týsdagur 31. desember 1929síða 2

Porlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, -- Dr, M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2? store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Deilige Sne, den unge, dyblsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 10,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre, Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Seives Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. Skrivumaskinur seljast uppá sera lagalig av- betalingsvilkor. Maskinurnar og roynast hjá kunnu umbodssølu- siggjast manninum M. Mørk, Telf. 233. Tórshavn. Telf. 233. um dagin, tá rívuligt er til av kókaðum mati. Tað er eitt sindur láturligt, at so trongt mark skal verða sett fyri at brúka fisk til matna um fiskiskipi, sum reglementid ásetur: */, kg um dagin bert + dagar í vikuni! Viðvíkjandi fiski kundi frílt Hvat kjotmati víkir kundi, sum nútíðin krevur, borð á einum verið brúk. við- verið gjørt meira fyri at hava ferskt kjøt uttanifrå, um tað ikki landinum, og er at fáa her í ísur er nú lættari at fáa enn fyrr. Eftir matvirðinum, so sum nútíðin metur tað, ikki bert í kalorium men eisini í vitamin- mongd, so er "/; kg av smeri 2 kg av nógv virðismeiri enn ! margarinu. Í 1893 var margarin- brúkið ikki stort, og mundu tå skipini oftast nyta smør; men nú er ødrvisi, nú sæst ikki smør á fiskiskipum, so eisini hendan vektin trongir til broytingar. Sukrið til the og kaffi */; kg pr. dag er júst ikki nógv, sum nú verður malgjørt um borð á mongum skipum bert eina- ferð heilan mat í samdøgrinum; men tað er so ymist, sum menn Var tvær- eru til al brúka sukur. heitur tilgjørdur matur ferðir í samdøgrinum, gekk iva- leyst minni sukur. Furt kjøt kundi í. d. verið gjørt meira av um borð enn verður. Ræst kjøt og súpan er ein rættur, sum teir flestu Før- ovingar eru fegnir við al fáa. Í matlreglunum stendur ein hópur um grind og spik, sum kann verða nýtt ístaðin fyri »Hvalkød, fersk eller saltet, med Spæk af Grindehval eller Hvæssing"; men man hetta kjøtmat: ikki vera eitt bert eiti. Um nakar hevur grind og spik við, man tad helst vera „uttanfyri ration«. Hetta um grind og spik kundi lí uttan iva hvorvi úr reglimentinum, vóru atstoðurnar til at fáa tílíkt góðgæti við, skuldi tað nokk verið tíkið við, uttan at tað var lógfest. A mongum skipum, serstak- ! liga nordanfjørd, hevur leingi verið síður at:fáa frítt breyð og mati, ja stundum eisini frítt margarin og frítt sukur, rikjuligt av kókaðum og tað hoyrist einki um, at reiðarar, ið gera hetta, standa seg verri aðrir. Í nokk enn teilatíkið = verður ikki vunnið við at spara uppá mat umborð í fiskiskipum, har ar- eiðið oflast er sera strevið og Tað eru meira slitmikid uppá kropp. onnur ling, sum kann verða spart við, tå serstakliga eftir greiðum, togverki og reiðskapi. skiparin ansar væl segl- Matreglurnar eiga í fyrstu at- logu at miða ímóti, at mann- ingin fær góðan, ríkjuligan og væltilgjordan mat. Tað er íkki soleiðis við menniskjuni, at hon javnliga etur til yvirmáta, serstakliga ikki tann sum ar- beiður. Fær bon tud, henni torvar, nýtuliga tilveitt, fellur alt illt brell og allur ólystur burtur av sær sjálvum. Tað, sum meira verður latið út av einum slag, verður ríkjuliga spart aftur í ødrum slogum. At býta út mat í dagligum rationum til manningina er neyvan hóskandi longur, tað hoyrdi einari tíð til, tá áskoð- anin á arbeidsfølk var