Sosialurinarkiv
Sosialurin 1929-11-26, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 26. november 1929síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Bekendtgørelse. | Færøsk Stenindustri. Valglisterne for Thorshavn Kommune til Folketing og Lag- ting for Aaret 1930 vil henligge til almindeligt Eftersyn paa By- raadskontoret fra den 1. til den 12. December d. A., begge Dage inel., fra KI. 9—2 og fra 4—7. Indsigelse mod Valglisternes Gyldighed man indgives skrift- ligt til Byraadet inden den 15. December d. A. De Indsigelser, som maatte blive gjort mod Valglisterne, vil blive paakendt af Byrnadet ved et Møde, der afholdes i Byraads- den 27. December d. A., Aften Kl. 8, til hvilket Møde saavel de Personer, der har fremført Anker, som de, mod hvem Indsigelse er gjort, vil blive tilsagt. Thorshavn Byraad, November 1929. salen den 22. Husholdningsskolen. 11 Dages Kursus for Ius- mødre beg. 2. Decbr. 40 Kr. Ubemidl. Halvd. frit. Skrivumaskinur seljast uppá sera lagalig av- betalingsvilkor. Maskinurnar og roynast hjá manninum M. Mørk, Tórshavn. kunnu síggjast umbodssølu- Telf. 233. Telf. 233. skinmeistarar å damparum? — Jú; men teir skulu ikki taka progvid, ið gevur atkomu til at vera maskinmeistarar á stórum farma- og ferdabåtum, teir fåa bert rætt til at føra fiskidamp- arar og damparar undir 200 tons. Hinir hogtlærdu maskin- meistararnir eru ikki lættir at halda í fiskidriftini, teir tráa allir hægri upp, og eydnast tad at fáa ein at stogga við fiski- driftina, so er fað helst ein, sum okkurt er at. Tygum halda so, at tað er tørvur at fleiri taka lægru maskinexamen her? Ja, absolutt! IHvussu gongst við at fáa lær- arahjálp? Tit eru jú lærarar. Tað hava 3 lærarar við fiskiskipara- deildina: Joen Christiansen, Hans Matras og ein ungan skip- ara, sum lært hevur her, Daniel Jensen úr Havn. Við Gronlands- deildina eru: Johan Samuelsen úr Sumbø, sum lók styrismanna- prógv her í fjør, Ole Jacob Jen- sen, Kvivik, sum tók Grønlands- prógvið her i fjør, og eg sjálvur. Við motordeildina og dampma- skinudeildina er bert ein lærari, Fjerbæk-Petersen, hann hevur eisini fysik við stýrismonnunum. Hvussu stórt er tímatalið um vikuna hjá hvørjum lærara? Tað er ymist. Hitt vanliga tíma- talið er 39 tímar, men Fjerbæk- Petersen hevur 54 tímar íalt. Eg havi sjálvur 31 tímar; men so havi eg alla stjórnina, og her er nógv bókforing. Vit takka fyri samrøduna og hugsa um hetta mikla skúla- starv, sum í meira enn 30 ár var á góðum privatmanna- hondum og bar okkara fiski- drift yvir oll ley trongu byrj- unnarárini, og nú er vaksið upp til eina stóra ríkisfyritoku. Á ein hátt er hesin skúlin nú ein hin stórsti í danska ríkinum. 20 næmingar árið runt er með- altal fyri Bogo navigatiónsskúla, 80—90 fyri Keypmannahavnar. Væl stendur hesin skúlin so nær sum tómur ein part av árinum, men við hesum lagið hevur hann tó okkurt um 60 ársnæmingar, mangir gongur væl. Vit Saa nauede vi langt, at der er stiftet et Aktie- endelig saa selskab, hvis Opgave er at iværk- sætte en færøsk Stenindustri med særligt Ienblik paa Ex- Selskabet blev stiftet i Søndags med en allerede tegnet Aktiekapital paa 25.000 Kroner. Selskabets Bestyrelse bestaar af port. 3 Medlemmer: Amtslæge Hee- rup, Apotheker Djurhuus og Smedemester S. Z. Arge. Aktie- selskabets Navn er »Føroya grotvirki« (Færøernes Stenindu- stri) og har Hjemsted i Thors- havn. Der er sikkert ikke en eneste Færing, der i Dag er i Tvivl om, hvem der har Æren for, at man er naaet til Dannelse af et Aktieselskab for at udvinde de Værdier, der ligger i den færøske Basalt, og altfor længe har denne Indtægtskilde været fuldstændig urørt. Det eneste positive, der kan henvises