týsdagur 3. desember 1929síða 3

Juletræer! Bekendtgørelse. Alle Størrelser ankommer med „Dronning Alexandrine". Bestillinger modtages! Bestillinger fra Bygderne bedes indsendt i god Tid. Trond Hansen. Tlf. 146. Tilbud pan 20 Gæs udbedes. Dr. Alexandrines Hospital. Føroya skipara- og navigatørfelag heldur aðalfund leygardagin 7. december kl. 9 s. p. í Tórshavn. Dagsskrá: Í. Val av manni til nevnd, ið gera skal uppskot til lívs- trygging fiskimanna. w Lonviðurskiftini. Ymist. SÍ Nevndin. Bekendtgørelse. Justitsministeriet under 21. ds. har godkendt, at $ I i Hav- nereglement for Thorshavn af 28. April 1905 affattes saaledes: »Til Havnen ved Thorshavn bliver at regne Farvandet in- denfor en Linie mellem Syd- pynten af Vidarnes og Ind- sejlingsfyret Dækmolens Hoved,« paa og at Reglementets $ 2 udgaar, bekendtgøres herved. Thorshavn Byraad. rådgerdarfundur. november kl. 20% fundur í Havnar- sendismenn frá sjóvinnufelogu- i. Hósdagin 28. var settur klubba, har ollum trimum num vóru komnir um saman til at samráðast kontraktina fyri 1930. Fiskimannafelagið setti fram krav um eilt hægri procenttal enn 33!/; av veiduni til fiski- menninar. Reidarafelagid segði seg ikki kunna fremja tílíkt krav vegna tær stóru útreiðslur, høvdu haft til bøtingar fiski- reidarar av skipaflotanum, so at menn eisini høvdu fingið betri vónir til størri veiðu, t. d. størri skip og motorar. Skipara- felagið setti fram krav um hægri løn til bestumenninar. Reiðarafelagið mældi skipara- felagnum at javna innanfelags millum skiparar og bestumenn. Frá fiskimannafelagnum var tí- næst spurgt, um ikki reiðarar kundu hugsa sær at skera niður onnur úlgjold, so at fiskimenn- inir kundu fáa størri part. Nú setti skiparafelagið fram spurn- ing til reiðarafelagsins um, at reidarar' vildu leggja 2% av veiðuni til bestamannin av sín- um parti. Hesum bar reiðara- felagið undan. Vegna hetta síðsta krav gjørd- ist sjálvsagt vónin fyri at vaksa um fiskimannapartin ringari. harav Soleiðis kom stiggjur í ráð- gerðina. Fiskimannafelagið setti nú fram fylgjandi skrivliga uppskot: »Fiskimenninir fáa 36%, av bruttoveiðuni og '/» miðalpartur til bestamannin gongur út av kontraktini (millum reiðarar og fiskimenn). Tað, at skiparin fær lippurnar, gongur eisini út av Kommune til Folketing og Lag- ting for Aaret 1930 vil henligge til almindeligt Eftersyn paa By- raadskontoret fra den 1. til den December d. A., begge Dage inel., fra Kl. 9—2 og fra 4—7, Indsigelse mod Valglisternes Gyldighed maa indgives skrift- ligt til Byraadet inden den 15. December d. A. De Indsigelser, som maatte blive gjort mod Valglisterne, vil blive paakendt af Byraadet ved et Mode, der afholdes í Byraads- salen den 27. December d. A, Aften Kl. 8, til hvilket Møde saavel de Personer, der har fremført Anker, som de, mod hvem Indsigelse er gjort, vil blive tilsagt. Thorshavn Byraad, den 22. November 1929, kontraktini. Kokkurin skal aldri fiska, men einans røkja sítt kokkastarv.