týsdagur 26. november 1929síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Bekendtgørelse. | Færøsk Stenindustri.
Valglisterne for Thorshavn
Kommune til Folketing og Lag-
ting for Aaret 1930 vil henligge
til almindeligt Eftersyn paa By-
raadskontoret fra den 1. til den
12. December d. A., begge Dage
inel., fra KI. 9—2 og fra 4—7.
Indsigelse mod Valglisternes
Gyldighed man indgives skrift-
ligt til Byraadet inden den 15.
December d. A.
De Indsigelser, som maatte
blive gjort mod Valglisterne, vil
blive paakendt af Byrnadet ved
et Møde, der afholdes i Byraads-
den 27. December d. A.,
Aften Kl. 8, til hvilket Møde
saavel de Personer, der har
fremført Anker, som de, mod
hvem Indsigelse er gjort, vil
blive tilsagt.
Thorshavn Byraad,
November 1929.
salen
den 22.
Husholdningsskolen.
11 Dages Kursus for Ius-
mødre beg. 2. Decbr. 40 Kr.
Ubemidl. Halvd. frit.
Skrivumaskinur
seljast uppá sera lagalig av-
betalingsvilkor.
Maskinurnar
og roynast hjá
manninum
M. Mørk,
Tórshavn.
kunnu síggjast
umbodssølu-
Telf. 233. Telf. 233.
skinmeistarar å damparum? —
Jú; men teir skulu ikki taka
progvid, ið gevur atkomu til at
vera maskinmeistarar á stórum
farma- og ferdabåtum, teir fåa
bert rætt til at føra fiskidamp-
arar og damparar undir 200
tons. Hinir hogtlærdu maskin-
meistararnir eru ikki lættir at
halda í fiskidriftini, teir tráa
allir hægri upp, og eydnast tad
at fáa ein at stogga við fiski-
driftina, so er fað helst ein, sum
okkurt er at. Tygum halda so,
at tað er tørvur at fleiri taka
lægru maskinexamen her?
Ja, absolutt!
IHvussu gongst við at fáa lær-
arahjálp? Tit eru jú
lærarar. Tað
hava 3 lærarar við fiskiskipara-
deildina: Joen Christiansen,
Hans Matras og ein ungan skip-
ara, sum lært hevur her, Daniel
Jensen úr Havn. Við Gronlands-
deildina eru: Johan Samuelsen
úr Sumbø, sum lók styrismanna-
prógv her í fjør, Ole Jacob Jen-
sen, Kvivik, sum tók Grønlands-
prógvið her i fjør, og eg sjálvur.
Við motordeildina og dampma-
skinudeildina er bert ein lærari,
Fjerbæk-Petersen, hann hevur
eisini fysik við stýrismonnunum.
Hvussu stórt er tímatalið um
vikuna hjá hvørjum lærara?
Tað er ymist. Hitt vanliga tíma-
talið er 39 tímar, men Fjerbæk-
Petersen hevur 54 tímar íalt.
Eg havi sjálvur 31 tímar; men
so havi eg alla stjórnina, og
her er nógv bókforing.
Vit takka fyri samrøduna og
hugsa um hetta mikla skúla-
starv, sum í meira enn 30 ár
var á góðum privatmanna-
hondum og bar okkara fiski-
drift yvir oll ley trongu byrj-
unnarárini, og nú er vaksið upp
til eina stóra ríkisfyritoku. Á
ein hátt er hesin skúlin nú ein
hin stórsti í danska ríkinum.
20 næmingar árið runt er með-
altal fyri Bogo navigatiónsskúla,
80—90 fyri Keypmannahavnar.
Væl stendur hesin skúlin so
nær sum tómur ein part av
árinum, men við hesum lagið
hevur hann tó okkurt um 60
ársnæmingar,
mangir
gongur væl. Vit
Saa nauede vi
langt, at der er stiftet et Aktie-
endelig saa
selskab, hvis Opgave er at iværk-
sætte en færøsk Stenindustri
med særligt Ienblik paa Ex-
Selskabet blev stiftet i
Søndags med en allerede tegnet
Aktiekapital paa 25.000 Kroner.
