týsdagur 5. november 1929síða 3

gør? — hvorfor lader han ikke Færinger selv bestemme ved en Folkeufstemning, om de vil be- vare Rigsenheden eller ikke? atursson er klog nok til at indse, at det kun vilde forværre Situationen yderligere. Først var det Sambandspartiet, der vilde danisere Færøerne. Da denne Frase var opslidt var det Indre Mission, men san holdt den heller ikke, nu er det Social- demokratiet. Hvis Socialdemo- kratiels forste Talsmand var kommen fra Norge, saa havde det maaske, efter Paturssons Mening, været i Orden. Kllers kan man ikke finde nøgen Me- ning i det. Dog, med Meningen er det nu saa som saa, saa man tør ikke sige med Shakaspeare, at der er Metode i Galskaben. Det er Kampen med Vejrmøl- lerne om og om igen, saa man bliver mer og mer overbevist om, at der er ingen Mening i Selvstyrepartiets Tilværelse. For- søget med at kanonisere J. Pa- tursson er mislykkedes tillige- med Teorierne fra 1906. Tiden vil vise, hvordan denne for Selvstyrepartiet alt andet end behagelige Situation klares. Hvis ikke en Nyorientering sker ad Frivillighedens Vej, vil den komme af sig selv, men den splitter Partiet for aldrig mer at samles, og det kan man takke J. Patursson for, der aldrig har kunnet indset sin Fejl- manøvrering. »Mene mene tekel egen upharsin«. Streymur. Ur Føroyum. | | Tórshavn. Millionernes Mand. Patursson Landstingsmand J. har Gang paa Gang stillet op Regnstykker, der oftest faar til Facit en hel Bunke Millioner. Forleden stod Hr. Patursson paa et politisk Mode i Thors- havn og leverede sin sidste Mil- lionakt. Hele Regnestykket med Facit saa saaledes ud: 23.250,000 Liter Mælk áa 12 Øre pr. Liter 27.880,000 Kr. Man kan godt forstaa, at de Herrer Bønder klager over, at Mælkepriserne er saa lave, hvis de er dumme nok til at tro, at Mælk nogensinde vil kunne om- Paturssonske disse, efter Hr. Pa- Facit vil ligge langt over I Kr. pr. Liter. Paturssons Aktivitet i at frem- trylle Millioner gør ham vel- skikket til at blive Papir-Millio- nernes Mand í vort Land. sættes til disse Priser, da turssons noget Skipafelagid Føroyar. Eykaaðalfundurin, sum lýstur hevur verið, var hildin í >Havn- ar Bioc tórsdagin 31. oktobir. Dagsskráin var: Val av stjórn- arlimum og ymist. R. Rasmussen var orðslýrara, flúið settur. Tað var altíð væntað, at hetta heitur fundur, valdur til fundur varð fór at vera ein og so var. Chr. Holm Jacobsen, ið var ein leirra, ið legði stjórnar- arbeiðið frá sær í heyst, var fyrsti roðari. Hann fór heldur harðliga við formanni skipa- felagsins, harra Mitens, og segði, hví hann og Jens av Reyni íkki kundu verðu sitandi í stjórnini. Her hovdu fleiri orðið undir fyrsta punkti um val av stjórn- arlimum. Mest skifti tjakið mill- um Mitens, Chr. Holm Jacobsen og N. Niclasen år Seyrvági. Ein ósemja, sum fólkið á fundinum kanska íkki hevði rokna vid, var tann, ið gjørdi seg galdandi, táið spurningur kom fram, hvussu nógvir stjórn- arlimir, ið veljast skuldu. For- maðurin, harra Mitens, segði, at tað bert skuldi veljast Í manns, meðan Johs. O. Joensen segði, at eftir ti, ið fyrifall á stjórnar- fundi í Skipafelagnum, vóru teir samdir um, at oll neyndin skuldi veljast. Her ókst míkil orða- dráttur um hetta, og endin var, at ordstyrarin gjørdi