týsdagur 21. januar 1930síða 1

FRÆLSI -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT JAVNADUR 20 ovr. á 3. Og 4, Nr. 3. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 ovr, síðu. avsláttur í prísinum. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Tirsdag hin 21. januar 1930. EYNNI 23 LEARN ÆÐ ANJA SS UT Tandlæge BREND Telf. 114. = træffes 115. Snom sele Silin 23 wo AVNADARMENN settu í 1928 uppskot fram á log- tingi um, at Foroya festujorð, kongsgóðsið, var løgd inn undir logtingið. = Sambandsmenn og sjålvstyrismenn, hver um annan, køvdu hetta uppskot javnaðar- manna. Aftaná at tingsetan var lokin, ja so seint sum móti várið 1929, steig umboðsmaður sjálvstýris- fram á flokksins í Danmark pallin í danska landstinginum og spurdi og hansara spurn- ingur snúgvaði seg um kongs- góðsið í Feroyum, hjartabarn hansara. Táverandi ríkisstjórn var avselt av lí danska fólkinum, bar til at svara At teir ikki sær at svara honum, frá, væl ikki sigast stórt til, tí tað áður enn tað umbóðsmanninum. skundaðu áður enn kann teir fóru var ikki legtingið, ið spurdi. Ein kongsbóndi bar fram spur- ningin. Á danatingi gjørdist so stýris- skifti, men løgtingid av 1928 var framvegis óbroytt. Spurningurin um kultivering av tí føroysku hagajørdini, og í samburði her- við eisini festigóðsið, var til við- gerðar tíðliga í tingsetuni. Málið var endurreist av javnaðar- monnum. Javnaðarmenn bóru fram álit og uppskot til bøtan av núver- andi vidurskiftum, fyri at fremja uppdyrkingarmálið, virðisgera hagajørdina og fáa festureglur- nar í annað tíðarhóskandi lag. Sjålvstyrismenn og sambands- menn fullu aftur håls um håls og køvdu hetta rættvisisuppskot Bert formaðurin greiddi atkvoðu við javnaðarmanna. løgtings- javnaðarmonnum. Sjálvstýrisumboðsmaðurin he- vur soleiðis tvær ferðir á log- tingið gingið ímóti, at annað tíðarhóskandi skil kom á land- búnaðarviðurskiftini í Foroyum. Fyrsta sinni setti hann seg ímóti, at Føroya jørd varð løgd undir løgtingid, og á oðrum sinni forð- aði hann, tuð dýrasta hann var mentur, fyri at virðisgera okk- ara hagajorð. Umboðsmaður sjálvstýrisflokk- sins fer so til Danmarkar, og táið hann kemur á danaling, fer hann aftur at spyrja. Tað for- vitnisliga við“ spurnamanninum er ikki, at hann spyr — tí hann er gilin fyri at vera spurin — men at hann á henda hátt er komin sær aftur í hernað við stalbróðurin úr logtingsins bún- Effer- søe, landstingsmadur — og sjálv- smittar hetta stríðið, og ndarnevnd harra Oliver andi »Dimmalætling« og »Krossurin« skiftast um at vera full, full vid longum greinum um kongs )Øsið. So hjartaskerandi samdir vóru g báðir feðgarnir í búnaðarneynd ini, umboðsmaðurin og lands på tingsmaðurin. Men nú letur til at vera komið illt ímillum skip- ara og kokk og illt ímillum flokkarnar báðar. Semjan ímillum landstings- mannin og umboðsmannin við- víkjandi hesum málið er enda síðani í ósemju løgtingid var slitið. livussu hesum mikla málið fer at gangast á løgtingi 1930, s19a; er ikki lætt at sig tingið er broytt, síðani tingid var men løg- lokið í heyst, og javnaðarmenn helma ikki, fyrr enn hin før- oyski jarðaspurningurin er greiddur, fólki og landi til frama. Folkeforbundet i Aaret der svandt og Aaret der kommer. Af P. Haupt, Genéve. 1929 blev to Epoker for Fol- keforbundet. Tiden før samlingen i September 1929, og Folkeforbundsfor- Tiden efter, maa adskilles skarpt fra hinanden. Medens de første otte Maane- der af Aaret tilhører 28 og fort- Udvik- ling af Folkeforbundet fra en sætter den beklagelige politisk international førende Institution, til et rent og skært internationalt Forvaltningsma- skineri, begyndte der med Fol- keforbundsforsamlingen i Sep- tember faktisk et nyt Aar. Det var de socialistiske Regeringer paa Forbundsforsamlingen, der Folkeforbundet Opgaver. Og paany stillede overfor politiske de fire