týsdagur 19. november 1929síða 3

Ferðaskrá fyri S/S „HAVHESTUR“ Úr Foroyum... 16/11 FH... 19/11 Ur Hull . 22/11 Í Aalborg 24/11 Ur Aarborg 25/11 Í Føroyum. 28/11 Ur Føroyum 4/12 Í Hull … 7/12 Ur Hull . 9/12 Í Keypmannahavn. 11/12 Ur Keypmannahavn 13/11 Í Føroyum. 16/12 Farmagjald fyri cement år Aalborg er 4 kr. tunnan. Pí. Skipafelagið Føroyar. stillet og leflet for Vælgerne med, for saa at sige, at det er Socialdemokratiets Skyld alt- sammen. Før var det Sambands- partiet, der var Skyld i alle Ulykker, dets Arvetager maa nødvendigvis være Socialdemo- kraterne. Selv kunde de ikke udføre noget, der var saa mange der sveg. Í Sandhed en politisk Aktion, der er al Ære værd. Kan dHrr. Selvstyremænd ikke indse dette, at Socialdemo- kratiet ikke kan fælles Aktion med Selvstyrepartiet, saa længe der manske er lige saa gaa I mange Socialdemokrater inden- for det andet Parti? Killer har Selvstyrepartiet Patent paa So- cialisme? Sikken en Socialisme der da vilde opstaa; men nogen skal selvfølgelig have Skylden for Raaddenskaben indenfor Selv- styrepartiet. Intet Under, at Socialdemokratiet denne Gang maa staa for Tur, blot fordi J. Patursson har begaaet en politisk Dumhed. Mon det nu ikke efterhaan- gaar op for den færøske der er en vis Stede indenfor den Befolkning, at Raaddenskab til Selvstyrepartiet? Det kedelige ved denne Raaddenskab er, at den sprænger de friske Be- standdele fra. Hvor længe har ikke hørt J. Paturssons Valgfloskler, og først saa 1929 opdagedes det, at man sent som Í Fheori er et, Praksis noget helt Patursson har aldrig haft den kunne om- sætte Theori i Praksis. Den færøske Befolkning sukker med andet. J. Evne at BROT UR SØGU JAVNADARMANNA 80 Shakespeare: »Theres something rotten in the selfruler ot Faroe Isles«, Den med Bygning, der opførtes Brask og Bram i 1906, truer med at vælte. Grundmu- ret som den ikke vur, kunde den ikke modstaa Tidens Tand. Bygmesteren selv er ifærd med at rive denne Bygning ned, og som et Tidens Tegn kan det siges at Chauvinismens store Krak paa Færøerne. Det knager Lad falde, hvad ikke kan staa. være Streymur. Ur Føroyum. Á SG J Tórshavn. Den færøske Ud- stilling. I Søndags Á dende Telegram fra Udstillings- Formand: modtog vi saaly- kommitéens Udstillingen slutter i Aften, Solgt meget og mange Efter- bestillinger; ikke mange. men Besøgende Ziska. Efter hvad der fremgaar af Telegrammet, saa er Hensigten med Udstilling naaet, idet man har faaet solgt meget og faaet betydelige Ef- terbestillinger, altsaa Hjemme- arbejde for flittige Hænder i de lange Vinteraftener. Dette var Hensigten. At der ikke har væ- ret mange, som kun af Nysger- righed vilde have besøgt Udstil- lingen, er uden Betydning. i den færøske Anlægskajen. Hr. Redaktor! >Dimmalætt- ing< synes nu at have sat sig til Opgave at forsvare de langtfra tilfredsstillende Havneforhold ved Thorshavn. Saaledes fortæl- ler »Dimmal.