“ Hettar er soleiðis at fata, at reiðarin eigur lippurnar og ger við tær, hvat hann vil, og at reiðarin í allar mátar lønar skipara og bestamanni uttanfyri kontraktina millum fiskimenn og reiðarar. Vegna tess, at hvorki reiðara- felagið ella skiparafelagið sogdu seg hava mandat til at sam- tykkja endaliga kontrakt; men at teir fyrst måttu samráðast við sínar felagsmenn, var fundur slitin. Næsti settur at apcember. rúðgerðarfundur var verða mánadagin 9. Ur Føroyum. Tórshavn. „Aprilsnarrene“. Í >Sjónleikarhúsinum“ opfor- tes i Søndags for fuldt Hus »Aprilsnarrene« af J. L. Hei- berg. Denne Vaudevilles Opfø- relse paa vor hjemlige Scene i Slutningen af 1929 virkede som et Pust fra svunden Tid, især da Udførelsen, efter vore For- hold, klappede ganske godt. Dette muntre og underholdende 2 Akts Stykke opføres atter ; Aften, og de, der ikke naaede a faa købt Billetter til Se bør sikre sige sig Adgang i Aften. Havnemester. Sejlmager H. J. Michelsen, Thorshavn, er fra December ansat som Havnemester ved Thorshavn Havn. Sandoy. Missjavnar jólagávur. Í teim seinastu bloðunum, ið út eru komin, hevur verið heitt á meg og fleiri aðrar Foroyingar í tveimum lýsingum, ið vóru sera ójavnar í boðum. Onnur lýsingin var fra Landsnevndini og hin frá Føroya vanlukku- trygging. Lundsneyndin heitur á Foroyingar um at søkja studn- ing til jarðabrúk innan jól, og vanlukkutryggingin boðar frá, at hin fåtæki Førovingurin skal pantast til jólar. Munnu ikki fleiri vid mær halda, at hetta eru tvær ógviliga missjavnar jólagávur, og hin frá tryggingini er ikki vekur, minni enn so, ið hon bjóðar teim Før- oyingum, ið ikki hava sæð sær fori fyri at avsæð tann pening, ið rindast skuldi í tryggingar- gjald, tí sum statt er: hvar skal peningurin takast frá? Einki vinnist, hvorki av sjógv ella landi, men um so var, hevði verið líka vítt sum sítt, tí pen- ingur fæst íkki fyri tað, um farið verður í krambúðina við tí. Hevur tú ikki vorur fyri tað, tú letur, fært tú einki, ti keypmaðurin sigur seg ikki hava pening at galda við. Hvat skal so hin fåtæki mað- urin hava til at galda skatt og tryggingargjald og sjúkrakassa- gjald við? Krambavørur verða víst ikki tiknar, men hvat er so at gera? Nú lýsur vanlukku- tryggingin sína ætlan, nú skal pantast og tað til jólar. Tá tit ikki hava pening um hendi, so so PR taka vit okkurt annað, klæðir, bånyttir, ja song og seingjar- klædir sleppa neyvan undan, jå hetta eru jól í orðsins syndar- ligasta týdningi. Soleiðis er vorið, orkar tå ikki at belala, so skalt tú gerð- ast húsvillur og líða spott og há fyri alt títt stríð og strev, soleiðis er moralurin í tí núver- andi samfelagsskipanini, tí mega longu nú takast álvarslig tok fyri at fáa betur lag og skil í, so ikki hann, ið minst er mentur, skal líða mest. Javnaðarmaður. Staten og Monopolerne. Af cand. polit. Knud Korst. IT. Hvis de europæiske Stater drevet af Nødvendigheden virkelig skulde skride ti! et Forbud mod Kartelafta- ler | det hele taget, kunde dette næp- pe undgaa at berøre ogsaa de inter- nationale Karteller, idet disse sædvan- lig er bygget op paa de nationale Karteller, Men vilde dette ikke økonomiske være til stor Skade for den Tilmnærmelse mellem de europæiske Lande, som har været under Udvik- ling í de senere Aar? Denne Form for Samarbejde mel- lem de europæiske Nationer, altsaa de internationale industrielle Aftaler, anses jo af mange for at være den eneste anvendelige i Øjeblikket; og at et økonomisk Samarbejde mellem de europæiske Nationer er tvingende nødvendigt, hvis disse skal kunne hævde sig i Verdenshandelen, er vist- nok udenfor Diskussion. Sagen er jo, at de moderne rationelle Produktions- metoder (vidtgaaende Arbejdsdeling, Seriefabrikation osv.) kræver et me- get stort indenlandsk Marked som Ba- sis. Et saadant Marked har de ameri- kanske Industrier, medens Europa som bekendt er opdelt i en Mængde Landomraader, der hver for sig hæ- ger over sine nationale, industrielle Interesser. Teoretisk skulde det