hun mere Vægt paa Pligter end paa Rettigheder, et Krav bekendt, Samfundsraadet for Kirkelig Forening for indre Mission paa Færøerne indbyder, om Gud vil, Venner og Arbejdere til disse Dages Samvær, til Opbyggelse og Bestyrkelse i Troen paa Guds Ord. Angaaende Indkvartering bedes man henvende sig til Alfred Petersen, Klaksvig, Telefon Nr. 33, inden 20. Oktober. Venner, lad os ikke glemme, at daglig Bøn for Mødet er den bedste Forberedelse. For Samfundsraadet Alfred Petersen. FØROYA VANLUKKUTRYGGING Det meddeles herved til Efterretning, at Føroya vanlukku- trygging har antaget følgende nye Tillidsmænd: For Vaag Distrikt: Sognefoged Bernhard Mortensen, Vang. - Vestmanhavn Distrikt: Fuldmægtig Hans Nolsøe, v., Vestmhvn, Øvrige Tillidsmænd er for Tiden: For Tveraa Distrikt: - Sand - Vaago — - Ejde — - Skaalefjord — - Fuglefjord — - Nordøerne — Sysselmand Djurhuus, Tveraa. Brevsamler Hjalt, Sand. Daniel Niclasen, Sørvaag. Brevsamler Anton Ellingsgaard, Ejde. Lærer Johan M. Fr. Poulsen, Strænder. Lærer S. P. år Konoy, Gøtegjov. Postexpeditør Axel Petersen, Klaksvig. Bestyrelsen. som maaske ikke altid er velhørt, men bun jager ikke efter Populari- tet og er derfor ikke bange for at sige upopulære Sandheder. Den Margaret Bondflelds Liv og Arbejde inderste Hemmelighed ved er utvivlsomt denne, at hun er et aandvligt Menneske. For hende er aandeligt Liv den store Realitet, og nærmere bestemt vil dette sige, hun Hendes er et religiøst Menneske. Tro er enfoldig i bedste Forstand, siger hendes Biograf og Partifælle om bende. Midt under en Valgkam- pagnes Larm og Tummel at søge ind i en Kirke for der at dvæle nogle Øjoblikke i Bøn ganske naturlig Ting. Hun har slut- tet sig til Dr. Orehards Menighed | er for hende en London og er ofte at finde paa en Platform sammen med anglikanske Biskopper eller Frikirkeledere, naar det gælder at slaa et Slag for en Reform Uret. hende tydeligt paa Platformen i Al- social eller paatale en na- tional Undertegnede husker bert Hall ved et stort kristelig-socialt Møde i Juli 1926, hvor hun sammen med Biskop Gere og andre talte for en grundig Afhjælpning af Bolig- nøden FORSKELLIGT Endnu er den hvide Races Lyst til at efterabe Negrene ikke uddød. Fra Paris meldes som sidste Bul- letin fra Mode-Eksperterne, at Da- merne nu skal gaa i Niggerdragt. Í sidste Uge var der en stor Manne- quin-Opvisning i Paris, og her gjor- de nogle morsomme Klæder og Hatte, der var fremstillet af afri- kanske Palmeblade, stor Lykke. Der gøres nu Kæmpe-Bestillinger af Palmeblade fra Kongo. En ung Frue i New York har faaet Skilsmisse bevilget fra sin Mani med den Motivering, at han nægtede at lade sig afmagre, især gennem Spisning af Raakost, som Fruen satte megen Pris paa. Manden vejede 386 Pund, saa Ret- ten fandt det ikke urimeligt, at hans Vægt blev sat ned. Det værste for Manden var, at han blev dømt til at betale sin Hustru 150 Dollars om Ugen. Men maaske skal denne Be. taling betragtes som et Led i Af. magringskuren. Spaakoner. En kommunal Tjenestemand i Pa. ris har gjort sig den Ulejlighed at lave en Statistik over, hvor mange Spaakoner der er i Paris. Efter denne Opgørelse skulde der gives ikke færre end 84,600 Spaadoms- »Bureauer« | Paris, hvor man dels gennem Kaffegrums og Kort, dels ved Læsning i Haanden kan faa sin Skæbne at vide. Disse Spaakoners samlede Indtægt anslaas til 200,000 Francs pr. Arbejdsdag eller 73 Mil. lioner pr, Aar, Landbrugsforedrag. Ligesom i de foregaaende Vintre vil der ogsaa kommende Vinter kunne afholdes Fore- dragskursus i Landbrug paa Bygderne. Hvert Kursus vil have en Varighed af op til 8 Dage med mindst 2 Foredragstimer hver Aften. Disse Kursus er gratis, dog saaledes, at det forudsættes, at Lokale med Lys og Varme stilles til Raadighed for Fore- dragsholderne uden Udgift for disse. Anmodning om at faa saa- danne Kursus afholdt indsendes inden 1. November til Under- tegnede, der giver nærmere Un- derretning om Kursusplan og Tiden for Afholdelsen af hvert enkelt Kursus. M. Winther-Ltitzen, Formand for Centraludvalget for Foredragskursus. En Bil med et elskende Par kom forleden kørende ad Hillerød- Vejen lige udenfor Frederiksværk. Formentlig opflammet af Solens hede Straaler og Pigens søde Smil snappede den unge Mand, der sty- rede Bilen, et Kys hos Ungmøen, Der kom Slinger i Valsen, og Køre- tøjet drejede ned i Grøften og ind paa en Græsmark, hvor den unge Mand slog Bremserne til Kvinder er altsaa mindst lige saa farlige, naar de sidder ved Siden af Chaufføren, som naar de selv er ved Rattet, bemærker et Blad ugalant. SKÆMT — Hvad er Meyer — For en Time siden dykkede min Kone i Vandet og har endnu ikke vist sig Jeg er ved at blive lidt ængstelig, der i Vejen? Hr. (Der Gotz, Wien.) * — Du ser bleg ud. Er du syg? — Nej, jeg er bleven vasket. * Den unge Professorfrue: Nu har du ikke givet mig et Kys i en hel Uge. Professoren (bestyrtet): Kyssede jeg dig ikke i Gaar? Hvem i Alver- den var det saa, jeg kyssede, + Doktoren: — Hvis De fortsætter Deres uordentlige og uregelmæssige Liv endnu et Aar, vil De væra død, inden der er gaaet seks Maaneder. Hun: — Elskede Thorvald, før vi (Humor, Madrid.)