týsdagur 12. november 1929síða 3

Lithauen. Af Jørgen Rakos. Denne Kronik er skrevet I Dagene umiddelbart før L4- tauens Bloddiktator blev styrtet. Den giver et udmær- ket Indtryk af de fortvivlede Tilstande í det ulykkelige Land, Tilstande, som forhaa- bentlig nu er slut. Omtrent samtidig med, at Litau- ens lille usympatiske, blodbe- stænkte Diktator Woldemaras. hilst med Tavshedens Foragt af! Repræsentanter for hele den civili- serede Verden, stod paa Reforma- tionssalens Talerstol i Genéve, gik der en Meddelelse ud over Verden om, at den kendte litauiske Emi- grantfører Pletschaitis sammen med fem Fæller, alle væbnet til Tænderne med Bomber, Granater og Revolvere, var arresteret i den lille tyske Grænseby Insterburg ! det Øjeblik, de vilde overskride den litauiske Grænse. Telegrammet for- talte videre, at Pletschaitis og hans Fæller havde til Hensigt at spræn- ge det Tog i Luften, med hvilket Diktatoren Woldemaras vendte hjem fra Genéve. Hvis Meddelelsen om Pletsehai- tis Arrestation og hans Forehaven- de var kommet fra Kowno. var der vel ikke mange Mennesker, der havde troet paa den, fordi Wolde- maras foruden Tugthuse og Galger ogsaa ganske systematisk har taget Legnen i sin Tjeneste, naar det gælder om at sværte sine politiske Modstandere. Men da Meddelelsen kom fra tysk Side. kan man være nogenlunde overbevist om, at den er sand. Hvem er denne Pletschaitis, der i Telegrammerne kaldes Oberst, og paa hvis Hoved Woldemaras har sn ten høj Pris? Er han en Storfor- bryder, som det vilde være en Lyk- ke for det litauiske Folk og den øvrige Verden at faa gjort et Ho- ved kortere eller stillet op ad en Mur foran de dræbende Gevær- piber? Nej! For det første er Pletschai- tis ikke Oberst, men en fattig, for- henværende Folkeskolelærer, man- geaarigt ledende Medlem af det litauiske Socialdemokrati, Dernæst er han heller ingen Forbryder imod sit Land og dets Love, Han er sna- rere det modsatte: Lovens Forsva- rer overfor Statsforbryderen Woi- demaras, der brød den litauiske Grundlov og ved Hjælp af en lille skrumilos Militærklike stja! Lan- det fra den lovmæssige Regering. Da Woldemaras' Parti ved Val- get i 1926 var faldet fuldstændig igennem, det opnaaede ikke 10 Pro- cent af Stemmerne, overtog Demo- kraterne og Socialdemokraterne under Ledelse af Siesevitius Rege- ringen. Faa Maaneder efter, i December 1926, styrtede Woldemaras Litau- ens lovlige Regering ved Hjælp af en lille Militærklike og indførte Diktaturet. Pletschaitis, der paa det Tids- vunkt var en af den nye Republiks mest populære Mænd og en liden- skabelig Modstander af al Reak- tion, kunde med al sin Lidenskab ikke vente til Modstanden imod Diktaturet var organiseret, men vilde straks slaa til, og det lykke- des ham i Tauroggen, en lille By i Nærheden af den polske Grænse, at faa samlet nogle Tusinde Mand, med hvilke han vilde marchere imod Kowno og slaa Woldemaras' Diktatur ned, Planen blev imidler- tid røbet ved Forræderi, Woldema- ras sendte en Hær imod ham, og daarligt udrustet og ledet, som den lille Friskare var, maatte den ligge under for de veludrustede og vel- ledede Diktaturtropper. Det lykke- des Pletschaitis sammen med nogle af sine Mænd at flygte ind over den polske Grænse og derved und- gan Woldemaras' Galger, De af hane Folk, der faldt i Diktaturela Hænder, blev enten straks skudt eller hængt eller smægter endnu i de litauiske Diktaturfængsler. Man kan se med forskellige Øjne paa Pletschaitis Forehavende. Fler- tallet af de litauiske Soclaldemo- krater billigede hverken den Gang eller nu hans Taktik; men man kan ikke komme uden om, at han og hans Fæller er Mænd, der har sat Livet ind paa Kampen imod Dik- taturet og har gjort det af Kær- lighed til deres Fædrelands frie Forfatning. Nederlaget ved Tauroggen kølne- de ikke Pletschaitis' Følelser imod Woldemaras' Diktatur. I det polske Grænseland til Litauen samlede han litauiske Emigranter med det Formaal! en Gang, naar de blev stærke nok, at marchere ind j Li- tauen