týsdagur 10. desember 1929síða 3

Karl og Anna. Af Kai Hoffmann. Af den tyske Forfatter, Leonhard Frank, er der paa Jespersen og Pio's Forlag udkommet en Fortæs ling, »Karl og Anna«, som ikke bør drukne i Efteraarets Hav af Over- sættelser, Den er saa lille, kun no- get over hundrede Sider, derfor falder den ikke saa let i Øjnene som de store, digre Bøger. Men den er en af disse Bøger, der hur- tigt og aandeløst læst aldrig glem- mes. Den er en Verden i en Nødde- skal, en Afsløring af denne Men- neskeklasse, der betegnes som jæv- ne, almindelige Mennesker — og som viser saa indviklede, naar de almindelige Vilkaar, som de plejer at leve un- der, afløses af usædvanlige For- hold. Her er det Krigen, der rykker en sig at kunne være nok Arbejder, og gennem ham en Ar- bejderkone, ud af den borgerlige, koldsindige Hverdag og over i et Plan, hvor det at leve er Lidenskab, Salighed, hvor de genfinder ikke som det, de til daglig Drøm, sig selv, synes at være, men som de skønne og forunderlige Mennesker, de in- derst er. Langt ude i Ruslands Øst gaar to Krigsfanger, Richard og Karl, to Mekanikere, Dag ud og Dag ind om hinanden, der er kun den øde Sten- pe og dem, i fire Aar har de været borte fra Hjemmet. Richard, der er gift, har i Længsel efter sin Kone, af Trang til at meddele sig, fortalt Karl om hende, alt har han efterhaanden fortalt om hende, de mindste Ting, de mest intime Ting. Og i Ensomheden er Karl gaaet og har forelsket sig i denne Kvinde, som han aldrig har set, men som han dog kender han altid som han føler, han ind og ud, som han synes, har kendt — trods alt kender og forstaar bedre, Har han til hende end Ægtemanden gør det. da ikke ogsaa større Re - end denne tunge og urokkelige Richard? De to kommer fra hinanden Karl beslutter at flygte for at træffe Anna. Efter en fuld Vagabondering naar han hjem langvarig og fare- til den By, den Gade, den Forstads- kaserne, hvor Anna bor. Han lig- er Richard saa meget, at han med nogenlunde Sandsynlighed kan ud- give sig for ham, og han gør det uden Tøven, han ved jo alt om de to's Samliv i denne Stue. Anna, der for fire Aar siden har faaet Me:- delelse om, at Manden er død, og nu pludselig genser ham, den sam- me og dog en anden, tør ikke af- vise ham, men tro paa ham kan hun alligevel ikke. Hvad Karl her gør, er jo en Slyn- gelstreg — efter almindelig, men- neskelig Moral. Men Karl er ingen Siyngel, og han føler sig heiler ikke som en saadan. De mange Aars Li. delser og Savn har oprevet hans Sind, bragt ham over eller udenfor Loven. Han er nu Manden, der vo- ver det store, det farlige Spil, han føler Lykkens Guldterning i sin Haand, Og han vinder Spillet, han vin- der! Thi Anna, der skønt hun har troet Richard død, ikke har knyttet sig til nogen anden Mand, bliver betaget af denne underlige Freni- mede, der kender alt i hendes Liv. Hun hengiver sig til ham. Hvem han er, tør hun ikke tænke over. Efter fire Aars Enkestand fortsæt- ter hun det afbrudte Samliv med en Richard, der er en ømmere, muntrere, hedere Elsker end ham, som hun før har kendt, Tilfældet er unægtelig usædvan- ligt — hvad der i vort sløve Sprog- brug er omtrent det samme som usandsynligt. Men det er Forfatte- rens Kunst, at han — ved smaa Midler — formaar at faa os til at tro paa, at dette usandsynlige kan ske, at det er den egentlige Virke- | lighed, Hvem er denne Anna? En ung Proletarkvinde, en af de Hun drede fra Fabriken. Men hun re: præsenterer noget alment, grund. menneskeligt — hvilket vil sige no- get guddommeligt —: »Hendes jævne, Ansigt kunde have tjent Naturen til Mønster for Kvin- der med Kraft, tighed<. Hun ejer tillige Kvindens forføriske Ynde. Karls klartskuen- de Blik ser »Hvor er Som en fin Dames!