týsdagur 29. oktober 1929síða 3

Licitation. Leverance af Malerialier samt Arbejdet ved Opførelse af en Sysselmandsbolig i Vestmanhavn udbydes herved í Licitation. Tegning og Beskrivelse udlaa- nes fra 25. Oktober hos Under- tegnede, til hvem Tilbud ind- sendes senest den 15. November d. Á. Ret til at antage Tilbud, uden Hensyn til Prisen, samt at kas- sere sumtlige indkomne Tilbud, forbeholdes. Vestmanhavn, d. 23. Okt. 1929, Gunnar Dahl-Olsen. Thurø, — der skød han sig i Hjærtet i Onsdags, men levede endnu til Torsdag Morgen, da han med en anden Revolver skød sig i Tindingen og døde. Ministeriet har nedsat en Kommissionsdomstol, til Udred- ning af hele Affæren. Atvoldin. Í »Tingakrossur« for 16. Ok- tober anfører Hr. J. Patursson Aarsagerne til, at jeg blev ude- lukket af Selvstyrepartiet. Efter den Redegørelse jeg har Blad og givet i nærværende »Dimmalætting«, kunde der være mindre Grund for mig til igen at tage til Orde. Jeg kan dog ikke lade være at fremsætte nogle korte Betragtninger over disse »Aarsager«. Som første Aarsag, Hoved- anrsagen vel, anføres et Cital efter >Dimmalættinga for 9. Oktober. Dette Citat, der saa fuldkom- ment giver Udtryk for Hr. Pa- lurssons have Opfattelse, maa været et rent Fund for ham; men desværre anfører han ikke, hvad der staar foran, efter dette det har dog en vis hverken eller følger Brud- stykke, og Interesse i denne Sammenhæng, min delte selv om man ser bort fra Redegørelse. At anvende Brudstykke stærkt fremhævet for at bibringe Læserne den Opfattelse, at jeg skulde have beganet et Tillidsbrud, som et- Parti vilde hava straffet paa samme Maade, kan anses for Perfiditet. hvert kun Mere almindelig Interesse har dog de to andre Aarsager. Først mit Brev af 25. September 1928 til Partiet, hvorved jeg efter Hr. Paturssons Opfattelse gør mig umulig som »parlamentarisk« Medlem af Partiet. Hvad der menes med »parlamentarisk« Medlem er mig ikke helt klart. Men Factum est, at jeg har været Medlem af Partiet siden, lige til den famøse Nat til den ikke kunde forblive længere. Jeg blev 26. September, da jeg desuden i Aar, som sidste Aar, rigelig udstyret med Ordforer- skaber for Partiet, som jeg søgte at røgte efter lidet Evne. Jeg blev desuden sat ind i flere staaende Udvalg, hvilket alt lyder paa, al jeg nød en vis Tillid i ogsaa til Partiet. Der staar jo Overflod i »Tinga- krossur« for 2. Oktober, at det var lykkedes at udjævne den Divergens, der var mellem mig og Partiets Flertal. Men nu anføres dette Brev som en Grund til, at jeg mautte udelukkes. Hr. Patursson er saa venlig at anføre mit Brev ordret, og Men som man vil se af Brevet, har jeg ikke sagt, at jeg ikke vil føle mig bunden til at respek- tere Partiafgørelser, det har jeg det er jeg kun glad for. gjort mange Gange siden, men man bedes læse, hvad der staar i Brevet. Men nu kommer det, som jeg synes er mest bemærkelsesvær- digt i Hr. Paturssons Opsats: Sidste Aar kundgjorde han dartiet, at han vilde fastholde vor Stilling som en Del af det danske Rige, og det gør han nu almindelig bekendt gen- nem »Dimmalætting«, en Er- klæring saa sambandsk, at selv ikke Sambandspartiet nogensinde har afgivet den saa uforbeholdent. Det kunde ikke taales, delle var Draaben, som fik Bægeret til at flyde over. Jeg skal tillade mig her ord- ret at anføre det Forslag, som jeg stillede sidste Aar under Be- handlingen af Lagtingsloven: »Tinget udtaler, at man har behandlet Spørgsmaalet om Bru- gen af færøsk Sprog paa forskel- lige Omraader paa Færøerne og om mere Myndighed for Lag- tinget ud fra den Forudsætning, at man ønsker, at Færøerne maa Del af det danske Rige og bevare Forbin- vedblive at være en delsen med dansk Sprog og Kultur med Hævden af Øernes og Folkets Særstilling.