týsdagur 14. januar 1930síða 2

fi Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tit. 216, Thorshavn. Tlf. 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr, for begge B. Dejlige Sne, den unge, dvbtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3!» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,70. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odeuse. En Ulykkesrejse fra Østen. Aarhus. Aarhus Havn den Damper »Cape Verde« af Glasgow, paa Rejse fra Dairen til Aarhus med Soyabønner. Den lange Tur fra Dairen i Østasien, ovre i Nær- heden af Port Arthur, har væ- ret meget dramatisk, idet Skibet Forleden indkom Ii engelske er blevet ramt af den ene Ulykke efter den anden. Allerede medens Skibet i Sep- tember laa paa Dairens Red, udbrød der Ild om Bord. Den 30. September, da tiltraadt, fandt Førstestyrmanden den daværende Kaptajn liggende død i sin Køje. Han havde skudt Rejsen var sig selv en Kugle gennem Ho- vedet. aa Vejen til Singapore op- stod der atter en Ildløs om Bord, men ved Hjælp af Slan- ger lykkedes det at begrænse den. Midt i Oktober kom man ud i en voldsom Storm, hvor- under Skibet tog Mængder af Vand over, og der trængte Vand ind i Bunden. I Suez kom den nye Kaptajn om Bord. Udfor Hook of Hol- land Skibet, men der skete dog ikke større Skade herved. Dette var den 2. De- cember, og forleden Skibet til Aarhus. grundstødte ankom Kontraktin fyri 1930. Sum áður gjørt kunnugt, eydn- aðist eingin semja, og stjórn fiskimannafelagsins setti so fram eina kontrakt fyri limir av F. F., ið fara við fiskiskipum. Høvuds- punktini í henni eru hesi: 1) Alt arbeið, sum fiskimenn gera fyri reiðaran, áður enn mynstra verður, skal verða vanligt dagslonararbeið. 2) Reiðarin kokki, hestamanni og mo- rindar skipara, torpassara og leggur út allar útreiðslur og oll skipsútgjøold. 3) Manningin fær 36% av veið- uni, bestimadurin 2%, og kokkurin 175 Kr. um mån- aldri fiska, men einans røkja sítt kokka- starv. Motorpassarin fær 80 aðin, og skal kr. um mánaðin fyri upptil 50 hk. maskinu, 100 kr. fyri 0—100 hk. maskinu og 150 kr. fyri 100 hk. maskinu og yvir. 1) Kokkurin skal proviantera í samráð við skipara. 9) Manningin fær frían flutn- ing til og frá skipi á vári og heysti. 6) Fråbytisrætturin stendur við makt, og tå reiðarin tekur fiskin frá borði í sjónum, skal hann flyta mannstrið- ingin heim fyri 2'/, oyr, kg og keypa fiskin fyri besta saltfiskaprís um tad mundið. 7) Tá reiðarin annars keypur fisk frá manningini fyri vissan prís, skal hann geva avrokning straks og rinda kontant til manningina ella við góðum vexli til liski- mannafelagið. 8) Hýran fyri niðursigling skal vera 150 kr. um mánaðin. Tann kontrakt, sum inniheld- ur hesi hovuðspunklir, var løgd fram fyri reiðarafelagið, sum helt fund 9. og 10. januar í ár, og hevði lað eisini samrødu við formann fiskimannafelagsins; men reidarar gingu ikki vid til hesa kontrakt, sum fiskimenn høvdu framsett, tó broyttu teir sína stødu frá fyrr og framsetlu fylgjandi = broytingar til hina gomlu kontraktina: 1. 35%, av veiðuni til mann- ingina vid ímóti at manningin rindar brenslu- eg smurn- motorskipum, VU, av ingsolju til motorin. 35% av veiðuni við skipum, ið ikki hava motor, lá tey fiska yvir 40.000 kr., men bert 33'/;9, við teimum skipum, ið fiska minni, lá tey ongan motor hava. Veiðan skal sjóvátryggjast fyri minst 12.000 kr. og premian ganga av óbýttum. 3. Bestamannslonin skal vera 29/, harav reidarin rindar 1 og skiparin 1%. i. Kokkurin fær eitt løntillægg av 25 kr. um mánaðin, tá manningin er meira enn 25 manns, men so skal hann onga hyru hava fyri teir dagar, hann er heima millum túrar. 5. Motorpassaralønin skal vera 80 kr. um mánaðin fyri upptil 50 hk. maskinu, 100 kr. fyri 50—120 hk. maskinu og 150 kr. fyri 120—150 hk. maskinu. 6. Hýran fyri nidursigling skal vera 150 kr. um mánaðin. 