enda á hesum orðaskifti og avgjørdi, at nú skuldi veljast, og tað skuldi veljast 3 menn fyri teir, ið givið høvdu inn skrivliga uppsogn. Hesa avgerð vóru mangir harmir um. Uppskot var sett fram av Niclasen um at velja keyp- menninar Herluf Liitzen, Havn, Absalon Jacobsen, Skála og A. C. Liitzen, Klakksvík. Táið valið skuldi fara fram, soleiðis sum ordstyrarin hevði fingið tað í lag, segði Chr. Holm Jacobsen, at hann ikki vildi luttaka í valginum. Eisini nevnd- arlimur Johs. O. Joensen lat vera til ut stemma. Táið valt var, fingu teir valdu stemmur soleiðis: 1821 st. 1801 - 1752 - Absalon Jacobsen.... A.C. Litzen ........ Herluf Litzen....... um- yforeinaðaq Ein teirra nývaldu er boðsmaður hjá lí og ein froystast at spyrja, um skipafelags-kantórið í Keyp- mannahavn nú verður flutt úr Holbergsgotu yvir í Kvesthús- gøtu. Hinir stjørnarlimirnir, sum frå vóru farnir, fingu 2.500 stemmur hvor. 2.111 stemmur vóru blank- ar, og vit vita, at o. u. 2000 stemmur fóru av durinum við monnum, sum ikki vildu stemma eg heldur ikki lótu seðilin inn. Um her hevur verið rætt at- borið á hesum fundi, er ivingar- samt, og um valið er farið lóg- liga fram, er ein spurningur, somikid meira, sum stjórnar- limir vóru ósamdir um lað, ið samtykt var á ti stjórnarfundi, táið teir fingu í lag at stevna lutaeigarunum til eykaaðalfund- ar. Og fundarbók skipafelagsins segði einki um hesa avgerð, sum ósemjan á fundinum ringdi seg um, antin oll nevndin skuldi veljast, ella 3 ella 4. Men nú er í hvussu er valt. Foroyingar allir sínum skipafelag væl og ynskja, at tað má vinna fram gjøgnum streym- ar og íður. unna SKÆMT Hun: — Elskede Thorvald, for vi gifter os, maa jeg betro dig, at jeg er meget slem til at gaa í Søvne. Han: — Det gør ikke noget, min Elskede, saa gaar jeg med og hol- der dig med Selekab, * — Din Kone har forladt dig uden videre, siger du .... Men hvad sag- de hun da, inden hun gik? — Hendes sidste Ord var: Sidder min Hat pænt? Fru Brun: Er Deres Mand lige distræt? Fru Sørensen: Ja, og det tager stadig til. Forleden lod han Lægen hente fordi han havde faaet Smer- ter i Ryggen, og da Lægen bankede paa ham ved Undersøgelsen, sagde han: »Kom ind.e * Læreren: Naa, lille Ven — hvad kan man saa lære af den flittige Bi? Drengen: At man ikke skal kom- me for nær til Kuben! Lige Start. Af Knud Korst. (Sluttet). Lad os imidlertid se lidt paa, hvad den danske Arvestatistik kan oplyse. I hvert af Finansnarene 1924—25 og 1925—2%6 udgjorde (ifølge Statistisk Aarbog) de afgiftspligtige Formuer tilsammen omkring 200 Mill. Kr. Her- af faldt under Afgiftsklasse A (d. v. s. Arv til Ægtefæller, Afkom eler Adoptivbørn) i det ene Aar ca. 140 MI, idet andet 150 Mill. Kr.; Tallene kan vise ret betydelige Forskydnin- ger fra Aar til Aar, idet nogle enkelte store Dødsboer kan influere ret kraf tigt paa dem. Paa de øvrige Afgifts- klasser faldt altsaa tilsammen hen- holdsvis omkring 50—60 Mill. Kr. hvoraf der udbetaltes en samlet Af- gift paa 5—6 Mill, I det Tilfælde, Arveretten helt bortfaldt for disse Arveklassers Vedkommende, vilde Staten herved ifølge ovenstaaende Ta! indvinde aarlig henved 50 Mill. Kr. netto. Muligvis vilde Beløbet blive noget mindre som Følge af Bestræbelser paa at undgaa en