« Dette staar at læse i Lagtings- tidende for 1928 Side 7 og har altsaa været Partiet bekendt i det Aar, og hvor jeg har staaet som Med- lem af Partiet. Det er imidlertid ikke det, ressen, denne knytte sig til den af Hr. Paturs- der siden er forløbet, som har Hovedinte- maa formentlig son hævdede Opfattelse som til- syneladende er blevet godkendt af Lagtingspartiets Flertal, at en bevare Mand, der ønsker at Fællesskabet med det danske Rige, ikke kan være Medlem af eks- faa et Selvstyrepartiet, han maa kluderes. Ikke Farvel og Tak for Samarbejdet 20—30 skal her kort bemærke, at Hr. engang i de forløbne Aar. Jeg Edw. Mitens stemte for det af mig stillede Forslag uden at man, mig bekendt, endnu har ekskluderet ham. Jeg synes, det aabner over- raskende og sælsomme Udsyn, at Selvystyrepartiets Formand Vil Partiet virke- lig hæfte for denne udtaler dette. Udtalelse, og hvad siger Vælgerne, som gentagne Gange har protesteret mod Separatistnavnet. Jeg mener, det maa give en Del at Naar Hr. Patursson til anførte, at tænke over. sidst min Redegørelse i >Dimmalætt- ing« er baude misvisende og »skeiv«, san paastaar jeg det modsatte, og jeg vil gerne op- fordre ham til at paavise, hvad jeg har fejlagtigt misvisende, Hævn har jeg ikke anført eller truet med, og hvem der har vist bedst »Staldbrødralag«, kan Læserne dømme om. Johan H, Poulsen, Politisk Møde. | Lørdags afholdtes atter et politisk Mode i Sjónleikarhúsið. Socialdemokraterne var denne Gang Indbydere. Lagtingsmand M. S. Viðstein redegjorde i sin Indledningstale for Socialdemo- ternes Stilling til de betydeligste Sager, der behandledes i Lag- tinget sidsle Aar og talte om den politiske Situation som nu er opstaaet ved J. H. Poulsens Eksklussion af Lagtingets Selv- styreparti. Derefter paafulgte en Diskussion, hvori deltog: Paturs- son og Debes, Johs. O. Joensen og Red. Niclasen, J. H. Hjalt og Indlederen. Mødet varede i 5 Timer. I næste Nr. vil vi bringe et Par af Aftenens Taler. Lige Start. Af Knud Korst, (Fortsat), Saaledes ser det demokratiske Sam- funds lige Adgang for alle ud | Prak- sis. Kort og godt naar Underklassens Sønner naar hen i Nærheden af de virkelig ledende Stillinger, gaar der en Bom ned lige for Næsen af dem. Det paa den anden Side Bommen er privilegeret Omraade, og for at kom- me derind hjælper det ikke man er et Geni, en Begavelse; man maa være Arving, maa fra Fødslen være knyttet til det højere Bourgeoigis snævre Frimureri, dette sammenfil- trede Ærtehalm (som Harald Berg- stedt kalder det), giftede og besvogrede dirigerer Hovedparten af det private Erhvervsliv, af Aandslivet, Forlystel- seslivet, den Presse og derigennem en væsentlig Del af den offentlige Mening Kan vor fremadstræbende Arbej- dersøn som en anden Smukke-Ven fiske sig en Overklassepige, har han af nogle faa ind- Familier, der borgerlige en Mulighed endda for at naa frem; men ellers vil det være vanskeligere for ham at naa frem end det er før er Kamel at slippe gennem et Naaie- øje. Hvis de betydende Stillinger ! den- ne Verden virkelig blev besat med de mest evnerige, med de Folk der kun- de yde det bedste af det bedste paa Poster, uanset hvor de stam- ligge en vis Begrundelse for den økonomiske Ulighed: disse mer fra, saa kunde der der! og ! hvert Fald vilde den bestaaende Ulighed ikke blive angre- bet nær saa skarpt hvor praktisk som nu. talt alle begavede Bern af Underklassen maa blive fanatiske Modstandere af det privatkapitalisi- ske System, simpelthen fordi alle Je virkelige attraaværdige Stillinger i Erhvervslivet er forbeholdt dem, der er fødr, til dem. Der er naiurligvis