týsdagur 24. desember 1929síða 1

FRÆLSI 'FOROYA- SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR 20 oyr. á 3 FØROYA SOCIAL -DEMOKRAT ynskir lesarum sínum eini gleðilig jól! Fr KVØLD — jólaaftan — I ljóðar fridarbodskapurin í ollum ættum, og úr ollum ættum. Friðarboðini ljóða í hollum og í småttu. Tey høgu og tey lágu, ley ríku og íey fátæku hoyra aftur friðarboðskapin, hin frið- arboðskapin, ið stendur í sam- ljóðið við hátíðina, ið klokkurnar bera boð um: jólini. So er á hvorjum ári siður, málm- bæði nordarlaga og sunnarlaga, eystarlaga og vestarlaga, síðani fridarbodini fyrstu ferð ljóðaðu fyri seyðamonnum á Betlahems vøllum. Friðarboðini eru hesi: „Friður á jerð“. Boðini í ár eru tey somu óbroyttu, sum ljóða niður oldir. hava gjøgnum „Friður á jorð“ hoðast í kirkjum og í samkomuhúsum. „Friður á jarð“ boðar hitt margfalta málm- klokkuljóðið, ið hoyrist víða um heimin. „Friður á jerð“ svarar menniskjan aftur í ymsum holl- s um og samkomuhúsum, úti o — I stødum, å ymiskum heima, á ymiskum ymsum londum — tungumálum. Friðarboðskap- urin er til oll, og verður tf eis- ini borin til oll, á ymsum háttum og á ymiskum tungumálum. Aftur hesa stund ljóðar við friðarboð- jólaboðunum eisini skapurin. 16 man år 1929 fara at telj- ast millum tey ár — eftir okk- ara tíðarrokning — hvar menn- iskjan hevur virka og arbeitt mest fyri „Friði á jarð“, og teir, ið ganga á odda í hesum mikla arbeiði, hava ikki hvílt í árinum, sum nú rennur at enda igjøgn- um jólini, við starvsendamáli- num: „Friður á jarð“. Úr storri og smærri londum hava álitismenn funnist á fund- um á meginlandinum til at samráðast um og grundleggja ein varandi frið millum heims- ins tjóðir, ein veraldarfrið, sum kann umfata alt og oll, fólk og mun hvert menn- litaði ella hvít — veraldarfridurin skal lond, uttan iskjur eru friðurin, vera fyri oll. Sæl er tann stund, táið jóla- boðini við friðarboðskapinum verða borin um lond, og dyr- mett er hvert ár hvor dagur og tími, ið nýttur verður til at grundleggja ein varðandi verð- aldarfrið, frið ikki bert í boðum og á jólum, men all år, so tað kann kennast, at menniskjan hevur ognað sær tann friðar- boðskap, id ljóðaði fyri eldum síðani við Betlahem: „Friður á Jerð“. Endamálið er ein til oll røkkandi heimsfridur, sum aldri fjarar, og 4. síðu. avsláttur í prísinum. JAVNAÐUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið OPRØR I TOFTHUSET Det er hen mod Morgenstunden i en af Efteraarstidens lange Næt- ter. Den gamle Daglejer, Hans 1 Tofthuset, vender og drejer sig i Sengen, han sover saa daarligt, for det han pines af Gigt og Værk, af gammel Kuld' og overmaade Slid gennem alle hans Livs Dage, Ane, hans gamle Kvinde, der lig- ger í den anden Seng, tænder en lille Praas af en Lampe, saa hun kan se, for det er mørkt endnu. Saa slaar hun Dynen til Side, kravler over Sengestokken eg rokker hen til ham. Skai a hjælpe Dig, bette Fa'r, si- ger hun, retter ved Puderne og stopper til om ham, hun kender saa nøje, hvad der passer ham bedst. A skal vei snart af Sted, siger han. Hun løfter Praasen i Vejret for at se, hvad Klokken er. N-aa, Du kan godt hvile Dig en bette Krum' endnu, Saa lægger de sig og lurer lidt begge to. Hun sover ikke, for det hun skal op og hjælpe ham af Sted, han hel- ler ikke, for det han skal møde paa Arbejde i god Tid, ellers ser Bon- den i Hyldgaard ilde til ham. Og selvfølgelig skal En ogsaa passe Tiden, naar En vil ha'e sin Dagløn, det er der ikke noget at sige til. Især nu der er meget at gøre, — og Vinteren kan falde over