total Hjemfaldsret til Staten; det kan jo tænkes, at Arve- ladere, der bor i Udlandet, vilde ærgre sig saadan over slige »socialistiske« Foranstaltninger, at de i Tide vilde dirigere deres Penge en anden Vej; det kan videre tænkes, at herboende Arveladere vilde sørge for at uddele deres Penge i levende Live (skønt saadanne uddelte Penge da vilde falde ind under Bestemmelserne om Gaver, hvilke Bestemmelser naturligvis maa være parallelle med Reglerne om Arv og Arveafgift). Muligt er det dog og- saa, at man kan imødegaa slige Ten- denser ved at give saadanne vrede Arveladere Adgang til at — oprette Fonds o. i. med almennyttige For- maal, hvortii deres Navne da kunde knyttes. Begrænser man Arveretten saale- des, at ogsaa Forældre og Søskende samt disses Afkom indgaar i de Arve- berettigedes Kreds, saaledes som Til- fældet er i Sverige, vilde Staten na- turligvis ikke faa nær saa meget ind som Í det ovenfor nævnte Fald. Be- løbene (netto) vilde for 1924—95 an- drage godt 20 Mill. Kr., for 1925—26 kun 18 Mill, Kr. Kan man ikke be- stemme sig til at gaa videre end som saa, bør dog i hvert Fald Afgiftssat- serne for nuværende Afgiftsklasse B sættes meget stærkt i Vejret, saaledes at der af denne Klasse kunde indgna ikke 2'4—3"% Mill. som nu, men et Mangefold (maaske et 5-Fold) af dette Beløb, Men som Sagt, jeg kan ikke se det rimelige i, at Søskende samt Nevøer og Niecer i vor Tid skal have Arveret; det gamle Begreb Arveonkel og Arvetante bør tilhøre en svunden Idyltid. Begreber er gjort fortidige, vil de fle- Og en skøn Dag naar disse Ste finde dette ganske selvfølgeligt. Langt vanskeligere bliver det na- turligvis at pille ved Arveretten i lige Linje, skønt man jo kun pua denne Maade kan skabe lige Start for Bør: nene og de Unge, Stuart Mill veg, som før nævnt, ikke tilbage for at foreslag al Arveret afskaffet, hortset fra hvad der rakte til et beskedent Underhold. Ogsaa i vor Tid har der jævnlig været fremført radikale For- slag í saa Henseende; f. Eks. stillede den af Fascisterne myrdede Social- demokrut Matteotti i 1920 et Forslag í det Deputeretkammer, gaaende ud paa, at Arveretten kun italienske skulde gælde for Formuer under 100,000 Lire og da kun for Arvinger, som ellers ikke havde en Indtægt paa over 6000 Lire pr. Familieperson; a! anden Arv skulde tilfalde det Offent- lige. løvrigt stillede de italienske So. cialdemokrater et andet Forslag, gaa- ende ud paa, at ved Dødsfald skulde alt, hvad den Afdøde selv havde mod- taget som Arv, Gave eller Medgift for mindst tyve Aar siden, overgaa til Staten, Intet af disse Forslag blev naturligvis vedtaget. Derimod afskat- fede Rusland ved et Dekret Í 1918 al Arveret, men genindførte i 192 en vis begrænset Arveret, saaledes at alle efterladte Formuer ud over 10,000 Rublers Værdi tilfalder Staten, En af Vanskelighederne paa dette Punkt ligger aabenbart Í, at man maa tage Hensyn til den Afdødes Enkes og eventuelle uførsørgede Børns Un- derhold, og skal man tl at indføje slige Hensyn | Skattereglerne, bliver disse meget let yderst indviklede og vanskelige at administrere, Alligevel skulde det ikke være nogen uløselig Opgave at opstille et praktisk, let voerskueligt System med tilberligt Hensyn til de Efterladtes Forsorg, men