týsdagur 25. februar 1930síða 1

„hvar ið FRÆLSI | -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Lysingaprisur fyri pe 20 oyr. á 3. og 4. sid — FISKIMANNAFELAGID ræður fiskimonnum frá at fara heimani frá til skipahavnir, fyrr enn semja er komin í lag um kontraktina. Stjórn felagsins. titreglu: 30 oyr. á forsíðuni, avslåttur i prísinum. u. Við størri lýsingum fæst Tirsdag hin 25. februar 1930. JAVNADUR æm Redere og Skibsførers gøres opmærksomme paa, al del kommende Sæson maa benyttes ed Paamonstring af Fiskere til den af Rederiforeningen vedtagne Kontrakt, dog saaledes, at den for i Fjor gældende Kontrakt ogsaa kan benyttes. Rederiforeningen. << 23 rs Tandlæge BREND 8 E træffes 11—35. Telf. 114. HINN 23 HM SÓUN ES OHIO 23 ODD OKNARSTYRISVALINI hava í hesum døgum farið fram um alt landið. Aftur eina- ferð hava íbyggjarar í sóknum kosið sær nýtt sóknarslýrið, ið taka skal við, táið hini enn sit- jan. 1931. Men sum út sær, eftir årslitinum at andi fara frá 1. døma, so er enn nógv ettir at toga, til tær ymisku føroysku sóknir eru stýrdar av demokrat- isk skipaðum sóknarstýrum. Ein hin storsti meinbogi fyri, at annað skil og lag kann fáast á sóknarslýrisvalini, so tey fara fram á meiri rættvísan hátt, er hin avgamla lógsamlyktin um skattaireytirnar og teirra åvirkan á valrættin. Henda avgamla lóg- 4 ireyt forðar ferð eftir ferð, at hitt javna fólkið, ið ikki ofta — ja, heldur sjáldan — hevur pening um hendi, á valdeginum hevur mist tey neyðars rættindi, tey skuldu átt sum borgarar í samfelagnum. Teir, ið á sinni hava skrásett hesa fyriskipan, hava óivað haft í kvittanum at verja rættindi ríkamanna og skerja hin, so víst sum tað kann nevnast at skerja, táið byrður- nar leggjast ovtungar, har evnini at bera eru lítil og eingi. Urslitid av teim nú umlidnu sóknarstýrisvalunum ber tí eisini týðuliga „merkir eftir åsettum skattatreytum, Ti frå allastaðni, frættist, er ein 2 mongd av veljarum stroknir á — walglistunum, tí teir íkki til Æfullnar hava goldið sín skatt. Á henda hátt eru tí eisini tey nú- valdu sóknarstýrini kosin av einum minniluta av íbyggjarum | f sóknini, | Vit hava sagt tað fyrr og verða Í við at siga tað, til tess hetta lagið er broytt: kommunan er tryggja, ikki verður innrindaður til kommun- una, ti rætt til at heinta skattin vid kallsmonnum um skatturin beinleidis hon hevur og sakførara, so eingin skatta- pliktigur borgari sleppur frå at sina greiða borgarligu skyldu. Hetta mátti verið nóg trygt á at litið, men kortini sigur lógbók- stavurin, at borgarin missur sín valrætt, um ikki skatturin er goldin — missur síni borgarligu rættindi. Nú beiðarar og fiskimenn, í summ- vita vit, at smáfólk, ar- un bygdum hava lagt doyðin á at greiða sína borgarligu skyldu Men tað vóru ov fáir, ið hetla vóru og bjargað sær valrættin. mentir. Millum tey sóknarslýrisval, ið nú eru lokin, er fram um allar sóknir at nevna Froðbiar sókn. Har vóru stillaðir 4 listar. Hóast ein mongd av arbeiðarum var strokin á valglistanum, eydnað- ist tað 3 sessir Í ti nýggja sóknarstýri- tað stemmur í at fáa fjórða kan- Óivað komið inn, um valtíðin ikki var frá 11—11/,, Mangir arbeiðarar leitaðu sær til valborði á døgurdatimanum — men tá var ovseint, valið var liðugt. arbeiðarunum at vinna num, og væntaðu bert 5 didatin inn. høvdu 4 sett so trong, A javnaðarmenn á Tveroyri — hóast nógvir veljarar høvdu mist rætt sín til at velja, og hóast valstýrið settu so knýpna tíð til at velja í — kortini fingu stórur valsigur. Í næstu atlogu verður meiraluturin flokksins. Men henda núgaldandi órætt- javnaðar- vísa lógskipunin má broytast. vonandi er, at Jøglingsmenn nú eslyðja uppskot okkara av 1928, | 3 menn valdar, má kallast ein | Listi yvir lutapening teknaður í Sjøvinnulånsgrunninum. Argir... 