týsdagur 26. november 1929síða 1

FRÆLSI Nr. 48. 20 oyr. á 3 ENN US Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. lu El El 21/1 ES IN ST ONNHNARES OUN £3 KOOONOD 23 GN LADSTJORI »Dimmalætt- ingar«, ið er býráðslimur, letur til at vera heldur enn ikki firtin, tí vit hava loyvt okkum at rætta eitt sindur uppá tað reypið, ið hann læt lesarar sínar hoyra um tey heilt góðu havnaviðurskiftir, vit nú hava fingið. Tíðindi blaðstjórans vóru soleiðis skrivað, at hann, ið læs tey, ikki annað, enn at havnin var frálík, óvæntaðu kundi halda ti, sum stóð í tidindagreinini, tvey skip høvdu ligið við kaj eina 6vedursnått, og hvorki kajin ella skipini høvdu ligið nakran háva av tí. Blaðstjórin kann royna sum hann vil at fjala tað, hann hevur skrivað, hann slepp- ur kortini ikki frá hesum, hann latið vita, nevniliga, at havnin, sum hevur vilja sinar lesarar hon er, er góð í ódnarveðrið — og tá so er, eigur einki at vera at ivast í, at hon kann nýtast í dýrdarveðri. ikki verið á málið um tey At menn hava ymsum havna- líkindi, vit nú hava, aftaná at vit hava fingið bæði brimgarð og kaj, tað er rætt, men ein hendinga ódnarnátt, hvar skip liggja við bryggjuna og sleppa ikki prógv fyri, at havnalíkindini eru undan skaða, er nakað góð — minni enn so. Skilamenn søgdu á fyrstan tíð, táið farið var at gera henda brimgarð, at ikki at ja, summir hildu, at hann kom stóra gera nyttu illt verri. ikki sjálvandi er hann fór at gera (Hesum seinra skulu vit viðhald, ti hurð fyri gátt enn geva betur ill eingin). Henda áskoðanin um, at havnin ikki vildi vera fullfíggja, soleiðis sum hon nú er gjørd, stendur framvegis við makt. Og hon umstoytist ikki, um blað- stjóri »Dimmalætting«ar roynir at gera av, ja gera nakað nógv av, í sínum tíðindum til lesarar sínar um skip, sum ikki fúa skaða av ódnarveðri, tá tey liggja í havn í Tórshavn, innanfyri brimgarð og við kaj. Vit hava íkki gramt okkum ikki botns, ið lógu við kajuna hina um, at skipini fóru til ódnarnáttina, og tað kann líkj- ast harra Poul Niclasen, blað- slíka hugsan til — hvat hann ongan stjóra, at kanna okkum sum helst rætt hevur til — men, hevur blaðstjórin vilja rættvísuliga greitt sínum lesarum frá ódnarveðrinum, og hvussu skikkað var við kajuna, so skuldi hann íkki bert sagt, at og 4. síðu. avslåttur í prísinum. -FØROYA- skipini kláraði tað, men eisini sagt, hvussu kringumstødurnar vóru — lí ivaleyst visti“ hann av hesum, áður enn vit søgdu honum tað. utvivlsomt alle klar ikke er fuldkommen,« skrivar nú »Dim- »Vi er over, at Ilavnen her malætting«, og leggur síðani okkum undir at vera »interes- seret i at nedsætte Havnen i det almindelige Omdømme, at JAVNADUR det kommer til at gaa ud over | dens Indtægter.« Ja, tað kann ikki misskiljast, hvat blaðstjórin ætlar við hesum setninginum, og hví hann hevur sett hann soleiðis. Men eitt er avgjørt, og tað er, at um hin »formella« síðan um, at havnin er vorðin kommunal, er í ordan, so broytir tað ikki at havnini enn restar nógv í at hina áskoðanina um, vera góð. Staten og Monopolerne. Af cand. polit. Knud Korst. — I Kan den demokratiske Stat maale sig i Magt med Nutidens uhyre in- dustrielle og finansielle Sammenslut- nånger; kan den om fornødent sætte sån Vilje igennem overfor de natio- nale eller internationale Kartelier og Truster af hel elter delvis monopoti- stisk Art? Dette Spørgsmaal vil blive besvaret gennem den kommende Tids prakiti- ske Erfaringer, thi man tør nok spaa, at