týsdagur 25. februar 1930síða 2

i } f H H ae Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tit. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Men vi ved kun at trække op Marx efter de samme Linjer som og Engels, da man Pariser-Kommunen krævede, at de skulde optage Fornægtelsen af Religionen paa deres Program. Marx og Engels svarede hertil at man »har haft Lejlighed nok til at det bedsle erfare, at Forfølgelse er Middel til af misliebige Qverhevisninger. Fremme Derfor er Stalinismens Stilling til den russiske Kirke farlig - for Sovjet selv. Og Venner af det russiske Folks sande Frihed ser med Bekymring de vældige Vanskeligheder, som Sovjet ved denne Taktik skaber for sig selv. Í | | Ur Føroyum. Í Í Tórshavn. D. F. D. S. S/S. „Botnia“ an- kom Íra Leith i mt Fredags, efter først at have været inde i Trangisvaag med | en Ladning Olie til Dam & fortsatte til Firmaet Nolsøe. »Botnia« Island samme Aften. Senere arriverede S/S. „Island“ og M/S. „Dronning Alexandrine”, den første fra Island, den anden fra København. S/S. „Sleipaer“ afgik fra Thors- havn i Søndags til København via Leith. Skipafelagid Føroyar. S/S. „Tjaldur“ fór ígjáramorgun — til Keypmannahavn. S/S. „Havhestur“ fór månakvøldid til Hull. Koncerten i Søndags var godt besøgt; et Tegn paa at den klassiske Musik stadigt holder Terræn, trods Jazz-Musikken Paagaaen. Det er vanskeligt, ud af det udsøgte Program, at gøre særlige Udpluk. Hvis jeg siger at Tischen- dorfs »Harpesnekken« var sær- deles nydelig, hvad jeg absolut mener, skal det dog ikke gan udover »Kong Østein og Trøn- derne«, ved sin Vælde. Blandt kendte fremmede To- ner, til hjemlig Tekst, gjorde Gunnar Dahl-Olsens Sang »Ut norður úr Bretlandi« et helt godt Indtyk paa Publikum. Salonorkestret udforte smukt 3 klassiske Musikstykker, modtoges pent af Publikum. Det samme skal siges om det fire- hændige Klaverspil. Alt í alt en god Koncert. Quinto. der mere virkede der Ottesens Føroyafiskur. nakað bæði sent fólk, hevur ímillum »Isvirki« av fiski út her á landi og aðrastaðni, so tey kunna hava tilhøvid at smækka henda frálíka fisk pressan er ikki undantikin. Fiskurin, ið komin er frá Ís- virkinum, er íkki bert góðurg, lí tað er ikki ovmikid sagt, at hann er betur enn fiskur nýfingin úr sjónum, og er ikki aleina góður sum kók- aður matur, men frálíkur, táið »bara hann er steiktur — og av besta slag til knettir. Tað hevði verið lagamanni, um hesin fiskur hevði verið at fingið til keyps fyrr í vetur í Havn, hvar mong mangan hava verið dogurðaleys Í seinastuni vegna fiskaloysi. I hevur Ottesens Foroyafiskur verið til solu hjá M. P. Jacob- sen í Sverrisgotu. Ein kend kvinna í mannahavn gevur Ottesens Før- oyafiski hetta ummæli: Keyp- >Som Husmoder, der sætles Pris paa en virkelig god og næ- rende Fisk, vil jeg gerne udtale, at den mig tilsendte Kabliau var meget fin og velsmagende, og den færøske Helleflynder er den bedste, jeg har smagt. Det vilde glæde mig, om der her i Byen kunde blive et Mar- ked for disse Varer, til lige stor Glæde for Forbrugerne her, som for Fiskerne paa de fjerne At- lanterhavsøer. Ærbødigst Fru Borgmester Anna Andersen, København.« Havnar byråd. Byrådsfundur verdur midvikudagin komandi kl, 8. s. p. Kirkjubøur. Slikt er ikki til at skilja! Harri = blaðstjóril kemur tað ikki mær við at taka Sjálvandi dagar millum tygum og »Diml.« viðvíkjandi ti, ið Kvívíkskingar greiddu frá í blað tygara um, rógva út at teimum var sytt at róg í Grønlandi. Men tygum vera jú í »Diml.« happaður fyri, at tygum lótu menn heilt óskalaðar sleppa at frammføra kærumál sílt — utan at lygum við einum uppí til at bera í boturflaka fyri ministarin, enntá lygum sjálvur eru í politiskum parti við honum. hesar orði løgdu Politikkur er ikki starv og trá eftir at foðilandi frama og landsfólki sínum góð Politikkur er handilsskapur, spekulasjón, livi- vinna sínum og livilig kor. breyð! Hvi fylgja tygum ikki hesi læru frå »Diml.