800 kr. Arnafjøréur ........ 2,400 Dali (Sandoy). ...... 800 — Eiði ............... 8,500 — Eldusík............ 1,100 — Fuglafjorður........ 1,500 Fugloy... 6. 1,700 Funningur -..-..... 600 — Funningsbotnur 600 - (jÓSV ss 1,500 Glyvrar ...... 2000 - u. 85,600 — Haldórsvík ......... 300 — Hellurnar ......... 1,500 — Hestur ............. 200 — Hov ............... 1,400 — Hoyvik ............ 1,500 — Høsar.............. 700 — Hvalvík ............ 1,300 — Hvítanes ........... 1,100 — Kaldbak............ 300 — Kirkjubøur......... 500 — Klakksvík .......... 25,100 — Kollafjørður ........ 600 — KUNOY .........:... 2,600 — Kvívík ............. 1,200 — Langasandur -...... 800 - Lamba............. 1,400 — Leynar............: 100 — LOMVÍK ............. 2,000 — Midévaågur........... 2,100 — Nålsog............ 1,500 — Norðdepli og Fossá. 500 — Norðtoftir og Hvanna- sund............. 600 — NOrðskála.......... 600 — Oyndarfjørdur ...... 2,800 Oyri ........... 500 Porkeri ............ 300 RY(UVÍK 0000... 1,800 Sallangará. .. -..... 100 Saltnes, Toftir, Nes. 1,300 Sandavágur. ........ 2,400 Heima á Sandi..... 3,400 Sandvik............ 500 Selatra0............ 1100 — Skála ............ 2,900 Skálavík ........... 1,600 — Slættanes........... 100 — Streymnes.......... 100 — Syðradalur (Kallsoy) 400 — SVINOV .... ss 900 — Sólmundarfjorður... 1,200 — SØrvagur 050... 800 — Sunnbøur.......... 800 — Tjørnuvik.....:.... a 500 — Torshavn... ....... 57,300 — Torsvik ...........+ 2200 — Trøllanes. .......... 600 — Tvøroyri .. <..:i... 600 — Velbastaður ........ 1,400 — Vágur (Suðuroy).... 20,000 — Vestmanna ......... 10,800 — Viðaréiði .. ........a 1,700 — Skiparafelagið ...... 5,000 — Fiskimannafelagið .. 5,000 — Tilsamans: 209,600 kr. | blev BRÓÐURSKAPUR ' Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Religions-Krig i Soviet. Den engelske Arbejderregering | har genoptaget de diplomatiske Forhandlinger med Sovjet-Uni- onen, at skulle blive Signaler til en Ophidselses- og dette g synes kampagne Europa over. Der er to Affærer, som bruges hertil. Den ene er den mystiske Forsvindings-Affære i Paris, hvor de russiske Emigranters Fører bortført og endnu, Uger efter, ikke har givet Livstegn fra sig. Hvad er der sket med ham? Man paastaar, at han er bortført af Bolsehdviker. Beviser herfor har man ikke. Hvem ved, om ikke hans Forsvinden er arran- geret, som Propaganda-Trick for den nye Ophidselses-Sæson mod Sovjet, som saa øjensynligt er indledet. der Affære, saa aabenlyst skal anvendes til dette Den anden Formaal, er de saa meget omtalte Religionsforfølgelser í Sovjet. Det hævdes, at Sovjet hver Dag skyder en Række Præster, lukker Kirkerne og omdanner dem til Forsamlingshuse, støber Kirke- klokkerne om eller udsteder Forbud mod Anvendelse af disse. *x lidt. — Vi skal ikke forsvare de Skændsels- Det er ikke saa gerninger, der bevisligt er fore- Tværtimod. Række