oðrvísi enn hon er nú. Tá var tað eisini siður at byta matin á landinum, t. d. á stórum bóndagorðum. Nú er síður, at húsfólkið etur við eitt borð. Skilarúmini manna millum eru farin at detta niður, og tey hava ongan- tíð verið av lí góða. Tá mat- reglurnar innihalda tilstrekkju- ligar og neyðugar treytur fyri, at nógnógvur proviantur kemur + veg? Det gamle Skilt over Døren til Krogsbæks Brugs dryppede af Vand og Tøsne, da Bestyrer Humpelrod Í gik udenfor i den mørke Julenat for med sin Pibe og sin Samvittighed at Julekvæld, en af værel- over denne de mørkeste í Humpelrods Til se. Under Julenadveren og mens det velsignede Glæde ned over Oline og Drengene, havde Hum- grubDit Træ lyste sin pelrod siddet umælende og bakket og Øjnene rettet Nærheden af første midt i Salmen Butiken og hav- Sodoma, bakket med mod et usynligt Punkt i Januar eller før. Og var han gaaet ud i de siddet bøjet over det som hed Kassebogen, Nu var Lysene slukket, og Krogs- hæk slumrede ind i Julenatten med sin Samvittighed, og saa gik Hum- pelrod herude i Sneen oz travede som en Jerusalems Skomager, saa prevet som nogen kunde være Krogsbæk, Julen var en kostbar For- instaltning, og en af Dagene kom Hovedkasserer Olsen, snedig, ond og for at ønske ham glædelig Jul. Med det samme jeg er her, vilde han sige, kan jeg slesk, Jovist. Humpelrod, maaske faa Lejlighed til at kige lidt Kassebogen, vilde han sige. Og saa kunde Humpelrod paa ingen Maade gøre Rede for de 300 Kroner, og Ol Hum- Overskrift i Øl- sen vilde glæde sig. Saa læste pelrod i Aanden en Folketidende: Humpelrod Bestyrer og Kir- Krogsbæk ar- sted keværge resteret for Kassesvig. Ank- Lys i Skulde Humpelrod sjaskede i Sne endnu et svagt Kontor Synder gaa lerne, Der var Pastor Lønmosci han, som en byrdefuld ind og kaste sig for Lønmoses Fød- der og bede Lønmose laane en Med- tjener 300 hvilken Sum dei netop kostede at komme tilbage til Dydens Vej, Humpelrod gyste, Vel hørte Hævnen Herren til, men mose var meget nidkær. Kroner, Løn- Jdet Humpelrod drejede om ad Sti- en til Gaardejer Mortensens Gaard, stødte han pludselig voldsomt sam- men med en Person, som kom fra Gaarden. Humpelrod faldt over ham, og idet de begge sad i den vaade Sne, rettede den Fremmede en Lom- melygte mod Humpelrod og blænde- de ham Maa'ren! sagde Manden Fanden kommer De fra? — De burde ikke bande en hellig Hvor um bord í góðum standi og at hann verður gjørdur til nýtuligan mat, er hin versti vandin lokin. Vónandi tekur løgtingid mat- reglurnar til viðgerðar næsta ár. . Til sóknarformenn- inar. loknskaparlistar og kvillunnarlepar fyri 1930 eru útsendir. Tit eru bidnir um at krevja inn limagjaldið fyri 1930 snarast aftanå nýttár. Minnist til at:ænsa $ 13 í felagslógini. Seinni skal koma ein listi yvir tær sóknir, har. lítið ella einki limagjald er goldið fyri 1929. Stjórnin. Stjórn Føroya Fiskimannafelags heldur eyka- fund í Havn 3. januar 1930. Dagsskrå: Kontraktin fyri 1930. Fundur. AB Pr m- Julenat! Humpelrod bebrej- dende. Hvorfor løber De rundt her- ude paa denne Tid? Det kan visselig ikke være i nogen hæderlig Hensigt. Her sover vi velsignet paa denne Tid! sagde Krogsbæk erligt og elsker Naturen! sagde Man- og Maal af Humpeirod, Næst privat Op- hobning af Smaagryn i hellige Gem- Naturen. Men ikke af Vejen for hvis et skulde — Jeg den og t efter Foreningskasser, mest mer elsker jeg » hell Jeg gaar nelkk bedre Pengeskabe, i Vejen, naar jeg