týsdagur 17. desember 1929síða 1

Á FØROYA SOUIAI DEMOKRAT FRÆLSI Nr. 51. | Bree Tandlæge BREND 3 træffes 11—5. Telf. 114. = ee IR SIR og dets Udvikling, Fiskeri- metoderne og disses Førbedrin- JJ E3 MIN ger, har i de senere Aar været Genstand for en meget ind- Drøftelse, Færøerne og i Danmark gaaende baade paa Lag- tinget har beskæftiget sig en Del hermed, og Færøernes Skipper- og Navigatørforening har laget Initiativet til Dannelsen af en færøsk Fiskerilaanefond i Aktieselskabsform. I Rigsdagen er man ogsaa begyndt at beskæftige sig dette Spørgsmaal: med nationaløkonomiske Fiskerierhvervet. Efter at et særligt Fiskerimini- sterium er oprettet i 1929, har Ministeren for Søfart og Fiskeri, Hr. Stauning, eller en Kommission til at un- nedsat et Udvalg dersøge og fremkomme med Forslag til Fremme af Fiskeri- erhvervet. port Nr. tilstillet os, og en nærmere Om Betænkningen, Rap- I, er med sidste Post tale af den følger her: detænkningen indeholder dels en Række Oplysninger og Be- tragtninger over hele Fiskeri- Erhvervets Stilling, dels en Række Forslag til Fremme af Afsætningen i Ind- og Udland. De foreliggende Oplysninger er bygget paa Sagkyndiges lagt- tagelser og Synspunkter, og For- slagene er udarbejdet i Over- ensstemmelse hermed. Betænkningen er i stilistisk Henseende og Klarhed vidt for- skellig fra mange andre lignende Aktstykker, og hvis vort Blads Pladsforhold tillod det, burde den aftrykkes fra Ord til andet, men vi er nødsaget til at nøjes med et Uddrag af denne Be- tænkning, der under Hensyn til det meget omfattende Materiale, Udvalget har haft at arbejde med, er kommet meget hurtig frem. Det var da ogsaa Forudsæt- ningen, at Udvalget skulde ar- hurtigt som mulig, for at Regeringen kan skride til Handling og overfor Rigsdagen give til Kende, hvad man fra Regeringens Side ønsker fore- taget i hele dette vigtige Spørgs- maal. Udvalget blev nedsat den 1. Juni i Aar. Til Medlemmer af Udvalget blev følgende udpeget: Generalkonsul = Marinus Yde (Formand), Folketingsmand Dr. Freankel, Folketingsmand Niels Frederiksen, F olketingets For- mand II. P. Hansen, Fuldmæg- tig í Handelsministeriet Jesper- sen, Fiskeridirektor Mortensen, Statskonsulent S. Sørensen og Kontorchef i Udenrigsministeriet R. Valentinus, medens Sekretær ! Udenrigsministeriet R. Kamp blev U dvalgets Sekretær. Udval- gel fik som Opgave at under- bejde san Lýsingaprísur fyri petitreglu: 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur 30 oyr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Í þrísinum. søge Mulighederne for forøget Afsætning for det danske Er- hvervsliv som Helhed. Indenfor Udvalget herskede der Enighed om, at Fiskeri-Erhvervet var det, man først burde gan i Gang med, og dette er da sket. Det danske Fiskeris nuværende Stade. Danmark har som bekendt endnu ikke deltaget i det egent- Havfiskeri. Danmark nogen egentlig Traw- lerflaade. Men Hjemmefiskeriet har været í en jævn Udvikling. Fra 1910 til 1928 er bleven lig store ejer ikke Fangst- mængden fordoblet, og under Hensyn hertil har der været en jævn Stigning í Ud- førslen. Ialt omfatter de danske Fiskeres Fartøjsbestand nu 5300 Motorfartøjer mod 4600 i 1910. Hjemmemarkedet for Fisk kan forøges — og Afsætningen til Udlandet gøres langt større. Gennem hele sit Arbejde er Udvalget kommet til den Op- fattelse, at Hjemmemarkedet for Fisk kan forøges, og at der paa det udenlandske Marked kan afsættes langt større Mængder af Fisk og Fiskeprodukter, end der gøres i Øjeblikket. I dette Syn paa Forholdene Forslag til Foran- staltninger, der stilles fra Ud- valgets Side, er der fuldstændig Enighed i Udvalget. Det er Udvalgets absolutte Opfattelse, at Forbruget i Dan- mark af Fisk vil stige, naar man gør Brug af de Hjælpemidler, man raader over, saaledes bedre Oplysning om Betydningen af Varens Behandling, bedre og hurtigere Transport- forhold, bedre og mere effektiv Organisation af Erhvervet, Spredning af Oplysning om Fiskens Næringsværdi etc. Af Fisk konsumeres der i Danmark aarlig 13—14 kg. pr. Individ, hvilket dog er betydeligt ringere end Englands Forbrug, der er paa 20 kg. pr. Individ. og om de rationelle Sild og Makrel. Silden indtager en særlig Stil- ling. Udvalget finder, at der til- trænges visse Centraler for