«? — ein læra, sum jå annars ikki er ókend her á landi! Hví smeiskaðu tygum ikki fyri ministeriinum við einum lítlum »hala« til Kvívíkskingar? Ikki er sagt, at hetta onkunlíð kundi verða minst lygum aftur í góðum! »Diml.« må væl undrast ál! Men eg og fleiri takka tygum, at lygum vísa, at blað tygara hyggju enn til arðhundur Få hevur annað í egið gagn at vera hjá ministeriinum — ennlá ikki um tit eru í sama politiska parti. Sverre Patursson. Tvøroyri. Forstanderskabsval- get i Frodebø. I Torsdags afholdtes Forstan- derskabsvalg. Der var opstillet { Kandidatlister, saa Vælgerne havde en Del at vælge imellem. Paa Liste Á var Sysselmand Djurhuus Nr. Í. Liste B mødte med Købm. Herluf Thomsen i i Spidsen. Liste C var Social- demokraternes med H. J. Lind- berg og P. M. Dam som Første- mænd. Liste D, der antagelig er lavet i sidste Øjeblik, havde Havnemester H. C. Hansen til Nr. I. Socialdemokraternes Liste fik, imod Forvæntning, saa stort et Stemmetal, at den fik 3 Kandi- dater valgt — der manglede kun 5 Stemmer for at sikre Fler- tallet. Liste B fik sine 2 bundsfor- vandte, Sambandsmanden Her- luf Thomsen og Selvstyreman- Poul Nolsøe, valgt. den Det skulde vel være en Alliance, der forslog noget, naar det gjalt at bræmse den udprægede social- demokratiske = Arbejderbefolk- nings Indflydelse pau Frodebø Sogns Kommunes Styrelse. Ved fælles Anstrængelse opnanedes 2 Mandater til lige Deling mellem de to Partier, som dog altid vil kunne klinkes sammen, naar det gælder om at standse Demo- kratiets Fremmarch. Sysselmand Djurhuus kom ind paa A-Listen og Havne- mesteren kunde lige naa at komme ind paa C-Listen. Det nye Forstanderskab er vel »nakad sprøklut«, men vi faar nu se, hvorledes de enes om at vælge en Formand. Porkeri. Tryggingar-spurn- ingur. »Føroya Social-Demokrat« bið- ist fáa okkum greiðu á, um vit fiskimenn eru tryggjaðir alt árið, tå vit við mynstring hava rindað tryggingargjald. Vit undirskriv- aðu fiskimenn goldu trygging fyri 1929, tá vit fóru at fiska. Nú í vetur uppá akveg her í bygdini. Vit arbeiða vegin fyri akord. Nú fáa vit rokning frá Foroya Vanlukku- arbeiða vit trygging fyri ta líð, vit hava arbeitt upp á vegin. Vit meina, at vit eru ikki skyldugir at rinda hettar trygg- ingargjald, og vóna vit at fáa greiðu á hesum. Virðingarfyllst Fleiri fiskimenn. Hesin spurningur hevur mang- an verið lofti, tí enn hevur ikki nakað avgjørt kunna havdir á sagst um, hvussu langi trygg- ingargjald fískimanna rokk í hansara arbeið, meðan hann er á landi. Innsendi spurningur er fyrilagdur Foroya Vanlukku- ið sigur seg at hava Irygging, sent hann arráðið til enn at til Arbeiðaralrygging- avgerðar, og er li vila, ?; 8 bida og ra:ttast hvussu ráðið avgerð henda flokta spurning. Blaðst. A ———— | — 2, [JAA Kredit- Monopol. Af Knud Korst. (Sluttet). undertiden drøftet det Man har Problem, om Centralbanken bør være et Statsinstitut eller et privilegeret Aktieselskab. Set paa Baggrund af de meget strenge Regler, der er givet for Seddelbankens Virksomhed, er dette Spørgsmaal imidlertid ikke slet saa afgørende som det maaske synes; et privat Foretagende i almindelig Por- stand kan Banken dog under ingen Omstændigheder blive. I Oktrojen har Staten Lejlighed til at sikre sig den Indflydelse paa Ledelsen og den An- del i Udbyttet som den finder rime- ligt. At Staten i Øjeblikket i begge Henseender er ganske urimeligt for- fordelt, skyldes den — iøvrigt ogsaa paa andre Punkter — daarlige Af- fattelse af Bktrojen af 1908, der som bakøndt er gældende til 1988. Til den Til vil ganske anderledes i Statens Paver. Ordningen selvfølgelig blive Som sagt Nationalbanken maa staa udenfor de Transaktioner i Nærings- livet, som den koncentrerede Pinans- kapital ievrizt maatte indlade sig paa. Indirekte kan Nationalbanken natur- ligvis komme til at medvirke ved slige Transaktioner, derved at den yder Forretningsbankerne Driftsmidler — gennem Rediskontering af Veksler, Belaaning af Værdipapirer