Maaneder fra September 1929 til 1930, tegnes som en Forberedelsestid Januar maa be- for Løsningen af de Opgaver, der blev stillet i Nytaar Institutionen ikke nogen Afslut- September. betyder for Genéve- ning af en Tidsperiode, og Ja- nuar 1930 ikke Begyndelsen af noget Nyt, men bare en Fort- sættelse af det i September paabegyndte Arbejde. Hvad der skete i Folkefor- bundet fra Januar til September 1929, var ingen god Udvikling. I Afrustningskommissionen blev Afrustningsoverenskomsten — til- bagerevideret og Datoen for den første Afrustningskonference gled fuldstændig ud af Diskussionen; det lykkedes ikke í den økono- miske Kommission at bringe den internationale Regulering af Sukker- og Aluminiumshande len, som man haabede at naa til; heller ikke i Kulspørgsman let lykkedes det at gøre prak tiske Fremskridt; Opiumsspørgs maalet blev debatteret frem og tilbage, men til Trods for den stigende Opiumssmuglen, naa ede man ikke til Enighed om en virksom Bekæmpningsmaade; interna indløb Minoritets- Ratifikationerne af de tionale Overenskomster meget sparsomt, og spørgsmaalet, som Tyskland i December 1928 i Lugano havde krævet behandlet, blev begravet i Madrid. Det var klart for alle Folke- forbundsvenner, at Folkefor- bundstanken snart vilde tabe Tiltrækningskraften, hvis man fortsatte paa denne Maade. Det var Englands konservative Re- gering, de kontinentaleuropæiske Staters Frygt for en ny Krig, og Frankrigs Angst for at miste Herredømmet over Kontinental- europa, som førte til, at“ man undgik i Genéve at røre ved alle de aktuelle Spørgsmaal, som Verdenspolitiken frembød, og at man ikke turde røre ved Uoverensstemmelserne mellem Kellogg- og Folkeforbundspagten. Regeringsskiftet i England førte til Forsøget paa at over- vinde Stagnationen; Mac Donald og Henderson vilde ikke men have spillet deres Rolle i Ge- néve som de gjorde, hvis ikke andre Stater var rede til at se- for alt Danmarks Optræden paa Folke- kundere. Det var frem forbundsforsamlingen, som støt- tede Forsøgene pas at gengive Folkeforbundet sin politiske Ka- rakter. ropas Ikke mindst blandt Eu- Stater Danmarks mindre vakte det stor Glæde, at nye tegering brød med den forsig- tige Passivitet, som i Aarene før havde præget Danmarks Optræ- den i Genéve. Paa Side holdt Tyskland, som i 1928 havde vakt saa stor Opsigt ved den anden Hermann Miillers store Angrebs- tale, sig mere tilbage. Thi Stre- Dø- den præget Mand, og Tyskland semann var allerede en af havde øjensynlig koncentreret al sin politiske Interesse om Ord- ningen af Reparationssporgs- maalet, som var paabegyndt i Haag, og vilde ikke bebyrde sig med andre internationale Op- gaver. Det var baade paa det poli- det økonomiske vak- an det politiske tiske og paa Omraade, Folkeforbundet tes til nyt Liv. Omraade krævede England den Tilpasning af Folkeforbundspag- ten til Kellogpagtens Krigsfor- I At- gjorde, ved Siden af England, Danmark bud, som mana komme. rustningsspørgsmaalet BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið | 4 , verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143 | . arg. en meget bemærket Indsats. Det | om at skabe en vis Frihed for var Udenrigsminister Dr. Munch, som henviste til, at den inter- | parlamentariske Unions Afrust Stand ningsoverenskomst var i til at Filbageskridt, udslette de beklagelige Afrustningskom Folkeforbun- det havde foretaget. Og det var missionen under Stauning, som krævede et Frem stød, saaledes, at Folkeforbunds ikke blot bliver men konventionerne ved at staa paa Papiret, ogsaa ratificeres. og sætles i Kraft. Endelig maa nævnes Ra tifikationen af Haager-Domsto- Fakultativklausel, som lens pludselig foretoges af mange Stater, og som betyder at den internationale Retspleje udstræk- kes over nye Omraader. Paa det økonomiske Omraade maatte man begynde med Kri- tiken. Kritiken var