Sil- dens Nedlægning. Man har ogsaa flere Gange forsøgt at grundlægge en Nedsaltningsindustri, Sagen er men strandet af forskellige Imidlertid synes der at være nogen Mulighed for, at den nydannede Organisation, »De samvirkende danske Andels- Fiskesalgsforeninger«, der tæller med 1300 kan naa frem paa Fællesforeningen Brugsforeninger Tiden 4—5000 Tøn- der saltet Sild om Aaret fra Udlandet. Ledelsen af Brugsfor- eningerne er syampatisk stemt overfor Tanken om Oprettelsen af Salterier for Silden. Der er en anden Fiskeart, som forskellige Steder i Udlan- det spiller en stor Rolle i Kon- serveindustrien, og som i Dan- mark forekommer sæsonvis, og det er Makrellen. Her er Tale om en Raavare, som det gælder Aarsager. 30 Lokalforeninger Medlemmer, dette Omraade. af Danmarks indfører for JAVNADUR mål Tirstag hin 17. decembir 1908, om at kunne forædle, saa den opbevares for det Marked, der har Brug for den. I Udlandet konserveres Makrellen, og ned- lagt i Olivenolie fremtræder den som fortrinlig Kvalitet. Der er ingen som helst Grund til at antage, at der ikke skulde kunne gøres det samme, og forskellig anden Fisk vil kunne anvendes Konservesindustrien. For Færeerne vil Forædling af en Fisk, der kaldes Sej, og som í sit Ydre har nogen Lighed med Laks, sikkert kunne faa Betydning. Af denne Fisk frem- stiller forskellige tyske Fabriker et Produkt, som kaldes „See- lachs“, for hvilken der er et voksende Marked. Udsigterne for Afsætningen til Udlandet. Danmark har absolut en god Beliggenhed som Eksportør af Fisk. Der navnlig her paa Afsætningen til Europas to tænkes største Markeder for Fisk og Fiskeprodukter: England og Tyskland. I Aarene 1924—28 har der været en ikke ubetydelig Op- gang i Danmarks Eksport af Fisk til England, og selvom man maa forvente, at Englands egen Fangst vil tiltage, og man formentlig ogsaa maa regne med større Tilførsler bl. a. fra Norge og Kanada, mener det danske Generalkonsulat i don, at der er gode Muligheder Lon- ikke alene for Opretholdelse, men ogsaa for en Udvidelse af den danske Eksport af fersk Fisk til England. Danmark kan naturligvis ogsaa sende Fiske- filets til England. Generalkonsu- latet udtaler, at Fiskerne paa Færøerne faar altfor lidt for deres Fisk. De færøske Fiskere burde slaa ind paa Eksport af fersk Fisk til England. Andre Markeder. Med Hensyn til Stillingen i Tyskland gaar de fra Udvalget foreliggende Oplysninger ud paa, at der skulde være Muligheder for en yderligere Udvidelse af den danske Fiskeeksport til de tyske Markeder, og Danmark synes specielt at have gode Mu- ligheder for sin Kvalitetsvare paa det hamborgske Marked. Da de hamborgske og forment- tyske Fiskeim- portører ikke raader over større Kapital, ér der efter Mening Grund til at overveje, om det i en Overgangstid maatte muligt at yde danske Fiskeeksportorer til de paagæl- dende solide Firmaer misk Støtte í Form af Export- kredit. Dersom lig ogsaa andre Udvalgets være økono- Exporten og Trans- porten kan blive bedre organi- seret, vil der være Mulighed for Afsætning af forskellige Fiske- arter til Holland udover den Export, der nu finder Sted til Holland af danske Aal. Expor- ten til Belgien er i stadig Stigen. Frankrig er ikke noget stærkt fiskespisende Land, nien det franske Fiskerierhverv har de senere Aar udfoldet betydelige Anstrengelser for at faa dette BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skr iv stov uni, mTelf. Forhold Stillingen er den, at det franske Fiskeri trods ændret. alt ikke for Tiden er i Stand til at dække Efterspørgslen, ifølge det danske Gesandtskabs For- mening skulde der derfor synes at være Muligheder for Afsæt ning af dansk Fisk til Frankrig, men Transportspørgsmaalet kan berede Vanskeligheder. Der har fra dansk Side gjort forskellige været Forsøg paa at indarbejde den danske Havfisk paa det svejtsiske Marked. Ge- sandtskabet og Konsulatet i Bern mener, at danske Fiskeexportø- rer bør oprette et fast Varelager med Kølehuse i Svejts. Chekoslovakiets Forbrug af Havfisk er ikke men for Danmarks Vedkommende skulde der kunne oprettes et befydeligt Marked i Chekoslovakiet for dansk Kabliau og Aal samt for Torskefilets. Exporten af danske Torskefilets til Chekoslovakiet synes efter Begyndervan- skeligheder at være godt i Gang. Fra