os, hvitter det skal være .... ja, saa-, mænd kan 'en saa. Det varer ikke ret længe, inderi Hans letter paa sig. Han maa hel- lere rejse sig, det ta'r Tid med at komme i Tøjet, nu En bliver hen ad Aarene, der er ogsaa et godt Stykke til Hyldgaard, og En bliver skravlere til Gangs, — ja, saamænd gør En saa. Han tripper lidt for at røre de stive Lemmer og forberede sig til Arbejdsdagen. Hun rejser sig og- saa, hun hjælper altid Hans af Sted. Og der er jo dether bette Kaffetaar, han er saa lysten for, inden han lister af. Han skal jo godtnok ha'e Føden paa Gaarden, hvor han arbejder; men nu er han gammel, og lige en bette Taar til AF JOHAN SKJOLDBORG en Knald brunt Sukker, det liver ham op, tøkkes han. Og da var det ogsaa Synd andet, end han skulde ha'e det. De to Gamle dreser lidt omkring og ta'r sig god Tid. Livet har lært dem at fare stille. Endelig kommer han af Sted, og hun slukker den lille Lampe for at spare. Hun sér ham skride hen ad den smalle Jordbalk mellem to Ag- re, — det er Pile Hanses Sti, hvor han trofast har vandret gennem Livets Aar. Hun staar og sér efter ham, hun kan skimte hans Skik- kelse. Han er stummelvorn nu. Hovedet gir et lille Nik, hver Gang Foden møder en lille Knold, Han Stager sig frem med sin Kæp. Aa, ja, bette Fa'r, der var engang, Du sandelig ikke behøvede Kæp! — Men Du er opslidt, Hans, Du er alle dine Dage spændt til den stak- ket Hamle . aa. se, hvor krum han er, — det er Synd for Dig, bette Fa'r, for det, at det er over din Evne nu. Du er jo langt over Halvfjerds .... Ane vender sig til Dagens Ger- ning. Ferst er der Honsene, det er saa rosomt at give dem Æde og frisk Vand í deres Kar, de klukker og pludrer og er saa tilfreds, hun kan ligefrem snakke med dem. Saa bliver Grisen urolig, den vil ikke vente længere. Ja, Gud ske Lov baade for den og Hønsene, det hjælper til Føden og en bette Skil- ling, selv om det er dyrt at købe Foder, Pengene er faa og smaa; men det kan vel nok betale sig, — og saa er det saa rosomt. Naar Ane er færdig med det. skal Sengen redes, der skal fejes, Stuen gøres i Stand, der er altid nok. En Del er der at stoppe og bøde, ogsaa noget at vaske, hun maa ta'e lidt ad Gangen nu om Da- ge, hun har holdt op med at gaa ud, det kan hun ikke mere. Efterhaanden som Solen vinder Magt, dukker Tofthuset frem af Morgenmulmet og ligger tilsidst klar og skøn i Lyset. Ja, det er virkelig et smukt Hus — saa sim- pelt og gammelt det end er, — for: di det er holdt af. Det drager lige- frem Øjet til sig. Det er fint kalket fra Skorstenspiben til Sokkelen. Skorstenen er hvid, Murene gule, Foden sort. Det er velholdt med Maling, grøn er Vinduer og Døre, grøn er Stakittet og den lille Laa- ge, der fører ind til Forhaven. Der er bygget et lille Udskur til Trille- børen, den Dør er ogsaa grønmalet saavel som de smaa Ruder til Bryggers og Grisesti. Der er ikke en Plet paa dette lille Hus, uden at en nænsom Haand jo har rørt den. Det kan ses, at de Folk dér bor, holder af deres Hus. Tofthuset har Navn efter den lille Toft, der hører til; den gaar ud i Pytten,e fælles Lergrave, der er fyldt op af Hans' Fa'r, og er om- kranset af Pil, Baandpil, som Hans bruger til de Kurve, han binder i Vinterens øde Dage. Ane kommer ud til Brønden for at hente Vand i sin Spand. Hun vender sig og sér paa Huset, saa fint det ligger der i Oktobers klare jo Udtrykket for Hans' og hendes fælles Stræben. Nu har de endelig siden Børnere blev store faaet det helt betalt. Og de havde endda Kammer til, et lille Sengkammer, Lys — det er bygget et lille