týsdagur 14. januar 1930síða 1

FRÆLSI Lysingaprisur fyri 20 oyr. á 3. og 4. petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avslåttur i prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Vid størri lýsingum fæst JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsúrið -+ Porto. Blaðið , verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum 4 art : , Fu . . og skrivstovuni. Telf, 143. NNA 23 (NNINHKK E3 MINNI ES US Tandlæge BREND træffes 11—85. Telf. 114. en NOTE HINT 23 HA NMN ES NN PURNINGURIN at bøta okkara skipaflota og um modernisera hin føroyska fiski- skapsháttin hevur verið stand- andi samrøda og umroða í teim seinast lidnu árunum. Allir partar hava verið samdir um, at Føroyingar mega fáa sær nýggj og storri skip. Tíðin krevur tað, ikki bert fyri at kunna nøra fiskiskapin við at leggja nýggjar fiskileiðir og veiða á fjartliggj- andi grunnum — men eisini og ikki minni fyri at tryggja sjó- mannsins lív. eftir tí alt annað enn góða peningastandi Um farið verður her á landi, so má tað sigast, at Feroyingar tey“ seinastu árini hava bøtt heilt væl um skipa- flotan við bæði at hava keypt góð for, skonnartir og sluppir, og at latið bygt storri fiskiskip. Tað verður eisini meiri og meiri lagt nógv á fyri at útbúgva hesi skip við motorum. Samstundis nýggju førini til landið, leggjast hinar gomlu, av tíðar- sum hesi stóru, við motorum koma Tær til tó tonnini viknaðu skútur. ikki fiskiskapsbrúk eru longur nýtuligar men hava trúliga tænt sínari tíð. Tað ikki annað, enn at tað er hugnaligt at at síggja okkara skipaflota endur- kann væl sigast vita, vit so vid og vid nyggjast og botast. Enn stendur ein aðalspurn- ingur órordur ella óloystur, og lað manna. Síðani fiskimannafelagið 1911, menn siglt fyri tað kontrakt, ið er bøtan av korum fiski- var stovnað í hava fiski- teir tá fingu skrásetta. Men nú er eisini hesin spurningur tikin álvarsliga til umraðar, at døma eftir teim ráðagerðum, ið fram fara reiðarar fiski- millum og menn. Øll unna vit okkara sjómonn- um tey bestu kor, teir kunna fáa umborð á fiskiskipunum. Hvat fiskimenn krevja og hvat reiðarar bjóða, kunna okkara lesarar gera seg kunnugar um, við at lesa greinsdeildina F. F. her í blaðnum. Korini eru ymisk, sum ofta er, tá annar parturin heldur seg krevja og hin heldur seg noyð- ast at lata. Men hesi ferð má víkjast frá gomlum reglum, ið galdandi hava verið f fleiri ár. Somikið sæst longu, tí fiskimenn ganga ikki frá krovum, reiðarar draga á, og eitt fremmant reið- arabúgv boðið nøkrum fiskimonnum hevur føroyskum betri kor, enn fiskimenn hava kraft, meira enn 36%, Skaðanátt. —— Gzð}—————— Himnarok á nátt, í niðu! Eins og Asgeirs gudar riðu yvir viggjavigdu grund, strembar ódn á feigdarstund fram á skýggjum heljargráum yvir mjá og myrklig sund. Dunar hvøllt í fjallagjávum, ýlir yvir oydnar leiðir : Heppin tann, íð ongan eigur! Reisist hav við glaðustroki, biðja menn í ódnarroki: Hjálpi Gud og halga Frúgv! Stormur stillast ei við trúgv. Heldur á við vág og vindi, hvirlast hjóm mót hægsta tindi, smyldrast skip og syndrast skeiðir, varpast menn á Gjallarbrúgv. Heppin tann, íð ongan eigur! J.D. Kanonerne lades. Skal vi have Engelsk som Undervisningssprog? „De sang, saa det klanga. Hvilke Lagtinget har behandlet i sidste Samling for at tilstille Regeringen, hører man meget lidt eller intet De færøske Rigsdagsmænd, der re- præsenterer henholdsvis Folket og Landet, har endnu intet at opvise af Repræsenta- tions Resultat; men naar de ikke faar noget i Hænde, saa at de