týsdagur 10. desember 1929síða 2

— 2 nn |-vedhjælpaf ATA. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Munire Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre, Pilmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. i. v. s. vid at ganga samvirkis- leiðina, oll framleiðsla, keypslu og solu í hendir fiskimanna, av fiskimadurin keypur ikki steingjast fyri privatum handli; ollum ti og selur. Sjálvsagt skal 0 » men fiskimenninir skulu vera egnir keypslu- og sølumenn. At vit eru undir donskum valdi, fola vit ikki so nógv til, men at vit eru bundnir til kapitalin, fola vit sum ein tung byrða, ið er ivaleysa tung at bera. Okkara lív er ein framhandandi bardagi fyri at halda okkum uppi, og tess harðari stríðið gerst, tess longur tykjast vit at koma niður; er hettar fylgjan av, at vit ikki heysta ágóðan av okkara strevi, má tað kennast dupult so yo og sáran, tå tað eru vit fiskimenn, ið eru lívsagrin í lí foroyska samfundinum, tann stuðul, hvarå Foroyalands framtíð skal byggjast. Við sjálvir at bróta okkum slóðir kemst burtur úr óforinum, lítið, royna, tå vit fiskimenn ikki eru tað hjálpir hvat aðrir við sjálvir; at líta alt upp í aðrar hendur, er eins tað sama og sjálvir at vera við til at und- irskriva okkara egna deyðsdóm. Kann vera, at tað er ein eydna fyri okkum, at vit eru eitt sindur aftaná oðrum tjóðum, tá vit harav kunnu læra av ødrum og noyðast tí ikki at fara skeivir, skeivir, og við har aðrir fóru at ganga samvirkisleiðina, ganga vit ikki skeivir, tað hava royndir í útheiminum prógva. Gjøgnum samskipan fiski- manna kunnu vit sjálvir bróta slóð fyri at okkum ganga tað nýggju leiðina, ið forir úr træla- korum til fríðmannakor, soleiðis kunnu vit sjálvir smíða okkara mátt lagnu við at líta á egna og mes, og við al nýta tey exr'r, skaparahondin hevur lagt Í mannabarni. Hendan leið, samvirkisleidin, hevur so Omet- aliga nógv at tyda fyri okkum í okkara frælsisbardaga fyri hús og heim, framtíð og eydnu. ”» Streymur. — — EÐ eee „Leytingsflaggið“. Í einum blað, »Tingakrossur«, ikki til undir fyri hvonn dag kann vissar sigast — lí høvd- inum er tad dagssett 27. nov. og nr. 46, á 2. síðu 20. nov. 3) nr. 45, á 3. síðu 6. sept. nr. 43, so lað er ikki reiðuliga greitt at halda skil á men í hesum blað, við arum og ollum hesum ymisku ollum hesum numm- dagssetingum hevur ein, ið nevnir seg »forvilin«, sett fram hesar spurningar um Løglings- flaggið: a 1) Hvor tingsflagginum og tað skal vindast á stong? 2) Hví hevur Feroya Løg- , »splitt- ræður yvir Log- sigur, nær I ting danskt rikisflag; flagga? 3) Er tað loyviligt at nýta splittflagg til privat brúk? Men »Krossinum« trytur svar, og blaðstjórnin lovar at leggja hovdið í blot, so hann kann gerast klókari til næsta blað. Næsta blad er komið, men »Krossurin« er einki klókari, so hinum forvitna væntar svar uppá teir framsettu spurningar. (Kanska tað er >Krossurinc sjálvur, ið spyr, og kann, um so er, lað vera mangt ymist, ið voldir, at tað gongst so drúgvt við svarinum). Men tåid hesir spurningar — óvist av hvorjum grundum - eru framkomnir í alment blað, hava vil tó bæði ein og annar at vita, hvussu tilstendur við Løgtingsflagginum og hvor ið vindur tað á stong“ o. s. fr. Tessvegna hava vit heitt á formann Løgtingsins, harra Edw. hesar Mitens, og fregnast um trýggjar »Krossa«-spurningar, og Loglingsformaðurin svarar so- leiðis: Mil fyrsta spurningin: táið tað er formaðurin Logtingið, saman og annans (Landsnevndin), ræður fyri Løg- tingsflagginum og lad er ein avtala við amfsskrivstovuna, at teir »vinda flaggið á stong« »officiellar« dagar. Til annan spurningin: — Løgtingshåsid hevur danskt ríkisflagg, »splittflagg«, tí Før- oyar eru ein partur av tí danska ríkinum, og Løgtingshåsid er ein officiellur bygningur, ið um- framt at vera tinghøll Føroyinga eisini er rættarhøll, og ti Løg- tingið hevur frå gamlari tíð haft slíkt flagg, og ikki samtykt á Til triðja spurningin: Hin 22. novembir í ár, tåid hjúnini Evensen hovdu silvurbrúðleyp, lat eg undir egnari = ábyrgd Legtingshúsið flagga, tí harri Jens Evensen, ið er hálendskur konsul, hevur, gg, anmað er å Logtingið. j eftir minari hugsan, gjørt eitt so dygdargott arbeiði fyri by og bygd, at hóskandi var, at Løg- tingshúsið eisini flaggaði. So vítt Eftir hesum, so er tað í royndum Løgtingsformadurin. Løgtingsformadurin, ið ábyrgd- ina hevur viðvíkjandi Løgtings- flagginum, og er sjálvandi fyrsta lið, id farast skal um, táið flag =. ID søgur standa av Løgtingsstongini. Offentligt Erhvervsomraade. Det er overordentlig vanskeligt at danne sig et Overblik over, hvordan Tilstanden i Øjeblikket er paa den store Front Plutokratiet og Demokratiet, mellem de faa rige og mægtige paa den ene Side og de man- melijem ge smaa og fattige paa den anden Si- de. Det er jo ikke en Front i ren mi- litær Forstand; den lader sig ikke af- mærke paa et Kort med smaa Flag paa Knappenaale, der kan flyttes ef- terhaanden som Kampen bølger frem og tilbage, Kampfronten i Økonomiens Verden lader sig ikke saadan aftegne, og dog er det særdeles mænkbart for enhver, sker Ændringer i Magtstil- mærker vi for Tiden naar der lingen. F. Eks alle tydeligt, at Kul-Kapitalen her i Landet har koncentreret sig og der- ved skudt sin Magtposition betyde- et godt Stykke ind i vore Tilfældet med Petroleum og Benzin; en anden Mælken holde for, atter en anden Gang Byggematerialer osv. ikke umiddelbart paa deres Lønnin- ligt frem — Budgetter. Det samme er Gang maa Arbejderne mærker maaske altid ger, naar Pengemagten rykker sin Position frem, thi i Tider, hvor Fore- tagendernes Profit stiger, sker der sjælden! ligefrem Lønnedsættelser, men der sker det, at Arbejderens An- del i Proluktionsudbyttet bliver for- holdsvis dette mer ganske Nutidens Ar- mindre, og forekom- naturilgt bejder at være en Urimelighed. Des- uden beklippes hans Løn i saadanne »opgasende« Tider som Regel indi- rekte gennem stigende Priser. Han er derfor interesseret i, at der skabes andre Virksomhedsformer i Stedet for de rent privatkapitalistiske. For at tvinge den plutokratiske Front tilbage har Forbrugere og Ar- bejdere vor Tid skabt forskellige Organisationer: Brugsforeninger, Fag- foreninger, den demokratiske Stat og den demokratiske Kommune. Spørgs- maalet er nu, om den plutokratiske Faktor helt igennem har taget Offen- siven, med andre Ord om Pengemag- ten i Europ: paa Vej til at beher- ske os alle temmelig enevældigt, saa- ledes som det aabenbart er Tilfældet iU SA Der kan i Tvivl om, at Pengemagten paa mange hvert Fald ikke være Omraader har skudt sin Stilling be- tydeligt frem, og sammenligner man Tilstandene