týsdagur 3. desember 1929síða 1

FRÆLSI Nr. 49, | 20 oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Við størri lýsingum fæst ØROYINGAR er framum F alt ein sjófarandi ljóð, og eingin kann avnokta hetta, til less eru dømir nógv, ið dragast kunnu fram um sjóferðir Før- ovinga, teirra dirvi og ágrýtni. Foroyingar hava við sínum smáu skútum farið langferðir, veiðu- Foroyum ferðir, vandaferdir. hava hesar ferðir verið at inn- logur, men Feroyar hava eisini gjøgnum árini sett nógv til á henda hátt — ja, Foroyar seta til á hvørjum ári. Tað eru longu liðin mong ár síðani menn sóu, at okkara sjó- mest sum mannastandur var einsamallur um at bera Fer- oyar peningaliga og soleiðis er enn, og eingin kann avnokta tað. Tó hava ymsir framskygdir menn her á landi sligið til ljóð fyri meiri fjølbroyttum vinnu- livshåttum, soleiðis betri og lagaligari atgongd til dyrkingar- arbeið, ein meira tíðarhóskandi hátt at dríva jarðabrúk, soleiðis at so mong sum møguligt kunna virðisgera hina foroysku haga- hon kann jørdina, so eisini koma at geva ibyggjarum og landinum størri innløgu. Men ein bøtan i hesum vidurskiftum tykist ikki at fåa vidhald hjå teim stóru politisku flokkunum, so enn verður einki broytt, men tíðin vil prógvað, at landið má dyrkast og so mong sum gjørligt er sleppa framat, tí hin aldar- lata til at halda fenaðin gamli hátturin at hagan liggja, bert gangandi á, meðan fólkið ikki fær selt haka í, verður einaferð sópaður til síðis. Eitt annað nú gamalt mál, ið tala og skrivað skjótt eisini hevur verið nógv um fyri at bøta um vinnulíkindini her á landi, er at byrta stórvirki til at eyna føroyskt grót soleiðis til, at tað kann flytast út í stórum marknaðin muni og koma á millum annað byggingartilfar, og táið tað er roynt at vera sera gott — og vakurt — til byggingar, eru ongar grundir til at ivast í, at tað fær góðan pris, Um hetta var fingið ílag, vildi lað eisini verið ein innløga fyri landið. Grót trýtur okkum ikki, og ikki trýtur arbeiðsfólk. Um dagirnar var stovnað eitt parta- felag, »Føroya grótvirkig og seta menn tær bestu vónir til, at heppnast má at loysa henda stóra spurning, at flyta út grót, leið fleiri soleiðis at eisini á hesari landinum Verður kann tað ætlast, at táið gongd kunnu vinnast inntøkur. fyrst byrja, verk kunna greinast kring alt landið, NT ella er komin á, vil hetta hvar havnalfkindini eru verða lagalig, tí tilfarið trýtur ikki. Í teim sginastu árum hevur verið nógv framhildið at nera um foroyskt heimavirki. Greinir hava verið skrivaðar í blødum, felag stovnað, framsýningar við útsølu hildnar, fyrst í Foroyum og nú stutt síðani í Keypmanna- havn. Hesar framsýningar, skip- aðar við útsølu bæði í Foroyum verið og nú í Danmørk, hava ætlaðar at fremja ansin og hugin til foroyskt heimavirki, og endamålid er, at vit skulu gerast forir fyri at virka so mikið heima, at vit meira koma at gera av at flyta út og ikki — sum verið hevur siður í longri tíð - ingin í Keypmannahavn prógv- bert flyta inn. Framsýn- aði, at foroyskar heimavirkaðar vorur kunna seljast á útlendum marknað fyri sámuligar prísir. Til Tróndheims í Noreg, har framsýning verður á komandi sumri, eru Føroyingar bjóðaðir at halda framsýning við før- ovskum heimavirkaðum lutum. Ein umskipan av jarðabrúks- vidurskiftunum, munandi út- flytan av føroyskum gróti, for- oyskt studlad og framt, at heimavirk- heimavirki so dúgliga aðir lutir, javnbjóðis við aðrar, verða allgongdir á veraldar- marknaðinum, allir hesir tríggir tåttar treingja at verða framdir, tí teir eru munagóðir stuðlar fyri hilt foroyska samfelagið og miða at lí leið, at gera livikor- kunna ini so góð, sum tey gerast Foroyingum, og tað gerst okkara aðal- uttan at nerva vinnuveg: fiskiskapin. Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter Forslag til Lov om Tilskud til Færøernes Højskole. Fiskeri-Aktieselskabet Mærsk. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat”), København, d. 27.—11.—29, Undervisningsminister Borg- bjerg fremsatte i Dag Forslag Tilskud til Folke- højskole paa Færøerne. Forsla- til Lov om get er i Overensstemmelse med Ønsket fra Flertal. Efter Forslaget skal der af Stats- Lagtingets kassen og Lagtingets Kasse ydes Understøttelse til Folkehøjsko- ler paa Færøerne, men det sam- lede aarlige Tilskud til een Skole maa ikke overstige 3500 Kroner fra hver. Der kan tilstaas træn- gende Elever Understøttelse. sk * Í Anledning af, at Skibsreder A. P. Møller har købt to Skon- skal Fiskeri ved Færøerne, er der dannet et nerter, der drive Selskab med de to Skibe: Fiskeri- Aktieselskabet »Mærsk«, med en Kapital paa 150.000 Kroner. Sel- skabets Hovedkontor skal ligge i Sjov Sogn. Bestyrelsen bestaar af Skibsfører Mærsk-Møller og Prokurist Niels Bonnesen, JAVNADUR Tirsdag hin 3. decembir 1929. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skrivstovuni Socialisme eller Fremskridt. Af Knud Korst. Den verdensberømte svenske Na- tiousløkonom og Finansekspert Pro- Række gennem en »Svenska fessor Oassel har samlet en Agitationsartikler, han Aarrække har skrevet i Dagsladet«, ! en lille Bog under den voldsomt agressive "Titel eller Fremskridt«. Denne Bog har i den Grad fyklt de Dansk Skattebor- »Socialiame lædende indenfor gerforening med Henrykkelse, at de ike alene har ladet Bogen oversætte til Dansk og udgive i et ret betyde- ligt Oplag, men endogsaa uddele gratis. Skatteborgernes Henrykkelse for Cassels Skrift er let forstaaelig, thi det er lige Vand paa deres Mølle. Ja, saa vidt gaar deres Begejstring, at de i Cassels Bog ser et helligt Skrift af den Art, som giver religiøse Sek- terere Fribrev paa at udføre endog hjerteløse Handlinger med god Sam- vittighed. I hvert Fald skriver Skat- teborgerforeningen i et Ledsageord til Bogen, at har den hidti! haft visse Betænkeligheder og moralske Tømmermænd ved sine An- (Foreningen) greb paa den sociale Lovgivning m. v. (vi har jo alle Hjerte for de smaa i Samfundet), saa vil dette efter Læs- ningen af det Casselske Skrift blive helt anderledes; nu kan den med ro- lig Samvittighed og uden Øllebrøds- barmhjertighed føre sine Angreb bil Bunds. Thi den handler i den højeste Morals Tjeneste. Desværre er Cassels Skriftstykke i Betragtning af, at det stammer fra en Verdensberømtheds Haand, et Pro- dukt af daarlig Kvalitet. En Bog kan man egentlig ikke kal- de det; den Samling Artikler, hvoraf den bestaar, er overhovedet ikke svej- set sammen til en Helhed. Den er der- for fuld af Gentagelser og Gentagel- sernes Gentagelse, og de Emner, der behandis, skifter fra Kapitei til Ka- piie. uden nogen Plan, uden indre Logik. Dog, hvis Indholdet havde været fremragende, kunde man se bort fra disse Mangler. Men desværre er dette indhold i det store og hele over al Made banalt, en Samling gamle Tra- vere, belyst paa en alt andet emd ori- gina! Maade, uden Bevismateriale af norzen Art. Saa var Skatteborgerforeningen langt Udsendelse af Professor Wieth-Knudsens Bog hekligere med sin over dansk Finanspolitik; her var dog en ledende Tanke, en