týsdagur 17. desember 1929síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
= fæ
-
-
+53
+
SERENO
Sg
A US NE
rr
+
FÅ 3
TL.
Á +
«
HM
í
i
i
!
4
i
4
% oo
4 å
BO
|
4 #
BT”
P 0
5 i
5 3
Á
FN,
Í i
Á
i
i
Til hver 2% a 3 Spande Vand
bruges en lille Pakke Persil.
#24
Største Udvalg i Guld-, Sølv-,
Plet- og Tinvarer.
Conrad Juhlert,
Thorshavn.
rende Institution, som kan over-
den løbende Financiering
tage
af den til Fiskeriet knyttede
Industri og Handel og supplere
den Kreditforeningen
udøvede Laanevirksomhed. Fisk-
gennem
eri-Banken vilde bl. a. kunne
faa en naturlig Opgave ved at
det
som i Øjeblikket søges fyldest-
imødekomme Laanebehov,
gjort gennem Statslaan til Fisk-
ernes Laaneforeninger. Udvalget
er fuldstændigt enigt om et Ud-
kast om Oprettelsen af en dansk
Stats-Fiskeri-Bank til efter
Monster, anbe-
forinden et saadant
dels
norsk men man
faler, at del
Forslags Fremsættelse søges ind
ledet Forhandlinger med Hoved-
bankerne herom.
Forslaget om Fiskeri-Konsulenter.
Danmarks Hovedmarkeder for
Fisk og Fiskeprodukter í Ud-
landet er England og Tyskland.
Salget paa de udenlandske Mai
keder kræver imidlertid en
bedre Organisation, og disse
Markeder maa følges med større
det hidtil
Opmærksomhed, end
er sket, saaledes at baade
ere og Eksportører til Stadighed
aktuelle
Markedsmulisheder
fan Rapportel om
Priset og
Dag (il
Kvalitet,
Prisforskydninger fra
Dag, Fordringer fil
Indpakning et
Udvalget
Fiskeriministeriet
foreslaar derfor, at
ansætter to
kyndige og dygtige Mænd som
Fiskeri-Konsulenter i England
og Tyskland, foreløbig saaledes
at de ansættes paa en Prøvetid
af 3 Aar. Fiskeri-Konsulenterne
tænkes at skulle arbejde paa
nogenlunde samme Maade for
Fiskeriet, som Landbrugskonsu
lenterne har arbejdet for Land
bruget
Endvidere anbefaler Udvalget,
i Fiskeriministeriet udsender
en anerkendt, dygtig og fiskeri-
kvndis Mand som Fiskeri-Kon-
sul til Færøerne med den
Opgave it give Vejledninger
vedrørende Organisation, Fangst,
Msætning og Industrialisering af
Fis]
En Organisationschef for
Fisketransporten.
Enhver ved, hvor vigtigt det
er, at en saa letfordærvelig Vare
som Fisk behandles med den
største Omhu, saaledes at Be
handlingen af Fisken fra Fangst-
stedet under Transporten til
ikk«
Udvalget
maa en rejsende
Forbrugeren svigter paa
noget Punkt. mener
derfor, at der
Trafikchef til,
cere og kontrollere, saa Trans-
som kan inspi-
porten af Fisken bliver den
hedst
maalet
mulige. Transportspørgs-
underlægges
bør derfor gg
en særliø Embedsmand inden-
for Statsbanerne.
Et Fiskeriforskningsinstitut.
Paa
Lande Forskningsinstituter.
Fiskeriomraadet har
Ivis
stort
Fiske-
knyttel
der an-
være Tale om et
det
rierhverv og en
der skal
danske
hertil
man
Fremstød for
moderne Industri,
lægges et Forskningsinstitul for
dette Erhverv, som først og
fremmest faar sine Impulser fra
det praktiske Liv, som un
og
løser Problemerne
atter
dersøger og
rationelt og prøver l.øs-
inden de
Udvalg
man, der-
ningerne i Praksis,
afgives til Erhvervet. et
kunde lænke sig, al
som ikke vild:
man oprette
Fiskeri-Forskningsinstitutet for
sig selv,
startede det i Filknyt-
Institut.