ikke Tvivl om, at mange af de Fulk der saaledes saa at sige fødes ind i de gode Stillinger ogsau er dygtige, begavede Folk, Man de langt talrigere Begavelser, jer fødes í Underklassen, kan selvtølge- lig ikke stille sig tilfreds med detta; de forlanger med fuld Ret lige Start med de andre, de vil uden Betænk- ning sprænge Bourgeolsiets medfødte Privilegier i Luften, Hvis en eller anden tvivler paa, at Underklassens Børn paa Forhaand er praktisk talt udebukket fra at kom- me | Spidsen for Virksomhederne, behøver han blot at studere en stati- stisk Oversigt i Dr. Zeuthens før- nævnte Bog (S. 408) over, hvem vore større Næringsdrivende er Sønner af; heraf ser man, at hver tredje større Industridrivende eller Skibs- reder og hver anden større Handelø- mand er Søn af en Mand | samme Stilling — og løvrigt stammer diøse Folk fra større Næringsdrivende ; det hele taget, fra Embedsmænd, Sagførere osv., medens Sønner af Ar- bejdere, underordnøde Punktlonærer 0. 1, praktisk talt slet ikke tæller med, Naar Tilstandene er saadan kan man ikke undre sig over, at den be- gavede Ungdom í Underklaøserne sér rødt og vil gøre hvad den kan for at nedbryde dette System af arvelige Privilegier; og jo bedre oplyst denne Unglom bliver, jo bedre Uddannelse den faar (baade specielt og alment), desto mere vil disse Urimeligheder stikke den i Øjnene, og den vil se sig om efter Midler der egner sig øl at skaffe mere Balance ! Tingene. Et gaadant Middel, der ligger lige for, er naturligvis Arveskatten, en Skat ler indtager en alt for tilbageskudt Plads í vori hele Skattesystem. I en følgeg- de Kronik skal vi nærmere under- søge de nedarvede Kormuer og Af- gifterne heraf, Her skal blot yderligere bemærkes, at de politiske Muligheder for at re- videre Arvebeskatningen og Arve- reglerne ! det hele taget i demokra- tisk Retning ikke synes helt ringe. At Sociaklemokratiet er vel oplagt tøl at gøre god Brug af Adgangen til Beskuining af Ari, derom kan der naturligvis ingen Tviv! være; i Bla dets Hoved paa Forsiden kan man jo læse blandt de Krav som Arbejder. klassen har opstillet: Direkte Skat med stigende Skala. — Stærkt stigan- de Arveafgift. Men det skulde ogsaa være muFgt at faa det radikale Venstre med paa dette Punkt, Forstaar jeg radikal Tankegang ret, saa er Meningen den, at Samfundet bør være saadan ind- rettet, at den evnerige og energiske kan komme paa sin rette Plads, uan- so om han fra Fødslen er rig elle: fattig, eller om har tilhører en Fami- lie med et Navn eller en Familie uden et saadant, Den logiske Koa- sekvens af denne Tankegang maa da være, at Samfundet beslaglægger el Gevinst der ikke skyldes personlig Indsats, altsaa saadan noget som stå- gende Grundrente, men dog i endnu højere Grad arvede Formuer. II. I en Tid, hvor Slægten forlængst er gaaet í Opløsning, og hvor Fami- lien automatisk opløser sig efterhasn- den som Børnene bliver voksne (ofte gaar ogsaa Ægtefællerne fra hinan- den), maa Arveretten og Testations- retten forekomme den fordomæfri lagttager at være en noget haartruk- ken Konsekvens af den private Ejen- domsret. Í hvert Fald er alt, hvad der hed- der Arv udenfor Familien i snævrere Forstand (altsaa Forældre og Børn), : vor Tid et ganske besynderligt Fæ- nomen Helt komisk er f. Eks. den Jagt, som Gesandtskaber og Uden- igsministerier ofte anstiller for at tinde de rette Arvinger til en for- længst til Amerika udvandret Mand, alle hans Slægtninge troede lød og begravet forlængst; her faar de pludselig stukket en ganske uven- tet Sum ud — en endnu mere over- raskende Tildragelse end en Gevinst Í Lotteriet; Lotterispillerne véd dog, at de har en Chance og ser hver Maaned