Fylde af Ma- teriale, en klar Opbygning, kort sagt Realiteter at diskutere om, Det er lidt svært at sige, hvad Ker- nen | Cassels Bog egentlig er. Men som Helhed kan man sige, at han ret- ter sine voldsomme Angreb pan føl- gende tre Hovedpunkter í det mo- derne Samfundsliv: 1) Sooialpolitiken og dedormed forbundne offentlige Ud- gifter og Skatter, 2, Fagforeningerne, 8) det offentliges Indblanding | økø- Affærer. Angreb baserer ham paa nomiske Og sine Argumenter, som er os danske saa inderlig velkendte fra Madsen-Myg- dals »eneste Tale« ikke er mindre trivielle og kvalmende i den Casselsk> Variation, Socialpolitiken er ensbetydende med, at det Offentlige beslaglægger lriftige Borgeres Indkomster og am- svarsløst øser dem ud uden Tanke og som — Kapitaldannelse, som er saa vigtigt et Led i den moderne Økonomi, Tan- keløst spiser Demokratiet Kapitaler op, som skulde have dannet Grund- laget for Nationens Fremgang i Vel- stand, ned det Resultat, at Fattig- dommen breder sig. Og rent galt er let, naar det offentlige større Ud- strækning end tidligere tager sine Indtægter gennem progressiv Beskat- ning, altsaa gennem en forholdsvis kraftigere Beskatning af de mere vel- stillede. Thi er ensbetydende Afskaffelse ret, dette Grundlag, hvori den stær- — siger Cassel — dette stykkevis af den private Ejendoms- med en keste økonomiske Drivfjeder, Lysten til at tjene Penge, er fæstnet. Hvor helt ved Siden af Virkelighe- ikke ansvarlig den er saadanne Argumenter. Enhver Socialdemokrat er jo dog ganske klar over Kapitaldan- nelsens fundamentale Betydning for den materielle Fremgang; han ønsker ikke at der bruges mere til Befolk- daglige Fornødenheder end Nationen har Raad til, d. v. s. uden at ningens Kapitalopsamlingen angribes, med- mindre Forholdene ligger saaledes, at meget samtidig med, at visse Dele af Natio- Kapitaldannelsen er stærk nen lever i elendige Kaar, er det da urimeligt at tage af Kapitalen og dele ud til de elendige, I Øjeblikket er Situationen i Dan- mark i hvert Fald den, at der skabes mer Kapital end det er muligt at an- bringe rentabelt i danske Erhverv — med det Resultat, at Pengene anbrin- ges i Udlandet. Her kan man altsaa ikke sige, at Sociallovgivningen paa nogen Maade Grundlaget for vort fremtidige Næringsliv, M. H. t. den gressive Beskatning skulde ødelægge ødelægger Pæstand, at den pro- de beskattedes økonomiske Drift, skal jeg anføre, at hele dette Problem er blevet undersøgt bl. a. af en engelsk Beskatningskommission (efter ganske anderledes reelle Metoder end de Cas- Eks. Brælbury: »Jeg kan ikke tænke mig, selske). Her udtalte f. Lord at nogen bliver måndre ivrig efter at tjene Penge blot fordi man tager Jalvdelen af hans Fortjeneste fra ham. I Virkeligheden tror jeg, at det- te i en vis Udstrækning kan gøre ham ivnigere, eftersom han — naar han kun har Halvdelen i Behold natur- ligvis er meget mere ivrig efter at tjene Penge. Han kan nok sige: Well, kh: jeg maa aflevere Halvdelen af mín Gevinst, betaler det sig faktisk ikke at tjene noget i det hele taget. Men jeg tvivler paa, at han i Praksis hard- ler derefter« (Her oiteret efter Ernst Wigfors' Artikel om Arveskat i Na- on løkonomisk Tidsskrift 1929, 8. 