týsdagur 21. januar 1930síða 2

Í Hi | É ódugnaskap. Men burtursæð frá ti, hvussu teir kennarar eru, sum nú í 30 ár hava haft lívs- starv sítt á Føroya Fólkahá- skúla, tá halda vit, at tilsjónar- maðurin her fer skeivt, og okkara hugsan er tann, at ein foroyskur fólkuháskúli eigur óskerdun tilverurætt í Foroyum, hóast hann ikki er forur fyri at lúka treytirnar í ådurnevndu háskúlalóg. Betri hevði eisini verið vorðið, um menn fyrr høvdu givið hesari hugsan gætur; tí lógin frå 1913 hóskar ikki hjá okkum her í Foroyum. Annars kunnu vit her leggja aftrat, at bæði fólkaskúlin í Foroyum og kennaraskúlin eru, eins og ollum eigur at vera kunnugt, undir sínari egnari lóggávu, sum íkki nertir við donsk skúlaviðurskifti, og eisini realskúlin hevur eina serstoðu millum aðrar realskúlar í ollum ríkinum. Og hví? Óivað tí, at tað mong viðurskifti, eru rætlitiga har tað ikki bert er ein Omøguligleiki, men beinan- vegin óbótaverk at noyða somu lógir upp á Føroyar og Dan- merk — hesi bæði londini, sum eru so ógvuliga ólík bæði frá náttúrunnar hond og í vinnulívi. Vónandi er, at betri arbeiðs- líkindi verða á Foroya Fólka- háskúla, tá ið henda nýggja lógin kemur í gildi. Tað er jú so, at tå ið hugurin er góður til at arbeiða fyri einari søk og til at fremja gagnlig verk, tá kann nógv fáast frá hondini, hóast korini eru tronglig og ólagalig; sjálvandi kann mangar verða útlint, lá ið tørvar at hugsa men ferðir meira ikki altid um, hvussu hann skal fáa end- arnar at rokka saman. Vit eru tí fegnir yvir, at líkindini nú áður til, at teir menn og tær kvinnur, sum ætla at tæna fólkaháskúlamálinum Í Foroyum í framtíðini, fáa trygg- ari grundarlag undir yrki sítt, so at tað má bera tess meira og ein eru betri enn og betri ávokst. Símun av Skarði. LØJTNANTENS PROFETI. AF KAI HOFFMANN. »Der vil komme en Tid af en Bru- talitet, som vi endnu ikke kan dan- ne os nogen Forestilling om, ja vi er allerede midt i den. Over Kræm- mere, í literatar og Svækiinge 7 ) det nye Europa Opfordringen til Daad skylle hen som en Stormflods- bølge med blodrød Kam. Thi den skabes ikke af Kujouen, men af Sværdet«. Det er en lille prøjsisk Løjtnant, Fre- Ernst Jiinger, saaret fjorten Gange paa Vestfronten, dekoreret med den »Pour le fine Orden mérite«, der i en Fortale til en Bog om Krigen, »In Stahlgewittern«, der udkom kort efter Krigens disse Ludendorffske Ord, Afslutning, udtaler En begejstret og tapper ung Mand, en militær Begavelse — det er det Indtryk, Endnu i Fortalen til andet Oplag af 1921 taler han Troppernes hans Bog giver af ham. kun om Krigen og Ind- Fortale af overmenneskelige sats. Men i den tredie 1924 eksploderer han i de ovenfor el« terede Dynamitord. synlig glemt Krigen, der kaldte Men- Han har sjen- nesket frem i ham, Tilbage er ble- vet Krigeren, den afskedigede Of- ficer, der er begyndt at se rødt og at gaa Bersærkergang. Det er ganske interessant at sam- dette Teutonerbrøl mod med sel- ve Bogen, der er skrevet paa Grund- menholde Afrustnings-Bestræbelserne lag af Dagbogsoptegnelser fra Krigsaarene. Hvad nu først Kujonerne angaar, saa har han i sin Beretning ikke et virkelig Fejg- Mænd, Og Soldater eneste Eksempel paa hed. Det er alle modige dog var der blandt disse baade Kræmmere og Literater, ja, selv Svæklinge havde den tyske Hær dengang Brug for. Og med