« trykker han det Sprog. solide Varme og Oprig Prinsessen i hende, dine Hænder dog smaa! Saaledes ud- paa sit simp.e hendes skjulte Væsen ser og forstaar han. Thi han er i Besiddelse af dette ko- Anna havde aldrig følt sig misforstaaet Men ogsaa hendes Sjæl, stelige, som hedder Fantasi, af Richard, men havde heller aldrig sagt til sig selv: den Mand kender dig helt, Men her sad nu denne Mand og fortalte hende om hendes egen Barndom og Ungdom, saa hun for første Gang i sit Liv saa sin Fortid og sig selv i klar Belys- ning »Hvor er det smukt, det, du dér siger«, sagde hun bevæget. Rundt om i den stor Lejekaserne bor Kvinder, hvis Mænd er ved Fronten. Et Kammer, en Seng er ledig, de trænger til Penge, saa sø- ger de en Logerende, Efter nogen Tids Forløb bliver de to Kærester — saadan gaar det som oftest. En Dag kommer saa Manden hjem paa Nriov, En tager det tragisk, en an- den er overbærend: og forstaar, Mellem de Fattige er Troskab en egen Sag. I dette store Hus, der er som Li- vet selv, en Bolig for Godt og Ondt, i sit propre og stille Spisekøkken gaar Anna omkring, og Karl, der nu har faaet Arbejde, kommer hver Eftermiddag hjem til hende, den fredløse og ensomme har endelig fundet hjem. Men skønt de begge er helt ægte, lever de dog begge í en Drøm — et Bedrag. Og en Dag kommer Katastrofen, Brevet, der meddeler den rigtige Richards An komst. Anna er frugtsommelig Hvad vii der nu ske? Der sker det, som maa ske: dn den jernstærke og tunge Richard med sin »Urskov af Haar« er kom- herlige »Naa, met ind i sit hyggelige, Spisekøkken og hår sagt sit: Anna, min gamle Anna!« — andre Udtryk for overstrømmende Glæde var nu ikke ham beskaaret — saa forstaar han langsomt, langsomt alt, Alt, Dræbe Karl? Ingen Nytte til, ingen Nytte til, Annas forfærdelige Angst er borte nu — forvandlet til Medliden- hed. Men give efter for sin Medli- denhed? Aldrig! »Thi intet, intet i Verden er saa grusomt som Kær- ligheden«. Og fulgt af Beboernes Tilraab og Skældsord gaar Karl og Anna ned ad Trapperne og ud Gaarden, ud i Mørket, under de kolde Stjerner, »De talte ikke, de tænkte ikke. De gik midt i ei. uud- grundelig Hemmelighed, og kun Døden kunde skille deme Richard med hans umaadelige Glæde og hans umaadelige Skuf- felse kan man deg ikke glemme for de andre to's Lykke Sidder han dér stadig ved Bordet, sammensun- ken og holdningsløs, forvildet og smudsig? Annas Veninde, den muntre og følsomme Marie, blev io tilbage i Huset. Maaske, bentlig blev hun den, der frelste Richard fra Fortvivlelsen í Korthed refø denne sælsomme »Hverdagshistorie«. Naar Kunstan menneskelige, er forhaa- Saaledes som her reret lyder mødes med det det, som Sol bryder gennem Skyer- ne, vi begriber med et, at »Tusind og én Nat«s Eventyr kan vi opleve i et Spisekøkken, og at denne Me- kaniker og denne Pige fra Pap- æskefabriken — Karl og Anna — jo i Virkeligheden er Adam og Eva Jack Londons Hustru Fru London. opholder sig for Tiden i Kø- beehavn og fører Forhandlinger med sin derværeode Forlægger. FORSKELLIGT Livsbanen. De sad og talte fornuftigt men. Saa sagde den ene: — Min ældste Søn er nu saa stor, at jeg maa tænke paa hans Frem- tid. Ad hvilken Livsbane tror Du, han kommer hurtigst frem? — Som Lokomotivfører? — Aa, dit Vrøvl! Jeg mener na- turligvis hvilken Livsstilling, der byder ham de bedste Udsigter? — Taarnvægteren! — Skulde vi nu ikke være alvor- lige? Inden for hvilken Branche mener Du, man hutigst kan naa en høj Stilling? — Som Murer! — Du er utaalelig. Forstaar Du ikke, at jeg vil have, Drengen saa hurtigt som muligt selv skal kunne sam- erhverve det daglige Brød? — Saa sæt ham i Bagerlære? Etterladenhed. Hr. Petersen er slem til at skælde og smælde, naar han er hjemme. Han indrømmer det selv, men undskylder sig med, at han ikke paa nogen Maa- de kan faa sin Kone til at gøre, hvad han ønsker. Forleden bad han hende om at sende hans Støvler til Skoma- geren for at faa dem forsaalet. Da han kom hjem til Middag, spurgte han: — Du har vel sendt mine ti Skomageren? — Nej, kære Ven, sagtmodig, jeg . Var det ikke det jeg raabte han hidsig. — Men kære du, jeg har virkelig tænkt paa det, men .... — Tak, jeg kender det. Du har tænkt paa det, det skal fedt hjælpe. Gør mig den Tjeneste at pakke Støv- lerne ind i en Avis, saa skal jeg selv bringe dem til Skomageren. —Det skal jeg