Selskabets Bestyrelse bestaar af
port.
3 Medlemmer: Amtslæge Hee-
rup, Apotheker Djurhuus og
Smedemester S. Z. Arge. Aktie-
selskabets Navn er »Føroya
grotvirki« (Færøernes Stenindu-
stri) og har Hjemsted i Thors-
havn.
Der er sikkert ikke en eneste
Færing, der i Dag er i Tvivl
om, hvem der har Æren for,
at man er naaet til Dannelse
af et Aktieselskab for at udvinde
de Værdier, der ligger i den
færøske Basalt, og altfor længe
har denne Indtægtskilde været
fuldstændig urørt. Det eneste
positive, der kan henvises til,
hvor man har bearbejdet fær-
øsk Sten til Udførsel, er Trap-
perne paa Kristiansborg, samt
Bassinet i Rosengaarden i Tivoli
af skaaret Basalt, der blev leve-
ret af Hr. J. A. Arge, der har
tillagt sig uvisnelig Fortjeneste i
den færøske Stensags Historie.
Saa langt tilbage i Tiden som
for ca. 52 Aar siden stod Hr.
J. A. Arge ved Havnepladsen i
Aalborg By og var her Øjen-
vidne til, at der kom store
Skibsladninger med Stenmateri-
helt
Dengang beslut-
ale til Havneanlæget fra
tjærne Steder.
tede Hr. Arge, at han vilde vie
hele sin Livsgærning til fremme
af en færøsk Stenindustri, saa
ogsaa Færinger kunde faa An-
del i den Fortjeneste, der kunde
Udførsel af Sten-
Vi ved, at Hr. Arge
opnuas ved
materiale.
aldrig har veget fra den, for 52
Aar fattede
men stadig energisk har arbej-
siden Beslutning,
det mod Maalet: Oprettelse af
Stenindustri med særlig Henblik
paa Export. Og vi ved ogsaa, at
Hr. Arge har sat meget til paa
baade i økono-
denne Konto,
misk og sundhedsmessig Hen-
5
seende. Hr. Arge er ikke ung
ald-
merket af
længer, han er mere en
Mand,
Arbejde og Slid
rende men
som faa, og
naar nu den færøske Stenindu-
stri bliver iværksat, bliver det
ikke Hr. Arge, der kommer at
Virksomhed,
som
lede denne
han viede sin Livsgærning for
at oprette, men andre unge
Kræfter, der har faaet deres
Uddannelse under Hr. Arges
Indflydelse — Hr.
selv maa af Alder og Helbreds-
J. A. Arge
hensyn lægge op. Ilvorledes
hans Landsmænd og Staten,
som han i de senere Aar har
arbejdet for, vil lønne Hr. Arge
for hans opofrende Arbejde for
at skaffe sine Landsmænd endnu
en betydelig Indtægtskilde for-
uden Fiskeriet, vides ikke. Men
han har gjort sig fortjent til
Paaskønnelse.
Samtidig med at Hr. Arge
arbejdede for Stenindustrien
har han været en af de mest
aktive Kræfter, der har bevirket
Studningur
til
Jarðabrúk.
Løgtingid hevur samtykt at
veita seks túsind krónur til
ruddingararbeiði og gyrðing av
træðum, keyp av tól og tíggjum,
keyp av handilstødum o. t.
Bonarbræv um studning til
ruddingararbeidi og gyrðing og
um studning til tól og tíggjur
mugu sendast landsnevndini
innan jól.
Landsnevndin.
at der nu findes Havneanlæg
forskellige Steder paa Øerne —
foruden Thorshavn.