« sine Læsere, at de to Skibe, der laa ved Kajen forleden Nat, da Uvejret var meget voldsomt, ikke gik til Bunds. Som det er prale af. Men for at være Sandheden" en Del nærmere, er jeg i Stand til at oplyse, at Mandskabet paa ihvertfald den ene Damper havde pakket deres Tøj og var klare til at forlade Skibet. Saa helt noget at hyggeligt har disse Søfolk ikke 2. styrimadur. Plássið sum 2%. »Havhestinum« desember. Bønarbrøv verða okkum í hendi 30. nov. i ár. P/f. Skipafelagid Føroyar. styrimadur å verður ósett í mugu áðrenn —————b|—|—————ut—€——————— haft det ombord paa deres Skib, der laa ved Anlægskajen i Thors- havn. At IHavneforholdene tilfredsstillende, beviser ommeldte Uvejrsnat, som Ski- bene, der laa Kaj, kom bedre fra end væntet. ikke er netop ved Public. FORSKELLIGT En velvoxen Pig+fra Gjørlev Sogn søgte og fik Plads som Husbestyrer- - Skrædermester et Par Anledning sendte inde hos en Mil østpaa. Í den hun sit Tøj med Banen og mødte selv for at overtage Pladsen. der ikke før havde set hende, fandt I Følge »Kalundborg Dagblad«, at Pi gen var for stor; hun blev vred, kunde hun jo prygle ham, og derfor ikke hende. Pigen var troskyldig nok til at rejse Erstatning, end Skræderen, dersom vilde han have tilbage uden anden at Skræderen lovede at sende hendes Tøj tilbage. o Norges Gesandt i Paris, der i 40 Aar har repræsenteret Norge i Ud- landet, udtaler til »Tidens Tegn«, at der ikke er noget hemmelighedsfuldt ved den diplomatiske Tjeneste. I Virkeligheden udtaler han, skal det ene og alene være almindelig sund Fornuft, som præger Gesandter- Derfor drug nes Arbejde for deres Land. vil vi i Krisetider have mere for den end ellers. Ligesom et Han- delshus gør Proganda for sine Va- rer, saaledes skal et Lands Repræ- sentanter tage sig af Landets økono- miske Interesser i det fremmede Land. I saa Henseende er vi i Norge distanceret ikke blot af de store Na- tioner, men af vore nærmeste Nahoer, Sverrig og Danmark. o Et Automobil-Uheld kan indvirke i høj Grad paa New Yorkerbørsen. Da der saaledes kom Meddelelse om, at Lederen af Fox Filmsselskabet, William Fox, havde været Genstand for en Automobil-Ulykke og laa for Døden, røg Fox-Aktierne ned med rivende Fart thi Fox-Corporation ejer nemlig over 1000 Teatre spredt over hele Unionen, og behersker en lang Række Selskaber. Da Demen- tiet om Fox Befindende kom. røg Aktierne op igen. og hensynsiøse Børsjobbere skovlede Guld ind. 81 Fra New York meddeles, at Life Extension Institute« — et Institut for Livets Forlængelse — for Tiden dri- ver en ihærdig Propaganda til Fordel for en Lættelse af Mændenes Klæde- dragt, der after dets Mening ikke bør veje mere end Kvindernes. Den toneangivende med Hensyn til denne "ye Elegance er Mr. Thomas Darlington, tidligere Hygiejnekom- missær í New York, der i nogle Dage har promeneret en ret ejendommelig Klædning, som bestaar af 7 Stykker: lyse Benklæder, en Jakke af Vaske- stof, der er kopieret efter den russ'- ske Bluse og knappes paa højre Skul- der, samt en Underbeklædning af me- get tyndt Bomuld, en Slags Pullover i eet Stykke, men hverken Skjorte, Flip eller Vest. Naar dertil kommer Sokker og Fød- tøj, er den nye Klædedragt, hvorbii Mr. Darling selv har givet Tegninger, komplet o I Hurtigtoget Prag—Pilsen er en Rejsende fra Wien ved Navn Louise Guttmann bleven 4 for en ) j Rejsetaske, indeholdende Juveler til en Værdi af 359—400,000 Kr. o Den 16-aarige Wilbur Huston, der er Son af en Biskop Í New York har Edison udsat Præmie, Han vil faa alle Udgifter til 4 Aars Studium o spansk vundet en af videnskabeligt dækkede Dag Straks En erømt Louis Conzalez, dræbte sin 80. Tyr i Arenaen i Sevilla. efter Fægtningen tog han af Sted for fejret i sin Hjemstavn. Da han gik Marken til sit Hjem, blev han angrebet af en hidtil frede- i Luf- faldt