denne Kraftmaating mellem Stats- mæagten og den koncentrerede Privat- kapital vil blive et Centrum i Frem- tiden; Politik, Før man forsøger paa at udtænke, hvilke Muligheder Staten overhovedet har for at betvinge de monopotistiske Sammenslutninger, bør man imidter- tid klargøre sig, om Staten i det hele taget bør gribe ind paa dette Omraa- de. Nægtes kan det jo ikke, at hele Monopolproblemet er yderst kompli- ceret; der kan siges meget baade for og ino' Kapital- og Bedriftaskoncen- trationen, og dette giver sig mævrk- bari Udslag i den offentiige Mening Indstiliing overfor Sporgsmanlet. Befolkningen er nok ængstelig for de moderne Sammenskutninger, men paa samme Til bebrejder den ofte Virksomhederne, at de ikke slutter sig sammen. Da f. Pks. de danske Tekstilfabriker var inde i en vanske- lig Periode og havde svært ved at klare sig mod Konkurrencen udefra, blev det ofte foreholdt dem, at de burde koncentrere sig. Med andre Ord: Folk har en Forstaaelse af, at Sammenslutningsprincipet, der paa saa mange andre Omraader har vist sin Styrke, anvendt paa Virksomhe- derne ogsaa har betydelige national- økonomiske Fordele. Det er da ogsaa udenfor al Tvivl, at Koncentrationerne kan have stor Be- tydning i feknisk Henseende; for at en Bedrift skal kunne udnytte den moderne Teknik, anvende rationalise- rede Arbejdsmetoder fuldt .ud, maa den i mange Tilfælde være af meget stort Format. Vilde Staten lægge den- ne Udvikling Hindringer i Vejen, vil- de den derfor hindre Nationens Frem- gang | Velstand. Ofte tillægges der imidlertid de økonomiske Betydning ogsaa i andre Henseender, Sanmmenslutninger stor f. Eks. at der derved tilvejebringes en vis Stabilitet i de økonomiske Til- stande. Det kan jo ikke nægtes, at den indbyrdes Konkurrence — og ik- ke mindst den udenlandske Koníkur- rence — skaber en ikke ringe Usik- kerhed for de bestasende Virksomie- der og dermed en vis Risiko for de store, fast amagte Kapitaler og den store Personalestab, som Nutidens Be- drifter hyppigt arbejder med; kon- kurreres en betydelig Bedrift ned, modfører det altsaa Kapitaltab og Ar- bejdsløshed í den paagældende By el- for vedkommende Land, thi hverken Kapital eller Personer lader sig uden videre flytte fra Sted til Sted, end- sige fra Land til Land, alt eftersom det ene eller det andet Sted, det ene eler det andet Land Ygger forrest i Komfourrenoan. fr det da ikke bedre, at Producen- lerne slutter sig sammen og stabáli- serer Produktion og Afsætning saa vidt muligt? Et andet Spørgsmaal af Betydning er, om ikke Sammenslutningerne er det rette Middel til at skabe dan forøget Eksport, som i de fleste moderne Industrilande er saa afgø- rende for Befolkningens Fremgang í Vekstand? Ja, ikke alene for det en- kelte Land, men ogsaa — og maaske n sag- 1 særlig Grad — for hele den indu- stríakiserede Del af Europa; er det Tkke saadan, at denne Del af Verden kun ved at staa sammen kan gøre sig Haab om at tilkæmpe sig en passen- de Del af Verdenshandeten? Med an- dre Ord er ikke de internationale saa- vel som de nationale Bedrifts- og Ka- pitalsammenslutninger i Virkelighe- den til Befolkningens Gavn, saaledes at Staten altsaa burde støtte den i Stedet for at bekæmpe den? Som man ser er Problemet uhyre indviklet er det, fordi det har sin særlige Ka- indviklet, og ikke mindre rakter i hvert enkelt Land, ja. under- tiden í hvert enkelt Fag. Der bestaar kort sagt mange indbyrdes stridende Interesser, der