týsdagur 29. oktober 1929síða 2

EÐ SE eme of SS B |. þ i i % i Á á i % i * 8. Á 4 8 | ! Væ BB. Í 3 va Í hini 17. sum fara sundur ímillum 21,175 vinningar EYDNUNUMMAR TYGARA HEVUR DET DANSKE KOLONIALLOTTERI rødini, ið byrjar 12. novembir, burturlutast: 3 milliónir 726 túsind krónir, og 8 premiur, Lutaseðlar eru at fáa hjá harra Poul Johannesen, Tórshavn, ásamt í samseluni við hevuðsskrivstovuna, Amagertorv 11, Keypmannahavn. Hitt danska ríkið tryggjar vinningarpeningin. paa Socialdemokratiet, sluttede Taleren í første Omgang og foreslog Højskoleforstander S. av Skarði til Derigent. 'atursson Johs. O. Joensen: har holdt et langt Foredrag om Lagtingsarbejdet i Aar. Naar Hr. Patursson tillægger Hr. KEt- fersøe, at han ikke har villet være med til at gennemføre noget i Lagtinget, saa maa Skyl- den Hr. Patursson selv, da særlig naar det angaar Landbrugssager. Taleren var ikke Medlem af Landboudvalget og vidste derfor ikke, hvorledes søges hos alt i Enkeltheder havde formet sig i detle, som bestaar af 7 Mand, deriblandt Hr. Effersoe og Maurentius Vidstein, der sik- kert vil sige os lidt om Hr. Pa- tursson og hans Arbejdsmetode, som Formand for Landboudval- get. Han kunde godt forstaa, at Socialdemokraterne modsatle sig, at Hr. Patursson blev Medlem af Landsnævnet, da han jo er Landstingsmand og ikke vil kunne varetage begge disse Hverv fuldtud. Angaaende Pa- turssons Omtale af en færøsk Landbrugsskole og Beklagelse af, at der ikke fandtes en saadan, syntes Jordbrugere paa Færøerne sav- han ikke, at de smaa nede den ret meget. Opdyrk- ningsarbejdet, der er udført siden Trøloven blev vedtaget, bærer Vidnesbyrd herom, i hvert Fald for Vedkom- mende. Taleren Thorshavns vidste, at større Jørdbrugere, Bønder, havde væ- ret paa Landbrugsskole, men han kunde ikke se, at dette havde sat Frugter. Vedrørende Hr. J. H. Poulsens Udstødelse af Selvystyrepartiet i Lagtinget, ønskede han at udtale, at han troede, at der er flere Selvstyre- mænd, der ser saaledes paa Forholdet mellem Færøerne og Danmark som Hr. Poulsen. Hr. 'aturssons Stilling til en Sag, der i Aar har været af meget stor Interesse for Thorshavn, nemlig Køb af Aalekærsgaard, vilde han ikke kommentere, thi udenom Pak til Repræsen- Sagen gennemførtes ham. Taleren rettede en Socialdemokratiets tanter i Lagtinget, uden hvis Medvirkning Sagen ikke havde været gennemført. M. S. Vidstein fik derpaa Or- det, besteg Talerstolen og fore- den ene af de stillede sig som herskelystne, som Hr. Patursson havde omtalt i sit lange Fore- drag, der i Hovedsagen var en Revselse af Socialdemokraterne, for at disse i Lagtinget ikke stiltiende Bestemmelser og indordnede sig hans Bestræbelser; derefter fremsatte han følgende: Vor politiske Tidsregning be- gynder Anno 1906. Pana alle de politiske Møder, jeg har over- været siden den Tid, har Hr, ———— "atursson og Tilhængere overfor | Patursson var iblandt dem, der den mødte Forsamling Gang paa Gang slanet fast, at det var Sambandspartiet, som bar Skyl- den for, at intet godt kunde udrettes og al sund Udvikling hæmmedes paa Færøerne. Dette har Hovedpointet i de Taler, der siden 1906 har været holdt af Hr. Patursson og hans Vaabendragere. Det er derfor et Bevis paa, at der er sket noget nyt i færøsk Politik i den sidste Tid, da jeg som Tilhører her i Aften oplever, at hele Skylden for, at intet udretles til Færøer- nes Fremme, bliver paaført mig. Har Selvstyrepartiet siden 1906 ikke fremført noget nyt Moment, Skylden for den Udvikling her paa det, der i Aften Hr. Patursson har anfort, noget nyt. Nu skal jeg berore, hvad der fremfort, og givet Tilhorerne en forkert Opfattelse af Tingene som de i Virkeligheden er, og værel der kan faa langsomme Øerne, saa er er sket og som » af Patursson er som har det skal nok vise sig, at Skyl- ud- intet er Aar, er den for, at næsten rettet i Lagtinget i Paturssons. Jeg er Medlem af lLaglingels Landboudvalg, hvor Hr. Paturs- son har valgt sig til Formand. Det i August Maaned, og paa dette bestemte Hr. son, at de »ministerielle« Sager første Møde afholdtes først allerede Palurs- der indsendt af Sager var Landsnævnet skulde behand- les