Hensyn til Begrebet Mod lægger han intet Skjul paa, at det kun be- tegner noget relativt. Han fortæller hvordan flere Gange om sig selv, han flygter, render, grebet af panisk Angst. Han har blandt andet gjort den Erfaring, at hvad Soldaterne Í Løbet af en langvarig Krig vinder i Teknik, det taber de tegel i Nervekraft, i det siges om som Mod. Overhovedet maa Anti-Afrust- ingenlunde er denne ningsmand, at han uden Intelligens og sympatiske Egenskaber, Saa meget Militær han end er, tager han ikke i Betænkning at kritisere visse Mangler ved den tyske Militarisme, Formens Over- vægt over Aanden, Krigens Byrokra- tísering. Mens han ikke tvivler om den militære Nødvendighed af Hæ- rens Ødelæggelse af alt, hvad der paa nogen Maade kunde tænkes at være Fjenden til Nytte — > Huse, Træer, Brønde — misbilliger han den tyske Presses Tilfredshedsud- brud i Anledning af disse Hærgnin- ger, der dog ikke kan betragtes som andet end pinlige, fordt de jager fre- delige Borgere fra Hus og Hjem. Han skildrer et Sted, hvorledes han i Spidsen for sit Kompagni stormer en fjendtlig Stilling, Med Pistolen i Haanden, í en Rus af »Blodtørst Raseri og Alkohol«, styrter han frem. Da han støder paa en tilsyneladen- de saaret, skræklammet Englænder, sætter han ham Pistolen for Panden. Da trækker Englænderen jamrende et Fotografi op af Lommen — han selv, omgivet af en talrig Familie. Og Løjtnanten lader ham leve. I den halvforrykte Sjælstilstand, hvori han i Øjeblikket har denne Pardon i en Kamp, hvor der befandt sig, ellers ikke gaves Pardon, krævet en vis Overvindelse, en Tilskyndelse fra Underbevidstheden, at denne prøjsiske Officer ikke er der vidner om, den brutale Kari, som han nu efter Krigen mener, at det gælder om at være. Tider saaledes, at blandt dem, hvis Politik Det er jo nemlig til alle er »den pansrede Næve«, er der nog- le, som af Natur og Temperament er haarde Hunde, Realister i den Grad, at de ikke anerkender andet Realiteter, men et stort Antal af dis- se pansrede Bussamænd er i Virke- end ligheden Idealister, mer eller min- dre, og vor Løjtnant, Studenten, der i 1914 drog i den store Krig, hilste den netop som Befrielse for Tidens »Materialisme«, Selv hurtigt mistede naive saa bevarede han dog gennem de fire Aars frygtelige Tilskikkelser sit Ideal — det var en Ide, han satte Livet ind for, det var Tyskland, Som Arbej- deren Ret til »Kræmmeren« om han alle Illusioner, Fædrelandet. har visselig Soldaten foragteligt at vende Ryggen. Han har lidt at vinde, alt at miste. Maa da siske Officer Idealismen i denne prøj- ikke saa er Typen dog ikke derfor mindre g underkendes — farlig. I det sandes og det godes Navn begaas de største Grusomhe- der. At Afrustning er mod Guds Lov, vil en Ludendorff kunne belære dig om. Han har ganske vist maattet kalde Odin til Live igen og detroni- sere Kristenguden, Tysklands og det øvrige Europas officielle Gud. Men der er al Udsigt til, at han vil kunne samle en Menighed om sig. Ogsaa vor Løjtnant er I sin Bog klar over, at den gamle Tro er død. Det er der- for, han saa glødende bekender sig til Fædrelandets Ide, Det skæve Í disse Menneskers Livsopfattelse er jo ikke deres var- me Følelse for Fædrelandet — men deres Fædrelandsbegreb. Tyskland som politisk Enhed, som Magtfaktor er for disse Krigere Ho- vedsagen. Dertil