kan udføre et Arbejde, er de jo enlen nødt til at sidde med Hænderne i Skødet eller tumle med noget, der ikke har Sager om. deres noget med deres Repræsentation at gøre; men for at Folk ikke skal Tingenes Stillestaaen, skal den ærede Be- folkning forberedes paa nogef meget sensationelt: Nu skal Un- dervisningssagen behandles i den kede sig over danske Rigsdag, og saa skal Stor-Agraren nok udføre en Heltegærning, der er Laurbær- kransen værd, selv om der ikke udrettes noget — det er ikke det, der kommer an paa — der skal staa Gny om Navnet. Finis. Man kan ikke undgaa at lægge Mærke til den norrøne Jeremiade, der fra Uge til Uge fremkommer i »Tingakrossur«s Spalter, for at gøre Folk mærksomme paa denne for Landet saa vigtige Sag. Al det er Landets Velfærd, der staar paa Spil, har man ingen Grund til at tvivle paa. Læg blot Mærke til, hvad »Tingakrossur« serve- rer sine Læsere: En norrøn national Jeremiadesang over det færøske Sprogs onde Medfart af Sambandspartiet og Danmark i Fællesskab, over Stordansken op- | Stauning, der vil paatvinge | Færinger det danske Sprog(?), den færøske Folkevilje o. s. v. Naa ja, noget maa St. Gertrud gøre for at bevare Glansen. Færøernes Forpost mod Øst, det norske Blad »Tidens Tegn«, fortæller, som det officielle Selv- styreorgan, at i sidste Lagtings- samling blev Selvstyre- og So- cialistpartiet enige om at vedtage Henstilling til tegering om, at Undervisnings- sproget maatte blive ændret fra Dansk til Færøsk. Nu er det saadan, at Gud og Hvermand at Undervis- ningssproget paa Færøerne ikke er Dansk men Færøsk, til Trods for at en falmet Lovparagraf — den berømte $ 7 en den danske ved, norrøne paabyder Dansk som Undervis- ningssprog, kan ikke være Tale om en Ændring af saa der Undervisningssproget, som »Ti- fortæller, men at faa $ 7 i Overensstemmelse med Virkeligheden. dens Tegn« Socialisterne kan selvfølgelig ikke have noget imod, at $ 7 bliver ført a jour med Virkelig- heden; men Socialisterne kan selvfølgelig ikke gan med til noget, der fratager Befolkningen et Redskab, den til- egner sig kulturelle Goder. So- kun at Kendskab et hvormed cialisterne kan hævde, vi have til fremmed Sprog, og det er norrøne Jeremiadesangere ind- med, derfor hævder de, at det skal være Engelsk. Det danske Sprog staar os hind- maa de forstaaet rende i Vejen for at fan den nødvendige Kendskab til det færøske Sprog. Mon ikke ogsaa Engelsk gør det? Det vilde ellers være mærkeligt. Det er Folkeviljen, der skal respekteres, den Folkevilje, som Jørgen Fr. Jacobsen gør rede for i sine sproglige Afhandlin- ger. Det kedelige ved det hele er, at det er ikke saa lidt Kludder | Allir fiskimenn! verða hervid gjørdir kunnugir við, at uppskot til kontraktir fyri 1930 eru sendar til sóknar- formenn Feroya Fiskimannafelags, sum skulu halda fund um tær. Metið tí allir, sum eru og ætla at verða limir í F. F. 1930. Stjórn felagsins. i denne Folkevilje-Teori, og det indrømmer »Tingakrossur« og- san idet den hævder, at vi ikke til fulde Folkeviljen, men J. Fr. Jacobsen kender den i Stedet for. Lagtingsvalget viser Folkeviljen og ikke Folketings- kender Í | bandsgaleasen valget. Men hvordan? Undervis- ningssproget var ikke fremme í de to Valgkampagner, saa det var ikke derpaa, Selvstyrepartiet vandt sine Stemmer. Nu er det ikke godt at vide, om J. Fr. Ja- cobsen regner Grønlandsfiskeriet til det Undervis- ningsproblem. »Folketingsvalget kunde ikke give noget Udtryk for Folke- viljen den Sag vedrørende, da Striden kun stod om Sambands- manden A. Samuelsen Soci- aldemokraten(?) S. P. år Konoy.