týsdagur 24. desember 1929síða 3

Klokkan slær... % KLOKKAN slær, tíðin fer, ævin endaleys fyri er; lat okkum nýta tí hverja stund, Harranum tæna av hjartans grund. So skulu vit koma heim! Agerbeck. (Úr „Ungdómssangbókini“). A lað er ein átingarhátíð, mett og 'æl sett bamla tey nakað um frið á foldum, ley lata-seg metta við hálm, árhundraða gamlan hálm, sum (veittur verður til tey av hægri pollum.> lædslan slóð í eygunum á Annu; men Hálvdan helt áfram: «Gledi tykkum, í dag er tykkum ein frelsari føddur; vit skulu gleða okkum, til hvat?» Iålvdan leyt yvir á drongin Í vogguni, ið lá so góður og spældi við jólanissuna. = <Berast í heim, koyrast á Suðurlandið, pínast og plágast við Íslands og Gronlands strendur, hava heim og bústað, har armóð og neyð kagar úr hvorjum horni, fyri so til endan at sjólátast ein ódnardag út í Atlantshavinum, fjart frá vinum og kærum. Er nokur framtíð í tí? Er nøkur gleði í tí? Nei og aftur nei, alt er lygn uttan náttúran. — - Men Anna, ein stjórna er sødd, er hon lík henni, ið visti vísundarmonn- unum frá Eysturlondum á heimsins andiliga frelsara; som- uleiðis skal hendan stjórna vísa okkum á heimsins veraldarliga frelsara. Anna, Anna, fætar tú hettar.> Hálvdan hugdi við gleðisbros at konu síni. <Nei, tú falar tað ikki. Fyri 1900 árum nysædda síðani visti ein gylt stjórna á heimsins andiliga frelsara, ið skuldi lyfta menniskjuni upp úr andiligum trælakorum; fyri 0. u. hundrað árum síðani kom ein reyð stjórna til sjóndar, ið vísti á tann frelsara, ið skuldi lyfta menniskjuni upp úr ver- aldarligum Fyrst nú, Anna, síggji eg hesa stjørnu. Eg vil fylgja henni. Anna, fatar tú hettar ikki. Anna svaraði við einum gleð- isbrosi: «Kg fali lítið ella einki; men eg eri glad, tí tú er glaður. «Anna, hettar eru tey gleðilig- astu jólini, eg havi livad, veg- urin er funnin, bjørt skínur stjørnan, ið vísur leiðina til frælsi, javnaður og bróðurskap á foldum, ein jólaboðskapur, ið trælkan. eg ikki havi hoyrt fyrr. Tað kann skapast ein framtíð. Hálvdan leit yvir á barnið, ið hann neyvan sú vegna oljutrot á lampuni — hon var fånad, meðan hann hevði tosað — men hann helt áfram: «Og fyrst nú fær bardagin fyri frælsi og eydnu virði fyri meg.» Lampan slókn- aði. Ein kossur hoyrdist í myrkrinum og so var kvirt. ” Dagur sleig úr eystri. Sólin brandaði tey kavakløddu fjøll. Kryndur var tindur á at líta. Stjórnuglógvan fánaði. Dagurin var í ferð við at vinna sigur yvir nåttina, ljósið yvir myrkri- num. Klokkutónar ljóðaðu út um bygdina, boðaði frá, at nú fóru dagar at leingjast, nætur al stylfast. Kendist tað eins og boðan frá sameining menniskj- ans við nåttårina. Gjøgnum vindeygað hjá Hálvd- ani stavaði sólin á eina lítla bók, ið lá á borinum. «Visindarligt grundarlag javnadarstevnunar», læs Anna, ið júst gekk fram við borðinum. Hon leit móti Hálvd- an og smíllist. Hann lá í fasta svøvni, Str, ante Alvilda fra Amerika. Af Aage ET SANG og det klang ikke over Mark og Vang, son. skre- vet staar, men ud over Baggaardens Brosten. Det var Grovsmed fiun- dersen, der hamrede paa dei hvid. glødende Stangjern og forvandlede det til Hestesko. Naar han en Gang imellem holdt inde, hvad han meget nødig gjorde, for atter at stikke Jer- net | Essens spruttende Gløder hørte adskilligt mere Skomager indre, men Slag man spæde nede fra Hansens Kælder, De maatte sli- de í det, saalænge det varede »fter at de selv havde indført den ytte Timers Arbejdsdag, som de paa Valgdagen havde stemt for, at alle Arbejdere skulde Hverken Gundersen vilde be- nytte sig af den Omstændighed at de var Mestre til at paaføre Ar- bejderne en Smudskonkurrence Det er kun Storbønderne, der stemmer sagde Skoma- have eller Hansen paa deres eget Flæsk geren, og Grovsmeden gav ham Ret, — Ellers ikke fordi det er saa gode Tider dem vi har nu, gnavede Grov- smeden i