er paa Fodtur! En Tyv tænkte staa Humpelrod han, gyste. menneskesky! saadan en som er jeg vedblev Manden, Bare bortskyllet — Jordemodermand Dem kan hensætte mig i panisk Skræk. Jeg ryster som et Espelev. Hvad er De for Resten ude efter? — Min Samvittighed — sagde Hum- pelrod, — Ja, den er det galt med alle Vegne! jamrede Manden. Jeg har selv Samvittighed, som kribler og bider í Sjælen lisom Lopper og Træ- orme. Uha. Jeg kan ikke sla' en Mand i Kortenspil uden at jeg rød- mer som en Bagerfrøken og strake leverer ham Pengene tilbage, Hvor mange kan sige det, go'e Ven. Se, Og saa nu sidder jeg her en hellig Jmlenat paa en Fodtur og kommer igennem denne hersens Storstad, hvad var'et De sa'e den hed. Krogsbæk? Storar- tet. Nydeligt Navn. Lige paa en Gang faar jeg en bandsat Trang til at kige indenfor hos Godtfolk for at se, hvad de har af Julegodter og , hvad Julemanden har lagt Sko. Jeg nker lidt om ved Gaa:dlængerne til jeg finder Ko- helligste hvor han Godterne gemt. Og se, deres derhenne kongens Gemak, plejer at ha' der sniger jeg mig kunstfærdigt gennem Vinneværet og finder, at Julemanden har lagt cirkus 800 Kro- ner af i Bordskuffen, Den tog jeg med, for jeg kan ikke fordrage, at der henligger Værdier i Skuffer, øm ia'r sig overtale af et Sem. Og eu er jeg plaget af en Samvittighed, der jamrer som en Flodhest Bar- selned. Uha! Humpelrod rystet, — Unge Ven, han, har De virkelig beganet skammeligt Indbrud hos Gaardejer Mortensen? rejste sig. Han var sagde Få LH Vogguljóð. Lag eftir H. Wetterling. Sov í frið og hvíl teg, gloym hvort tår, id rann, stormurin, ið Ýldi, frið við ollum um teg fann. Sjá, fullmánin nú hátt stígur Sorgin rýmur, gleðistíðir bert at síggja teg vidhvørt, Mangur ljósur dreymur fevnur teg so blítt, tankar, blíðir, eymir, teska sælt tær navnið mitt. | Meðan friðarligir tímar líða, tú mín gleði er, vitjar sorg teg, veist tú í mær eigur vin tú, altíð her. Eftir svenskum. Br. ærligste By i Verden Heider han Mo:tensenz Sen kan han taale det, Stabilt Navn! Paa en hellig Julenat har De dristet Dem til at stjæle fra Morten- sens Skuffe og krænke Julefreden mid! Glædens Time her Krogs- bæk. Ligesom Loths Hustru burde Himlens retfærdige Ild regne over Dem og fortære Dem, Unge Mand, forlad Fordærvelsens Vej og gas tilbage med Pengene! Sikken De ta'r paa Vej, jamrede Manden. jeg ikke, at jeg er overfølsom, men jeg lider af dette her med at gaa Fodture. En klepto- manisk Svaghed, Hr. Ku' De ikke ha' Lyst til at overta' Pengene og levere Dem Maa'ren, bort- set fra det, jeg skal ha' i Gebyr! Humpelrod var ubønhørlig, rank som et af de Stea:inlys, han solgte for 12 Øre Brugsen, Og hvem tæn- ker paa egne kan redde en fortabt Sjæl, Manden. Jeg naar De Sa'e tilbage í altsaa, Smaasynder, naar man — Herregud! sagde tog skallede 800 Krus, og prikker til min staar der og saar- bare og blødende Sjæl, kunde jeg saamænd godt tænke mig, at vi an- vendte den til et eller andet velgø- rende. Hva? Hva siger De til et Gen- foreningsmonument her i Krogsbæk, hva? Eller et Nonnekloster for en- Enkemænd? Eller et Opdra- faldne Jordemoder- netop ha'de ikke ha'- mødt, en Gengivelse af en hellig og Profet af den Slags man Højskolen, saa en Sovepille somme gelseshjem for Hvis det Julenat, og hvis det havde mænd? ikke været de været Dem, jeg ivagtig troværdig ser í Guldramme paa ha'de jeg stukket Dem og ha'de forladt Dem som tabt paa Strækningen Ølsted—Krogsbæk, Men