týsdagur 19. november 1929síða 1

— —""ð/""I FØROYA SAR 'DEMOKRAT BRODURSKAPUR FRÆLSI 'L ýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. avs slåttur i pr ísinum. Nr. 47. 20 oyr. á 3. og 4. 30 oyr. á forsiduni, Vid størri lýsingum fæst PS << Tandlæge BREND 5 træffes 11—-5. Telf. 114. E << nn E3 Ms. E sl »DIMMALÆTTING«S Lør- I dagsnummer — 16. Nov. - skriver Bladets Redak- -S.) en Artikel, >Fosthroderskab<. Re- d. A. tionssekretær (L. betitlet daktionssekretærens Afhandling om særlig dette Emne er der just ikke paa nærværende Tids- punkt nogen Grund til at kom- »Fostbro- mentere, da Emnet derskab« mere er egner til en Doktordisputats. Da Afhandlin- gens Skriver næppe vil gaa saa især da han Kend- skab til Fostbroderskab — hvad langt i sin Iver, savner den nødvendige der fremgaar af Artiklen — og saaledes ikke har Forudsætnin- ger for at kunne behandle Em- net, er et nogenlunde godt Re- sultat i hans Favør jo paa Forhaand udelukket, Anderledes stiller Forholdene L.-S. i sin Af- Fostbroderskabet sig, naar Hr. handling om kommer ind paa Spørgsmaalet om Valg, L.-S. understreger slaatu paa Lagtingsvalg. »den Valgstrenge, som med ikke ringe Energi syntes at skære igennem Socialdemokratiets — Repræsen- tants Udtalelser.« Den, der læser Sætning, og ikke ved L. S. gør Indtryk af at vide, tror, at det er Social- denne bedre end Hr. demokraterne, der højlydt raa- ber om Valg — hvad slet ikke Tilfældet. Vi skal til en Del af det forefaldne, som ganske kort henvise ullerede var passeret paa det Socialdemokra- ikke slog paa Valg- hedder i Tidspunkt, da tiets Repræsentant >med ringe Energi strænge«, som (det »Dimmalætting«. I Lagtingssamlingen 1928, un- der Behandlingen af »Ændringer i Lagtingsloven«, fremsatte Selv- styrepartiets Formand, J. Pa- turssen, — i Anledning af et af Sambandspartiet stillet Forslag Lagtinget Forslag, vil vi — følgende: »Ilvis vedtager dette gaa til Kongen og kræve Lag- tinget opløst og Udskrivning af Valg.« Nu ved at Sam- bandspartiets Forslag ikke blev man, vedtaget, og der blev saaledes ingen Anledning for Hr. Paturs- son at gaa til Kongen med den fremsatte Trudsel, der forøvrigt ikke kunde gennemføres, blandt andet af Grund, at Hr. Paturssons Trudsel aldrig kunde tiltrædes af flere end 11 af Lag- den tingets 23 Medlemmer. Efter Folketingsvalget i Aar »Dimmalætting«s Tur »Konse- blev det til at raabe om Valg: kvenserne af Folketingsvalget maa blive, at Lagtinget opløses og Vælgerne faar Ordet.« Paa denne Parole kørte »Dimma- lætting« en Tid. Kort efter at Lagtinget var samlet i Aar, drøftede Medlem- mer af de forskellige Partier Sporgsmaalet Udsættelse af Lagtingets Forhandlinger til November. Herunder bemær- kede et Medlem partiet, at hvis det blev vedta- get at udsætte Lagtingssamlingen, saa skal vi have Valg. Da Landbolovenes Skæbne i sidste Lagtingssamling syntes beseglet, udtrykte Hr. Patursson sig omtrent saaledes: »Saa er intet andet at gøre end at opløse Lagtinget, da vi ingenting kan faa gennemført«, Heraf fremgaar det hvilke deltagende i Valgtuderiet. — tydeligt, Partier der har været Efter at Selvstyrepartiet havde skubbet en Selvstyrepartiets Skude (maaske af Mandskabet paa skal vi heller sige Snekke) over Rælingen, og saaledes var et Lagtingsmandat mindre, opduk- kede Spørgsmaalet om den nu- værende politiske Situation, og hvnrlodas Arbejdet vil komme til at forme sig i den kommende Lagtingssamling. Herom udtalte Socialdemokratiets Repræsen- tant paa et politisk Møde i Thorshavn: »Valg er en Udvej af den øjeblikkelige Situation. »Dimmalætting« har ved for- skellige Lejligheder siden Fol- ketingsvalget slaaet til Lyd for Lagtingets Opløsning. Patursson har ymtet om Lagtingets Opløs- ikke fik Nu ved man ning, hvis han sine Forslag vedtaget. ikke om Hr. hermed, eller Patursson har ment noget han har haft denne Trudsel kun til at