týsdagur 3. desember 1929síða 2

TL LL TR mee: 8 + & i # # Eg SØ Rg F a fg ER fø HA SL alls SES Bilettir er nåtionaløkonomisk gavnlige, selv om de kan være indbringende for den Enkelte. Er det f. Eks. ikke digt for det Offentlige falskninger, at med Fabrikation og Fordeling af Næ- ringsmidler. Videre Indretning, liger og Virksomheder osv. nødven- at forbyde For- føre en vis Kontrol med Fabrikernes med sundhedsfarlige Bo- Endvidere at forbyde eller kontrollere Børne- arbejde, Lærlinges Arbejle osv. Dette vil selv Berettigel- sen af; han jøvrigt Berettigelsen af Cassel indrømme indrømmer selv Fagforeningernes af A vh nid oå ai AFPCJOSATUi- ten. Men er alt dette ikke Forsvar for Socialisering — d. v. s. Servituter, som udefra paalægges Næringslivet. Principielt er vist næsten alle | vore at saadanne socialise- Dage enige om, rende Servituter paa Erhvervslivet er basde nødvendige og nationaløkono- miske gavnlige. Heller ikke Sooial- demokratiet vil naturligvis drive So- æaliseringsprocessen videre end det er nødvendigt (af Hensyn til Arbej- dere og Forbrugere) og nationaløko- nomisk forsvarligt Dette maa Cassel dog vide. Allige- vel naar han angriber -Socialiserin gen« gaar han uden videre ud fra, at der dermed menes Statens Overta- gelse af hele Næringslivet til Admini- stration i enhedsmæssig Form. Og som Skræmmehillede udmaler han hvordan det f. Eks. vil gaa med Land- brugsproduktionen, naar Bønderne paa denne Maade bliver »socialisere- de«. Altsaa noget som hører hjemme í Fantasiens Verden; ingen vesteuro- pæúsk Sociabllemokrat tænker sig sli- ge vidtløftige tiseret. Tanken om en planmæssig, Ce Foranstaltninger prak- ni malt rart ledet Samfundsproduktion har selv- følgelig tit beskæftiget socialistiske Teoretikere; teoretiske Ud- kan h og sig redninger vilket Cassel selv skriver S. 119 - være meget vigtige for den økonomiske Videnskab, idet de kan tjene som Prøvestenen for de økonomiske Princip rkelige Ind- hold og Nødvendighed Men naar han par Grundlag heraf angriber Sociallemokratiet, rammer han naturligvis ved Siden af. I sån Kritik heraf maa han tage de Prohle- mer op, som Partiet virkelig tumler med at løse, Saaledes f. Eks. det me get aktuelle om, bryde Monopolernes og den koncen- trerøde Flinanskapitals Magt uden at skade Produktiviteten | ja endog í mange Tilfælde netop mød hvorledes man Samfundet -— fáast til vanligar sens Bókahandli og við inngongdina. SES SE | det Formaal at fremme Produkívite- | ten, Gennem Kontrol med Sammen- Kogning. ENES SJÓNLEIKARHÚSIÐ + Í kveld tirsdag 3. dec. kl. 8 s.p.: 5 J. L. Heiberg: Aprilsnarrene. Jacob- prísir í H. N. slutningerne, eventuelt ved Oprebtelse af offentlige Monopoler i Stedet for de private, gennem Start af offentlige konkurrerende Foretagender eller paa anden Maade, alt efter Forholdenes Natur, Men slige Ting, som altsaa har vår- kelig praktisk Betydning, hvor Talen Socialdemokratiets »Socialise- rings<-Bestræbelser, gaar Cassel me- get let hen over í sit Skrift. Han skri- ver kun et Par Linjer om hele Mono- er om 4ilfaine Anrran: +» Den VLLØJOr GOTDAa: » LÆS + 1 + »olproblemet og øjer der betænkeligste Form for Monopolpoli- tik er ievrigt ikke de Erhvervsdriven- des, men Pagforeningernes<. — Mam merkt die Absicht —. at Cassel med sit Skrift ikke har tilsigtet Indlæg í Sagen er, aabenbart at give saglige vigtige økonomisk- politiske Problemer. Det er ham des- værre kun om at gøre at sværte So- cialdemokrati og Fagforeningsmænd det mest mulige, uden smaaligt Hen- Midler. Han Mænd økonomiske som bekendt aldeles syn til sine fremstiller Socialdemokratiets som Uvi- hvad hvad de Han Hensigter, dende Problemer angaar, ikke er. tillæmger dem politiske som de ikke har, og Hand- som de aldeles ikke udfører. linger Og paa Grundlag dænger han dem til efter Noder. Toppunktet i saa Henseende naar han i det rønt ud sagt hysteriske Ka- Nds største Oharlataneri« pitel: »Vor T (d. v. s. Socialismen), Heri skriver han bl. a. følgende: »Rent ud sagt beror Socialismens Popularitet i høj Grad paa, at den aabner en politisk Vej til økonomiske Magtstillinger. Det er naturligvis ikke sikkert, at alle de, Vej, er