Driftsbud-
indenfor ca.
ning til Teknologisk
Forskningsinstitulets
get kunde ligg
50,000 Kr. aarlig,
En frivillig Kontrolordning.
Spørgsmaalet om Kontrol med
Kxportfisk har jo læng
været
meget stærkt drøftet, og Udval-
vel beskæftiget
slærkt med denne Sag.
Tiden
Indførelse af
har ogsaa sig
Udvalget
udtaler, at ikke findes
{
moden (il nogen
tvungen Kontrol med Udførsel
af fersk Fisk Udvalget er del
for enedes om at anbefale Til-
vejebringelsen af et Grundlag
for en frivillig Kontrolordning.
Denne maa gaa ud paa at ind-
føre en bestemt Sorteringsform
for de vigtigste Eksportfisk efter
sædvanemæssig Betegnelse, Stor
relse, samlet Vægt, Stykantal etc.
samt at
etablere en autoriseret
Standardmærkning af Emballa
gen, saaledes at der gennem
denne Mærkning er Garanti for
saavel Artsbetegnelse som sæd-
10
5
vanemæs
7
Sortering. Udvalget
tænker sig en Ordning, under
hvilken de Firmaer, der paa-
tager
5
nes Indhold,
sig Garanti for Pakninger-
skal have Adgang
til at forsyne deres Emballage
Standard-
med el autoriseret
mærke som Udtryk for denne
Garanti, Misligholdelse af de
flere |
indganede Overenskomster bør
medføre Fortabelse af Retten til
at benytte Garantimærket, og
saadan Fortabelse
til Offentlighedens Kundskab,
bør bringes
Fiskeriraad og Fiskerinævn.
Efter at Udvalget nærmere
har udtalt sig for Fiskepropu-
ganda og Reklame, slutter det
m
samlede Udvalg Betænkningen
med et Forslag om Oprettelse
af el
mark og ct
Færøerne, Dette Forslag begrun-
Fiskerirnad for selve Dan-
Fiskerinævn for
des med den rivende Udvikling
af Fiskerierhvervet i andre
Lande, Kl
sammensat
sagkyndigt, alsidigt
kunde i en
det
fremmende
Raad
Overgangstid for danske
virke
Samarbejdet.
Fiskeri paa
Dr. Fraenkel vil have, at Staten
Skal træde til. — Han gaar skarpt
imod det Madsen-Mygdal'ske
Snæversyn.
Et Medlem af Udvalget, den
konservative Dr. Fraenkel, har
i Betænkningen fremsat en sær-
lig Udtalelse. Han er fuldt enig
med de Medlemmer i
øvrige
deres Hovedsynspunkter og til-
slutter
sig
ganske de stillede
Forslag, men han har í sin
Særudtalelse fremsat nogle na-
tionaløkonomiske Betragtninger,
og flere Afsnit af disse er meget
interessante. Han skriver saa-
ledes:
»Naar Udvalget, der bestaar
af Mænd af højst forskellig po-
litisk Opfattelse og højst forskel-
idealer,
ligt modsatte Samfunds-
har kunnet enes om at
samarbejde paa Løsningen af
den stillede Opgave uden Hen-
syn til nævnte Forskel og Mod-
sætning og i Tro paa at kunne
samles om Forslag til Gavn for
Landets Erhvervsliv, beror det
netop efter min Mening paa, al
vi alle
forstaar, at Tidens Øko-
nomi befinder
klart
erkendelig Brydning, der netop
beror paa, at de konkrete For-
sig Í en
hold, hvorpaa den hidtil har
hvilet, er under Omdannelse
paa en saadan Maade, at det
maa medføre omfattende End-
ringer i Samfundsstrukturen og
dermed i Politiken, bl. a. den,
at Statens Funktion i Forhold
til Erhvervslivet maa gaa ud
over den Passivitet, den
Sau-
kaldte liberale Økonomi anviser
den. Denne Erkendelse er
man
jo iøvrigt forlængst naaet til i
Landbrugets Politik!«
Et andet Sted skriver han:
»Den stigende Befolkningstil-
vækst i Forbindelse med de
stigende og mangfoldigere men-
Fornødenheder
kræver en
neskelige
stedse større og
mangfoldigere Produktion. Dette
Problem har Menneskeheden
hidtil kun kunnet løse ved sta-
dig al gaa fra mere extensive
Driftsformer til mere intensive,
men denne Overgang til en nv
alene et
Driflsform er ikke
teknisk og økonomisk Sporgs-
maal, Den virker langt ud over
sine Omraader: sociall og po
litisk. Antager den nye Drifts
form som i England ved Over-
briksdrift Karakter af en teknisk
gangen fra Haandværk til
ov økonomisk Revolution, saa
revolutionerer den ogsaa Sam-
fundet socialt, og stiller dermed
Staten overfor helt nye Opgaverle
Se,
de kendte
det er andre Toner end
Madsen-Mygdal'ske.