Frokostpausen og tørrede sig med det blaastribede Ærme over Panden. — Nej, Autamabilorne bruger in gen llesiesko, bifaldt Hansen og skuttede sin Skomagerpukkel. — Og du har jo ogsaa dit og en Kvinde kan du jo ikke gaa í Rette med, tilføjede Gundersen og blev haard Mælet. Han var godt gal i Hovedet paa sin Vens Vegne. Derfor gengav han let spottende Skomage- rens egne Ord om det vanskelige i at gan í Rette med en Kvinde Hansen sagde ingen Ting, for Gun- dersen havde rørt ved hans ømme Punkt. Det ømme Punkt var >Den elektriske Alvilda«. Hun var flyttet ind i Blindgaden sammen med sin Far Jochumsen — for to Aar si- den. Den elektriske Jochumsen var død af spansk Syge og Lungebe- tændelse, nogle Maaneder efter Til- flytningen, og Gundersen havde den Dag glædet sig oprigtigt over. at Hansen blev fri for en Konkurrent med Spejlglasrude lige ud til Gaden og et elektrisk Blændværk af en Ma- skine, som kunde ses ude fra Uhy- ret havde trukket Kunderne væk fra Skomager Hansens beskedne Værk- sted og lige saa beskedne Kælderbu- tik. Det var Tidens Aand, at Tøser- ne hellere gik til den elektriske Jochumsen, hvor Arbejdet blev gjort hurtigt, billigt og skidt, end til Han- sen, hvor der ikke fandtes Gnist af Elektricitet, og hvor en Reparation tog nøjagtig den Tid, der krævedes til en forsvarlig Udførelse, og skulde betales med den Pris, — beskeden, men rimelig, — som en forsvarligt udført Reparation var værd Men Hansen blev ikke fri. Alvilda hav- de arvet baade Butiken og Navnet. Hun sad der inde ved Maskinen og arbejdede fra Morgen til Aften og stundom en god Bid af Natten med — Hvad skal man sige til det, mumlede Hansen lidt efter Alvilda skal da ogsaa leve, véd jeg Og noget Arbejde kan Maskinerne al- tid gøre lige saa godt som Haanden. Naadle og sy et Overlæder f Ekas, Gundersen, det kan jeg sanmænd ikke gøre bedre end hun, skønt jeg har slidt mig en Pukkel til i Faget for at lære det Kan du for Re- sten sige mig, hvor alle Drengene er henne í Dag. Jeg har ikke set en eneste af dem hele Eftermiddagen Hansen vilde tydeligt nok hellere tale om noget andet. — De ligger ovre paa Fælleden hele Flokken. Hermann. ! Og ryger Cigaretter, de Ræve- unger? Nej, mærkelig nok. Gerda fra Ismejeriet var her inde i Gaarden med Kødben til »Estrup«, og hun fortalte, at hele Kludeboldklubben ligger ved Brillerne og læser paa Lektier Grovsmed Gundersens Hund) thai (»Estrup« var Skomageren gør (de? følte selv, at han ligefrem maabede Hvad Læser de? — Ja, jeg forstaar det sgu heller ikke, Hansen, men naar Gerda siger det, mana det vel være sandt. * Sandt var det. Men Grunden til det kunde de blot delvis udenfor- staaende nu ikke vide noget om Sagen var. at »Kludeboøldklubben,« som Blindgadens Fodboldforening endnu hed fra Tiden før Gunier- sen håvde foræret den Læderbolden, skulde have en rigtig Kamp med Boldklubben »Danmark« næste Dag. »Danmark«, Drengene fra en Gade helt oppe i den anden Ende af Bl>g- damsvej, var Udfordrer og havde fastsat Tiden til KL 3 Eftermiddag, lige en Time efter Skoletidens Ud- løb Det var af »Danmark« gjort med velberaad Hu, fordi Flertallet af Medlemmerne den Dag havde fri. Reparaticn efter [Ildebrand i et Par Klassevirrel- ser [vis nu én eller flere af Klude- spillerne, som gik i en anden Skole, Deres Skole var under kom til at »sidde over« den Dag, vil- de det betydeligt forøge »Danmark«s Chancer. En Oversidder fra 2 til 3 kunde umuligt naa at møde til Kam- pen. som faktisk gjaldt Blegdam- mens Mesterskab Knebet var nok ikke helt fair men Hvad fandt de ikke paa ! England, naar let gjaldt Cup-Finalen? »Dan- mark«s Hjemsted laa saa fjærnt fra Blindgaden, at Kampen ikke var angt fra at kunne betragtes 3om international Nogen Undskvidning var der saaledes for det ganske ene- stanende Paafund: at tage Geogra- flen med paa