kommer et Svær- meri for gammeltysk Væsen, med Øl og Skæg og det hele. En Blan- ding af Barskhed og Gemytlighed, der Í sin mest civiliserede Form kan have en vis Charme, selv for Udlæn- dinge. Men der er et Begreb, som ikke er gaaet op for disse Røverriddernes snævre Efterkommere, heller ikke for vor tapre Løjtnant, og det er Folket, Han vilde i 1914 have fundet Tidens Materialisme mindre, hvis han hav- de haft nogen Forestilling om Idea- lismen i Massernes Krav om Lys og Luft. Ser han i Fædrelandet en Guddom, saa kan man slaa ham med et Ord af store Nationalist Ghandi: Naar man ikke tror paa Fol- ket, tror man heller ikke paa Gud. Med Folket mener Ghandi Menig- mand. Dette er det nye Syn. Jeg veð ik- ke, om nogen har udtrykt det saa skarpt, saa tydeligt som denne Asiat. Men mer eller mindre ubevidst har det allerede længe dæmret for Eu- den ropa, at Fortidens aristokratiske Hi- storieudvikling er ved at komme ind paa et nyt Spor. Romantiken opda- gede Folket Men det er først den ethiske Opdagelse, der vir- poetisk, kelig gælder noget. I sit Uvejr af Staal har denne Studenter-Løjtnant, Repræsentanten for et Tyskland, der ikke maa un- dervurderes, reflekteret over Begre- ham er en bet Heroisme, der for Blanding af det guddommelige og det dyriske, over Fædreland og Ma- terialtsme, men den sociale Ulighed er ikke kommen inden for hans Be- vidsthed. At Wilhelm tillige er Tysklands rigeste Over-Heroen Kejset Mand, har ikke gjort noget Hurra | hans Mund mindre stormfuldt hjer- teligt, Alligevel er han intet Sted i sin Krigsbog saa præget af Kejser Wilhelms Aand som i hin Fortale af 1924. Een Ting er der dog i hans Bog, som til en vis Grad kan siges at for- berede hans saa pessimistiske Pro- feti om den Brutalitetens Tidsalder, der vil komme. Det er hans Fremhæ- af Krigen Materialernes, velse som Maskinernes Krig. Her er han paa saglig Grund. som Og lige saa vel man har Lov til at haabe det ene, har man naturligvis Lov til at fryg- te det andet. En videre Udvikling af denne Maskintid, militært og økono- misk, vil ganske vist blive en Bruta- litetens Epoke, der er uden Lige Í Historien. Men Tiden gaar hurtigt i vore Da ge. Siden 1924 har vi faaet Locarno- Traktaterne, Kellogg-Pagten. I Sam- med 1924 Rustningsudgifter har England med ca, 150 Millioner Kroner aarligt. Og menligning nedsat sine det er sket under et konservativt Mi- Stanley offentlig for dette Udslag af sin Fredsvenlig- nisterium. Premierminister Baldwin har rost sig selv hed. Man tør af denne hans Hold- ning slutte, at England ikke absolut er af den Forméning, at Freden værnes bedst af Sværdet, og at nu gælder det først og fremmest om at være brutal, brutal, Dette lini, Men man maa i hans martialske et Udtryk for Svaghed, Versailles-Traktaten af det gamle Mili- tærland med dets store fysiske og moralske Kraft, er det derimod en anden Sag med. Man maa med Op- mærksomhed og Aarvaagenhed føl- go dets Bevægelser, ikke blot dem, der peger imod Fred og Forsoning, men ogsaa dem, der som denne Lejt- nants Opraab er en Svingen med Sablen. En Mand, der i Krigen var en Helt og som ikke kan glemme det, Dem er der adskillige af i Tysk- mener ganske vist Musso- Hysteri se Det rustede ifølge Tyskland, land, Som der ligeledes er det i de andre Lande. Vi ser tyske Patrioter staa op paa