og befri Landet fra Wolde- maras' Voldsherredømme. Dette blev, tør man vistnok sige, desværre en af de Ting, der har medført, at Woldemaras og hans Militærklike indtil nu har holdt sig ved Magten. Dette lyder gan- ske vist underligt, men er ikke de- sto mindre Sandheden, Woldemaras, der som bekendt, da han udførte sit Militærkup, in- gen som helst Tilslutning havde hos de litauiske Vælgere, skukle have noget at basere sin Politik paa, Litauens Fjende — saa:edes for- talte Woldemaras — var Polen. Det havde ved et Kup besat Vilna, Litauens Hovedstad, for 400 Aar siden, og nu var det Pletschaitis' Plan ved polsk Hjælp at organise- er en Bandekrig imod Litauen, for, naar denne var lykkedes, at mar- chere imod Kowno, og naar denne By var frataget Diktaturet, da at overlevere hele Litauen til Polen. Altsaa Højforræderi i højeste Potens. Pletschaitis og hans Mænd blev erklæret fredløse, og hver af dem, der faldt í det litauiske Poli- tis Hænder, blev øjeblikkelig dømt ved en Standret og henret- tet. Om man fra visse Sider i Polen har haft saadanne Planer med Pletschaitis, tør vi ikke sige; maa- ske vil de kommende Forhør i In- sterburg fortælle herom. Men et er ganske sikkert, at da Pletschai- tig i Tauroggen satte sig i Spidsen for sine Friskarer, havde han ikke saadanne Planer, og han og hans Folk levede efter Flugten til de polske Grænsegne et Liv i yderste Fattigdom og Nød, De havde kun det at leve af, de fik af udenland- ske Partifæller, og dettv strakte hverken til at købe Kanoner eller Krudt for, og uden saadanne Ting lader det sig hverken gøre at føre Bandekrig eller lave væbnet Mod- revolution, I en personlig Samtale, den, det skriver disse Linier, for et Par Aar siden havde med Pletschaitis, er- klærede han og flere af hans Fæl- ler, at de aldrig hverken havde forhandlet med den polske Rege- ring eller modtaget Penge af den, og at det heller aldrig var kommet indenfor deres Tanker efter en sejrrig Kamp mod Diktaturet at overlevere Litauen til Polen. Vi har al Grund til at tro, at Plet schaitis falte Sandhed. Det er som ovenfor nævnt nok muligt, at visse Kredse i Polen ikke havde noget imod at benytte Lejligheden til at bringe Litauen ind under Polen. Dette Land kan, særligt under sin nuværende Le- delse med Halvdiktatoren Pilsud- ski i Spidsen, aldrig faa nok, Dette er forsanvidt trist, fordi en hel Verden jublede, da Polen, der i Aarhundreder havde levet under tysk og russisk Herredømme, en- delig efter Verdenskrigen fik sin nationale Frihed tilbage. Det hedder sig, og der er vel nok nogen Sandhed deri, at den kendte polske Legionsfarer Ho- lowko ved Legionskongressen i August 1928 | Vilna vilde prokla- mere den polske March ti! Kowno. Alarmtelegrammer í Verdensprs- sen forstyrrede imidlert:4 denne Plan, der vilde have betydet Krigs- fare for bele det østlige Europa og maaske mere, Nogle meget alvor- lige Vink fra Paris og London slog koldt Vand over Hovedet paa Legionærerne og deres Førere i Warschau, Med disse Legionærplaner imod Litauens Selvstændighed har W0i- demaras og hans Tilhængere sat Pletschaitis i Forbindelse og der- ved fundet en Slags Retfærdig- gørelse for den Forfølgelse med efterfølgende Arrestationer. Døds- og Tugthusdomme mod aile Mod- standere af Diktaturet, der er iværksat. Der er al Grund til at tro, at dis- se Beskyldninger imod Pietschai- tis og hans Mænd er usande, Selv har Pletschaitis som ovenfor nævnt paa det kraftigste proteste- ret, men dernæst er det ikke »Op- rørerne« fra Tauroggen med Plat- schaitis i Spidsen, der har givet Anledning til disse eller lignende polske Planer mod Litauen. Var Litauen blevet ved med at være en demokratisk — regeret Republik havde ingen Magt, heller ikke Po- len, vovet' at fremsætte P'aner om Angreb paa Litauens Selvstændig- hed. Kun det Virvar, som Wolde- maras' Militærkup og tilsluttende Bloddiktatur skabte, gav Polen Anledning til at forsøge at fiske i rørt Vande. Den, der altsaa har sat Litauens Selvstændighed paa Spil og stadig gør det, er ikke dan fattige Skolelærer, der rejste sig imod Voldshandlingen imod Litau- ens retmæssige Forfatning, men Diktatoren Woldemaras og hans Militærklike. Paa den anden Side — det ber bemærkes for at forstaa Situatio- nen i Litauen — har Woidemaras og hans Sammensvorne Grund til hos det litauiske Folk at opretho!