Forhaabentlig deler man inden-
for den konservalive Rigsdags-
gruppe de Synspunkler, som Dr.
gældende, í
han
Fraenkel her
Fald næppe
alene blandt sine Partifæller.
Efter all at dømme maa man
gaa ud fra, at det vil lykkes
201
hvert staar
Ministeren for Søfart og Fiskeri,
Hr. Stauning, at vinde Gehør
pan Rigsdagen for de Forslag,
han om kort Tid vil fremsætte,
samledes at disse hurtigst mulig
kan blive ført ud i Livet.
Udstillings-
Erfaringer.
Efter endt Udstilling vil det
tale
tydningen, den'færøske Produkl-
have Inleresse al om Be-
udstilling har har haft for vort
Samfund, og hvad man kan
vente i Fremtiden Samhandel
vedrørende.
Hele
støttet
den danske Presse har
den færøske Udstilling,
ogsaa Radioen har opmuntret
til Besøg. Derfor bringes herved
hjertelig Tak for den støre In-
teresse og Venlighed, man saa-
ledes har vist Færingerne,
De Besøgende var meget inle-
resserede og glade for Udstillin-
anerkendende
gen,
udtalte sig
angaaende de udstillede Gen-
stande og mente Priserne var
tilfredsstillende. Salget var meget
Dan-
Aabnin-
imødeser i
Tilfredshed
gen af færøsk Udsalg i Køben-
godt, og man
mark med
havn.
Haandstrikkede og vævede
Ting vil med Fordel kunne
sælges i Danmark, naar blot
Kvalitet og Udførelse er god.
De gamle færøske Mønstre vakte
stor Opmærksomhed, og saa-
»
danne mønsterstrikkede Varer
kan sælges til gode Priser. Gar-
vede Skind er ogsaa god Salgs-
vare, ligesom ogsaa flere vævede
Stoffer
har
kan afsættes. Derimod
broderede og hæklede
Haandarbejder i udenlandske
Mønstre mindre Salgsinteresse.
Hvorledes vil et Udsalg kunne
forsynes, saa at der til Stadighed
findes Varer, er nu Spørgsmaalet,
og her bliver flere Vanskelighe-
der at overvinde, før man tør se
Fremtiden Øjnene,
Et Arbejde
organiseres,
trygt i om
man sun kan sige.
herhjemme
Driftskapital
man
fremskaffes, hvis
man i det hele taget skal kunne
skaffe frem de nødvendige Varer
til Udsalget. Der
for nogle Tusind
maa afsæltes
Kroner hver
Maaned, hvis Udsalget skal bære
siv, og hvis man ikke
> 5
kan sælge
for nogle Tusinder hver Maaned,
san har hele Salget liden Betyd-
ning for vort Samfund.