Almindelighed nu med Tilstandene for en halv Snes Aar si« den, faar man let det Indtryk, at den- ne Magt har vundet frem næsten over det heie. Under Krigen var som be- kendt hele Erhvervslivet underkastet offentlig Kontrol og Regulering, og mange havde troet, at der af denne Krigssocialisme kunde udvikle sig et System af reguleret og kontrolleret Fredsøkonomi, ja, adskillige nærede endogsaa den Anskuelse, at den pri- vate Kapiltal aldeles ikke vilde være Stand til at gennemføre den Gen- rejsning af Erhvervslivet, som var saa stærkt Ødelæggelser. paakrævet efter Krigens Imidlertid — hvis man 1 Tyskland forgæves spejder ofter en Plan m. H. t. Udvidelsen af det Offentliges Er- hvervsomraade, saa maa man endnu mere forgæves spejde efter en saa- dan Plan her i Landet; man kan ikke tale om nogen systematisk Fremryk- ning fra det Offentliges Side med det Formaal at sikre Publikum paa alle de Punkter, hvor det for Alvor er udsat for Fremstød fra Kapitalens Side. Paa visse Punkter er dá í Of- fentlige ganske vist saaledes rykket Publikum til Undsætning; Jette gæl- der særlig Københavns Kommunes Boligpolitik. Men meget af det, som det Offentlige har overtaget, er no- get som man i Begivenhedernes Vir- var er blevet hængende paa, som f. Eks, Landmandsbanken; her er Sta- ten altsaa kommet til at overtage en stor Forretningsbank, hvis Kunde. kreds í broget Skare af private Forretnings- folk. Statsbank maa jo dog fremfor alt være at finan- Hovedsagen er en yderst Meningen med en siere egentlige Statsformaal. Nu vil man maaske heraf drage den Konsekvens, at Staten hurtigst muligt ber sælge sine Landmands- Men være, at det bankaktier. Konsekvensen ber selvfølgelig Offentlige i videst mulige Omfang udnytter det- Apparat, først og fremmest som bankmæssig te fortrinlige finansielle allerede (Baner, Forbindelse til sine mange eksisterende Poretagender Post osv. osv.); men dernæst er det af Vigtighed at besidde et saa stort finansielt Hjælpemiddel som en Stor- bank er, naar der bliver Tale om at tage sandanne ny offentlige Opgaver op, som dog i det lange Løb bliver uundgaaelige. Skal f. Eks. det dan- ske Publikum uden videre finde sig i, at Importen af et saa nundværligt Stof som Kul monopoliseres af en privat Koncern? Og dette er dog nu Tilfældet; hvor stor Pr man ven- ter sig af denne Sammenslutning kan man for Tiden aflæse paa ” rslisten; Kulpapirer springer ustandse''r i Vejrei. Dette Spørgsmaal er af "ungt større Vigtigh»l end det sa> wo debatterede Oliespergsmaa!: men og- saa dette kræver icvrigt en Løsning, som det Offentlige ikke kan undgaa at blive Partner i. Priskontrol paa disse Omraader er utvivlsomt en langt mere kompliceret Foranstalt- ning end en Konkurrence fra det Of- fentliges Side, eventuelt en Monopoli- sering under den offentlige 1 and. Et andet store Omraade, hvor (X er Opgaver at løse omend af en noget anden Art — men hvor og- saa et stort finansielt Apparat er for- nødent, er Landets Forsrnirz ed Elektricitet. Størstedelen raf er ganske vist pau offentlige Hunder; men den kommunale Decen':ul! - ring, der hersker her, gør, at hele Apparatet — bortset fra de større Byer og visse tætbebyggede Dele af Landet fungerer paa en antikve- ret og dyr Maade, Nu har Elektrici- tetskommissionen ganske vist fore- slaget