saa gerne gøre, men var det saa ikke bedre, du tog dem af først. Du har jo gaaet med dem hale Dagen! Støvler sagde Fruen tænkte, En Mand indfandt sig forleden i Fængslet i Swansea, hvor han præ- senterede sig som den offentlige Bød- del, Han pakkede sine Reb og Haand- jern ud og erklærede, at han nu var klar til at begynde Dagens Arbejde, Fængselsmyndighederne følte sig en Smule desorienterede, da man ikke havde haft Bud efter nogen Bøddel, og en Læge blev tilkaldt. Nu sidder den blodtørstige Mand i Gummicelle, o I Hamburg er en Kreds af Kunst- venner traadt sammen og har købt et Sceneskib, der efter amerikansk Møn- ster skal indrettes til Teater og give Forestillinger i europæiske Havne. Skibet er en firemastet Skonnert, der er 80 Meter lang, og den ombygges nu indvendig til en Kammerscene, der skal kunne rumme 500 Tilskuere, Allerede til Foraaret løber Scene- skibet ud paa sin første Rejse, der skal afsluttes i Amerika. o I U. 8. A. har Lægerne erklæret de høje Hæle paa Dameskoene en for- bitret Krig, idet de ødelægger Damer- nes Ben. De har konstateret, at de høje Hæle ødelægger Damernes Læg- muskler ,og at selve Benenes Form og Stilling ændres or absolut ikke til de- res Fordel, — løvrigt erklærer Læ gerne i deres Kampagne, at Amerika- nerinderne bliver mindre og mindre, hvilket skyldes, at de gaar for lidt og kører for meget i Automobil, uttan at spillast, Ut virki eftir Ottesens-fiski. Fínasti blokkum, 30- 35 kr. me 6-9 - - 1—4 - 22 - - undir 1 - 18 - - Hýsa yvir I - 31 - - Tunga Reyðspetta verður eftirgjalding. Brosma, longa, aðinum. Agn-sild, fl Trytur tykkum døgurdamat, krystalísur fæst knasaður. ÍSVIRKI gevur fyri fyrst hesar prísir fyri fiskakroppin (kontant): Torskur yvir 6 kg 30 ovr. kg, Fyri fyrst verdur avreitt vid høvdinum. Kalvin hevur ein meðalprís uppá 60 oyr. kg vid høvdinum Gevur Isvirki yvirskot vid roknskaparårsins enda, skota, takast og verða goldin so skjótt tey eru seld á markn- Prísurin kemur so at falla eftir marknaðinum. hogguslokkur, og selist til eina og hverja tíð. ll) ÍSVIR KI <—Klllr F sn ÍSVIRKI Á TVØROYRI #2 hevur altíð ferskan fisk at selja. og var hann nydripin, kann sendast kring allar Førovar Fiskurin smakkar eins vendi tykkum til Ís- fyri 25—30 kr. tonsið í MOOR . €. 25 oyr. kg vid høvdinum 20. - - - 18 - - - 15 - - - 26 - - - HINA - JJ - - - sandflundra 0. o. fiskasløg goggur (kúðingur) keypist MEIN Thorshavn Havn. Opmærksomheden henledes herved paa, at ethvert Fartoj fra Bygderne, vel ved Ankomst som Afgang, paa Havnekontoret. der ankommer til Thorshavn, for at erlægge de maa anløbe Kajen, saa- fastsatte Havnemesteren. Skrivumaskinur seljast lagalig av- betalingsvilkor. Maskinurnar og roynast hjá manninum M. Merk, Tórshavn. uppá sera kunnu umbodssølu- siggjast Telf. 233. Telf. 233. Jolatrøini koma vid »Tjaldrinum«. — G60 og bílig. N. A. Eidesgaard. Til Leje. Til absolut sunde og ædruelige Mennesker udlejes 2 eller 3 Væ- relser med egen Opgang. Even- tuelt Køkken. Frelsens Hær. Husholdningsskolen. 3 Maaneders Kursus begynder Januar. Tilbud pan 20 Gæs udbedes. Dr. Alexandrines Hospital. Havnar arbeiðmannafelag heldur aðalfund í felagshúsinum decembir í ár leygardagin 14. kl. 8 8. þp. Dagsskrá: 1) Formaðurin greiðir frá fel- agsstarvinum. 2) Stjórnarval. 3) Nevndarval (Húsanevndin). 4) Uppskot til nyggja log. 5) Arbeiði umborð á farma- skipi. 6) Uppskot um neystið. Nevndin. Køkkenassistent søges til 15. Januar næste Aar. Maaned. Dr. Alexandrines Hospital. Løn 50 Kroner pr. Auktion yvir ymiskar handilsvørur byrjar frå minari Kollafirði fríggjadagin decbr. kl. 10. Eisini verður torbátur. forrætning í tann 13. 1 ; seldur ein mo- Kristian Gey'i Juletræer! Alle Størrelser ankemne med „Dronning Alexandrine", Bestillinger modtages! Bestillinger fra Bygderne bedes indsendt i god Tid. Trond Hansen. Tlf. 146. Skjorter svære, ublegede, 200 Øre stor Størrelse 225 Øre realiseres å Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. Tandlæge Kaaber træffes atter fra Begynd. af Januar. Afgifter rs