til, hvor man har bearbejdet fær- øsk Sten til Udførsel, er Trap- perne paa Kristiansborg, samt Bassinet i Rosengaarden i Tivoli af skaaret Basalt, der blev leve- ret af Hr. J. A. Arge, der har tillagt sig uvisnelig Fortjeneste i den færøske Stensags Historie. Saa langt tilbage i Tiden som for ca. 52 Aar siden stod Hr. J. A. Arge ved Havnepladsen i Aalborg By og var her Øjen- vidne til, at der kom store Skibsladninger med Stenmateri- helt Dengang beslut- ale til Havneanlæget fra tjærne Steder. tede Hr. Arge, at han vilde vie hele sin Livsgærning til fremme af en færøsk Stenindustri, saa ogsaa Færinger kunde faa An- del i den Fortjeneste, der kunde Udførsel af Sten- Vi ved, at Hr. Arge opnuas ved materiale. aldrig har veget fra den, for 52 Aar fattede men stadig energisk har arbej- siden Beslutning, det mod Maalet: Oprettelse af Stenindustri med særlig Henblik paa Export. Og vi ved ogsaa, at Hr. Arge har sat meget til paa baade i økono- denne Konto, misk og sundhedsmessig Hen- 5 seende. Hr. Arge er ikke ung ald- merket af længer, han er mere en Mand, Arbejde og Slid rende men som faa, og naar nu den færøske Stenindu- stri bliver iværksat, bliver det ikke Hr. Arge, der kommer at Virksomhed, som lede denne han viede sin Livsgærning for at oprette, men andre unge Kræfter, der har faaet deres Uddannelse under Hr. Arges Indflydelse — Hr. selv maa af Alder og Helbreds- J. A. Arge hensyn lægge op. Ilvorledes hans Landsmænd og Staten, som han i de senere Aar har arbejdet for, vil lønne Hr. Arge for hans opofrende Arbejde for at skaffe sine Landsmænd endnu en betydelig Indtægtskilde for- uden Fiskeriet, vides ikke. Men han har gjort sig fortjent til Paaskønnelse. Samtidig med at Hr. Arge arbejdede for Stenindustrien har han været en af de mest aktive Kræfter, der har bevirket Studningur til Jarðabrúk. Løgtingid hevur samtykt at veita seks túsind krónur til ruddingararbeiði og gyrðing av træðum, keyp av tól og tíggjum, keyp av handilstødum o. t. Bonarbræv um studning til ruddingararbeidi og gyrðing og um studning til tól og tíggjur mugu sendast landsnevndini innan jól. Landsnevndin. at der nu findes Havneanlæg forskellige Steder paa Øerne — foruden Thorshavn. Hr. Arges yngre Broder, Sme- demester S. Z. Arge, i Forbin- delse med andre thorshavnske Borgere, der har vist en stor Interesse for Stensagen, har taget Initiativet til Dannelse af førnævnte Aktieselskab. Smede- mester Arge har forestaaet Ind- været i tegning af Aktier og København og ført Forhandlin- ger med fremstaaende Personer, for at undersøge Mulighederne for Afsætning af færøsk Basalt og eventuel Støtte til Iværksæt- telse af Industrien. Arbejderens Almanak 22. Aarg. 1930. 22. harg. Udgivet af det danske Socialdemokrati. I et festligt Skrud med Thor Bøgelunds Omslag, der Farveglæde, har Arbejderens Almanak meldt sin Ankomst, Kalenderen er forsynet med Friser af H. Bendix. Som Bilagsbilleder medfølger for- træffelige Portrætter af Lyngsie, Vilh. Nygaard og Ministeriet Stauning Munch. De underholdende Bidrag er for- nøjelige og brogede, saaledes bl. a. en Fortælling af Erling Kristensen: »Skyggen« eller Storm Petersens farvelagte Serie: Af Opfindelsernes Bog. Peter Tutein fortæller om »Grønlandsk Jule. Fr. Vedsø skriver et meget interessant Kapitel fra Fag- bevægelsens Udvikling. Olga Eggers har skrevet en lille hjærtevindende Fortælling: »Lille Mor Maren« og saa — ja, der er mangt og meget endnu, men det er bedst at stifte Bekendtskab med Arbejderens Alma- nak og købe den. Prisen er Kr. 1,25 og den faus ved Henvendelse til Johs. Guttesen, Thorshavn. Menneskeskygger. Den, som ofte er kommet i Berøring med det usædvanlige i Tilværelsen, faar