først. Disse Sager var Land- bolovene: Haugeloven, Grande- stævnsloven og Lov om Hegn og Markfred. Jeg udtalte ved denne Lejlighed, at jeg ikke mente, at det havde nogen Hast til at gennemføre disse Love i Aar, vigtige Sager, som var til særlig da der var andre Be- handling í Landboudvalget, og skulde færdigbehandles í denne Samling, men Patursson dikte- rede: Sagerne fra Landsnævnet skal behandles først. Nu er dei tage, al denne Førcering ved at Grund (il at an- fon Landbolovene vedtaget i Skikkelse, var den Patursson vilde give dem, foranlediget af noget andet, der ikke samslem- Hr. nemlig vor med 'alurssons Op- fattelse, Opfattelse af Jordsporgsmaalet. I Fjor frem- mede satte vi i Lagtinget et Forslag til Beslutning angaaende Kongs- jorden: I det Lagtinget udtaler, at al Kongsjord bør lægges un- der Lagtinget, gaar man over til Dagsordenens næste Punkl. Nu ved man, hvorledes denne Af- stemning faldt ud. Forslaget blev forkastet, idet kun 9 Medlem- mer stemte for. Af disse 9 Med- lemmer var begge Socialdemo- kraterne, og tilbage bliver saa 7 af hvilke de 3 var Sambands- mænd, medens kun 4 Selvstyre- mænd slemte for Forslaget, undlod at stemme, og tilkende- gav han ikke satte nogen Pris paa, at færøsk Jord saaledes, al ejedes af Færinger. Der var kun Í Selvstyremænd, der brød sig om, at Færinger raadede over færøsk Jord. Efter hvad der er sket i Aar i Lagtinget, har man al Grund til at antage, at hvis vort Forslags Ordlyd var formet saaledes: Laglinget udtaler, at det er nødvendigt, at al færøsk Kirkebø, vilde falde Paturssons Jord tillægges sikkert ledes ud for Hr. Vedkommende, da hans Stemme sikkert ikke vilde mangle. Den Skæbne vort Forslag om Lagtinget Forslaget ander- Kongsjorden fik í gjorde, at vi maatte søge andre Veje for at naa Hensigten. Vi derfor í Marts Maaned en Skrivelse til Landsnævnet, sendte hvori vi foreslog, at al dyrkbar Haugejord af Kongs- og benefi- ceret Jord skulde kortlægges og udstykkes i Arealer fra 2 til 6 Helaarsfoder, og al Kort skulde være tilgængelige for An- disse dragere paa offentlige Kontorer. Denne Skrivelse var indsendt i Marts, men sidst i Juni Maaned udsender Landsnævnet en Skri- velse til samtlige Lagtingsmænd, at man i Aar maatte faa gen- nemført Landbolovene. Samti- dig udsendes ogsaa et Forslag om, at den i vor Skrivelse rejste Sag henlægges til næste Aar. Det skinner igennem her, at man har villet faa Landbolovene sikrede, for vort Forslag kom til Afgørelse, Naah, Patursson holdt paa Gennemførelsen af Landbolo- vene allerede i Aar, og det havde saa megen Hast, at man ikke fik Tid til at drøfte Lovene i Enkeltheder i Udvalget. Selv- styremændene stillede .Endrings- forslag, og paa sidste Møde, der afholdtes d. 20. August, var man klar over, al der ikke blev nogen hver Partigruppe Jeg blev Enighed, og gjorde sin Stilling op. alene i et Mindretal, motiverede min Stilling i ningen og stillede Forslag om, at Landbolovenes Behandling udsattes til næste Aar. Fra Selv- styreside fremførtes det, at man Udvalgsbetænk- ikke vilde være med til at gen- nemføre nogen Landbosag efter Landbolovenes Skibbrud. atursson fortæller, at han var bleven træt efter det an- strængende = Natarbejde, han havde nedlagt í Landbolovene. Jeg har ogsaa Grund til at tro, at han var træt, eftersom der ikke blev afholdt noget Møde i Landboudvalget fra 20. August til 16. September. I denne Mel- lemtid, hvor Landboudvalget holdt en Slags Ferie, grundet paa at IIr. Patursson var bleven træt, arbejdede vi med vort For- slag om Adgang til Opdyrkning af Statens Udengaardsjord. Sa- gen var af Landsnævnet døbt Kongsjorden, for derved at give den IHrr. i Landsnævnet Som Medlem af Landboudvalget ind- gav jeg en Mindretalsindstilling i denne Sag. Heraf fremgaar der, at der 150 Meter over Ha- den Kulør, som ønskede. vet henligger dyrkbar Jord, der i opdyrket Stand vil kunne fodre 23,250 Køer, den aarlige Mælkeproduktion vil forøges med 23.250,000 1. Dette har Patursson regnet ud 28 Mill. efter hans Mælkepriser. De Ar- gumenter Realisering af vort Forslag er, at Haugen giver 1'/, Mill. Kr, giver Kr. han fører mod en uden al den