« Denne Paastand af J. Fr. Jacob- med færøske J og sen er ikke videre vel anbragt. | S. P. år Konoy er Medlem af Selvstyrepartiet, saa kan J. Fr. Jacobsen kalde ham, hvad han vil. Det mest morsomme af det hele er, at Paastand ophæver den anden, saa J. Fr. Jacobsens Artikel betyder ikke den ene ret meget. Den hele Sangkoret gør den islandske mest komiske Figur i Professor Finnur Jónson. Hans Indlæg er ikke noget, der vejer, det maa han vel selv være fuldt klar over. kan des- værre eller destobedre, om man vil, mere Dansk nu, end de gjorde f. Eks. før 1918, men maaske kan de saameget mere Engelsk. Den, der til Stadighed opholder sig blandt bar større til deres kulturelle Mangler end den, der kun betragter dem, Islænderne ikke Masserne, Kendskab Fortrin og siddende paa en Universitets- laburet, gennem et Par amerik. Hornbriller. I Heletaget faar man den Op- fattelse af hele Situationen, at Dansk skal udelukkes, man kan ikke lære to Sprog paa en Gang(?), og saa kan Fiskerne nok faa Lov til at lære Engelsk, hvis de vil betale for det, hvad de fleste hverken har Tid eller taad til. Det færøske Folk ønsker ingen Ændring i Undervisningssproget, men derimod en Ændring af 8 7, hvis de overhovedet ønsker noget, saaledes at $ 7 kan være i Overensstemmelse med Virke- ligheden. Hvis man tvivler paa dette, kan den norrøne Flok kræve Folkeafstemning, ikke udregnet efter forskellige andre Valg og Stemmeafgivning. Soci- aldemokraterne er fuldt indfor- stanet med, at dette er den eneste rigtige Vej, hvis man vil kende den absolute Folkevilje; men det forstaar Kapergasten »Tingakrossur« ikke, derfor kø- Kaliber frem for at skyde Sam »Dimmalætting« af Thorshavn i sænk. „Dimmalætting“ ohøj! Under- vandsbaad forude! Streymur. Frá utheiminum. Haagerkonferencen. Haag. Hele Kompagniet af Delege- rede, Sagkyndige, Jurister og et talrigt af 19 Staters diplomatiske Korps, er nu sam- Hollands Personale lede i Residensstad. Konferencen aabnedes 3. Jan. i Binnenhofs Riddersal. Udenrigsministrene og Poli- tikerne for de smaa Skyldner- stater Bulgarien, Ungarn og Østrig trippede nervøse fra Uden- rigsminister til Udenrigsminister. De vil ikke alene have Nedsæt- telse af deres Erstatningsbetalin- ger af Hensyn til deres slette Situation, vil have Milliongælden eftergivet. Det siges forøvrigt fta paalidelig Kilde, at Østrig ved Underhaandsforhandlinger med Frankrig og England allerede har opnaaet at faa sin Gæld strøget. Den dent Jaspar, der er Præsident Konferencen, holdt Aab- ningstalen og bød de Delegerede, økonomiske men de hele belgiske Ministerpræsi- for deriblandt Tardieu og Curtius, der ikke havde dellaget i den første Konference, Velkommen til Haag. Han mindedes derefter Udenrigsminister Stresemann og udtalte Haabet om, at Forhand- lingerne vilde let og ende gaa med et Resultat, der kan til- Der- Aabningshøjtide- fredsstille alle Deltaøerne. med sluttede ligheden. Søfarts-Udstilling. Antwerpen. I Anledning af, at Belgien i 1930 har bestaaet som uafhæn- gigt Rige i 100 Aar, vil der i Tiden fra 15. April til 15. Okto- Aar i Antwerpen afholdt en Udstilling, ber i blive hvis Navn Koloni-, bliver »International Søfarts- og Flamsk Udstilling«. Arbejder-Medlemmer i Overhuset. London. Mac Donald har udnævnt Parlamentsmedlem i Arbejder- partiet Ponsonby og Major Amann til Peers, og de faar dermed Sæde i Overhuset, artiets Fraktion i Overhuset forøges derved fra 11 til 13 res norrøne Kanoner af sværeste | Medlemmer.