i givet Fald hver for sig vil søge at paavirke Statsmagten til Gunst for sig. I mange Tilfælde vil det maaske derfor blive vanske- ligt at tilvejebringe den Ensrettethed i den offentlige Mening, som er en saa vigtig Forudsætning, hvis Staten skal kunne hævde sin Supremat) over for Monopalerne. I denne Henseende minder Tilstandene om Stilling til Frihandel; ogsa her brydes saa man- Opinionens Spørgsmaalet Told eller ge modstridende Interesser, at Stater- nes Aktionsevne hæmmes stærkt. Saa meget mere betydningsfuldt er det derfor, at man ved Bedømmelsen af Monopolproblemet (ligesom ved Bedømmelsen af Toldproblemet) sø- ger at se bort fra Særinteresserne og søger at klargøre sig Sammenslutnán- gemmes almene, nationaløkonomiske Vændi. Man kan sikkert let enes om, at Koncentrationen i sig selv ikke er at fordømme; det er først naar den faar en monopolagtig Karakter, at Proble- Kostar kr. 1,50 fjordingsårid i met om Statens Indgriben opstaar. Men Sagen er, at alle Koncentratiorms- bestræbelser til syvende og sidst gaar ud paa at beherske Markedet, altsaa skabe Monopol, udelukke den eneste Regulator i det private økonomiske Liv, den fri Konkurrence. Og for saa- ledes at beherske Markedet er det vel at mærke ikke nødvendigt for den paagælende Sammenslutning at om- fatte hele Produktionen i vedkommen- de Erhvervsgren; behersker den tre Fjørdedel af Produktionen, vil dette sikkert i de fleste Tilfælde være til- strækkeligt til, at den faktisk bliver den bestemmende Part paa Markedet. Saadanne Monopoler bestaar som bekendt allerede i meget stort Antal, og næsten hver Dag kommer ny til Ved Vurderingen af dem maa man da først og fremmest gøre sig klart af hvilken Art de er, da dette i for- skellige Henseender er af mozet stor Rækkevidde. I Europa er Monopolet saaledes i mangfoldige Tilfælde kommet i Stand ved Aftaler mellem Erhvervsdrivende, der ievrigt beholder deres Selvstæn- dighed, Aftaler, hvis Formaal altid vil gaa ud paa at begrænse Produk- tionen og hæve Priserne, altsaa Kar- teller. Slige Aftaler er naturligvis til Fordel for dem, der lever af de paa- gældende Bedrifter, men for Helhe- den vil de som Regel kun være til Skade i det lange Løb, ikke saa me- get maaske fordi de beskatter det æe Publikum som fordi de Virksomheder til forbruge hjælper forældede at leve videre; de forhaler med andre Ord det tekniske Naar Folk ofte undskylder de er- ”remskridt. hvervsmæssige Sammenslutninger, saa er det som før sagt fremfor alt fordi de har paa Fornemmelsen, at det tekniske Konkurrenceevnen Fremskridt og derved hjælpes derved, Men dette gælder altsaa aldeles ikke, naar Sammenslutningen antager Kar- teilets Form; hvor dette er Ti!- fældet vil man som Hovedregel faa det modsatte Resultat ud af det Dog naar Forhoklene ligger saxdan, burde Statsmagten af Hensyn til det almene Vel simpelthen forbyde slige Aftaler; Aftaler om at begrænse den fri Konkurrence burde ikke have Retsvirkning, men burde erstattes med Retsregler, Kodificering af Han- delsavancer, Regler mod usunde Kon- kurrencemetoder, Forfalskninger ete. Et saadant almindeligt Forbud mod Aftaler ti Konkurrence bestaar som bekendt i Begrænsning af den fri U. S. A. Og mon der ikke skulde væ- re noget om, at dette Forbud har bi- #1 draget til at give det amerikanske mægtige Slagkraft, Kartellet Erhvervsliv den det beskkler? Netop fordi ofte er en Hæmsko for det tekniske og organisatioriske Fremskridt. Bt saadant Forbud