7. Tå manningin bytur frå, skal fiskurin verða upploss- aður við tað sama. 8. Hendan kontraktin skal galda fyri 35 ár. Nú verða kontraktin, sum fiskimannafelagið = hevur sett fram, og tær broytingar, sum hevur gjørt til hina gomlu kontraktina, sendar reiðarafelagið út í hverja sókn í næstu viku, so at fiskimenninir kunnu taka endaliga stødu lil hvorja kon- trakt, teir vilja skriva undir. Danskir útgerðar- menn bjóða hægri kontrakt til fer- oyskar fiskimenn. Meðan henda seiga og langrøkna ráðgerð hevur staðið vil millum fiskimannafelagið og reiðarafel- agið her, bjóðar hitt danska út- gerdarfelagid »Gefion«, gjøgnum og Goos her, firmaið Balslev JJ */3 , av veiduni og hartil 50 kr. um mánaðin til føroyskar fiskimenn, ið vilja fara við einum donskum skipi sum lærumeist- , arar fyri danskar fiskimenn á Suðurlandinum og undir Gren- landi. Í aðrar mátar skal hin gamla føroyska kontraktin galda. Hetta er ovurhánds góð kon- :0/ trakt og nógv betur enn 369/ av veiðuni; men ftessverri er ikki brúk fyri so nógvum fólki til hetta. Fyri fyrst hava 6 manns givið seg til. Um kontraktin við 36%, skal náa upp í móti hesum danska tilbodnum, má skipið í sjey mánaðir við 20 monnum fiska fyri einar 260.000 kr. MONOPOL-POLITIK u. Medens Staten I sin Anti-Monopol- AF KNUD KORST (Fortsat). Pau Korn. og Foderstofmarkedet saavel som paa Kulmarkedet staar Forbrugerne overfor en talløs Skare af Prolucenter, der konkurrerer int byrdes om Afsætningen. Der kan altsaa alerhøjst være Tale om at bryde en Importørring, en Opgave, der som før nævnt ikke er forbundet moi altfor store Vanskeligheder; her har en kooperativ eller offentlig Ind- købsorganisation forholdsvis let ved at afbalancere Sammenslutninger af de private Importører. I Verdens største Kornekaportiand Kanada »e- staar ganske vist en Sammenslutning af Producenterne («len saakaldte Hve- depool), men den har foreløbig ikke kunnet beherske Verdensmarke- det; og alle Bestræbelser for at ude- lukke Konkurrencen mellem Kuipro- ducenterne Europa-England har foreløbig ikke ført til noget. Men skal Staten tage Olie!importen i sin Haand, risikerer den at faa Vanskeligheder ved sine Indkøb, Hvis Staten eksproprierede Olietrustern28 herværende Salgsapparat, men var henvist til at købe Olien hos de sam- me Truster, tør man nok spaa, ai den var ilde faren, Muligt er det, at Statsmonopolet kunde dække Forbru- get gennem Indkøb af russisk Olle; men saa vidt man har forstaaet er ogsaa den russiske Olieindustr: gaaet ind * Samarbejdet med de internat'o- nale Koncerner. Her er for Alvor en Nød at knække for den demokratiske Statsmagt. Ox det er ikke den eneste af den Slags. Paa mange vigtige Omraader af Forbruget vil Statsmagten i et Im- portland komme til at staa overfor stærke internationale Sammenslutnin- ger af Producenter, der ikke er ill- sinds at vige en Haarsbredde, hvad enten de staar overfor den enkeite Forbruger eller Statsmagten, For Øjeblikket pumper f. Eks, den inter- nationale Kobbertrust efter Noder; í Gummipræducenternes Tur (Eng.æn- Forbrugerne Morgen er det maaske ne og Hollænderne er aabenbart it 1 at finde hinanden), Og vil vi im- 8 portere Kaffe, Kal), Aluminium, Jern- Jerntraad, Kabler, Sa , Træmasse, Lina eter Superfosta ger, Gadelamper osv., 514 støler v' paa internationale Produ- torgan;sationer, der simpelthen kterer ns Priserne, uden Hensyn til om vi kommer enkeltvis eller samlet, Hvor dette er Tilfældet maa Staten eller en anden Form for Forbruger- nes Samling ferst og fremmest løse Probiemet om Varers Frem skaffelse uden om Truster ' sin vderate Konsekvens ved at anskaffe sig en Oliekide, en Kulmine, an Gummiplantage etc. — kort sagt en Virksomhed, der producerer det der ska: bringes, Man kan nok se, hvor vidtiøftig: det vilde være, om !. Eks. den danske Stat kom til at staa som Ejer af slige Bedrifter rundt om- kring Verden. Dog — ' visse Til fælde | hvert Fald skulde det kunne lade sig gøre; | saa Henseende er I, Eks. den engeiske Stat ikke meget tilbage fra de yderste Konsekvenser, ude, Staten