Fælleden. Heinrich Gundersen. der var Klu- febsldklubbens Formand, — en Stil- ling man wanske naturligt gav ham zom Holdets bedste Spiller og som den, hvis Far skænkede Kiubben „æderbolden, — havde beordret den tvungne Læsning Men Hansens Carl var dens egentlige Leder, eftersom han regnedes for det lyseste Hoved, Det var den første Spire til et Ar- bejderidrættens Oplysningsarbejde. sagde Skomager Hansen mange Aar efter, men det tænkte Klubbens Med- lemmer ikke paa i Øjeblikket De- res fælles Tanke kom til Orde, da Gerdas Broder, Hannibal, saa op fra Bogen og sagde ud i Fælledens land- lige Sensommerluft: — Bare vi nu ka' tæve dem! Som en Troldmands Formel fik de faa og smaa Ord alle Bøgerne til at smække i. Rundt om den liggen- de og siddende Klynge summede de matte Myg, hvis Sæson var paa Slut- Herregudt - ningen. Langt borte brølede en Kø med overfyldt Yver. Skomagerens lyshovede Carl forstod, at Drengene fra Kludeboldklubben vel havde læst, men næppe forstaaet ret me- get af det de læste, Alles Øjne havde pligtskyldigt været ved Bogen, men alle Tanker gik ikke Pligtens. men Hjærtets Vej til Kampen mod »Dan- mark< Bedre blev det ikke af. at dette Hjærte, hvis Veje Tankerne fulgte, paa de fleste af dem allerede sad i Fodboldbukserne. At Hanniba! blev den almindelige Nervøsitets Talsmand, var ingen Tilfældighed for han var den ivrigste og den mest nervøse af dem alle sammen Uhel- digvis ogsaa den, der før Kampda- gen trængte mest til ikke blot at læse paa sine Lektier. hvad han havde prøvet paa en enkelt Gang før, men til at lære dem, hvad han endnu aldrig havde prøvet. — Bare vi nu kan — begyndte Hannibal igen og saa ud i den tom- me Luft. — Hold Mund og læs, afbrød Hein- rich ham. Og saa læste Hannibal og de andre igen. + Baumgarten var Pædagog af den gammeldags Type Det var ham en indre Tilfredsstil. lelse, naar han Lærdommens og Retfærdighedens Navn kunde fan en ( eografilærer Dreng over Knæet og stribe Drenzge- numsen med et Spanskrør. Den kom til at ligne en Klubdragt af det. sag- le Henry fra Det var en fast og god Skomagerkælderan Vittighed afstraffet hvor fordi den hurtigt fik en Synder, der ikke vidste Gua- dalqvivir var at finde í Sydamerika, Naar Sidemanden hviskede Naa, fik du saa Klubdragten paa Rumpen i Stedet for over Hovedet? — maatte den adspurgte lægge Hovedet ned paa Bluseærmet, for at Baumgarten skulde tro, at han græd, medens han i Virkeligheden fnisede. Meget værre var det, naar Læreren fandt paa at lade de uvidende sidde efter til at le og glemme Smerterne Da Baumgartens Time i Dag be- gyndte, var Luften i Klasseværelset ladet med Spænding. Alle Kammera- terne var lige bange for, at Ianni- bal skulde blive hørt. Selv sad han med et absolut aandsfraværende Udtryk i Ansigtet, fordi han kun tænkte paa Fodboldkampen. hvor han skulde spille højre inner wing. Dette Udtryk af ikke at vide. hvor han var, og hvorfor har var ler. gjorde hele Stillingen endnu mindre holdbar. Før eller vilde Baumgarten opdage det og lystent slaa ned paa sit Offer, De tre Fjerdedele af Timen var gaaet godt. Men Baumgarten betrag- tede fra sit Kateder Hannibal, hvis Øjne stirrede gennem Væggen og langt ud i den vide Verden uden at se noget. Og pludselig spurgte han: senere — Hannibal, hvor ligger Odessa: — Paa Fælleden Hannibals Svar var faldet saa hurtigt efter Spørgsmaalet som al- årig før. Men í samme Øjeblik var hans Skæbne beseglet. Han skulde straffes. Og alle Drengenes Ønsker, Hannibals iberegnet, mødtes i det fælles Haab, at Dommen maatte lyde pas en »Klubdragt« og ikke paa Ef- ters'úning. — Er det paa Fælleden? spurgte Lærer Baumgarten. Han legede med sit Offer som Katten med en Mus. — Ja, Klokken 3. Hannibal, det lille Fjols, gik paa Limpinden uden at blinke. Sna skal vi spille Fodbold mod »Danmark« nemlig. Ordet Fælleden forledte