samtidig saaledes, at man und- gik det forargelige Syn af Folk, der hele deres Liv lever højt paa, at de er rige Arvinger, I hyert Fald bør man beskatte alle Arvelodder over en vis Grænse (í. Eks. 50,000 Kr.) efter en meget Stærk Progression. En anden Vanskelighed ved at røre ved Livsarvingernes Arveret ligger deri, at Forholdsregler paa dette Punkt kan virke tilbage paa det øko- nomiske Liv; ikke saa meget ! By- erhvervene, hvor alle større Foreta- gender jo alligevel er gjort mobile gennem Aktieselskabssystemet, men saa meget desto mere i Landbruget, hvor det er af Betydning, at Bedrif- terne ikke belastes til op over Plim- sollermærket. Dog, sætter man Græn sen for Arv til lav Skattesats vel f. Eks. 50,000 Kr., vil praktisk talt de fleste Landbrugsbedrifter komme ne- denfor denne Grænse, Selv med Hensyntagen i saa Hen- seende vilde en Reform blive af stor finansiel Betydning. I 1925—26 blev der saaledes ialt under Arveklasse A berigtiget henved 20,000 Arvelodder til et samlet Beløb af ca. 150 Mill. Kr., heraf var kun henved 500 Arvelod- der paa mere end 50,000 Kr., men dis- se 500 Lodder androg tilsammen 73 Mill. Kr., altsaa næsten Halvdelen af hele Arveformuen i denne Arveklasse. I Øjeblikket er højeste Afgiftssats ! denne Klasse (nemlig for Dødsboer pau over 1 Miil. Kr) kun 93,140 Kr af den første Million og 13 pCt, af Resten. Følgen er, at den samlede Arveafg'ft af Arvelodder paa end 50,000 Kr. i denne Klasse kun ud- gør (193%5—26) 4,4 Mill. Kr. Den burde mere i Virkeligheden indbringe et Multi- plum af dette Beløb, f. Eks det tidobbelte. radikal Reform af Arve- skulde Ved en reglerne og Afgiftssatserne den danske Stat kunne indvinde ikke meget mindre end 100 Mill. Kr. aarlig (altsaa omkring Halvdelen af hele den afgiftsberigtigede Formue), hvor den nu kun indvinder 10—12 Mill. Kr. Man kan rolig tage Munden fuld i et saa sindigi Samfund som vort, Selvfølgelig kan et saadant Beløb ikke uden videre gaa ind i Statskas- sen og bruges af denne. Der er jo her Tale om opsamlet Formue, kon- centreret Kapital; splittes den igen Í Smaasummer, kan man komme til at skade den samfundsøkonomiske Pro- ces meget føleligt. Allerede nu er Forholdet da ogsaa det, at Arveafgif- ten indgaar i Statens Formuebehold- ning og administreres ud fra det Synspunkt, at det er overtaget For- mue, Kapitalværdi, som det her drejer sig om, ikke om Indkomst. Deraf føl- ger naturligvis ogsaa, at en saa vold- som Forøgelse af Arveafgiften, som der kan blive Tale om i Tilfælde af en Modernisering af vore Regler her- om, maa medføre en særlig Admini- stration, en Fundering af de indgaa- ede Summer, der meget snart vil løbe op til store Beløb, Derimod kan man benytte Udbyttet af denne Formue (Staten kunde f. Eks. opkøbe sine egne Gældspapirer for Pengene og bruge Renterne); og der liggr det nær at tænke paa det, der egentlig er Hovedhensigten med en saadan skrap Arvelovgivning, nemlig at skaffe Børn og Ungdom af Under- klasson bedre Startvilkaar paa samme Tid som man forringer dem for de alt for begunstigede, altsaa til saadan noget som Forbedring af Enkebørns Stilling, til Start af dygtige ubemid- lede Landmænd osv. Er Pengene der først, sabner der sig vide Muligheder for en formaalstjenlig