Møder og tale om Tysk. lands umistelige Ret til Nordsles- vig. At vor Forstand staar stille, naar vi hører en saadan Tale, er ik- ke for meget sagt. Men utroligt maa vi ogsaa finde det, at den Mand kan værø ved sine fulde fem, der paa Baggrund af Verdenskrigen kan tale om det nye Europas Opfordring til Daad — »som en Stormflodsbølge med blodrød Kam+«, Dog, vi tør ikke paastaa andet — vor Løjtnant er ved sine fulde fem, Ikke mindre end vi er det, Men man maa gøre sig klart, at i alle aande- lige Modsætningsforhold kan der komme et Punkt, hvor Augumenter- ne hører op, hvor Livssyn staar mod Sind. I Religionskrigenes Livssyn, Sind med har vore Dages politiske Kamp et mod Lighed Fanatisme Moment af Uforsonlighed, af Tro, der vidner mod Tro. Med de parla- mentariske Landes politiske Vaaben, Stemmesedlen, maa vi, der tænker og føler stik modsat af denne Løjt- nant, stemme ham og hans Lige ned, ud, stemme dem ind i Intetheden. stemme dem Mørket, Rent menneskeligt set bør vi dog Stumheden, ikke give Afkald paa den Rummelig- hed, der ytrer sig i Anerkendelsen af en Modstander, forsaavidt han er det værd. Det er paa engang det for- stemmende og det opmuntrende ved denne Forskel paa Bog og flere Aar senere skrevet Fortale, at saa ondar- tet og taabelig denne sidste er, saa er den i saa forholdsvis ringe Sam- klang med Bogen, Paa den ene Side kan man opfatte denne Fortale af 1924 som et Tegn paa, at den tyske militære Tænkemaade efter Krigen har udviklet sig i hyperchauvinistisk Retning. Paa den anden Side kan man sige, at denne Løjtnant jo dog ifølge sin Bog ikke er saa forskruet, som han lader. Han og hans Lige er trods alle Skvadronader Mennesker. maa opfattes dyb At denne Depression i Hans onde Spaudom Depres- Tiden at Pessimistens Profeti som et Udtryk for en sion. hæves, og gøres til Skamme — det er, som et fransk Medlem af Folkeforbundet " har sagt, dér, at den nationale Ære ligger i Dag, her er midt I en mate- rialistisk Tid en Jde, til Disposition ikke for Militærpersoner, saavel som af Flaade. MONOPOL-POLITIK AF KNUD KORST blot for Civilister, men ogsaa af Hær (Sluttet). I det hele taget vil det være af af- gørende Betydning for Statens Anti- Monopolpolitik, om de herværende Monopoler er Led i en international dette faktisk er Tilfældet med nogle af vore Sammenslutning eller ikke. At Monopoler, er uden a! Tvivl, Man véd f. Eks., at vor Tændstikindustri er Led í den svenske Verdenskoncern; man maa videre gaa ud fra, at vor Superfosfatindustri, Kabelindustri og Cementindustri har kartelagtig For- Udlandet. Og man vil — saadan som Udviklingen for Tiden bindelse mec former sig — kunne anse det for gi- og flere gennemløbe Udviklingen over inden- vet, at flere [Industrier vil landsk Monopol til Medlem af en in- ternational Sammenslutning, I slige Tilfælde vil Toldnedsættelse naturligvis kun virke som Slag i Luf- ten; den internationale Konkurrence er jo underbundet og kan ikke stimu- leres gennem Toldpolitiken. Der vil kræves mere indgaaende Porholdsreg- ler til Beskyttelse af Publikum, Alligevel, selv under disse Omstæn- digheder skulde det ikke atid være nødvendig, for Staten at engagere sig i de paagæklende Forøtagender. Naar f. FÆs. det herværende Superfosfat- monopol er Led i en international Sammenslutning, skulde det synes na- turligst, om Forbrugerne af Superfos Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif, 216. Thorshavn. Tlf. 