ham til at tro, at den anden delte hans Tan- ker. — Der kømmer du ikke med. Baumgarten nød sin Triumf til Bun- den. For du skal sidde efter, skal du. * Hannibal sad lammet og umæ- lende. Han befandt sig í en af de Situationer, hvor alle Veje ud er lukkede. Ulykken overvældede ham fuldstændig. Han sank sammen i sit Tøj, Maven blev sugende tom. alle Knogler forvandledes til Brusk Fælleden, Fodbolden, Myggene, de læsende Kammerater fra i Gaar, de kæmpende Modstandere fra í Dag, Klasseværelsets Landkort, en øeo- metrisk Tegning paa Tavlen. . det hvirvledes alt sammen rundt for hans indre Blik, kom og gik. »g midt í det hele saa han Lærer Baumgartens ' Strenghed forstenede Ansigt Baumgarten var hverken ond eller god. Han var blot som de ulvkkelige Væsener, der skænker deres Hjærte til noget. der intet Hiærte har at give igen Men alt det vidste Hannibal ikke noget om Han vidste kun. at han ikke skulde anille med mad »Nanmark« í Nag om Pad- ha!dmastaraknhat far Rlasdammen Gannmrafitimen var Dagens aidete Na andra hevyvndte at nakke d1orpa Baser eller at atnnne dem nn under R!usen aða Aalte de Hannihale Sorg. Fortvivlelse og Raser' Fra Fodboldbanen vidste de. at han hav de et kvikt Hnvede. Han var blot san beklageligt indrettet at han kun kunde tænke paa een Ting að Gan- gen. Og hans vene< Ting var Fod. Lærer Baum- og forhadte. bolden pan Fælleden garten, den frygtede havde med et Slag kunne gøre sig elsket og afholdt. blot ved at efter- give Hannibal hans Straf Maaske havde han ingen Anelse (derom, maaske vilde han helst vær» fryg- tet og forhadt. Hannibal saa som en Orr Sommerfuglene, hver Gang lukkede sig bag en af de fri Mænd der forlod hans næsten Fængsel Der var intet Haab Om 55 Minutter skulde Kampen besynde leren after Naren livevarige Henry fra Skomagerka græd, da. An gik ned ad Maden Han bandede ind imellem for at Graaden ikke skulde gøre ham umandig, men Taarerne var mere ægte end Ederne Hans Broder Car! arbejdede med at finde et gyseligt »Øjenavn« til Lærer Baumgarten. Heinrich, Grovsmedens. hare knytte- de Hænderne. — Hvad græder du for? Det var en lys og venlig Stemme, der spurgte. Henry løftede sit taare- vaade Ansigt og saa paa den elek- triske Alvilda. Hun var det mystiske Væsen, der af Henrys og Carls Far blev betegnet som en fæl Konkur- rent, og af Gundersen som noget endnu værre, men som Skomager Hansen alligevel altid talte saa pænt om. — Hannibal skal sidde efter, sva- rede Henry. — Ja, og vi skal spille rigtig Kamp med »Danmark« Kl. 3, tilføjede Hein- rich. — Hannibal er vores bedste for- ward, tilføjede Carl til Beretnin- gens Fuldstændiggørelse. Alvilda rynkede sin Opstopper- næse ganske lidt. Hun vendte Blik- ket mod Himlen et Øjeblik, derpaa saa hun atter ned og spurgte saa: — Hos hvem sidder han? — Hos Baumgarten, det .... — Fy, afbrød Alvilda. Fordi din Fader er Grovsmed skal du ikke være grovmundet. Og det var vist noget meget groft, du var ved at sige. Mere blev der ikke sagt. Drengene var paa Vej til Fælleden, Alvilda til Skolen, hvor Hannibal sad efter. Han havde den opslaaede Bog foran stirrede ufravendt paa Ruslands Byer. Odessa spillede By- kamp med Set. Peterborg, Odessa med Moskva. Hvis han skulde sidde efter, til han fik lært den Lektie, maatte han se at faa Bud hjem til Ismejeriet efter sin Aftensmad og sin Seng Baumgarten sad oppe paa Katederet og rettede Stile. Han un- derviste nemlig ogsaa baade i Dansk og Religion. Bum, Bum ren. sig. Han Det bankede paa Dø- — Kom ind! Den elektriske Alvilda traadte ind. Baumgarten rejste sig og bukkede begejstret ved første Øjekast. Han var Pebersvend af Nødvendighed. — Er det Hr. Baumgarten? Al- vilda talte med et næsten amert« kansk Tonefald. — Ja. — Jeg er Hannibals Tante fra Amerika, sagde Alvilda. Vi er lige kommet hertil, min Mand og jeg. Nu 4