- de Troen paa, at Pletschaitis er en Forræder. der vil sælge Fædrelan- det til Polen, og at Folket derfor maa slutte sig fastere om Wolde- maras og hans Diktatur. Om det litauiske Folk tror paa dette, er naturligvis ikke godt at afgøre; men Woldemaras har na- turligvis hele Fordelen paa sin Si- de. De, der opponerer, bliver straks gemt i Tugthusene, og det er et let Materiale, Diktaturet har at arbejde med. Jeg aflagde for n9- gen Tid siden et Besøg i Litauen, det var ganske vist kun en Gen- nemrejse, men hvad jeg saa fra Jærnbane og Automobil var en saadan Elendighed, at jeg sent vi! glemme det. Jorden i Litauen er ganske vist efter Revolutionen bleven udstykket og givet til Fol- ket, men alene Smaabøndernes Bo- liger viste, at denne Reform, tak- ket være bl, a. Diktaturet, kun aksisterer paa Papiret. De ny? Ejere, der for det meste bor i elen- dige Lerhytter, altsaa som det var i Danmark for et Par Aarhundre- der siden, har ingen Midler til at dyrke Jorden, Træplove med et Forspand af magre Okser saas overalt. Skolegangen er ganske vist paa Papiret obligatorisk, for- talte en Partifælle mig, men don bliver ikke overholdt i Lands- byerne, Saaledes fremdeles, Diktaturet i Kowno tænker kun paa at opretholde Magten og ikke paa sociale Reformer. Dette Folk, der lever í Elendighed, er det let at øve Diktatur over, blot man er i Besiddelse af den nødvendige Brutalitet, og det er Woldemaras og hans Militærklike, Selv om Flertallet af Litauens Bønder i lig? saa høj Grad som den landflygtige Pletschaitis og Soclaldemokratiet hader Diktaturet, saa er det svært at samle Modstanden. Der er langt mellem Skorstenøne paa Litauens flade Land, og i Byerne hersker Militæret. Kowno ligner en Mili- tærlejr. Spionvæsenet fejrer Or- gier, Tugthusene fyldes med Arre- stanter og Bødlerne er travlt bs skæftigede. Paa Baggrund af dette forstaar man ogsaa, at der i selve Litau:n er opstaaet Terrorgrupper, der og- ss taler deres blodige Sprog. At- tentatet paa Woldemaras var et Led i denne Terror. Han selv slap uskadt fra det, men flere af hans Ledsagere blev dræbte eller saare- de. Dette førte til ny Terror fra Diktaturets Side, der i Løbet af nogle Dage gav sig Udslag i 8 Dødsdomme og Snesevis af Tugt- husstraffe. Nu sidder altsaa Pletschaitis bag Fængslets Mure í den tyske By In- sterburg. Straks efter hans Arre- station hed det baade í Diktatur- pressen og i den fra Kowno inspi- rerede Udenlandspresse — en saa- dan gives nemlig, hvor underligt det lyder — at Pletschaitis, da han sammen med sine fem Fæller, be- væbnet til Tænderne vilde over- skride den tysk-litauiske Grænse, var paa Vej for selv at udføre den Dødsdom over Woldemaras, som det ikke lykkedes at faa effektur- ret ved Attentatet i Kowno, og — føjer man til fra litauisk Side — det kan maaske ogsaa under Proces- sen blive opiyst, hvem der staar bag Pletschaitis. Polens Navn nævnes ikke, men der er ingen Tvivl om, at der hentydes til Po- len. Selv i »Berliner Tageblatt«, gen- nem dets Korrespondent i Kowno, kommer Mistanken mod Polen for at staa bag det paatænkte Attentat imod Woldemaras til Orde Bladets Korrespondent i Kowno, Dr. J, Si- mon, Skriver bl. a.: Spørgsmaal t om, hvem der staar bagved Plet- schaitis, trænger sig frem. Hvem er de fem bevæbnede Fæiler, der fulgte med Pletschaitis, og hvorfor fulgte de ham. Af hvilken Grund har Pletschaitis vovet sig ud i det- te Æventyr, der kunde komme ti! at koste ham Livet? Hvorfra stam- mer Geværer, Munition, Grana- ter og Bomber? Handlede Plet- schaitis af eget Initiativ eller som Udsending for andre Magter? Han „har mi under Processen en god Lejlighed til at give Svar naa