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. — Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25, Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31/» Kr. — Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense, fat gennem deres kooperative Gød- nings-Importforretning tog sig af denne Sag. En Overgang var der da ogsaa Forhandlinger i Gang med det Formaal at føre den danske Super- fosfatindustri over paa Andelsselska- bernes Hænder, hvilket dog ikke førte til noget praktisk Resultat i første Omgang. Men Tanken synes meget ligetil. I det hele taget maa Staten regne med, at de kooperative Forbrugeror- ganisationer vil tage deres Part af Monopolproblemet op til Løsning. Det er da ogsaa en Kendsgerning, at dis- se Organisationer i de forskellige lande ruster sig til at tage Kampen op mod Monopolerne (f. Bks. mod det truende Margarinemonopol), ja, at de allerede har haft Held til at brydø visse bestaaende Monopoler (f. Eks. ! Sverrig), Men natunligvig er der og- saa Grænser for, hvad Kooperationen kan magte; f. Bks. forsøgte de finske Rrugsforeninger at bryde den sven- ske Tændstiktrust, som selvfølgelig ogsaa har fast Fodfæste i Finland; men der maatte Kooperationen træk- ke det korteste Straa. Og det vil sik- kort ikke Tilfælde, hvor Kooperationen maa give op. Det er ikke alle som er Virkefølter for blive det eneste heller Omraader, naturlige Brugsforeningerne i saa Henseende, F. Eks. meget ringe Grad Forbrugere »r Brugsforeningsmedlemmer kun | af Kabier, Ledningstraad og dermed beslægtede Varer; det kan derfor al- drig blive deres Forenings Opgave at give sig í Kast med et eventuelt Mo- nopol paa dette Felt. Der vil med andre Oml blive levnet adskillige Opgaver af denne Art til Staten, hvilket imidlerud ikke altid skulde gøre det nødvendigt for Stats- magten at engagere sig med Kap'tal i de paagældende Foretagender for at faa Haand i Hanke med deres Virk- somhed, Man har jo ogsaa den Udvej at træffe nærmere Aftaler med ved« Industri om Priser, Ud- saaledes kommende bytte, Henlæggelser osv., som d * ' Eks. er Tilfældet med Sprit- industrien her | Landet. Et saadant Samarbejde mellem Staten og Mono- polet vil sikkert ! adskillige Tilfælde vise sig mere formaalstjenlig end ind- viklede og risikable Ekspropriationer eller oprivende Konkurrencekampe. Men til syvende og sidst vil Staten, hvis den tager en systematisk Mono- polpolitik op, ikke kunne udgaa at blive engageret finansielt paa forskel« lige Omraader, om ikke for andet saa for at faa Indsigt i, hvad der fore- gaur. En saadan finansiel Engageren sig behøver dog ikke at foregaa gen- nem Aktiebesiddelse eller ligefrem Statsovertagelse og Drift. Í mange Tilfælde vil det sik- kert være langt at foretrække for Staten at skaffe sig Indflydelse og Indsigt ad bankmæssig Vej, idet in- gen størr» Virksomhed I vor Tid kan leve uden at støtte sig til en Baník eller Benkgruppe, Dette kan tænkes tilvejebragt dirøkte gennem en Stats bank (som i Tyskland) eller gennem et SJamarbejde mellem Staten og et privat Banksystem (som í U. 8. A.J). Den Indflydelse, Staten maabtte er- hverve gig ad denne Vej, behøver den naturligvis ikke blot at anvende til at embedsmæssig A z