Hr. Arges yngre Broder, Sme-
demester S. Z. Arge, i Forbin-
delse med andre thorshavnske
Borgere, der har vist en stor
Interesse for Stensagen, har
taget Initiativet til Dannelse af
førnævnte Aktieselskab. Smede-
mester Arge har forestaaet Ind-
været i
tegning af Aktier og
København og ført Forhandlin-
ger med fremstaaende Personer,
for at undersøge Mulighederne
for Afsætning af færøsk Basalt
og eventuel Støtte til Iværksæt-
telse af Industrien.
Arbejderens Almanak
22. Aarg. 1930. 22. harg.
Udgivet af det danske Socialdemokrati.
I et festligt Skrud med Thor
Bøgelunds Omslag, der
Farveglæde, har Arbejderens Almanak
meldt sin Ankomst, Kalenderen er
forsynet med Friser af H. Bendix.
Som Bilagsbilleder medfølger for-
træffelige Portrætter af Lyngsie, Vilh.
Nygaard og Ministeriet Stauning
Munch.
De underholdende Bidrag er for-
nøjelige og brogede, saaledes bl. a.
en Fortælling af Erling Kristensen:
»Skyggen« eller Storm Petersens
farvelagte Serie: Af Opfindelsernes
Bog. Peter Tutein fortæller om
»Grønlandsk Jule. Fr. Vedsø skriver
et meget interessant Kapitel fra Fag-
bevægelsens Udvikling. Olga Eggers
har skrevet en lille hjærtevindende
Fortælling: »Lille Mor Maren« og
saa — ja, der er mangt og meget
endnu, men det er bedst at stifte
Bekendtskab med Arbejderens Alma-
nak og købe den. Prisen er Kr. 1,25
og den faus ved Henvendelse til
Johs. Guttesen, Thorshavn.
Menneskeskygger.
Den, som ofte er kommet i
Berøring med det usædvanlige i
Tilværelsen, faar efterhaanden en
udpræget Modvilje mod
høre, at der eller der »spøger det«,
paa en Maade en indre
at faa at
Der ligger
Selvmodsigelse i den Tanke, at det
usædvanlige skulde gentage sig saa
ofte, at det ligefrem bliver til en Va-
ne, og i de fleste Tilfælde, naar jeg
har skænket de Steder, hvor det
spøgte, nogen Opmærksomhed, har
det vist sig, at der slet ikke skete
noget usædvanligt.
+
Nogle Gange har jeg imidlertid
selv paa saadanne været i Stand til
at bevidne Hændelser, som maa væ-
re forbundne med noget, som vor
Fornuft ikke er i Stand til at opfat-
te. Derimellem mindes jeg især en
Oplevelse, som jeg en Nat havde ved
den lille hollandske Grænsestation
Oldenzaal.
Det var under Verdenskrigen og
Togforbindelserne var besværlige.
Endelig kom jeg ind paa en Cafe,
der skiltede med Plads for rejsende,
Man sagde til mig, at der var fuldt I
Gæsteværelserne, saa nær som i at
Rum, men der kunde ingen ligge,
for det spøgte saa forfærdeligt der.
+
lyser af
Jeg lo af deres Advarsler og bud
om at faa Værelset alligevel. Jeg lod
dem vide, at Jeg ikke var bange for
Aanden, men tilføjede ogsaa, at de
eneste Spøgelser, jeg havde truffet
paa, havde været af Kød og Blod, og
havde vist sig at have en sælsom
Respekt for en Revolver í Hsandea
paa en god Skytte.
Naa, jeg fik mit Ӿrelse, et sim-
pelt Kammer med en Seng, en Stol,
en Servante og et vaklende Bord.
Elektrisk Belysning var der ikke. PI-
gen, som viste mig op, stillede et
brændende Lys paa Bordet og lagde
et andet ved Siden af Stagen.
— Det kan maaske blive nødven-
digt, sagde hun med et meget sigen-
de Tonefald.