Der findes c. 5000 Hjem paa
Færøerne, og kunne
man bør
naa saa langt snart, at der gen-
nemsnillig pr. Hus sælges for
20 Kr. Uldvarer om Aaret eller
100,000 Kr. Alle de
færøske Hjem kan selvsagt ikke
tilsammen
levere Uldvarer til Udsalget,
men om man til at begynde med
kun regner med, at hvert 20de
eller 250 færøske Hjem vil og
kan levere smukke og gode Uld-
det tilstrækkeligt
varer, saa er
for at et saadant Udsalg kan
hære sig, naar man regner med,
al hvert af disse Hjem kan sælge
for 250 Kroner Uldvarer aarlig.
Undervisning i Strikning og
Vævning faas nu paa Højskolen,
Husholdningsskolen og Kom-
muneskolen í Thorshavn, og det
Offentlige vil
Hjemmeindustrien og saadanne
ulvivlsomt støtte
Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt
Bog, 196 Sider, 1,85. — Dr. M. Fadden,
amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs-
lykke, ? Bind, kun 3 Kr. for
begge B. Dejlige Sne, den unge,
dybtsunkne Kvindes Testamente, Op
lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe-
den ved at tjene Penge, 1,25. Sund-
hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00
Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun
I Kr. 25 Øre, Filmens Æventyr, stort
Pragtværk 125 Kunstfotos, kun
3!» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75.
Selves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense.
store
med
Vinduer, Dare og Lister.
Godt og billigt Arbejde.
Bj Hugo Øster's Maskinsnedkeri,
| Til. 216. Thorshavn. TIf 216.
Skoler med aarlige Pengebidrag,
saaledes, at den opvoksende
Slægt faar nem Adgang til disse
Skoler. Andre Steder paa Øerne
vil man ogsaa kunne faa Under-
visning, naar Kommuner og
Lagting støtter. Lærerkræfter
findes heldigvis flere Steder paa
Færøerne.
Paa Udstillingen var ogsaa en
Afdeling for Madvarer, og denne
Afdeling var meget besøgt. Her
udstillet Klipfisk, Saltfisk,
Lipper, Anchovis, Helleflynder
Fiskeboller,
var
fersk og henkogt,
Lomvier ferske, Harer ferske
og henkogte, Lunder henkogte,
Lammekod henkogt, Lammesteg
og stegt Hvalkod. De Besøgende
fik Prøver (serveret) paa de hen-
kogte Ting og Anchovis, ligesom
der ogsaa gaves Prøver med
hjem af Klipfisk.
Et Udsalg færøske Madvarer
i København vil absolut fan stor
Betydning, naar man sælger
direkte til private Hjem, og
mange af dem, der var paa Ud
udtalte Glæde
stillingen, over,
at Færingerne vil aabne saadant
Udsalg, hvor man bl. a. kan
rigtige, gode, færøske
»
fan den
Klipfisk.
Der vil nu blive prøvet, om
man kan organisere et saadant
Arbejde, og dette vil nok lykkes,
fordi Inte-
saavidt jeg kan
tilstede
SC,
baade her og
ressen er g
i Danmark.
1929.
Thorshavn, d. 8. Decbr.
Andreas Ziska.
Tað stendur í botni!
Ráðgerðarfundurin, ið var 9. de-
cember millum reiðara-, skipara-
og fiskimannafelagið, var líka
fátækur uppá úrslit sum hin
fyrri. Sendismenn reiðarafelags-
ins boðaðu frá, at reiðarar ikki
vóru hugaðir til at lata
menninar fáa tær kravdu 36%,
av bruttoveiðuni. Skiparafelagið
beyð reiðarunum },
um 10, sum skiparin fær, til at
fiski-
av teim-
okja um bestamannspartin við,
soleiðis at reiðarar skuldu lata
11/,%/, og bestumenninir fáa 2%,
av brutloveiðuni í alt, meðan
hin hálvi meðalparturin skuldi
falla burtur. Hesum vildi reið-
arafelagið ikki taka ímóti. Fiski-
mannafelagið helt so eisini fast
við sítt krav, 36%, 0. a. Mm.
Tå alt soleiðis tóktist at standa
í bolni, og lað visti seg at vera
nakran
ómoguligt at rógva úr
veg, søgdu sendismenn
mannafelagsins frá, at teir ætl-
aðu at seta fram uppskot til