efterhaanden en udpræget Modvilje mod høre, at der eller der »spøger det«, paa en Maade en indre at faa at Der ligger Selvmodsigelse i den Tanke, at det usædvanlige skulde gentage sig saa ofte, at det ligefrem bliver til en Va- ne, og i de fleste Tilfælde, naar jeg har skænket de Steder, hvor det spøgte, nogen Opmærksomhed, har det vist sig, at der slet ikke skete noget usædvanligt. + Nogle Gange har jeg imidlertid selv paa saadanne været i Stand til at bevidne Hændelser, som maa væ- re forbundne med noget, som vor Fornuft ikke er i Stand til at opfat- te. Derimellem mindes jeg især en Oplevelse, som jeg en Nat havde ved den lille hollandske Grænsestation Oldenzaal. Det var under Verdenskrigen og Togforbindelserne var besværlige. Endelig kom jeg ind paa en Cafe, der skiltede med Plads for rejsende, Man sagde til mig, at der var fuldt I Gæsteværelserne, saa nær som i at Rum, men der kunde ingen ligge, for det spøgte saa forfærdeligt der. + lyser af Jeg lo af deres Advarsler og bud om at faa Værelset alligevel. Jeg lod dem vide, at Jeg ikke var bange for Aanden, men tilføjede ogsaa, at de eneste Spøgelser, jeg havde truffet paa, havde været af Kød og Blod, og havde vist sig at have en sælsom Respekt for en Revolver í Hsandea paa en god Skytte. Naa, jeg fik mit ”ærelse, et sim- pelt Kammer med en Seng, en Stol, en Servante og et vaklende Bord. Elektrisk Belysning var der ikke. PI- gen, som viste mig op, stillede et brændende Lys paa Bordet og lagde et andet ved Siden af Stagen. — Det kan maaske blive nødven- digt, sagde hun med et meget sigen- de Tonefald. Hun mente aabenbart, at jeg var mørkeræd. Jeg lo af hendes Be- mærkning, men jeg mærkede dog, at jeg burde være paa min Post, da jeg saa Udtrykket i hendes Ansigt, da hun med et Kniks trak sig ud af Døren. Det var, som om hun hilste paa en dødsdømt. For en Sikkerheds Skyld foretog jeg en Undersegels> af Værelset. Vnduerne laa temmeligt højt over Jorden og var godt lukket til. Foran lukkedes op indøfter, satte jeg Stolen paa Skraa saadan, at Døren ikke kunde aabnet en Cen- timeter, uden at Stolen med stort Ra- Døren, som baider faldt om paa Gulvet. Det nye, mønstrede Tapet skjulte tydeligt nok ingen Løndør og Væggene lød solide, naar jeg bankede pas dem, den lille Kamin var tom, og igennem Skor- kunde i det mindste in- Jeg klædte mig af, lagde Revolveren under Ho- stensrøret tet Menneske komme. vedpuden og sov i Løbet af fem Mi- nutter ind som et godt Barn. Pludselig vaagnede jeg. Jeg kunde ikke klargøre for mig selv, hvad det var, der havde vækket mig. Men jeg havde en Fornemmelse af, at der var noget. Jeg slog Øjnene up. Da for jeg sammen og blev med et lys- vaagen, Lyset paa Bordet brændte. Jeg tog Revolveren i Haanden ”g kastede mig ud af Sengen. Klokken viste præcis seks Minutter over i0. Jeg havde altsaa sovet et Par Timer. Men hvem havde tændt Lyset? Vin- duerne var ligesaa forsvarligt lukke- de indvendig fra, som da jeg lagde mig. Stolen stod urørt ved søren. En ny Undersøgelse viste, at ingen kunde komme ind nogen anden Vej. Der var ingen under Sengen. Ingen under Bordet. Jeg v.r alene | Værei- set! Maaske huskede jeg fejl. Maaske havde jeg glemt at slukke, skønt jeg syntes at huske, at jeg havde gjort det. Jeg lagde mig atter. Klokken var ti Minutter mig til at sove igen efter at have . Jeg havde ikke stort mere end to Timer at sove i. En halv Timestid laa jeg og stirrede ind i Mørket, Intet at høre, Saa lukkedes mine Øj- over to, da jeg lagde e* slukket Lyse Men der var intet at se, ne og jeg faldt í en Halvslummer. Men pludselig for jeg op ved en ny Fornemmelse af dette ubestemme- lige noget. Lyset paa Bordet var atter tændt. Uret