Anvendelse at dem. Knud Korst. FORSKELLIGT Et Vidunder-Ur. En Ungarer, Joseph Parker, der har udstaaet en Straf paa 20 Aars Fængsel, har under sit Fængselsop- hold fremstillet et mærkeligt Ur, øom han udelukkende har lavet af Stum- per af et Skab, Uret har 30 forskellige Skiver, der paa samme Tid viser Tiden i 30 af Verdens vigtigste Byer. En særlig Urskive viser Solene, medens et Ba- rometer angiver Vejrudsigterne, Sam- tidig vises Dage, Uger og Maaneder, og der er endog taget Skudaar | Be- tragtning. Vidunderuret er endelig som Vægt! ndrettet Det mislykkedes. En ung Dame i Bordeaux, som i længere Tid ænavde kendt en ung Mand, Søn af en af de rigeste og mest ansete Mænd i Byen, havde udpønsket en fiffig Maade, paa hvil- ken hun mente at kunne tvinge »det gode Parti« til Ægteskab. Hun gik til Politikommissæren og meddelte ham, at Hr. N, N, nægtede at anerkende sit Faderskab til hendes Barn, som ven- tedes født om meget kort Tid. Kort efter blev Komissæren kaldt til den unge Dame. Han fandt hende sengeliggende med en nyfødt Baby i Favnen. — Jeg er bleven Moder, sagde hun med et lykkeligt Smil. Til alt Uheld for Damen havde Kommissæren imidlertid anet Uraad, og ved en Række omfattende Under- søgelser fik han konstateret, at Bar- net var købt for 3000 Francs hos en Jordemoder, der havde faaet i Kom- mission af den »rigtige« Moder at af- hænde det. Nu bliver der intet af Brylluppet! o Ny Syndflod? En amerikansk Profet forudsiger en vv Syndflod í 1980. Den skal bli- ve & Sidestykke til den, Noah opleve- de. Den vil dog ikke finde Sted i Asien, men begynder derimod i Bel- gien, hvorfor Amerikaneren er í Færd med at lave en mægtig Ark, som han agter at overlade Belgierne. Samtidig har den opfindsomme Mari samlet et Par af alle tænkelige Fugle og Dyr, for at de skal kunne over- leve Katastrofen. Man skulde synes, at en Række Flyvemaskiner vilde gøre nok sea stor Nytte. o Er Sorø kun for Millionærer? En københavnsk Handelsrejsende gik forleden Morgen sammen med en Dame ind paa et Konditori pan Sorø Torv for at faa sin Morgen- kaffe, Det plejer at være billigere paa et Konditori men ingen Re- gel uden Undtagelse. Han kunde end- da finde sig i, at »2 Kaffe« skulde be- tales med 1 Kr. 10 Øre, men at fire Kryddere til ialt 16 Øre skulde koste 1 Kr. med Smør, fandt han ublu og langt over, hvad man maa betale an- dre Steder, og da Protest til Indeha- veren ikke hjalp, gik han til -Ringst. Folkebl.« og udøste sin Harme, idet han spurgte: »Er Sorø en By for Mil- lionærer?« Det er, skriver Bladet, som man tager det. Millionærer er hjertelig velkomne, baade som Turister og som Skatteydere, men det skulde jo helst være saadan, at ogsaa andre kunde faa Føden. Hr. Svendsen spædserede forleden paa Gaden, da han forude trøede at genkende en gammel Bekendt, Han indhentede ham, slog ham gemytligt pan Skukleren og udbrød: — Naa, er det Dig, gamle Dreng. Uheldigvis var det en vildfremmed, — Hvad mener De, spurgte han. — Undskyld, jeg troede, det var min Ven Carlsen, stammede Svend- sen, — Derfor behøver De vel íkke at slan saa haardt, sagde den ukendte. — Hvad kommer det Dem ved, hvad jeg gør ved min Ven Carlsen? svarede Svendsen vredt og gik, 6 LUKU NÆS AT NVE mg x OP på 5 Le