behersker Angilo-Persisn Oil Co., en af de store mternationale Oliekoncerner, Det »r ikke urimelig; a* tro, at Im- portstaterne | den kommende Tid vil sr somme ti at starte Aktieseiskaber (eventuelt med Holding-Kompaegnier som samænde Meljemed), der ikke aene formidler Importen men ogsaa staar med Besiddelser fremmede #04 at antage, at de køoperut. ie Sammen- slutninger (enten almene Brugsfore- ninger eter specielle Indkøbsorgami- sationer) vil komme til at gøre en Ln-J- sats | samme Rætning, I det foregaaende har jeg kun om- tale Monopoldannelser pan Importens Omraade. 1 en følgende Artikej skal jeg omtale tilsvarende Danmelser paa den indenlandske Produktions Om- raade, Lande, Højst rimelig Politik vi! faa meget store Vanskelig- heder at overvinde, naar den bliver stillet overfor udenlandske Producent- sammenslutninger, såa skulde det sy- nes at være en forholdsvis let Sag for den at imødegaa de indenlandske Produktionsmonopaler, for saa vidt dette skulde være paakrævet. Der findes adskillige saadanne Pro- auktionsmonopoler i Danmark, Mono- poler | den Forstand, at den inden- iandske Produktion helt eller i Ho- vedsaren er samlet paa ét Firmas eller ér BSammenslutnings Haand, Blandt vigtige Varer, der sauledeg er monopoliseret, skal nævnes Sukker, Bajerskøl, Sprit og Gær, Kaffetilsæt- ning, Bomuldsgarn, Kabel- og Traad- varer, Papir, Tændstikker, Glas, Ce- ment, Superfosfat og Gummivarer. Det drejer sig her om en Række af vore bedst ledede og fortrinligt ud- rustede Virksomheder, der giver go- de, tildels endogsaa store Udbytter og hvis Aktier alle staar over Pari, for nogles Vedkommende endog langt derover. Det er altsaa Virksomheder, der tjener godt med Penge, og en Del af disse rigelige Fortjenester maa utvivlsomt tilskrives Monopolstillin- gen. Forsaavidt kunde der være no- get, der talte for,at Staten — saale- des som ogsaa adskillige tænker sig Monopolproblemet løst — simpelthen overtog disse private Monopoler og drev dem videre som offentlige Mono- poler, Dermed vilde jo alle Spørgs- maal om eventuel Udnyttelse af For- brugere eller Arbejdere være ude af Verden, Imidlrtid er Forholdet det, at et saadant Spring er overomdentlig stort; det er bl. a. forbundet med en meget stor Risiko for det offentlige at en- gagere sig saa stærkt i forskellige store Industrier med betydelige Kapi- taler, Jet er et forholdsvis uprøvet Spørgsmaal. hvor meget Staten kan overkomme at administrere som Mo- nopol. Af disse og andre Grunde vil de', utvivlsomt være en gylden Regel for al Anti-Monopolpolitik, at Staten til Opnaaelse af de tilsigtede Resul- tater anvender de enklest mulige Mid- ler. Saaledes vil det ved en nærmerø Undersøgelse vise sig, at eventuelle Monopolgevinster i dansk Industri i adskillige Tilfælde lader sig udligne vel Hjælp af Toldpolitiken, og hvor dette er tistrækkeligt, vil det ganske naturligt være at foretrække fremfor Statsovertagslse af Virksomheder; man opnaar det samme Resultat med mindre vidtløftige og mindre risika le Midler. Sagen er nømlig, at en Række mo- nopoliserede Industrier her i Landet kun har Monopoi i den Udstrækning, de givne Toldsatser beskytter dem mod Konkurence udefra. Det giver selvfølgelig under alle Omstændighe- der en Industri en stærk Stilling, at den imlenlandske Konkurence er af- skaffet, men saa længe der er for- holdsvis let Adgang til Import ude- fra, har den ikke helt Haands- og Halsret over Forbrugerne. Det er let at se, at Monopolprøblemet paa dø Omraader, hvor Forholdene ligget samledes, faar en ganske sæmlig Ka- rakter. Dette er f. Eks. Tilfældet for Suk- kerindustriens Vedkommende. Hvis den danske Industri vilde skrue Suk- kerprisen op over Verdensprisen plus Tolden her, vilde dette meget hurtigt føre til en forøget Import af billigere udenlandsk Sukker. Saalænge Kon- kurrencen paa Verdensmarkedet er efføktiv, foregaar der saaledes i den sidste Ende en vis Regulering af Suk- kerprisen