126). Mol Cassel Fagforeningerne og disses Be- megen Hæftighed angriber stræbelser for at beherske Arbejds- markedet, Fagforeningerne vil Mono- pol, skriver han, og dette er naaet er der intet som kan begrænse deres Lenkrav. Men vilkaarlige Løn- forhøjelser vil atter medføre højere Priser for Forbrugerne og vil altsaa derigennam falde tilbage pas Arbej- derne (thi ogsaa disse er jo Forbru- gere) eller medføre Arbejdsløshed. Vi kan aldrig næs til en sund Sam- fundsøkonomi, medmindre Arbejler- ne vil lære at forstaa, at Vejen for dem fl en forbedret Levefod ikke nær paa, at man derved ødelægger den | gaar gennem en monopolistisk Magt- BRÓÐURSKAPUR verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. Porto. Blaðið + 3. årg. ÆDE US Tandlæge BREND å træffes 11--5. Telf. 114. = Þa 123 HU 215) udøvelse, men ligesom for alle andre og Samfundet í sin Helhed gennem en Højnelse af Arbejdeis og hele den sociale Produktions Effektivitete. Dette sidste, der af Oassej frem- stilles som en ny Sandhed for Fag- foreningsfolk, er disse sandelig gan- ske klar paa. Men de er ogsaa klar over, at kun Fagforeningerne kan sikre Arbejderne en passende Andel i Produktionsforøgelsen, som de selv e- med til at frembringe; og navnlig daarlige Tider — eller Tider med stærk teknisk Udvikling faar Or- ganisationerne en overomlentlig Be- tydning derved, at de hindrer en fuld- kommen Demoralisation af Arbejds- markedet. Er der blot 100 Mand for meget i et Fag, kan der fra dem ud- gaa on Underbyden, som kan sænke Lønnen til Tusinder af Arbejdere til det rent utrolige. C. synes ogsaa et Sied at være ble- vet betænkelig ved sin kategoriske Nødsabling af Fagforenigerne, idet han skriver: I visse Tilfælde er det muligt at gennemføre em Forhøjelse af Arbejdslønnen paa Kapitalens Be- kostning, nemlig hvor Virksomheder- ne gør sig urimelig stor Fortjeneste ved Udbytning af Arbejdskraften. Og det er netop for at hindre sligt, at Ar- bejderne maa være organiserede, og den moderne borgerlige Opinion er- # kender fuldt ud Fagforeningernes Be- rettigelse som Forkæmpere for Ar- hejdets Interesser paa Arbejdsmar- kedet«, Ser man det. Cassel kom- mer da dertil, at han kun angriber den Fagforeningspolitik, der gaar ud paa at begrænse Tilgangen til Fage- ne, men det er jo noget helt andet end Fagforeningspolitik overhovedet. For Protessor Cassel eksisterer Ar- bejdsløshødsproblemet for saa vidt ikke. Mangel paa Tilpasning, Arbejdsløshed skyldes kun siger han; og det Offentlige bør bidrage til at frem- tvinge den nødvendige Tilpasning — ved ikke derstøttelse ud over et vist Minimum. at give Arbejdsløshedsun- Sandt nok — Arbejdsløsheden skyl- des Mangel paa Tilpasning, men en Tilpasning kan jo ofte være Nær ff. saadan pr vanskelig at tilvejebringe. Eks. Mellamamerikas Sukker konkur- rerer det danske Sukker ned, saa bur- de egentlig de Danske, der er beskæf- tiget ved Sukkerroedyrkning, drage til Kuba eller Haiti og dyrke Sukker der, hvilket nok maa siges at være en tammelig mærkelig Tilpasnings- nødvendiggøre et proces og derfor vist Hensyn til de arbejdsløse i Dan- mark. Endelig er Cæssel selvfølgelig en alle Indgreb i Er- Statsmagtens Side, offentlig Erhvervs- virksomhed. Han skriver, vate høj Grad har vist sig at virke befor- svoren Fjende af hvervslivet fra derunder ogsaa at den pri- Ejendomsret i overordentlig drende paa Menneskers Interesse for at arbejde og for at spare; derfor bør Erhvervslivet overlades til det private Initiativ uden Statens Indblanding. Og han retter et drabeligt Udfald mod det han kalder Sooialisering, men som ham ikke definerer nærmere. Naar det kommer til Stykket, vil Cassel dog sikkert indrømme, at helt kan man ikke overlade Næringsili vet til dat private Forgødtbefindende; det er ikke alle Konkurrenoemetoder, der DE Á