Socialdemokrater, gaaet í Rusland. Det er de russiske maaske í forste der er bragt til Tavshed ved Tjekaens Kugler, dingler i Sovjets Galger eller lider i Forvisning i Solovetskijs Helvede og Sibi- Men Aktion teligionsforfølgelserne ligger et riens Ødemarker. mon ikke der i denne om bevidst Ønske om at svække ja, noget saa langt borte fra Sovjet liggende som den engelske Arbejderregering? Blot fordi denne har genoptaget Forbin- delsen med Sovjet? Sagen er af de Konservative ført frem i Underhuset, hvor Arthur Henderson selvfølgelig er- klærede, at den engelske Rege- ring ikke kunde deltage i nogen Art af Aktion mod Sovjet-Unio- nen. Religionsstriden var et rent Og man bestyrkes i Troen paa, at indre russisk Anliggende. naar Affæren nu slaas saa stærkt op, saa er det for at komme Arbejderregeringen til Livs; thi man erfarer, at selve Ærkebispen af Canterbury har slaaet koldt Vandi Blodet paa Rygtesmedene og udtalt, at man indtil Dato intet ved om Religionsforfølgel- ser i Sovjet, som kan give Anledning til særlige Aktioner. Man afvænlte mana nærmere | Efterretninger, | verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Porto. Blaðið 4. árg. Det er Paven, der har stødt Det Thi mens Sovjet i Kampluren mod Sovjet. er forstaaetigt. lige til Stalins Brud i 1928 med Nep-Politiken — havde ladet Kirken arbejde i Fred, saa ind- dette Forhold, da den skrappe revo- traadte en Ændring i lutionære Kurs genoptoges. * Í Aarene op til 1928 var Paven slet ikke saa ked af Sovjet- Regeringen. Thi den havde slaaet Haanden af den græsk- katolske Kirke Statskirke og nu Mulighed at genvinde den tidligere russiske øjnede Pavedømmet for, over Rusland, Magten for den romersk-katolske Balkan. dømmet iværksatte et impone- Kirke paa hele ”ave- rende Hjælpearbejde i de rus- siske Hungerdistrikter, og en Biskop fik endog Lov til at rejse i Rusland, saa længe det stod paa. Ja, i Aarene 1925—27 før- tes direkte Forhandlinger mellem Moskva Organisering af Pavedømmet i Rom og om virkelig Sovjet. Men saa kom Øjeblikket, hvor Stalin »vendte Bettenc. Nu havde han længe nok forsøgt Det gik galt. Og den skrappe Kurs blev indført. med det gode. Vi ved, at det betød en gigantisk Kamp mellem Sovjet og Ruslands 100 Millioner net, om Brødet til Kæmperiget. Bønder om Kor- Kampen varer endnu. Vi ved det betød Kamp mod de kapi- talistiske Regeringer Verden over. Og vi vidste egentlig ogsaa, at det betød Kamp mod Kirken; thi Kamp mod Bønderne maatte i Rusland ogsaa betyde Kamp Vi har blot fanet det tudet ind i Ørene nu. mod Kirken. først For nu kunde det maaske bruges mod den engelske Arbejder- regering. Vi ved intet eller i hvert Fald saare lidt om, hvad der sker i Sovjet. (Og naar selve Ærkebispen af Canterbury stiller sig afventende, saa er det næppe helt Hovedparten af galt, naar man trækker Telegrammers og Ryglers 100 pCLs Indhold fra og deraf uddrager en Storrelse. * Men Historien siger os at alle Revolutioner var Religionskrige. I England har vi Exempler her- paa fra Stuart-Tidens Omvælt- ninger og Kampe. I Frankrig var Religionen et af de afgørende alle Revo- Momenter i næsten lutioner. Endog under Pariser- Kommunen i 1871 spillede Re- ligionen en betydelig Rolle. Kan det undre, at Historien — den gentager sig som bekendt altid — viser os det samme i Rusland? Det er beklageligt, Pa