efter i Trækningslisten. Med Slægtens totale Opløsning er Arveretten bil fjernere Slægtninge snaledes blevet ren Karikatur. Det er derfor ikke saa underligt, at Ten- denseu | moderne Arvelovgivning gaar í Retning af at indsnævre de Arveberettigedes Kreds meget stærkt 'g til Gengæld at gøre det Offent- l'ges Andel í de nedarvede Formuer større, | Overensstemmelse med, at det Offenilige har overtaget adskil- lige af de Opgaver, som tidligere Swrfamilien tog sig af. Allerede i tidligere Tid har løvrigt adskillige finanspolitiske Skribenter livre, for at afskaffe Arveretten ud Otr: den allersnævreste Kreds, f. Eks Bentham og J. Stuart Mill; sitstnævnte gik endogsaa san vidt, at han forlangte Arveret i det hele taget afskaffe, saaledes at ingen maatte faa mere, end hvad der var nødvendigt til et beskedent Under- hoid. Men Lovgiverne har som Hel- hed paa dette Omraade været meget konservative og forsigtige, idet man hvem VVVVVVVV VV VV Barberbladet REKORD Pr. Stk. 5 Øre, Fineste Blade til Prisen. N. A. Eidesgaard. En Gros & en Detail, Licitation. Hospitalets Forbrug for '/, Aar af Colonialvarer, Fedevarer og Grøntsager bortliciteres. Serskilt Tilbud paa hver Vare- sort inden Onsdag 6. Nov. d. A. Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til Dr. Alexandrines Hospital. som Regel ikke ligefrem hur afskaa- ret fjernere Slægtninge fra Arveret, men har nøjedes med i saa Tilfælde at beskatte de arvede Formuer sær- Vig kraftigt. nu gennemført, at al og med Fætre I Sverige har man dog Arveret er af- skaaret fra og Ku- siner, saaledes at altsaa foruden Livs arvingerne kun Arveladerens Foræl- dre og disses Afkom kan komme í I Svejts har været begrænset til det, man paa Tysk kalder »die grosselter- Betragtning. Arveret- ler længe liche Parentel« — d. v. s. den Slægts- kreds, der har sit Udgangspunkt i Arveladerens Men Sverige er altsaa nu gaaet et afge- rende Skridt videre i Retning af at begænse de Arveberettigedes Kreds. Her i Landet er der som bekendt ydersi vide Grænser for Kredsen af de Arveberettigede, der skarer sig om en Afdød. Man kan maaske kalde Danmark for Landet med de mange glaC' > Arvinzer: for yderligere at for- nøje disse er Arveafgiften selv for de fjernest beslægtede meget jav (den højeste Sats er ca. 30 pCt. mod í. Eks. 70 pCt. i Tyskland, 40 pCt. i England, 59 pOt. i Frankrig, 50 pCt. i Belgien). Der kan ikke være Tvivl om, at vor Arvelovgivning trænger til Mo- dernisering, ferst og fremmest í Ret- ning af at begrænse de Arveberetti- gedes Kreds. Nu har Sverige over- fløjet Svejts í saa Henseende; vi kun- Bedsteforældre, de da passende overtrumfe Sverige og begrænse Arveretíen til Arvelade- rens Ægtefælle og Børn, eventuelt med en begrænset personlig Nytteret for hans Forældre (saaledes som man har det i Svejts for fjernere Slægt- ninge) Mange vil Skal ens Søskende da ikke arve én, hvis Den Arveret- len er jo hanket godt ind i Folks Hoveder. Jeg kan ærlig talt ikke 38, hvorfor Søskende skal have indbyr- maaske sperge: man ingen Livsarvinger har? gammeldags Opfattelse af les Arveret; de har jo ingen Under- beldspligt overfor hinanden og hin- andens Børn, gaar dem galt, bryder sig som Regel Pokker om dem; i Fald er Baandet mellem Søskende i vor Tid som Re- Almindelighed har de hver sin Familie, lever ofte under vidt forskellige Vilkaar og paa vidt forskellige Steder, i hver sit Milieu maaske. At de skulde have Pligt til at overlade hinanden deres Formue efter deres Død, er paa den- ne Baggrund en temmelig horribel Tanke. naar det hvert gel meget løst — i (Sluttes). Det hænder, uenig med sig selv«, Det kan da kun gaa til paa oven- Stasende Maade! — Í = NR TA MO EKG sd é