týsdagur 5. november 1929síða 2

TEA OS RS så í 5 re eN LG URE s Tað sú út, sum hetta var ein flokks- vera ávirkandi á Havnina. avgerð innanfyri sjálvslýris- flokkin, at skoti. Og hevur tað verið, so hev- ur I. H. her, ti hann var tann einasti av forða hesum upp- Poulsen eisini »svikid« ollum sjålvstyrismonnunum, ið stemmaði fyri. Eftir tí, sum hendi á seinasta tingdegi í ár, túið sjålvstyris flokkurin hevur sett ein mann út, er stødan á tingi vorðin Nú er sjålvstyrisflokkurin eins stórur, Ógreið. sambands- og við 10 monnum í hvorjum parti. Hvussu: væntað menn, at ting- falla Er vón um at fáa nakað gjøgn- arbeiðið vil aftur at árið? umfort, Hver hevur rætt til at hvussu verða trymannanevndir sum er. seta formann, og valdar, hvor flokkurin eigur 2 menn og hvor eigur ein? Um ikki landsnevndin var eift bland- Pa- skuldu ingsminislerium, sum hr. tursson nevnir tað, so vit haft valg, og tað vildi kunna loyst spurningin fyri eina tid. Hvar um alt seg ringjur, so vilja veljarar hava greiðu á hesum: Hvussu verður vorið á komandi Olavsøkutingi? Er von og bjarging? Tað gongur í heilum undan brekku við fuglaliðinum í Før- oyum. Alt innansyndisvatn er nú turrfjarað fyri fugl. Fyri eitt mannaminni síðani helt tó til í nógd á firðunum. lundi og bæði g lomvigi Vil hava ruddað ótrúliga væl upp í so stuttari tíð! Nú: er eftir at reinska sjógvin ulanoyggja, og nærlagdir heim- 3 søkja tangarnar, har fuglatorv- urnar leggja at á teirra leið aftur og framm millum havið og búplússini í bjørgunum. Halda nú hava, eiga vit at vit á við tí skili, vit vera menn rikið Um vit fygl- 4 fyri um ikki leingi at fáa allan fugl av landinum. ikki við byrsu, fleygu- og f ingarstong fáa dripið alt, ið flýgur, so er ikki at ivast í, at vit kunnu styggja fuglin so, at allastaðnis verður bart og oyði og oll berg tomd. Tað er ikki vert at lata seg villa av, at tað verður sagt, at ymsu bjørg enn hava nógvan lomviga og lunda. Táið vit hava trongt fuglin so mikið utan um vegir, sum vil kunnu, so fer tað at kennast í bjørgunum eisini. Og um einstok bjørg so nok urlunda skuldu kunna halda sína fuglaskipan við einum fuglaliði, sum einans fann fridin langt úti tilhavs, so var tó mesti parturin av fuglavakurleikanum burtur úr Foroyum. Men, sum nevnt, enn ikki bjørgini vilja til endan eiga hýsa. Tí alt nakran fugl at I harðari og harðari gongur á. Er tað so, at Foroyingar ikki brýggja seg um, at fuglaskipanin bloðir ja, so er at lafa leika í sum er. burtur úr landinum Men ynskja Førovingar at fáa fuglamongi aftur á fót, so at fuglaliv og fuglakæti enn eina- ferð kann prýða strendur, vík og våg og gera tað unniligt hjá ”» Førovingum al búgva í bygd- unum og at ferðast oyggjana millum á sumarsdegi so er ikki tíð at bida longur við at gera álvara av al royna at ráða bót. Tí fyrsti og annar táltur av ti dapra kvæðinum um fugla- fallið í Foroyum er kveðin, og áðrenn langt um líður er tridi Ov g síðsti partur at enda. Soleiðis, sum nú er komið at vera vorðið, má tað verða log- tingið, ið skal ganga undan, um bót skal fáast. Til dags hevur løgtingid ikki eilt mál, hvar byrsumenn og bjarg- sítt. vera mett hetta mål meiri enn ånarar kappast hvør um Men tað Ogjørligt hjá løgtingsmonnum at eitt einstaklingar kann væl ikki skilja, at hetta er landa- mál, sum mugu undirlúta. Tað er so væl, at blødini utan undantak fegin eru við til at halda eina verjandi hond yvir fuglin. Tað hevur vitiligt nógv at týða. Mær ymsum tykist, at viðvíkjandi landfuglasløgum er í hogum einstøkum bygdum og lítil gætir eftir í teim síðstu árunum ein framburður al geva ein lítil glama í allari oyðuni. Og munnu vit fyri hetta hava takka bloðunum at og ymsum góðum sum hava roynt at tala fólki til. Tó, hetta munar ov lítið yvir- monnum, høvur tikið. Men løgtingid fæst til at ganga fyri vón er til bjarging, um og kennaraflokkurin og blødini taka undir av góðari lund. Satt er tað kennaraflokkurin einstakl- frátiknir alt annað hentari, enn at nøra alsk tíverri enn, at ingar heldur í foroyskari barnalund til fuglin Men er, tað kann koma, um logtingið í Foroyum. tað sum íkki leggur fyri sum ein góður und- ikki bert við sum angongumaður lógfyrisognum, men ein eym og sterk verja fyri ollum, ið eigir at fjålgast um í føstur- landi okkara. Hevdi so løgtingid longu í næstu samkomu sligið eina stóra striku yvir ált sítt forna putl við fuglaveiðulógum og einaferð farið undir hetta máli við álvara! Sverri Patursson. 