ned og var dræbi forleden at blive over lig Tyr. Den slyngede ham op ten, og han paa Stedet. o Den tyske Filosof Schopenhauer kunde til Tider være meget hidsig, hvilket hans Husholderske ofte fik at føle. En Dag, da han havde et af sine Anfald, lagde hun Armene over Kors, saa' roligt paa den vreda Filosof og bemærkede: Jeg kan i Sandhed ikke fatte, at de Mennesker, der kommer for at Dem, kan se beun- dringsværdigt i Dem. De skulde blot en Stund være i mit Sted, saa skulde værste opsøge noget de snart faa nok. Det kølnede svært paa den Filosof. vrede o En kendt berlinsk ler, Harry Piel, fik forleden en beha- gelig Overraskelse, idet han blev kaldt op til meldte ham, at en Beundrer i sit Testamente Filmsskuespil- en Sagfører, der havde indsat ham som Arving til en Sum paa 80,000 Mark, flere Beboelses- huse i Berlin og en pragtfuld Villa i Omegnen af Wittenberg. Det er vist første Gang, at Beundring før en Filmsskuespiller giver sig et saadant Udslag. Stillingen som Økonoma ved Klaksvig Sygehus, bliver ledig 1. Jan. 1930. Lønnen er 60 Kroner maanedlig ; fri Station. Ansøgning til Sygehusbe- styrelsen inden 25. Novbr. J. Zachariasen. Skjorter svære, ublegede, realiseres å 200 Øre stor Størrelse 225 Øre Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. Kommandør Stafford King i Minne- »plyser, at der bliver flere og søta flere Tilfælde af Sindssvaghed blandi Veteranerne fra Verdenskrigen. For Tiden, siger Mr. Kin;, har han >n Liste paa 1800 saadanne, medens ca. 4000 viser Tegn paa begyndende Van- vid. Sagkyndige skal have ansiaaet, at Højdepunktet ikke vil blive naaet * J ngelsk Læge paa 70 Aar, Sir St. Clair Thomsen, har erklæret, at noget af det sundeste i denne Verden er a ins I Trods for sin høje A de han neget ivrig Danser, og han siger, at det er særi sundt at danse fri Lufi o En amerikansk Forretningsmand, C. Harold Smith, har Tidens Løb tjent 10 Mill. Dollars. Det har naturligvis voldt ham no- get Hovedbrud at tjene disse mange Penge; mer hvad der volder ham endnu mere Hovedbrud, er Spørgs- maalet: Hvad skal de bruges til? Han har ikke kunnet blive enig med sig selv og har derfor udsat en Belønning paa 1000 der giver ham det bedste Forslag. Dollars til de, o Skønhedskonkur tilfaldt Før- Villa Paa den aarlige rence Faxe Ladeplads steprisen Frk. Ruth Offenheim, Udsigten. Naar Navn, skulde man ogsaa gerne se godt Blade man boer i en Villa af det ud, bemærker et af de stedlig viseligt gi. lagið ovveikt, og enn einaferð máttu menn gevast á hendir; ella rættari sagt, verða kroystir niður undir í tí ógvuliga strevna og torføra arbeið, sum tað er, at reisa ein kúgaðan arbeiðarahóp upp úr vesaldóminum til ein frælsan flokk, sum er andaliga vakin og hevur fulla fatan av sínum egna manna- hvussu er and- aliga sæð, í ti stóru = órrustu, teir reistu móti stórborgaraliði- num; men merki teirra varð standandi: Ein medvitandi miðvísur javn- aðarflokkur stóð stoðufastur í Danmark, tá teir fullu undir blåma. Louis Albert Francois Pio (1841—1894) var sonur kaptain Pio, sum av ætt var Fransmadur, og Onnu Mariu Brix, ið ættað var úr Vendsýslu. Hesin blandingur av Fransmonnum og Vendilbúgvum, sigur hann sjálvur, mundi illa vera skikkadur til at æla upp løglidnan statsborgara. (Frælslyndi í Fransmonnum er ver- aldargitið, og Vendilbúgvarnir hava frá fyrndini verið ramastu