Samarbejde mellem de mange lokale Organisationer; men godt bli- ver det næppe, hvis ikke Staten over- tager det hele. Med Nutidens Teknik maa Elektricitetsforsyningen utvivl- somt være en udpræget Statsopgave; i Tyskland gaar denne Virksomhed da ogsaa mere og mere fra Kommu- nernes over paa Rigets Hænder. Hvornaar mon vi her i Landet naar til, at Staten tør røre ved Kommu- nernes Selvstyre paa de Omraader, hvor et saadant virker ganske mid- delalderligt. Tekniken og Trafiken har forlængst gjort Kommunegræn- serne altfor snævre; naar Forvaltnin- gens Rammer paa Trods heraf for- bliver de samme, virker de som utaa- lelige Hindringer for Livets fri Ud- foldelse Et andet Omraade, hvor de sam- me Betragtninger maa anlægges, er Vejvæsenet og Autorutevæsenet, som uden Tvivl burde centraliseres under Jernbanevæsenet eller Postvæsenet, Af det, der Kapitler, vil det fremgaa, at den pri- er anført ! disse to vatkapitalistiske Udvikling i de sene- re Aar vel har været kolossal, og at altsaa den »plutokratiske« Faktor har vundet mægtigt i Betydning; men at den demokratiske Faktor i den sam- fundsøkonomiske Proces dog ogsaa har været i Aktivitet, I nogle Lande (særlig Tyskland og Østrig, foruden naturligvis Rusland) og paa visse Omraader endogsaa i særdeles livlig Aktivitet. Og tillige at det Offentlige kg : Kærkomin jólagáva Ti | | „Ungdómssannbók“ við nógvum jólasálmum. = Ér at fáa í hókabúð- = um, hjá umboðsmønnum = »Vardan«s og aðrastaðni fyri kr. 2,75. Sn TU Sl IF rimeligvis i Fremtiden vil blive tvun- get til at tage endnu flere Opgaver op, til Forsvar for det store Publi- kum mod altfor store Fremstød fra den koncentrerede Kapitals Side. Til felagsmenn og séknarformenn. Hin granskaði og samtykti rokn- skapur felagsins fyri 1928 er nå sendur út til allar sóknarfor- menn felagsins, og eru teir plikt- aðir til at kalla felagsmenninar saman til fundar og leggja fram roknskapin. Eisini hevur hver einstakur felagsmaður rætt til at krevja sær roknskapin fyrilagdan annað- hvort á fundi ella hjá sóknar- formanninum. Á hátt eru fylgisskjølini til skjals hjá felagsskrivaranum; verða ikki útlanl. sama men tey Ur Føroyum. — | | Torshavn. Ålmanakki 1930. H. N. Jacobsens bókahandil í Havn hevur nú sent út hin foroyska álmanakkan fyri 1930. Álmanakkin er eins fjølbroyttur og seinast, vid nógvum hentum upplýsingum um mangt ið tøkt kann vera, bæði á sjógv og landi. Útbúgvin er eisini við nógvum lýsingum. Rich. Long. hann Ritstjóri er Ísvirki. Sum lýsing her í blaðnum synur, so er Ísvirki á Tvorovyri byrjað at keypa fisk og selja ís. Fyrsti fiskurin, ið seldur var til ísverkið, var fingin á Munk- agrunninum. Bálurin, ið avr- eiddi hetta góða fiskaslagið, var úr Porkeri. Íslendskur motorbåtur «Gunnbjørn» á veg heim, kom inn á Havnina hós- dagin táið hann ótlaði veðri. Båturin var bygdur í Sveariki og var 20 tons stérur. Hann skal fara til Ísafjarðar. Umboðsmaðurin. Limur av tí danska ríkisdeg- inum, landstingsmaður J. Pat- ursson er í Føroyum. Hann kom við «Lyru» í fyrradagin. „Sleipner“ kom til Havnar í gjár og legði at bryggjuni. Teir lótu illa at veðrinum á ferðini. „Tjaldrið“ kom ikki til Keypmannahavn fyrr enn í fyrramorgun kl. 8. Vegna óveður var tað fyra samdøgur um ferðina. Havnar býráð. Býráðsfundur verður midvikudagin komandi kl, 8. 8. p.