Købet der kommer frem helt undtagelsesvis træf- fe at ikke desto mindre er det for en Samfunds- al] denne uduelige. De kan oven i habile. Men være meget økonomi — — over al Maade betæn- keligt at aabne Adgang til vigtige, Stillinger for Personer, som frem i det Vædde- at stige Samfundets Højder ved Hjælp ledende ikke har kunnet komme økonomiske Livs udvælgende kamp, men i Stødet har valgt op til pop ulari- af flydende Talegaver og tetsskabende Frasemageri. Interessen for alle disse politiske Fererstillinger, Afhængighed af af en for Rigsbankens Rigsdagen eller for Oprettelsen »Statshank«, er den íkke i paafalden- de Grad Udtryk for disse politiske Stræberes vafladelige Begær efter ud- ved en enkelt kortvarig videde Muligheder for Indflydelse, Ligestillethed med det private økono- miske Livs Ledere og — først og sidst — deres standsmæssige Forsør- golse?« Naar Professor Cassel paa en saa uforskammet Maade tillægger samt- lige Socialdemokratiets ledende Mænd saa beskidte Motiver, maa det være berettiget at spørge, hvilke Motiver der har bevæget den verdensberømte Nationaløkonom til at paalægge sig et Job, der ligger paa et saa lavt Niveau som Tilfældet er her. Selv siger han, at han gør det for Arbejderklassens Skyld. I Forordet til sit Skrift siger han: »Havde det ikke været sentimentalt, vilde jeg have tilegne, Sveriges Ar- bejdere denne Bog. Den er i alt Fald skrevet ikke alene i den Hensigt at gavne dem, men tillige i den Overbe- visning, at den virkelig kommer til at gavne dem, efterhaanden som de, be- vidst eller ubevidst, paavirkes af de Ideer, her fremføres, og under deres Indflydelse gradvis ændrer deres Op- fattelse af Grundsætningerne for vort økonomiske Liv.e Hvis En og anden ved Læsningen af Bogen skulde komme til at tvivle paa disse smukke Motiver, er Pro- fessor Cassel sandelig selv Skyld deri ved sin grove Mistænkeliggørelse a andre, Samuel Davidsen: Stemningstoner. Smaadigte. I fikst Format og nydeligt ud- styret har den unge thorshavnske Sømand og Lyriker, Sam. Davidsen, under sit Ophold i Danmark, udsendt en Samling Smaadigte under Fælles- navnet: Stemningstoner, trykt i Svend- borg Amts-Trykkeri. fylder nogle og tredive Sider i det beskedne Disse »Stemningstoner«, der ganske na- tilegnet sin Mo'r. da Indholdet fuldt Man under Format, har Digteren turligt naturligt, Ganske siger jeg, ud svarer til Tilegnelsen. kan godt forstaa, at en ung Mand, sin »drømmende med Sti«, føler fllemkengselens- dra- gende Virkning, der í Tankerne hen- Forbindelse med sit Dette Forhold, fremmed sætter ham í Hjem og sin Mo'r. han har Sti, borte har for Digteren Rolle og sat ham i Stand til at skrive om Tilfældet drejede sig om et Hjem uden Mor; befundet sig paa fra sit Hjem og sin Mo'r, spillet en afgjort ned- Tænk, disse Stemningstoner. havde været, at det Digtsamlingen vilde da ikke hedde Stemningstoner, og den overvejende Del helt med en af den beskedne Samling maatte udgaa, saa præget af et Hjem god og kærlig Mo'r er denne Digtsamling. Ligeledes viser Digteren ogsaa sin Fortrolighed med Omgivelserne i det fremmede med Smaadigte som »I Sko- »Ved Løvfaldstid«, »Foraar« og ven«, »Vinter« og »Sommer«, »Efteraar«, »Morgenstemning« og »Aftenidyl«. fremmede har Sind. man Blomsterne í det ogsaa stærkt betaget hans »Skønne Viola t. Eksempel, hvor stilles overfor det Liv, der falmer og svinder hen for at komme igen med forøget Kraft og Ynde, og uvilkaarligt henføres Tanken paa ens eget usle Liv, der engang skal ebbe ud for aldrig atter at skue Sollyset. Her Slutningsvers: gengives »Skønne Violas 2 »Det har vi fælles vi svinder og dør, jeg mister min Kraft, du din fine Kulør; men til næste Aars Foraar du blomstrer paany, san blændende skøn, saa bange og bly. Men jeg svinder væk for stedse i Grav som dalende Sol bag Vesthimlens Hav, da plukker de dig, du blide Viol, for ut pryde min Grav ved sommerlys Sol.« Det er en lille Bog, hvis Indhøld svarer til sit Navn, der frem- Samuel smuk, træder i Stemningstoner af Davidsen. X. Á Professari Torleiv Hannaas deyður. Bjørgvin, 22.—11.