hvor Børnene kan sove, naar d+ som Voksne og gifte kommer hjem Det var da saa sølle, at En saa skulde hen til en af Gaardene for at laane Husly til dem. Hun er glad for, de fik det lille Kammer, der kan ogsaa lægges lidt til Side, ha'e lidt Æb- ler og Hyldeblomster fra Haven og saanter .... Bare Hans kunde bi'- ve fri for at gaa ud og slæbe saa og vil blive Natten over, haardt, for det var over hans Evn« nu, bare han kunde blive hjemme hos hende, han kunde binde Kur- ve, hjælpe hende lidt, der kunde saamænd blive nok, — saa de kun- de faa Lov at være ved hveranner den sidste Tid. Men det kan vel nu en Gang fkke la'e sig gøre. Det er ogsaa en haard Sag. En kan vel heller ikke faa alt det, En gerne vil ha'e. Der er vel dem, der har det stren- + Porto, Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni, Telf. 148. gere endnu Vi har da saa'en en Fornøjelse af vore Bern .... Ja, hvis vi vilde sege vor Alder- domspenge saa, — men det vil Hans jo ikke, og a er ogsaa ked af det. Saa Er faar vel holde ud til Enden. Ane gaar ud til Hønsene og sam- ler Æg ind. Stort Tal kan der ik- ke blive, for de har jo ikke ret mange Høns; men Ane synes det alligevel er saa skønt, og ogsaa nemt, naar En skal til Købmanden efter Butikssager, at En saa har lidt Æg i sin Kurv. - Hun tørrer dem pænt af og putter dem var- somt ned i Spaankurven .... Det kunde smage godt at ta'e sig et kogt Æg nu. Men hun modstaar Fristelsen, for naar Hans skal sli de saa haardt, saa vil hun ikke fraadse herhjemme, Hun varmer sig en Kop Kaffe i Stedet for og ta'r en grov Mellem- mad til. Skorpen skærer hun af, for hun er tandløs, og lægger den i en Skaal med Vand for at blødne den, saa er den god tii Hønsene. — Aa ja, en Taar Kaffe gør altid godt, hun skutrer sig. — Om Aftenen en Tid efter Solen er gaaet ned venter hun Hans. Hun tænder ikke Lys, før han kommer, for at spare. Hun sidder og lurer lidt í Merkningen. Hun tænker paa, da hun blev Kone her i Huset. Hans og hende havde allerede Ole sammen Men Ane blev ved at tjene og kom hjem med Lønnen, og der var Gæld paa Hu- set og to gamle Folk. Hendes Løn støttede, for Ane skulde ikke koste paa Stads, hun skulde stifte Hjem med Hans og lille Ole, det var hen- des Maal, hendes Lod og hendes Lykke. Men hun kom jo altsaa ikke ind, før Hans' Mo'r døde Ane faldt i Halvslummer í Mørk- ningen. Men saasnart hun hører hans Træsko skramle mod den lille stenlagte Forstues Gulv, er hun lys vaagen med det samme. — det er saa rosomt og ha'e ham hjemme. Hun tænder Hængelampen. Næppe har Hans stillet sin Kæp i Krogen og hængt Trøjen paa et Sem, før han synker ned i Kakkel- ovnsstolen, træt og tavs. Hans Ansigt er oprindelig krat- tigt med store faste Træk, nu er det fuldt af Rynker og Furer, som Livets Kaar og Kummer har skre- vet dér, Ane har snart en Kop varma Hyldethe til ham, det vil han gerne om Aftenen med et Stykke Sukker til, og de avler jo selv 3lomstern=, saa der er ingen Udgift ved det .. Han skal Sørenne ha'e en god Por- tion i Kruset, men ikke helt fuid, for hans Hænder ryster især om Aftenen, Hun hjælper ham af hans Ho- ser, for han kan nap iefte Føj- derne. Nu kan Du snart ikke mere, bet- te Fa'r, siger hun. Å skal, svarer han bittert, som om han var dømt til en Straf. Saa kan a vel osse. Lidt efter bemærker hun forsig- tigt, at hun synes næsten heilere, de maatte penge. Han hæver sit Hoved: Kan Du tie stille med den Snak. Ane, a har altid levet som en selvstændig Mand, og saa'n vil a osse dø! Hun hjalp ham ogsaa over Sen- ta'e deres Alderdoms-