Hun mente aabenbart, at jeg var
mørkeræd. Jeg lo af hendes Be-
mærkning, men jeg mærkede dog, at
jeg burde være paa min Post, da jeg
saa Udtrykket i hendes Ansigt, da
hun med et Kniks trak sig ud af
Døren. Det var, som om hun hilste
paa en dødsdømt.
For en Sikkerheds Skyld foretog
jeg en Undersegels> af Værelset.
Vnduerne laa temmeligt højt over
Jorden og var godt lukket til. Foran
lukkedes op indøfter,
satte jeg Stolen paa Skraa saadan,
at Døren ikke kunde aabnet en Cen-
timeter, uden at Stolen med stort Ra-
Døren, som
baider faldt om paa Gulvet. Det nye,
mønstrede Tapet skjulte tydeligt nok
ingen Løndør og Væggene lød solide,
naar jeg bankede pas dem, den lille
Kamin var tom, og igennem Skor-
kunde i det mindste in-
Jeg klædte
mig af, lagde Revolveren under Ho-
stensrøret
tet Menneske komme.
vedpuden og sov i Løbet af fem Mi-
nutter ind som et godt Barn.
Pludselig vaagnede jeg. Jeg kunde
ikke klargøre for mig selv, hvad det
var, der havde vækket mig. Men jeg
havde en Fornemmelse af, at der
var noget. Jeg slog Øjnene up. Da
for jeg sammen og blev med et lys-
vaagen, Lyset paa Bordet brændte.
Jeg tog Revolveren i Haanden ”g
kastede mig ud af Sengen. Klokken
viste præcis seks Minutter over i0.
Jeg havde altsaa sovet et Par Timer.
Men hvem havde tændt Lyset? Vin-
duerne var ligesaa forsvarligt lukke-
de indvendig fra, som da jeg lagde
mig. Stolen stod urørt ved søren.
En ny Undersøgelse viste, at ingen
kunde komme ind nogen anden Vej.
Der var ingen under Sengen. Ingen
under Bordet. Jeg v.r alene | Værei-
set!
Maaske huskede jeg fejl. Maaske
havde jeg glemt at slukke, skønt jeg
syntes at huske, at jeg havde gjort
det. Jeg lagde mig atter. Klokken var
ti Minutter
mig til at sove igen efter at have
. Jeg havde ikke stort
mere end to Timer at sove i. En
halv Timestid laa jeg og stirrede ind
i Mørket,
Intet at høre, Saa lukkedes mine Øj-
over to, da jeg lagde
e*
slukket Lyse
Men der var intet at se,
ne og jeg faldt í en Halvslummer.
Men pludselig for jeg op ved en
ny Fornemmelse af dette ubestemme-
lige noget.
Lyset paa Bordet var atter tændt.
Uret
Dets Tikken var den eneste
viste tyve Minutter i tre.
Lyd,
som hørtes. Jeg rejste mig paa Al-
buen og saa mig omkring i Værel-
set. Jeg var stadig alene. Dette var
for mærkværdigt. Jeg var ikke
egentlig bange. Men at sove var i al-
le Fald umuligt nu.
Som jeg laa der og kiggede, fik jeg
pludselig Øje paa en gigantisk Men-
neskeskygge paa Væggen digeover-
for den, imod hvilken Sengen stød.
Det var Skyggen af en Kvinde med
en temmelig stor Genstand i Fav-
nen. Den sneg sig sagte henimod
Døren. Bevægelsen var vaklende,
som om hun gik paa Taa. Men der
var ingen i Værelset til at kaste
Skyggen.
Pludselig standsede den og vendte
sig hastigt om. Lyset blafrede op, og
jeg lagde Mærke til, at Skyggens
Bevægelser nøje svarede til Luens
Vaklen. Nogle Sekunder blev Skyg-
Hus til sølu.
Nøkur hús í Havn seljast
biligani. Lagalig betalingsvilkor.