—1929. Táið myrkrið seig yvir norð- urlond mánadagin 18. novembir, andaðist Torleiv Hannaas pro- fessari, aftaná at hava verið opereraður fyri eina sjúku, sum hann hevði barst við í mong ár. Tað ikki gitnir menn nútímans, sum hava haft hug sum eru mangir heims- ein so sermerklan stríðs- Torleiv Hannaas. Fyri honum var tað óráð at lata vera við at: byrla stríð í eyst og stríð í vest, stríð um stórt og stríð um lítið. — Hann vildi vera virksamur, vildi vera lyflandi, bæði í mentunnarmuni og soci- Men stríðsvekjandi hugur alum. hansara = viðfoddi fordi hann eins tíðum til klovningar, sum til samlingar. Hann var meira ein plógvmaður enn sådmadur. Og var tað ja so nakað, hann vildi, eftir djúpt plogdi hann. sást tað honum, so Torleiv Hannaas var mål- maður, bæði í ódn og logn. Hansara lívsáskoðan var so- leiðis, at hann mátti vera (ad. Og í málakrinum plogdi hann djúpt. Nýnorska málið tók hann sína, og tað > til livsgransking kendist á honum, at hann legði sær nær, lí tess meiri hann eldist, tess mjúkari, vakrari og lættari norskt mál skrivaði hann. leitaði bygdafólk eftir Hann sær fram millum livandi talu, og hann vildi tala bæði bóndrir og arbeiðsmenn. hann fekk fatur á ti, hava; tí hann kundi við Hesin stríðsmaður var nú mikla Men hann aldri nakað sam- Hitt stríðið móti kapt. Os og docent Midttun var ikki bert til fyri målid — sjålvt um Hannaas vordin formadur i hinum felagnum »Noregs mållag«. har var lingstekin. drjúgva lags- frama slerdi kapteynin av váli. Sami stríðshugurin kom eisini fram, táið tað galt fráhaldsrorsl- Tað spurningur, ið una. var ein rættferðs- voldi, at hann klagaði »Grand« fyri ólógliga at skeinkja brennivín, eins og tað ein eisini var rættferðsspurn- ingur, ið bendi hann frá vinstra og inn í arbeiðaraflokkin. Allar elvdu mikið hesar hendingar stríð, og hin seinasta var kanska hin svárasta, tí honum var hvorki ynskt farvæl ella væl- komin. Bert Bjorgvinjarblaðið »Morgenavisen« bar sína frødi til sjóndar, tí borgaraskapurin var kvittadur fyri slíkan upp- reistramann, Nú hevur stríðshetjan hongt sverðið á vegg, plógvmað- urin sleppt plógvinum uttanvert teir stóru akrar og bókasamlarin lagt bókalistarnar stillisliga frá sær. Kitt stórfingið arbeið hevur hann avrikað, so hann var tær ein alt ov dýrur sonur at missa, móður Noreg. Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216.. Thorshavn. Tlf, 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, Dr, M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybisunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense. ÉT Pr kærkomin jólagáva Fu, „Ungdómssangbók“ við nógvum jólasálmum. Er at fáa í bókabúð- um, hjá umboðsmønnum »Vardan«s og aðrastaðni fyri kr. 2,75. SUN Køkkenassistent EINN søges til 15. Januar næste Aar. Løn 50 Kroner pr. Maaned, Dr. Alexandrines Hospital. Tandlæge Kaaber træffes atter fra Begynd. af Januar. Paturssons Forespørgsel i Landstinget. Forslag fra Erhvervskommissionen. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat"). København, 30.—11.—29, alurssons Forespørgsel om det færøske Fæstegods paa Stats- regnskabet behandledes i Fredags "atursson Stal Ejer af det færøske Fæste- i Landstinget. paa- stod at den danske ikke gods. Finansminister Bramsnæs udtalte foretages noget lignende som i 1912 til 13 — da opførtes paa Statsregnskabet at dersom der nu skulde Fæstegodset burde der forhandles med Fær- øernes Lagting. Ministeren gjorde opmærksom paa, at der var adskilligt al overveje, naar Talen nu drejede sig om Fæstegodsets Fremtid. Regeringen vilde bered- villigt overveje de forskellige Synspunkter, der maatte frem- komme. Effersøe gik skarpt imod Patursson; der var — sagde han — selvfølgelig kun Tale om det rene og skære Fæstegods, og den danske Rigs- fulde Ret til Stats- det færøske Lagting dag var i sin opføre Fæstegodset paa regnskabet; havde intet at beklage sig over. atursson replicerede og bemær- kede at Effersøe ikke havde noget Mandat til at tale paa Færøernes Vegne. Statsministeriets Erhvervs- kommission har afgivet Be- tænkning om Fiskeriet. Der foreslaas 3 Fiskerikonsulenter En i England, en i Tyskland og en paa Færøerne. Endvidere foreslaas Kontrol med Export- fisk og Oprettelse af Kredit-In- stituter med Statsstøtte,