5 nye Motorkuttere til Færøerne. En Esbjergerfisker har gjort en epokegørende Opfindelse, hvorved Fiskeriets Udbytte kan firedobles. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat“'). København, 2.—11. 29. Der bygges nu í Danmark 5 nye Motorkuttere til Færeerne, der skal bruges til Fiskeridrift i Forbindelse med den í Tveraa oprettede Frysningsanstalt »is- virki«, Af disse 5 Kuttere, vil en blive bygget i Skagen, 3 bygges i Frederikssund og den største Kutter bygges paa Nyborg Skibs- Alle bygges til VERITAS højeste Klasse for Atlanterhavs- værft. fart, og de bygges af dansk Kg. Der har været Tale om, som Forsøg, at anvende en »Diesel«- Motor, fra Burmeister & Wain, men da denne Motor vilde koste 24500 Kroner, eller 8000 Kroner mere end en Motor fra Tuxham og Vølund, vil dette Forsøg ikke blive anstillet; ligeledes af Hen- syn til eventuelle Vanskeligheder i Begyndelsen, ved Pasning af ikke ment endnu at kunne benytte Motor. Staten yder iflg. Loven 80 " Dieselmotoren, har man denne af Byggesummen, og Konsul Folketingsmand Hans Nielsen skaffet 20000 Kr. paa anden Maade. Tygesen og har Det vil have Interesse for alle som har Sympati for Tanken, som Arbejdere og Fiskere har taget op og er i Gang med Export af fersk Stil — at en Esbjergfisker har opfundet at realisere Fisk i stor erfare at et nyt Slags Trawl, der vil for- Det er ligesom i rette Tid for dem, der øge Udbyttet betydeligt. staar bagved Oprettelsen af det store Frysningsværk i Tveraa at denne Opfindelse kommer til Offentlighedens Kundskab. at have Efter i en Aarrække eksperimenteret med Idéen til et nyt Trawl-System har Fiske- skipper Carl Hansen, Esbjerg, nu udtaget Patent paa en Trawl Betin- Verdens- der synes at have alle gelser for at blive en artikel. Det Tale Mellemting mellem Snurrevaad der er om, er en og Trawl, men med Kapacitet langt over, hvad man hidtil har kendt paa dette Omraade, idet man efter det nye System skal 3800 Halvkilo pr. Døgn mod godt 900 Halv- kunne fiske ca. kilo efter det Vaadsystem, der nu anvendes, Men desuden faar Opfindelsen sin store Detydning ved, at der knyttes et Samar- bejde med Burmeister & Wain, nemlig paa Basis af Værftets nye berømte Dieselmotor for Fisker- idet naa sin højeste Præstation ved baade, denne vil kunne Dogndrift. Forespørgsler med udmærkede Tilbud er allerede indløbet til Opfinderen fra Kristianssand i Norge Britisk Indien. Foreløbig demonstreres Opfin- og fra delsen, hvis Betydning for dansk Storfiskeri er iøjnefaldende, i Esbjerg, og derefter skal den udstilles i Paris og i Barcelona. Selvstyrepartiets Dilem ma. Hvordan vil Patursson klare Situationen? Det kan ikke nægtes, at Selv- styrepartiet er kommet i en ret vanskelig Situation, som ikke bliver saa let til at vikle sig ud af. Kørt fast, som Partiet unæg- telig er, er man spændt paa, hvordan Situationen klares. I højstærede Rytters Dage plejede man ofte, naar man gennemgik »Dimmalætting«s Laglingsrefe- rater, at se denne ikke sjældne Fodnote: »Saaledes klarede Pa- tursson virkelig Situationen.c Sporgsmaalet er nu: Hvordan klarer Patursson denne Gang Situationen? Aarsagen til denne vanskelige Situation er denne, at en Selv- styremand har krævet mere Lys i Sagen Danmark—Færøerne, noget som enhver Færing gærne vil vide nogenlunde god Besked om. Skal Færøerne høre med til Rigsenheden eller ikke? Skal vi stan indenfor dansk Rigs- mark i Lighed med f. Eks. en- gelske Vasalstater eller Domæ- ner? Klar Besked faar man ikke, og det kan man heller ikke vænte af Selvstyrepartiet. Man foretrækker Eksklusionen som det eneste saliggørende Middel. Ført ud i sine Konsekvenser vil det sige det samme som, at hele Selvstyrepartiet og Vælgerne maa ekskluderes. Uden Tvivl ender det hele i Tavshed, og det færøske Folk skal lulles i Søvn igen, for at Patursson & Co. kan faa Lov til at spille højt Spil. Følger man med partiets Udvikling Gennembrud 1906, ser man, al