vil naturligvis bringe en ikke ringe Uro ind i Er- hvervslivet paa de Omraader, hvor Kartellet alt nu har tilvejebragt en vis Stabilitet, og dette kan meget vel tænke, at bringe adskiliige Bedrifter i Vanskeligheder paa samme Maa- de som en Ophævelse af Toldbeskyt- telse kan bringe de beskyttede Be- årifter Ubehageligheder. Men Spørgs- maaiet er, om ikke de europæiske Lande til at arbejde sig gennem en vis Re- i det lange Løb vil blive nødt organisationsperiode for med saa me- get større Kraft at kunne gøre sig gældende paa Verdensmarkedet. Dis- se Nationer har nu í en Aarrække præsteret ei meget stort Rekonstruk- tionsarbejde í Forbindelse med Valu- verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Porto. Blaðið Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIif, 216 tastabililseringen, men tilbage staar trods alt endnu et Arbejde med at genvinde den fulde Slagkraft paa Verdensmarkedet, og det er næppe for meget sagt, at de bestaaende Kar- teller gør dette Arbejde baade van- skeligere og mindre rationelt. Hvor meget Kartelleringen i Virke- ligheden hæmmer det tekniske Frem skridt kan man forestille sig, hvis man tænker sig, at der bestod en Kartelaftale mellem Ford og General Motors. Hvis der ikke havde været Karpestrsd mellem disse to vældige Bedrifter, havde vi nu sikkert hver- ken haft den »ny Ford« eller den 6 Chevroletvogn; vi havde sikkert endmu i Hovedsagen kun haft de nu saa gammeldags Sarðináaaser. Som tidligere berørt hører man of- eylindrøde te fremhævet, at Sammenslutningerne er det aneste rette Middel til at frem- me Eksporten. Men dette gælder alt- saa ikke uden videre, naar Sammen- skitningen har Kartellets Form; thi den første Forudsætning for at gøre sig gældende paa Eksportmarkederne er dog, at man er paa Højde með Ti- dens Tøknik og industrielle Organi- sation, og dette er som sagt sjældent Kartellets Rasultat. Dette kan en Nation (eller en Gruppe af Nationer) selvfølgelig gaa let hen over, hvis den har helt eller delvis Verdensmo- nopal paa de paagældende Ekæport- varer, saaledes som Tilfældet er með den tysk-franske Kali, den brasilian ske Kaffe aller som det vil blive Ti! fældet, hvis de engelske og holland- ske Gummiproducenter eller de surv- pæiske Kuiproducenter gaar | Kartel Men bortset herfra er det tekniske Stade af afgørende Betydning for In- dustrions Dksportmuligheder løvrigt kan Kartellet ogsaa paa an den Maade virke hæmmende paa Eks porten, nemlig í det Tilfælde det for- dyrer Raastofferne for andre ekspor terende Industrier; et Sukkerkartel gener f. Eks. Chokoladeeksporten et Kulkartei Jerneksporten osv Dette Punkt har meget stor Betydning, idet Kartellerne som Reze! er stær k Raav: »g Halvfabrikatindu striern »nd Færdigva strier ne. Den Géne so tisse sidste ud. jobbeltvirken de Art, idet de stærke Karteller ofte sælger deres Varer billigere | Udlan det, altsaa til Bedrifter, der konkur. rerer paa Verdensmarkedet med Fær. digindustrierne i deres eget Hjem- land. Saaledes har det tyske Sukker. kartels Dumpingpolitik i England tid- ligere givet den britiske Sukkervare- industri et meget betydeligt For- spring for den tyske Altsaa af Hensyn til Forbrugerne, til Jet tekniske Fremskridt Almin- deligned og til Eksportens Franme synes det i høj Grad anbefa's sesvær- digt fo. de europæiske Lane 5: gaa over til det amerikanske Retsprincip, hvorefter Aftaler til Hindring af Kon- kurrencen er utilladelige. Knud Korst, A