stikke ud, hama. naar det passede Naar disse to Partier syntes at mærke, at det var muligt at gennemføre Nyvalg til Lagtinget, stak de begge ganske forsigtigt Piben ind. tanter og Presse tav øjeblikke- Disses Repræsen- lig — »teir fingu sin egna våta vøtt frammanå«. Valgkravenes Fremsættelse skyldes ikke men de to andre Forbundsfæller. Vi har kun haft Lejlighed til at konstatere, at der bagved disse Socialdemokratiet, af Selvstyre- og Sambandsmænd fremsatte Udtalelser om Lagtin- gets Opløsning og Udskrivning af Valg manglede — Mænd. Man har sagt om os, at vi har fremsat Trudsler. Lad gaa. Men man skal vide, ikke uden at de at vi fremsætter disse, kan gennemføres, og vi frem- sætter ikke Trudsler holde Ord. Der Mænd bag vore Udtalelser. uden at staar altid af Sambands- | JAVNADUR Tirsdag hin 19. „novembir 1929, Samvirki. Samvirkisgrundarlagid og hvussu tað virkar. Nekur tel úr útheiminum. — Skipanin av føroyskum samvirki. Fiskimenninir ganga saman í eitt fiskimannafelag fyri at bøta hátt, at fáa tað mest møguligu løn; teir um livukorini á tann skipa seg saman í politisk felog fyri at ávirka landsins Men teir vinna inn lógum. skal tann peningur, sum gjøgnum felags- skap, ikki ganga út aftur í prís- haðkan á tí, teir nýta, og tað er ofta gongdin, haðka lønirnar, haðka prísirnir, so mugu fiski- menninir sjálvir taka keypslu og solu í sína hond. Hettar er, hvat fiskimenn og arbeidarar í ødrum londum hava gjørt og halda áfram við; sokallaðu ella samvirkisfeløgini, vilja kalla tað. teir stovna tey kooperativu feløgini, sum vit Samvirki (kooperation) er ein heldur 6kend roynd her heima í Føroyum, men kring um heimin, eysturi f Japan, suduri i Indien og vesturi i Amerika, no ikki minet í ml. . d. Danmark og Ong- londum, land, er samvirki ein kendur og royndur lutur, so vit her heima ikki nøkrum óroyndum. bera ótta fyri Tað, at vit roynd torva at standa so aftarlaga, hesi viðvíkjandi, kemst av, at tann kapitalistiska útviklingin fyrst nú byrjar at blóma í Feroyum. Orðið samvirki kemur av ti latinska kooperalu, t. e. sam- arbeidandi, samvirkandi, og er hettar ordi kooperalu nytt kring um heimin sum eitt fyri i. d. og forbrúksfelogum ella keypslu- felagsorð andeils-, framleiðslu- og sølufeløgum, ið byggja á ta samvirkandi grundarlagið (Roch- daleprinsippinum). Samvirksins endamål er stutt og greitt at tryggja landsins íbúgvarum atlogu til tað mest møguliga av neyðsynjarvorum, og gera kapitalin til menniskjans tænara, (í staðin fyri nú, tess harri), og fyri at fiskimenn og arbeiðarar sjálvir kunnu hava tann pening í hondum, sum teir vinna inn, (í staðin fyri nú, at inn til somu menn, lata hann ið lótu hann út). Soleidis sum nú er statt, fer peningurin frá reiðaranum til fiskimannin, reið- arin, ið letur peningin, fær hann meirivirði. aftur við einum Gjøgnum samvirki gerast fiski- menninir sjálvbjargnir — pen- ingaliga. Soga fatan er samvirksins í nútíðar- knappliga 100 ár; men sum kong Salamon ikki gomul, segði, er einki nytt her á foldum. Samvirki hevur verið, soleingi menniskjan hevur handa virðir | landi, og við at lesa Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið - og skri iv stov uni. T elf. Porto, verdur bilagt å pøsthåsinum, brævsavnarstoðum Blaðið 1 år. 143. altíð steðar, tá ímillum sín. Tað hevur verið samarbeið til talan hevur verið um samfunds- sparsemi. Robert Owen (1771—1858) verður roknaður fyri faðir sam- tó at tankin var fordur Frak- skriftir Fouriers 0. a. gitnar franskmenn, virksins, út í lívið fyrr, soleidis í sigøja vit, at hetta evni ofta var haft á lofti. vóru fleiri royndir gjørdar við Frammanundan 1844 framleidslu samvirkinum, men endadu tær ofta sum partafeløg » (A/S.). Lfka upp til århundradar- skifti lå leidslufeløgunum, og fyrst um høvudsvektin å fram- árhundraskifti byrja forbrúks- felogini at blóma, tað er sjálv- andi, at