M. Merk,
umboðssslamaður.
Telf. 233. Tórshavn.
Havnar
arbeidmannafelag
heldur aðalfund í felagshúsinum
leygardagin 14. decembir í ár
kl. 8 s. p.
Dagsskrá:
Telf. 233.
1) Formaðurin greiðir frá fel-
agsstarvinum.
2) Stjórnarval.
3) Nevndarval (Håsanevndin).
1) Uppskot til nýggja lóg.
5) Arbeiði umborð á farma-
skipi.
6) Uppskot um neystið.
Nevndin.
Jólaferðaseðlar
Foroyum
1930,
við e/s »Tjaldur« úr
18./12. 1929, og aftur 4./1.
kosta:
1. plásg....... ... 100 kr.
2. ss 65 kr.
(fram og aftur).
Kostpeningur = må gjaldast
báðar vegir.
P í. Skipafelagið Føroyar,
. Tórshavn.
————ieow—e—KIWOIiIIIIHH-———————i—
gen staaende. Det var, som om den
blev tynget ned, ikke af Byrden, men
af en eller anden Sindsbevægelse.
Nu vendte den sig atter og og
nogle løbende Skridt henimod Dø-
ren. I samme Øjeblik dukkede en
anden Skygge op, mørkere, vældige-
re. Som en uhyggelig Sky drev den
lynsnart op over Loftets hvide Flade,
over Rullegardinet og de hvide Flor-
gardiner. Da den gled over til Væg-
gen lige overfor hvor jeg laa, søgte
den ned under Taglisten, der brød
den, ligesom man kan bøje et Billed-
kort sammen. Og i det samme tog
den uformelige Skyggemasse Form
af en Mand. Skyggen af en Mand,
men der var ingen til at kaste denne
Skygge.
Med et Spring var den henne ved
Kvinden og greb hende med den ens
Haand i Haaret. Jeg saa den langa
Fletning strækkes og spændes. Jeg
saa hende falde baglængs. Uden en
Lyd. Nu løftede den anden Skygge
atter en Haand. Der var en Genstand
i den. Men Skyggen deraf gled saa
hurtigt op mod Loftet, at jeg ikke
hvad det var. Saa
igen. Lynsnart,
lydløst. Det var netop dette, at der
kunde afgøre,
sænkedes Armen
manglede enhver Appel til Øret, der
gjorde dette uhyggelige Skyggespil
saa virkeligt.
I det samme gik Lyset ud. Jeg fik
fat paa Tændstikkerne og rev en
Tændstik. Men inden jeg tændte Ly-
set, tøvede jeg. Maaske vaagnede jeg
Maaske var det hele en
Halvslummer. Jeg strakte
Haanden frem og følte paa Lyset,
flydende, og jeg
brændte mig paa den glødende Tan-
de.
En Hallucination
først nu.
Drøm i
Stearinen var
kunde næppe
tænkes at give samstemmige Vidnes-
byrd fra Syn, Følelse og Lugt, og
Øret opfattede kun den Støj, jeg
selv frembragte. Det var virkeligt,
det jeg havde set. Men hvad var det?
Og hvem var det, der kastede de
Skygger, som spillede med | den
natlige Tragedie? Jeg vilde gerne
have haft Svar paa alle disse Spørgs-
maal, men da min Tid paa ingen Maa-
de tillod mig at gøre Ophold for at
anstille en ordentlig Undersøgelse,
og da Erfaringen har lært mig ikke
at blande mig ! noget, som ikke an-
gik mig, fandt jeg det bedst ikke at
sige noget, da jeg et Par Timer sene.
re betalte i Skænkestuen og begav
mig paa Vej.
Men Pigen lo mistroisk, da jeg pan
hendes Spørgsmaal svarede, at jeg
havde sovet, =* - +1+… - I
SE DEA PE
SU OD
+
á
%; 5
7
þ
þ
#
2
i
po