bliver kultiveret. Hr. Patursson bør dog ikke gøre den Slags Sammenlignin- ger, da 28 Mill. er '/, af 120 Mill., et Beløb som Hr. Paturs- son ofte beraaber sig paa. Pa- tursson kritiserer ogsaa den Tidsfrist, vi har sat til Opdyrk- ning af disse Arealer. Nu jeg sige, at man vanskeligt vil kunne gaard, hvor man hvert 20. Aar Hauge- jord, at man kan forøge Besæt- skal finde en eneste Bonde- har dyrket saa megen ningen med en Ko, men det er ikke saa vanskeligt at Bondegaarde, formindsker Besætningen en Ko hvert 20. Aar. Under Behandlingen af Salg af Aalekærsgaard rejste vi paavise der Sporgsmaalet om Oprettelse af »Færøernes Jordfond«, der blev vedtaget paa Trods af Hr. Pa- Stilling. 8 Selvstyre- mænd og 2 Sambandsmænd turssons stemte for vort Forslag, hvor- imod Selvstyrepartiels Mediem- mer í Landboudvalget Hr. Patursson. Hr. Patursson, mand, har kaldt get et Stridsudvalg, men Grun- den til, at der ikke var muligt at tilvejebringe den nødvendige fulgte der var For- Landboudval- dasis for Samarbejde, maa til- skrives den evneløse Hærfører. 'atursson fortalte Forsamlingen, at Hr. IJ, H. ud- artiet af endnu en end Valget af 'atursson havde Poulsen var stødt af Grund, repræsenlanten. ikke opnaaet at blive valgt, selv Islands- om Hr. Poulsen havde stemt paa ham. Jeg stemte i første Omgang paa Mitens, kun fordi jeg havde sagt en Del Selvstyre- mænd, at jeg vilde gøre dette i 3die Omgang vilde jeg have stemt paa ham alligevel. Patursson atter og forsøgte at forsvare delsen af J. H. Poulsen. M. S. Vidstein mente, at For- samlingen havde godt af at fan hvorledes det hang sammen med Brevet, som skulde sendt til Island med Anmodning om at kunne sende 2 Repræsentanter. Skyl- den for at dette Brev ikke blev sendt, var Hr. Paturssons. Der skulde, som man har hørt, af- holdes et lukket Møde, men det blev ikke til noget — og For- manden sagde, at Patursson var kommen med Besked, at det ikke nyttede at sende Brevet til Island, da Sambandspartiet ikke vilde være med, var nu oppe Udstø- at vide, være ved Brig af. Henko Henkels Vaske:og Blegsod. 08 2 1 lus: Á » Bladt Vandspafarpagdæber! Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf, 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr, for begge B. Dejlige Sne, unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Klvekjær: Munire Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre, Pilmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3! Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. den J. H. Hjalt fremsatte til Slut et Spørgsmaal til Hr. Patursson om, hvornaar han havde tænkt at fremsætte Selvstyrekravene, Vidende havde været fremme siden 1906, Fra 1918 og udefler havde Selv- styrepartiet Flertal, hørte ikke noget om Selvstyre- der ved hans ikke men man kravene den Tid. Er de ledende Selvstyrepartiet Selv- styremænd, naar det passer dem, indenfor og det modsatte til andre Tider? Paturssons Svar var meget dunkelt og indviklet, han mente ikke, at del nyttede at fremsætte Selvstyrekrav under de nuvæ- rende Forhold, Derpaa sluttede det bevægede Møde. Storsvindel i Danmark. Direktør Plum begaaet Besvigelser til ca. 20 Mill. Kr. Folkebanken lukker og flere Selskaber indstil- ler deres Betalinger. Svindle- ren kommer Retíærdigheden i Forkøbet og begaar Selvmord. Regeringen nedsætter en Kommissionsdomstol. (Telegram til ,Førøya Social-Demokrat"). København, 26.—10,— 20, Direktør Harald Plum, der gennem »Transatlantisk Com- pagni« tilføjede Landmands- banken et Tab paa 180 Mill. Kr, og, gennem Mælkeexporten, An- + delsbanken et Tab paa 16 Mill. Kroner, er nu afsløret som Storsvindler. Han har udført en Række Bedragerier overfor forskellige Selskaber, som var indordnet under den af ham opbyggede Koncern, saaledes: »Crown Butter« og »L. E. Bruun« Besvigelserne har, medført at København »Folkebanken for og Frederiksberg« har maattet lukke, og en Række Selskaber -deriblandt de to førnævnte har indstillet deres Betalinger. »Følkebanken«s Tab menes al Millioner, Besvigelserne andrager i alt fra 15 til 20 Millioner. Harald Plum har begaaet Selv- Han rejste forleden til være cl ar men mord.