da ligge lige for at tilvejebringe en vis Toldunion mellem saa mange europæiske Lande indenfor hvis Grænser den industrielle Udvikling da kunde faa større Raaderum. Men denne Teo- ri betragtes som bekendt í Praksis med den yderste Skepsis, og hidtil er ikke meget, der tyder at en saadan Teori skulde kunne som muligt, der jo heller paa, virkeliggeres. I et Memorandum til Folkeforbun- det, udarbejdet under Titlen »Meto- der til en økonomisk Tilnærmelse«, i Anledning af den økonomiske Ver- denskonference i Genéve i 1927, ud- paa en Professor Eugen Gross- vikles dette Emne instruktiv Maade af mann fra Ziirioh. Det paapeges, hvor vigtigt for den industrielle Udvikling det er, at der tilvejebringes et stort europæisk Marked, og at dette egeni- lig burde tilvejebringes ved Gennem- førelse af Frihandelsprincipet; men dette er ikke andet end en skøn Drøm, skriver Grossmann, thi det store Flertal af Menneskene er | Vir- keligheden Protektionister; og i Par- lamentarismens Tidsalder vil det sige, at Frihandel ikke lader sig realisere. Han ser da ingen anden Udvej, end at Producenterne bliver enige om at tilrettelægge Tingene paa bedst mu- lig Maade, og han synes, at haabe, at den nødvendige Arbejdsdeling í Eu- ropa maa blive virkeliggjort ad den- ne Vej. Det er imidlertid tvivlsomt, om disse europæiske Aftaler vil skaf- fe Industrierne den nødvendige Slag- kraft til at vinde frem paa Verdens- markedet. Paa Forhaand vil man tro, at slige Karteller hovedsagelig kun vil medføre en Deling af de forhaan- denværende Markeder, en Begræns- ning af Produktionen, Forhøjelse af Priserne, altsaa en Sikring af Virk- meget | somhedernes Rentabilitet; dette er jo noget helt andet end en Forbe- men redelse til Erobring af Verdensmarke- det. Efter At- taleprincip Løb alt at dømme vil dett sikkert det lange vise sig at væra temmelig goldt. Og nu kommer en af de Folk, der selv staar i Spidsen for den europæl- ske Kartelbevægelse, og fortæller, at denne aldeles ikke hjælper Nationer- ne ud over Vanskelighederne. Jeg sigter her til nogle Udtalelser, som Generaldirektør Heilner for den eu- ropæiske Linoleumskoncern fornylig fremsatte paa en tysk Industrikon- gres (refereret i Dagbladet »Børsen« for d. 9. Okt., hvorefter Udtalelserne her er gengivet). Dr. Heilner udtalte, at det var hans faste Overbevisning, at man kun kun- de standse Europas og Tysklænds Til- bagegang indenfor Verdens Er- hvervsliv ved at skabe ét stort fælles Samhandelsomraade. Man har imid- lertid hidtil betegnet Tilhængere af den europæiske Toldunion som Uto- pister. Det vil tværimod være beret- tiget at betegne de Folk, der drager denne Unionsidé i Tvivl, som Utopi- ster; thi de maa jo nære Tro til, at den Tilstand, som man i Øjeblikket har i Europa, kan vedvare uden af- gsrende Ændringer. Det vi være langt mere berettiget at uævde, at den økonomiske Tilbagegang i Buro- pa i en uoverskuelig Fremtid vil føre Tilin- letgerelsen af den europæiske Kultur. Mi. sociale Omvæltninger og til Europas Erhvervsliv vil kun kunne bringes til at blomstre, hvis Samhan- delen frit og uden Hæmning af nogen Art kan gaa over landegrænserne. af de inter- Saaledes ser altsaa en na'ionale Kartelmænd Tilstand; at det paa Tingenes her er ikke nogen Tale ora, internationale Kartelsystem kan bringe de europæiske Ntaioner ikke af denne Grund vil der da være no- ud af Vanskelighederne. Heller gen Betænkelighed ved at forbyde Kartelaftaler. dant Forbud uden Tværtimod vilde