saa stærk, at Folkeforbundssekretariatet blev Sekretari- atets økonomiske Afdeling kom revet ud af sin Søvn med to Betænkninger, som en- delig anerkendte, .at der eksiste- rede, Siden af økonomiske Problemer, en sær- ved Verdens lig europæisk økonomisk Situ- ation. Det var Briand og Strese- Overvindelsen mann, som gav af de europæiske Vanskelighe- der Navnet »Kuropas Forenede Stater«, og det var England, Danmark og Belgien, som først slutte en Toldfred Skridt i et foreslog at 5 som et forste euro- pæisk økonomisk Samarbejde. Med det sidste Forslag var Vejen givet. Det gjaldt om at udar- bejde en Overenskomst om en europæisk Toldfred, og at sam- af de menkalde en Konference Stater, som var interesseret i Toldfreden. Det er dette Arbejde, den økonomiske Kommission har syslet med i Aarets sidste Maa- neder, og det er Toldfredskon- ferencens Program, som er Ho- vedpunktet paa Dagsordenen for Møde i Saa snart som muligt Folkeforbundsraadets Januar. efter Raadsmødet man haa- — skal Toldkon- ferencen sammentræde. Selvføl- Henhold til verdensom- ber i Februar gelig har man i Folkeforbundets spændende Art, ikke blot invi- teret Europas Stater, men næsten alle Verdens Stater til Toldfreds- konferencen. Men det viser sig allerede nu, at det i Hovedsagen er Europas Stater, som trænger Konference, Stater Nordamerika, til en saadan me- dens de fleste udenfor Europa, bl. a. Australien, Indien og New Zee- land, har sagt nej Tak til Ind- bydelsen. Ved Siden af Told konferencen skal Kornspergs- maalet behandles í de forste Maaneder í Aaret. Det gælder Korneksporthandelen Desværre har de sidste Maa neder af 1929 vist, at det ikke er let at komm til” Overens stemmelse om økonomiske Spørgsmaal Fo økonomiske Folkeforbundskonferencer, som afholdtes i Paris, eller ly kkedes at sætte med Resultat. Det sluttede ringe intet Konventionen I om Indførsels- og Udforselsfor bud i Kraft, men under praktisk værdiløse Omstæn lykkede slet en Konvention Behandling af forholdsvis digheder, og det ikke at om en Udlændinge Det vilde derfor ligt at 5 sk ibe liberal være for tid Haab til de Forhandlinger. Alt sætte store kommende afhænger af, om de socialistiske Regeringer bliver ved Magten og Folke- Fald el der rige Muligheder for en frem- fortsætter deres modige forbundspolitik. I san skridtsvenlig Folkeforbundspoli- tik i 1930. Gid blive udnyttet. Muligheder disse maa P, Haupt. Forslag til Lov om Tilskud til Folkehøjskoler paa Færøerne." Harri blaðstjóri! Tygum hava biðið okkum um at skriva í blað tygara um tað uppskotið til lóg fyri fólkaháskúlar í sum ríkisstjórnin hevur lagt fyri Føroyum, rikisdagin í hesari tingsetuni. Vit hava ikki stórt at siga um hetta uppskot; tað er legtingið, ið hevur sent tað til ríkisstjórn- ina, og stjórnin fyri háskúlanum var kunnug við innihaldið í (í, enn tuð kom á borð áður tings ins. Ríkisstjórnin ætlar at fáa uppskotið samtykt, og vón kann vera til, at tað fer at eydnast henni. Nilsjónarmaðurin við fólkahá- hevur skúlar og búnaðarskúlar skrivað sítt álit um uppskotið, og har sigur hann: Fort hold er meget daarlige og bliver daar- »Skolens økonomisk« ligere for hvert Aar, der gaar. Under lignende Forhold ned jægges Højskolerne i Landets andre Amter, og det er netop den bærende Grundtanke for Statstilskud fil og Landbrugsskoler, at de ingen Folkehøjskoler Eksistensberettigelse har, naar de ikke kan samle det Mindste maal af Elever, som Loven af 29. April 1913 kræver.c Í hesum orðunum liggur tann hugsan, at tå ið Foroya Fólka- háskúli ikki hevur lokið tær treytir, sum settar eru f há- skúlalógini frá 1913, so burtur við honum; tí hann hevur ikki »Eksistensberettigelse«; og skuld- in er hjå kennarunum, sum ikki hava verid førir fyri at røkja starv sítt til lítar. Hetta skulu vit nú onki siga um; tí tað er so ilt at døma um sín egna dugnaskap ella rs