her i Landet, Monopolet kan kun udnyttes i den Udstrækning, Toldsatserne tillader det, Fabrikerne kan tage en noget højere Pris end Verdensmarkedets Pris, men kommer de op derover, gør Konkurrencen sig udefra gældende. Der kan paa den anden Side næppe være Tvivl om, at netop Monopodstil- lingen tillader Industrien at udnytte Toldbeskyttelsen fuldt ud, hvilket som bekendt ikke er Tilfældet, naar de udenlandske Fabriker konkurrerer indbyrdes. For nogle Aar siden blev Nettotoldbeskyttelsen udregnet til ca, 6 Mill. Kr. for Sukkerindustriens Ved- kommende; dette Tal skulde altsaa angive den Overpris, som Sukkerfor- brugerne maa betale Industrien i Kraft af de bestaaende Toldsatser (Beløbet svarer til omkring 4—5 Øre pr. kg). Dog mana det herved erindres, at denne Overpris ikke alene kommer selve Sukkerfabrikerne og Raffinade- rierne tilgode, men ogsaa den langt større Kreds af Sukkerroeleverandø- rer. Det, der her er sagt om Sukkerin- dustrien, kunde i det store og hale ogsaa være sagt om en Række andre Industrier, f. Eks. Kaffetilsætning, Bomuldsgarn, Papir, Glas og Gummi- varer. Nemlig, at de vel bestaar in- denlandsk Monopol, saaledes at den indbyrdes Konkurrence er afskaffet, men at dette Monopol i Hovedsagen ikke kan gøre sig gældende i større Udstrækning end de danske Toldsat- ser tillader det. Ht Forsøg paa at presse Priserne op over den Grænse, disse Satser sætter, vil uvægerlig bli- ve slaaet tilbage af Konkurrence fra Udlandet. Men dermed følger ogsaa, at den danske Stat gennem en Nedsættelse af Tolden har et Middel til at beskæ- re disse Industriers Monopolgevinst, hvis den finder, at denne Gevinst er for rigelig. En saadan Toldregulering har den store Fordel fremfor Stats- overtagelse af Industrierne, at den er langt simplere at praktisere og langt mindre risikabel. Man opnaar det til- sigtede Resultat med den mindst mu- lige iscenesættelse. Naturligvis er det heller ikke ufar- ligt: at eksperimentere med Toldsat- seme; man risikerer at formindske Beskæftigelsesmulighederne, og for Sukker- og Oikorieindustriernes Ved- kommende risikerer man, at Tabet ved Toldnedsættelser væltes over paa Dyrkerne. Men alt dette er langt let- tere at overskue end store Dksperi- menter paa uprøvede Gebeter. Saa naar man kan nøjes med det første bør man undgaa det sidste det rængst mulige. Nogle vil maaske hævde, at Staten jo ikke ligefrem behøver at overtage Á paagældende Industrier helt, men f. Pks. kan nøjes med at opkøbe Ak- tiemajoriteterne (eventuelt gennem et Holling-Company). Men ogsaa dette er forbundet med stor Risiko; eksem- pelvis skal nævnes, at Sukkerfabri- kernes Aktier under Trykket af den skærpede internationale Konkurrence er faldet et halvt Hundrede Points i Løbet af kort Tid. En helt anden Ting er, at Toldned- sættelser kun er virkningsfukle under den ganske bestemte Forudsætning, at den internationale Konkurrence er effekti . Med andre Ord, hvis det dan- ske Monopol er Led i et andnu større Monopolsystem, altsaa et internatio- nait Kartel eller en verdensomspæm- dende Koncern, duer dette Middel ik- ke. Dette har f. Eks. tidligere været Tilfældet med Sukkerindustrien, idet alle betydende sukkerproducerende Lande under Statsmagternes Med- virkning indgik en Konvention i Brys- sel | 1902 med det Formaal at be- grænse den internationale Konkurren- ce. Denne Konvention er ganske vist ikke mere i Kraft, men i de senere Aar har der været forskellige Tilløb til en ny Regulering af Konkurren- cen, der i Parentes bemærket er lige saa skarp som i Aarene forud for Bryssel-Konventionen. Verdens stør- ste Sukkereksporter, Kuba, har saa- ledes forsøgt at begrænse Udbudet, og Sukkerproducenter fra forøkellige Lande har fornylig været sammen 4 Genéve for at komme bil en Porstaa- else. Hvis dette skulde lykkes er det klart, at Monopolprøblemet for denne Industris Vedkommende antager en langt alvorligere Karakter end for- hon. (Forlgættes). ————