jeg kan ikke, Hr. Der er noget ved Dem som minder mig om Apostlene, jo der er, De billige, altsaa, Jeg er et godt Menneske, go'e Herre! — Det er sværere for en Kamel at komme igennem et Naaleøje — sagde Kirkeværge Humpelrod. Men jeg vil bistaa Dem, Man kan ikke til- bagevise en Druknendes udstrakte Haand. De bad mig levere Pengene tilbage til Mortensen? — Ja, det vil sige, Hr. I Anledning af Julen —! — Kom! med til mit lille Hjem, drøfte dette! En halv Time senere forlod Tyven sagde Humpelrød. (Gaa og lad os upp um fjøll og nátt gerst bjart. Humpelrods Brugs med en halv Sla- vekognak i Lommen og tolv Cigarer af dem, der holdt Krogsbæk fri for Fluer, men med en god Samvittig- hed, Og inde i Brugsen sad Humpel- rod selv og famlede nervøst med sto- re og smaa Sedler i sine svedige Fingre, Saa bad han en Bøn og lagde 800 Kroner ned i Kassen, mens Re- sten fandt foreløbig Hvile paa Bun- den af Grynposen, Saa gik han ind til Oline, Juledag sad Humpelrod over Jule- frokosten, men han spiste ikke. Jule- klokkerne kimede i Salighed over Krogsbæk, men det glædede ikke Humpelrod. Og hvem skulde saa træde ind og beskue hans dybe Kval andre end Enkeklokkerinde Hansen. — Glædelig Jul, Humpelrod! sagde hun, — Tak í lige Maade! — Julen er en herlig Fest, men Li- vet har sine Skyggesider! fastslog Enkeklokkerinden, Hum- sandt! sagde — Det er saa pelrod. — Nu har der jo været Indbrud hos Gaardejer Mortensen selve Jule- nat, Hvor ender vi. Og saa her i Krogsbæk. Har De virkelig ikke hørt det? Humpelrod rødmede og skjulte sit Ansigt. — Det er Tiden, sagde Enkeklok- kerinden. Den er vankundig, Intet er helligt mere — og san standsede Enkeklokkerinden brat, hvilket for bavsede Humpelrod, — Men lad os tale om noget andet, fortsatte hun. De er, kære Humpel- rod, et hjærtensgodt Menneske, Jo, De er, Vi her i Sognet regner Dem for et velsignet Menneske, og selve Pastor Lønmose har sagt: Hvis vi ikke havde Humpelrod som et smukt Eksempel, har han sagt! — Naa? sagde Humpelrod — Sagen er, kære Hr. Humpe!rod, at jeg som Bestyrer af vor kære Menighedskasse er kommen ud for Tilfælde, at den svært sKan?, det ubehageligt rent ud sagt lider af et idet 200 Kroner paa en g Maade er kommen væk paa Grund af en Smule Uorden, Man er jo kun et Menneske, for hvem 200 Kroner let kan forsvinde, og nu kender De ja Vaner, Aldrig har drejer sig om mærkværdig Pastor Lønmoses han Fred, vore og han kan naar det dyr 3 SÁ Syge ht i Sognet, Øjeblik falde paa velsignede hvert at undersøge Kassen og Kvitterin- gerne. Det er grusomt og saa er det Jul! Enkeklokkerinden snøftede, Pibe- kraven bølgede og de forlorn: der klappede og raslede som et løst Tremmeværk i Storm, Og Humpel- rod saa paa Kvinden, den hovm9- dige, som kaldte sig Enkeklokker- inde, med Øjne, der sagde: — Ogsaa Du min Søster — Og saa var det jeg vilde spørge Tæn- Dem, kære velsignede Humpeirod, mellem fire Øjne, kunde De for- strække vor kære Kasse med disse 200 Kroner bare til efter Helligda- gene, naar Pastor Lønmose faar an- det at tænke paa, ellers ved jeg san- delig ikke hvad jeg skal gøre! Humpelrod gjorde sig Umage for at ligne den barmhjærtige Samari- tan, da han aabnede for Grynnosen. Men det var en Samaritan med ned- slagne Øjne, en som kendte Ver- dens Synd. Og lidt efter vandrede Enkeklokkerinde Hansen ud af Brugsens Dør som en af de nyfødte, hvem ingen Synd er paalagt Og Humpelrod smilede for første Gang