framleiðslufelogini ikki gott, tá forbrúksfelog (brúksforeiningar) ið skulu framleiðslu- kundu blóma so eingi vóru, tá avtaka felagsins. tað eru tey, framleiðslu Tað var ikki sjálvur Robert Owen, ið settu tey við- gitnu brúksfelegini í verk, hann gjørdi nógvar royndir, sjálvur var hann fabrikantur og kundi soleiðis handils- gera mangar hann hvrinAi simi 4t---- rovndir: tað tiltiknu >varu- feløg, og so børs« í London 1832, har hann vildi avtaka peningin, oll kenna vit útfallið, uppat. Tann 21. decembir 1844 stovn- — hann måtti halda aðu 28 fátækir vevnadarmenn i | bynum Rochdale heimsins fyrsta forbrúksfelag í nútíðarfatan, teir skutu inn 15 oyrur um vikuna hvor í eitt ár, og stovnaðu so- tann peningagrunn, ið veksa til sum í dag telur leiðis skuldi felagsrørsluna, 10 mill. skrivar veraldarbrúks- limir. S. J. Holy- yvir oake soleiðis í sínum verki, >Den engelske Koopera- tions Historie«, nakað, sum vísir á, hvussu fátækslig henda byrj- anin var, so tað kann vera vert at flyta fram her. Hann skrivar: >Mod Slutningen af Aaret 1843, paa en af disse taagede, mørke Dage omkring November, naar alt Dagslys er ophørt og Solen har opgivet ethvert Forsøg paa | at skinne, da mødtes nogle faa fattige Vævere, arbejdsløse og næsten brødløse, for at drøfte, hvad de skulde gøre for at for- Stilling. Kapitalen og bedre deres Arbejds- giveren ejede Kræmmeren sad paa Varebe- Skulde de melde Skulde de udvandre? Det vilde være som holdningen. sig til Kommunen? en Landsforvisning for den For- at være født fattig. De vilde begynde Kampen for Livet for egen Regning. brydelse De vilde overflødiggøre Høkere, Mølleejere og Kapitalister.“ Vísur hettar á, at Føroyingar, so fåtækir teir enn eru, ikki man PE OR krevja at missa álitið á sær sjálvum; men halda áfram. Vevnarmenninir frá Rochdale kunnu tæna Føroya fiskimonn- um sum fyrimynd; teir stovn- aðu sítt samvirki við o. u. 220 kr. og byrjaðu við at selja smør og havramjel. Í 1845 vóru 74 limir við einum umsetningi uppá 710 L. St. Í 1921 taldi felagið 25213 limir við einum umsetn- ingi uppá o. u. Í millión L. St. Grundarlagið Rochdalefelagið bygdi á er hettar: 1) Sølu 2) Sølu móti kontantum pen- til dagsprís. ingi. 3) Yvirskot sundurbýtt við árs enda, eftir sum ein hevur keypt til. 1) Líka og alminduligan at- kvødurætt. 5) Uttanfyri politikk og trún- aðarviðurskiftir. Er hettar tað hvará ell samvirkir byggja kring grundarlagið, um heimin, við broyting eftir- sum landsins viðurskiftir eru; men grundarlagið er tað sama. Skal eg tí her siga eitt sindur um hvort einstakt punkt ár eru serliga grundleggjandi og hvussu tey eru í roynd og veru. 1) Sølu til handilspris. Hettar punktið hevur verið eitt sindur umstrítt vegna tess, at einstakir limir hava kraft solu til innkeypspris neyð- turvuligan umkostnað. Tó má tað sigast, at sela til dagspris hevur verið til eydnu fyri felog- ini, og er tað lætt at síggja: er solan ikki til handilsprís, verður minni útbýti við árs enda; og tað ikki so nógv at siga, eftir hevur um prísirnir halda seg handilsmonnunum, ft. d. tå ein við árs enda. so fær meiri aftur Eisini hevur selan til dagsprís at arbeiðskapital- kann tå samvirki gerast meira umfatandi tað við sær, urin verður sterri, og og soleiðis vinna sterri kapital inn. Vóru prísirnir lægri enn í privathandlum, vildi ein partur av ikki-limum noti av tí góða, sum bert skuldi komið limunum til góðar, eisini vildi kappingar- stríði millum privathandil og samvirki verið sterri og komið grefligari til sjóndar. 2) Selu móti kontantum pen- ingi. Hettar er kanska tann vanda- miklasti spurningurin at loysa; men kontant handil ferir tað góða við sær, at samvirki er tryggari og kann betur ríða peningastormarnar av sær, kann arbeiða bíligari, tá tað reinan pening fyri hondina. Her tað ikki so gott við at gera, tá okkara handil er uppá borg, og kann, hevur í Føroyum er mesti på