det danske Gesandtskab i Polen er om, at der uden Tvivl vil kunne sælges betydelig større Mængder dansk Fisk paa det polske Mar- ked, end det for Tiden er Til- fældet. Danmark er kun i ringe Grad repræsenteret paa det øst- stort, visse kommet modtaget Indberetning rigske Marked; Muligheder tilstede. I /talien vil man gerne gøre Forsøg paa Ind- førsel af danske Fiskeboller, og Erfaringer fra den aller seneste Tid viser i det hele taget Mu- ligheder for Afsætning af dansk Fiskekonserves til Italien. Efter foreliggende Oplysninger skulde der være Udsigt for et Marked i U.S. A. baade for bestemte Pakninger af danske Fiskefilets og for saltet Makrel. Den norske Statskontrol og Sor- tering har medført, at Makrel fra Norge kan sælges til bety- delig højere Priser end tidligere. Udvalget finder derfor, at en lignende Kontrol og Sortering bør etableres, og at man i Sam- arbejde med de transatlantiske tederier bør tilstræbe et direkte Salg af dansk Makrel paa det amerikanske Marked. Vejen til Opfyldelse af Laane- behøvet. Hvis det skal være muligt at skaffe de fornødne Fartøjer og Redskaber. Som bekendt er der i de senere Aar ydet Laan til ere til Redskaber. Fisk- Men Erhver- vets Laanebehov er langtfra blevet tilfredsstillet gennem de Statslaan, der staar til Raadighed. I 1928 byggedes hos Burmei- ster & Wain Motortrawleren »Victoria« til et fransk Selskab. Det er den største Dieseltrawler, der nogensinde er bygget, og Resultatet af dens Fiskeri har overtruffet langt de største For- ventninger. »Victoria« er den Trawler, der i 1928 har fanget flest Fisk ved Bankerne. Dette Resultat kan — udtales det — kun tilskrives Dieselmaskineriet, som har tilladt »Victoria« at forblive paa Bankerne til Sta- dighed, og »Victoria« har altsaa ikke som Damptrawlere været men der er Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Porto. 143, 3. årg. Jólagæs Fitaðir gásarungar kunna bíleggjast hjá J. Lambaa. Telefon 89. Havn for ndselsbehold- nødsaget til at gaa i at komplettere Bra Men ningen. dette fine regn- skabsmæssige Resultat har ikke kunnet føre til en dansk Ny- bygning paa det danske Værft til Brug for det danske Fiskeri. uagtet fremmede Fiskeriselska- ber i rig Udstrækning har udnyttet Grønland, og til Farvandene omkring trods for at ogsaa Erfaringerne indenfor de tyske Dieselmotorskibenes Havfiskeriselskaber viser Sukces. En mere regelmæssig og rigeligere Adgang til Kapital. Det danske Fiskeri har ikke i samme Grad som Fiskeriet i andre Lande haft direkte Ad- gang til træde i direkte For- bindelse med Pengemarkedet, men efter Udvalgets Mening er det af den største Betydning, at der gives Fiskerierhvervet saa- Muligheder. Udvalget anbefaler derfor ind- danne trængende, at der søges dannet Kreditinstitutioner, gennem hvil- ke Erhvervet kan faa den for dets Trivsel finansielle Støtte. Udvalget foreslaar derfor Opret- telse af en Kreditforening af Ejere af danske Fiskefatøjer og henstiller, at der Fiskeri-Bank. for de af oprettes en Laanegrundluget Foreningen ydede Laan bør være et saadant, at Obligationerne i sig selv kan anses for fuldtud til Støtte for | nes Afsætning til en for Laane tagerne sikrede, men Kasseoblivatione god Kurs mener Udvul- g Garanti bør get, at Statens Hjælp i Form af paakaldes. Laan- tagerne bør hæfte fuldtud for de Laan, men det vil efter Udvalgets Op- personlig dem ydede fattelse næppe være nødvendigt at kræve fuldtud solidarisk An- svar af de indbyrdes uafhængige Laantagere. | For "0 Mill. Kr. Kasseobligationer? Hvor stort et Laanebeløb, der foreløbig vil være Brug for, kan det er at skønne om, ikke siges, da vanskeligt hvilken Fart Udviklingen paa det egentlige Havfiskeriomráade lager, men under Hensyn til Fiskerflaadens nuværende Storrelse kunde de Belob som Statens Ga- efter Ud- fastsættes til ca. Kasseobligationer, Foreningen under ranti skulde valgets Skøn 10 Miil. Kr. udstede, Obligationerne maatte antagelig ndstedes som {'/, eller 5 Procents Obligatio- ner, og saaledes at deres Løbe- tid blev en Del kortere end for sædvanlige Kreditforeningsøbli- gationer under Hensyn til den mere kortvarige Karakter af de ydede Laan. Selvom den her foreslaaede Fiskeri-Kreditforening bliver dannet, trænges der dog efter Udvalgets Mening til en supple-