et saa- Tvivl medføre, at Nødvendigheden af handels- og told- politiske Tilnærmelser mellem Lande- ne vikle blive saa meget desto mere indlysende, Forbud Men selvfølgelig vilde et mod Kartelaftaler ingenlunde bringe Monopolerne ud af Verden. Vi véd jo S. A, at kæmpemæssige del- vis monopolistisk Magt trives der som fra Tilstandene i U. hvor Kar- teller Sammenslutninger med hel eller er forbudt, maaske ingen andre Steder. Blot har de altsaa dér en anden Form end i Europa; ninger er i langt højere Grad end de de amerikanske Sammenslut- europæiske egentlige Sammensmelt- ninger, Hvad enten de nu er frem- kommet ved en fuldstændig Sammen- lægning af Virksomhedernes Kapital under fælles Ledelse (altsaa en egent- lig Fusion), eller ved at et Holdings- kompagni eller et lign. Finansselskab har erhvervet Aktiemajoriteterne ide sammenlagte Selskaber, Ved at forbyde Kartelaftaler vilde man í Buropa altsaa opnaa at lede Koncentrationsprocessen i Retning af egentlige Sammensmeltninger (af Dages Kursus for He. mr beg. 2. Decbr. 40 Kr. Ubemidl. Halvd. frit. Skjorter svære, ublegede, realiseres á 200 Øre stor Størrelse 225 Øre Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. Skrivumaskinur seljast uppá sera lagalig av- betalingsvilkor. Maskinurnar roynast hjá manninum M. Merk, Tórshavn. kunnu umbodssølu- siggjast og Telf. 233. Telf. 233. Auktion yvir ymiskar handilsvørur byrjar frá minari forrætning í Kollafirði fríggjadagin tann 13. decbr. kl. 10. Eisini verður torbátur. seldur ein mo- Kristian Geyti. saadanne findes der iøvrigt allerede en Mængde ogsaa i vor Verdensdel). Men en saadan Udvikling er ' Virke- ligheden langt at foretrække for Kar- helt sammensmeltet langt bedre vil kunne indrette denne efter de bed- ste tekniske og organisatoriske Men- stre; Ledelsen kan glat nedlægge de Virksomheder, der er forældede, spe- cialisere Fabrikationen paa de for- skellige Fabriker osv. — Handlinger som de selvstændige Medlemmer af et Kartel sjældent vil blive enige om; hvem vil stemme for at netop hans Fabrik er forældet og der- for skal nedlægges? Birch skriver i sin Bog »Den økonomiske Virksom- hed«, at den storkapitalistiske, tekni- begrundede — Sammenslutning, hvor den vender sig mod Forbruger- ne, ikke er nær saa skadelig eller far- teldannelsen, særlig fordi en Industri kunne ske lig som den blot lavsmæssige Pris- overenskomst, der ikke ændrer Bs- drifternes Antal eller Metoder. Hvis Staten forbyder Karte lerne, maa den følgelig tage Monopoipróbie. Men hvilke Midler har Staten da til om fornødent at tage met op alligevel. Kampen op mod de sammensmeltede Virksomheder; opløse dem formaar den næppe, hvilket Erfaringerne fra U. S. A. saadan Opløsning i noksom viser — og om en det hele taget er ønskelig er et stort Spørgsmaal, Nærmest synes den Tanke at ligge overtage de monopoliserede Erhvervsgrene, Et at Staten simpelthen bør Monopol styres jo Virkeligheden bureaukratisk, vigtige administrative Apparatet ligner Í mange Henseender Statens Apparat; udløser Sta- Trustens Aktiekapital og fasthol- den j sin Forvaltning Forrent- ningsprincipet, skulde Overgangen kun- for lette fra privat til Statstrust synes at ne foregaa næsten Men í selvfølgelig være en afgørende For- andring, idet Formaalet med Driften jo skifter Karakter ment, mindre privatkapitalistisk, selve umærkeligt Publikum. Realiteten vi: — bliver mere al- om Staten næppe vil være helt uin- teresseret i at faa godt med Penge ind i Kassen.