uppreistarmenn í Danmark). Lang- abbaforeldur hansara vóru reformert og abbaforeld- = == 5 Louis Pio. virði. Hesir tríggir menn fullu allir, Í urni katolsk, ei undur í, um hann sjálvur ikki gjørdist vánaligur Lutheránari; men heldur tað sum mót- stødumenninir blakadu honum fyri: ein „óguduligur uppreistarmaður“. sínum tungumál og bókmentasogu og var serstak- liga hugfangaður av fólkasangi og tjóðsogum. Hann Louis Pio studeraði í ungdómi hevur eisini skrivað ikki so lítið um fólkasognir og sangir, týdningarmest er ein vísindalig grein um Holgar Danska sagnið. Hann sá í søgnum og rímum eitt sjónligt tekin á tað andslívið, sum ein undirbrotlig og kúgað allmenning undir ollum viðurskiftum tó livir, hann helt seg hóma, at hitt trælkaða fólkið í hesum søgnum og songum tekur sær uppgjald fyri tær lívsins góðskur, sum hitt beiska lívið í roynd og veru noktar henni. Tá kríggið brast á í 1864, fór Pio við og gjørdist har leutenantur, seinni fekk hann embæti sum post- skrivari og hevði soleiðis gott útlit til at liva eitt friðarligt lív sum toluliga vællontur embætismaður; men uppreistarandin gav honum ikki grið. Remb- ingarnar úti í verøldini, serstakliga tað sum fyri- fórst í Paris 1871, høvdu eina sterka ávirkan á hansara fyri arbeiðarufólkinum og júst tå honum var boðin ein stór lønhækkan, segði hann postskrivaraembætið frá hann kundi, sum hann sjálvur skrivar, ikki bera tað yvir sítt hjarta at taka ímóti lonhækkan, meðan brødur hansara, arbeiðararnir, ikki fingu hitt turra breyð fyri alt teirra slit og strev; tað var sum at lata seg keypa til svik móti teimum. Yvirpost- kontrollørurin fann tílíka talu vitleysa og gav Pio frí eina tíð til at koma afturfyri seg, tí hann mátti jú vera sjúkur; men Pio var ikki meira sjúkur, enn hann vegna sína náttúru altíð var, hann var hesum kenslueymu sál; sær; bert hugsjónarmaður mikil, og nú søkti hann og fekk húslærarapláss hjá kamarharzafrú Berling til Ordruphøj. Í mei 1871 byrjaðu , Socialistiske Blade“ at koma út hjá Harald Brisx, sum var systkinabarn Pios, men hin rætti útgevarin og blaðstjórin var Louis Pio. Hann heit navn sítt loynt, fyrst av ótta fyri embæti sínum sum post- fyri kamarharrafrú musikhandlara skrivari seinni av ótta Berling. Í oktober Pio >Den inter- nationale Arbejderforening for Danmark<. Hann var tá longu persónligur limur av I. Internationale við hovuðssæti í Genf. Hendan danska Internatio- nale skuldi umfata alt landið og var skipað í deildir við deildarformonnum, sum allir stóðu undir einum stórmeistara, og tað var Louis Pio. Skrivari var Harald Brix og skattmeistari var kennari og blaðstjóri Poul Geleff. Eisini hetta felag virkaði fyri ein part í tí dulda. Í heila tikid tykist tað dularfulla at hava haft ein sterkan ádrátt á Louis Pio. 1 »Socialdemokratiske Blade« vóru framsett krav um lógfestan normalarbeidsdag, for- hod ímóti kvinnu- og barnaarbeið í verksmiðj- unum. Strongt var á allar arbeiðarar, at teir skuldu taka seg saman í fagfelog, fyri at teir kundu fúa síni kræv um hægri løn og betri arbeiðskor fgjøgnum við verkfall. Alleingi kundi frú Berling ikki verða óvitandi um, hver maður Louis Pio var; men tað tykist tó ikki, sum hon hevði so stórt ímóti at hava ein og sama ár slovnaði tílíkan »éguduligan uppreistarmann« undir taki sínum. Tó, tað vóru onnur, ið royndu at ávirka hana. — == EE - ? —— 7 OL Á