disse Spørgsmaal Det vilde være aldeles menings- løst at føre Processen imod Plet- schaitis udfra et kriminalistisk Synspunkt. Det er Politik, her er Tale om. Ingen, der kan 'æse og skrive, kan udlægge disse Ord af »Berii- ner Tageblatt«s Korrespondent paa anden Maade end som en indirekte Beskyldning eller mildest talt en Antagelse om, at det kan være Po- len, der staar bag Pletschaitis' Sen- delse til Litauen, Hvor lidt Sympati man end har overfor Polen, saa er det for g>- ment blot at tænke, at dette Lands Magthavere ligefrem skulde ud- sende Folk for at myrde politiske Modstandere, Og i det hele, hvor megen G»- halt er der i Fortællingerne om, at Tletschaitis og hans fem Fæller var bevæbnet med Granater, Ge- værer og Bomber, da de forsøgte at overskride Grænsen. Naar man er ude paa den Slags Ekspeditio- ner, plejer man at gaa mere hem- melighedsfuldt tilværks. Virkeligheden er vel snarere den, at Pletschaitis, oprørt over Bloddommene, paany har forsegt at komme over Grænsen for endnu en Gang som ved Tauroggen for to Aar siden, at forsege at rejse sine Landsmænd imod Woldema- ras' Blod og Voldsregimente. Alt dette vil forhaabentlig Processen, der begynder om faa Uger, bringe nogen Klarhed i. Stillingen som Økonoma ved Klaksvig Sygehus, bliver ledig 1. Jan. 1930. Lønnen er 60 Kroner maanedlig + fri Station. Ansøgning til Sygehusbe- styrelsen inden 25. Novbr. J. Zachariasen. Skjorter svære, ublegede, realiseres á 200 Øre stor Størrelse 225 Øre Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. Men fraset alt dette, saa er Be- grebet Litauen et mørkt og blodigt Punkt i Europas Efterkrigshisto- rie. Verdenskrigen skænkede de tre Østersølande Friheden. I Let- land og Estland hersker Parlamen- tarismen, og Folkene gaar fremad i Velvære og Kultur. I Litauen flyder Blodet, og Tugthusene fyl- des. I Genéve, hvor Nationernes Bedste samies, hilses Litauens Diktator med isnende Foragt. I selve hans eget Land venter hans egne Landsmænd paa at kunne ta- ge hans Liv, Sit Lands Frihed »g Selvstændighed har han bragt i overhængende Fare, hvorved han tillige — fordi Litauen er strate- gisk vigtig baade for Polen og Rusland — kan bringe Europas Fred i Fare. Jørgen Rakos. FORSKELLIGT Dømte Munke. Landretten i Samara har efter en 2 Ugers Proces dømt 6 Munke ved Klosteret »Wavilow Dol« til Døden og en Del andre Munke til Fængsels- straffe paa 1—8 Aar. De var anklaget for Forførelse af Mindreaarige og for at have myrdet et Medlem af den Organisation, som havde opdaget de res forbryderiske Handlinger. o Motor-Flyvecykler. Der har í London været afholdt en international Luftfarts-Udstilling. No- get af det mest interessante paa den- ne var 4e engelske, lette Flyvemaski- ner, som man ikke uden Grund kal- der Luftens Motorcykler. Blandt disse Maskiner er der En- sædemaskiner, der koster under 400 Pund Strl. og kan flyve med en Fart af 80 engelske Mil i Timen med en Bekostning af under 1 d. pr. engelsk Mil. Deres Vinger kan foldes sam- men, og hele Maskinen kan anbrin- ges i en almindelig Garage. Embedsmænd og Røvere. De gentagne Overfald af Lande- vejsrøvere paa Person- og Postauto- mobiler i Rumænien har bevirket, at der fra Gendarmerivæsenets Side bli- ver truffet omfattende Forholdsregler mod de farligste Bandefarere. Ved Kronstadt har Gendarmerne dræbt to Røvere og taget én til Fange; men forinden havde Røverne faaet Tid til at hævne sig paa en Hyrde, der hav- de røbet deres Nærværelse, idet de dræbte ham med flere Skud og lem- læstede ham med Knivstik. I Bukovina lykkede» det Gendar- merne at tvinge en ved Putyla huse rende Røverbande til Kamp. Under Kampen blev tre Røvere dræbte og fiere saarede; men det lykkedeð Ban- den at føre baade de Dræbte og de Saarede med sig. Ved en Undersøgelse mod en Ban- de, der foretog sine Røvertogter Í Moldau, har Myndighederne konsta- teret, at nogle Embedsmænd í Jassy var Røvernes Medskyldige, og der er allerede foretaget en Række Arre- stationer. Í fg % z i í v ; i ;