Dets Tikken var den eneste viste tyve Minutter i tre. Lyd, som hørtes. Jeg rejste mig paa Al- buen og saa mig omkring i Værel- set. Jeg var stadig alene. Dette var for mærkværdigt. Jeg var ikke egentlig bange. Men at sove var i al- le Fald umuligt nu. Som jeg laa der og kiggede, fik jeg pludselig Øje paa en gigantisk Men- neskeskygge paa Væggen digeover- for den, imod hvilken Sengen stød. Det var Skyggen af en Kvinde med en temmelig stor Genstand i Fav- nen. Den sneg sig sagte henimod Døren. Bevægelsen var vaklende, som om hun gik paa Taa. Men der var ingen i Værelset til at kaste Skyggen. Pludselig standsede den og vendte sig hastigt om. Lyset blafrede op, og jeg lagde Mærke til, at Skyggens Bevægelser nøje svarede til Luens Vaklen. Nogle Sekunder blev Skyg- Hus til sølu. Nøkur hús í Havn seljast biligani. Lagalig betalingsvilkor. M. Merk, umboðssslamaður. Telf. 233. Tórshavn. Havnar arbeidmannafelag heldur aðalfund í felagshúsinum leygardagin 14. decembir í ár kl. 8 s. p. Dagsskrá: Telf. 233. 1) Formaðurin greiðir frá fel- agsstarvinum. 2) Stjórnarval. 3) Nevndarval (Håsanevndin). 1) Uppskot til nýggja lóg. 5) Arbeiði umborð á farma- skipi. 6) Uppskot um neystið. Nevndin. Jólaferðaseðlar Foroyum 1930, við e/s »Tjaldur« úr 18./12. 1929, og aftur 4./1. kosta: 1. plásg....... ... 100 kr. 2. ss 65 kr. (fram og aftur). Kostpeningur = må gjaldast báðar vegir. P í. Skipafelagið Føroyar, . Tórshavn. ————ieow—e—KIWOIiIIIIHH-———————i— gen staaende. Det var, som om den blev tynget ned, ikke af Byrden, men af en eller anden Sindsbevægelse. Nu vendte den sig atter og og nogle løbende Skridt henimod Dø- ren. I samme Øjeblik dukkede en anden Skygge op, mørkere, vældige- re. Som en uhyggelig Sky drev den lynsnart op over Loftets hvide Flade, over Rullegardinet og de hvide Flor- gardiner. Da den gled over til Væg- gen lige overfor hvor jeg laa, søgte den ned under Taglisten, der brød den, ligesom man kan bøje et Billed- kort sammen. Og i det samme tog den uformelige Skyggemasse Form af en Mand. Skyggen af en Mand, men der var ingen til at kaste denne Skygge. Med et Spring var den henne ved Kvinden og greb hende med den ens Haand i Haaret. Jeg saa den langa Fletning strækkes og spændes. Jeg saa hende falde baglængs. Uden en Lyd. Nu løftede den anden Skygge atter en Haand. Der var en Genstand i den. Men Skyggen deraf gled saa hurtigt op mod Loftet, at jeg ikke hvad det var. Saa igen. Lynsnart, lydløst. Det var netop dette, at der kunde afgøre, sænkedes Armen manglede enhver Appel til Øret, der gjorde dette uhyggelige Skyggespil saa virkeligt. I det samme gik Lyset ud. Jeg fik fat paa Tændstikkerne og rev en Tændstik. Men inden jeg tændte Ly- set, tøvede jeg. Maaske vaagnede jeg Maaske var det hele en Halvslummer. Jeg strakte Haanden frem og følte paa Lyset, flydende, og jeg brændte mig paa den glødende Tan- de. En Hallucination først nu. Drøm i Stearinen var kunde næppe tænkes at give samstemmige Vidnes- byrd fra Syn, Følelse og Lugt, og Øret opfattede kun den Støj, jeg selv frembragte. Det var virkeligt, det jeg havde set. Men hvad var det? Og hvem var det, der kastede de Skygger, som spillede med | den natlige Tragedie? Jeg vilde gerne have haft Svar paa alle disse Spørgs- maal, men da min Tid paa ingen Maa- de tillod mig at gøre Ophold for at anstille en ordentlig Undersøgelse, og da Erfaringen har lært mig ikke at blande mig ! noget, som ikke an- gik mig, fandt jeg det bedst ikke at sige noget, da jeg et Par Timer sene. re betalte i Skænkestuen og begav mig paa Vej. Men Pigen lo mistroisk, da jeg pan hendes Spørgsmaal svarede, at jeg havde sovet, =* - +1+… - I SE DEA PE SU OD + á %; 5 7 þ þ # 2 i po