Udviklingen er ganet en anden Vej, end den af J. Patursson udtænkte. Saa længe Partiet sad som Mindretal, var det muligt at faa Folk til at tro paa de pæne Talemaader, Vælgerne vartedes op med forud for hvert Valg. Selvstyrepartiets le- Selvstyre- siden dets dende Mænd maatte vel vide, at det hele var Floskler og tomme Ord, da Patursson havde stillet Selvstyrekravet paa Spid- sen i 1906 og tabt. Der maatle en Nyorientering til, hvis man skulde kunne gennemføre de tænkte Teorier, der ikke fik Lov til at komme ud i Praksis. Hvis denne Nyorientering kom allerede efter 1906, vilde mangen en ubehagelig Situation være undgaaet, men Patursson valgte det andet, nemlig at blive ved med at betjæne den Mølle, der blev kasseret 1906, hvilket har vist sig at have haft mange skæbnesvangre Følger for ham og hans Parti. Sandheden kunde dog ikke gaa op for den fær- øske Befolkning, før Selvstyre- partiet fik Flertallet i Lagtinget, som det jo ogsaa fik uden der- for at fremføre Kravene fra 1906. Klar over at disse Krav ikke kunde gennemføres, lagde man dem tl Side. Derved troede man, at man kom bedst udenom Kriser; men denne Tilsidelæggen var Fader til et Barn, der senere fødtes og i Daaben fik Navnet »Moti Loysing«. Dette Løsinge- barn, hvis Fader er J. Paturs- son, apellerede selvfølgelig til sin Fa'r om at faa Lov til at Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn, Tlf. 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, Suud- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre, — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 8!/, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. ge optage Separatisttanken til For- handling i Lagtinget, hvilket blev afslanet. Atter et Fejlgreb, der yderligere vilde svække Selvstyrepartiets Indre. Ved Lagtingsvalget 1928 blev Selvstyrepartiet det største Parti ved Hjælp af en kraftig Propa- ganda, men saa var ogsaa Kul- minationspunktet naaet. Hvad bliver det til med Realisationen af Teorien fra 1906? >Ud med dig, hvor tør du vove at spørge om saadan noget!< Men nu bag- efter? Nu begynder Angeren at indfinde sig, der siden bliver til Vrede mod den onde, onde Jord, der er grusom mod Selv- styrepartiet. En Ting er opnaaet: Selvstyrepartiet er gennemskuet. Fraser og tomme Ord, det er hvad Selvstyrepartiet har haft at give Færinger gennem 20 Aar. Intet Under, at Folk falder fra. 23 Aar og endnu har Selvstyre- partiet ikke gjort noget for at blive udødeligt. (Frit efter Schiller). Selvfølgelig er det kedeligt før Selvstyrepartiet nu at se trofaste Vælgere vakle mellem Socialisme, Samband eller Loys- ing. Det er morsomt at lægge Mærke til, hvordan Pa- tursson og hans Organ siden 1906 har skældt Oliver Effersøe ud for en Ikke-Færing, Dansker Desværre har J. Paturs- Kur. J. Patursson er den eneste Fær- P 5. saa sine 0. 5. V. son gennemgaaet samme ing, der har drevet det saa vidt til at kunne tænke og fole som en Islænder. engang repræsenterede Frisind, er nu gaaet over til at norsk-islandske Denne Mand, der færøsk være en af den teaktions bedste Haandlangere, ude af Kontakt med sine Lands- mænd tumler han rundt i Re- aktionens Mørke. I Sandhed en »lysende« »Tinga- krossur«s Firmament. Selvstyrepartiet har siden 1906 teet sig, som havde det Patent paa den Nationalitets- følelse, endog alle ved, at med Selvstyrepartiets = Nationalitets- folelse er det nu saa som saa. Man kunde fremføre en hække Kendsgærninger, der taler í en Klode paa færøske anden Retning. »Jer tilhører Færøerne,« raaber J. Patursson ud til den proletariserede fær- øske Ungdom, der ikke ejer saa meget af sit Fødelands Jord, at det kan sætte en Spade i den, og naar saa Socialdemokraterne tager Paturssons Ord alvorligt, saa er Patursson Fyr og Flamme for at modsætte sig saadan noget der kunde føre med sig, at det færøske Folk overtog Jorden. Hvad mener iøvrigt Hr. Paturs- son? Kæmper han kun sin Kamp for Kampens Skyld? So- cialdemokratiets Standpunkt er klart i alle nationale Spørgs- maal, idet vi med Styrke hævder Princippet Nationernes Selvbe- stemmelsesret. Da nu Patursson og hans Vaabendragere skam- skænder Socialdemokratiet som Danske — mon de ved hvad de