ete. Naar dette fører til uhøldige Tilstande, er man derfor ogsan tilbøjelig til at lægge en væsentlig Del af Ansvaret øver paa Seddelbanken; den kunde jo holde igen paa Krediten siger man, Derved skyder man selvfølgelig langt ove Maalet; Nationalbanken kan umulig have Ansvaret for enhver uholdbar Spekulation. Men det er paa den anden Side ikke urimeligt at for- lange, at Nationalbanken har en vis Føling med, hvortil Forretningshan- kerne í det store og hele bruger dø Midler, som Seddelbanken forsyner dem med; stort set har denne Banks Ledelse utvivlsomt Muligheder for at imedegaa uhedige Tendenser | Er- hvervslivet — ikke i Petitesser, men i Hovedlinjerne, — Det Omraade, lens Koncentration hvor Pinanskapita« og Sammenilet« ning med det øvrige Erhvervsliv fri est kan fine Sted, er Forretnings- bankerne. Og en eventuel Brydning mellem den demokratiske Statsmagt Pengemagt kommer dette Gobet, og den private derfor til at staa paa Dette (rebet er naturligvis ogsa me- mdt; tlsam- get stort og meget betydnings! Forretningsbønkerne raader men over Pengemidler paa rundt 3 Milliarder Kr., hvoraf ikke meget mere end en Tiendedel er egne Mide ler. Den De! af Finanskapitalen der samier sig om Forretningsbankerne, er ' ikke ringe Grad koncentreret, Af 3 Milliarder Kr. største Hovedstads- Filialnet) over de nævnte raader saaledes de tre deres banker (med mere end Halvdelen Og det er gan- ske givet, at Jer fra disse Storbanker udgaar en meget stor Indflydeise paa Y Handel, Industri og Trafik. 2 ær mer» Undersegels> bi. a. af per« sonelle Forhold vilde da ogsac vise, hvor nær Tilknytningen er. Med den Udvikling í Retning af Stordrift, som Erhvervslivet | v Pil er inde i, ør imidlertid saave! Dank: væsenets Koncentration som dots sære Tilknytning til Erhverveo aundgaaelig. Og forsaavidt den me derne Erhvervsorganisation cc” den nødvendige Forudsætning *- Xatie- nens materielle Veistand, <a; man fra et samfundsmæssigt Synspunkt heller intet have at indvende mod denne Udvikling. Det man kunde øn- ske var naturligvis først og fremmest, at Forretningsbankerne ikke :nælod sig paa slige Transaktioner 3»n fem der har rystet det danske Samfund i Efterkrigstiden: Finansiering af vanvittige Projekter, Udpumpning af produktive Virksomheder eller Med- virkning til en saadan fra Børsspeku- lanters Side (Overkapitalisering, Ak- tieudvanding etc.); Anvendelse af be- troede Midler til at holde Liv i over- kapitaliserede Virksomheder — for blot at nævne nogle enkelte Punkter af det lange Synderegister. At skabe Lovregler til Hindring af slige imidlertåd uhyre vanskeligt. Ganske vist lod det Transaktioner er sig formelt gøre at foreskrive meget skrappe Regler for Bankvirksomhed, fremfor alt for Midlernes Anbringel- se, saaledes som man jo har gjort det for Sparekassernes Vedkommende. Men i Realiteten er det ugørligt saale- des at underbinde Bankernes Disposi- tionsfrihed. Thi der maa jo dog være nogle Instituter i et moderne Sam- fund, hvorfra Finansieringen ut den Virk- somhed kan foregaa. Der maa være egentlige forrøtningsmæssige et Sted, hvor det risikable Eksperi- ment med erhvervsmæssige Udvidei- have sit ser og Nydannelser kan Støttepunkt; og man kan heller ikke foriange, at en Bankdirektion uden videre lader et Engagement falde, sel om den paagældende Virksomhed Vanskelighe- der. Fra adskillige af Aktiesel- skabers Historie véd vi jo, at et Pore- tagon le snart kan være i BPølgedalen, midlertidigt kommer i vore snart paa Toppen alene som Følge af de skiftende Konjunkturer, altsaa ulden at: der er foretaget spekulative Operntoner med det, Sis: zør, at en Lov for Vorret ningsbainkerne slet ikke ka: y zges over le Modeller, hvorover Í.ovene for Sparekasser, Forsíkringsanstalter eller Centralbanken er opbygget. Det lader sig | Almindelighed heller kke gøre Bankerne Ret til at modige thi derved! vilde nægte Indlaan; Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. — Dejlige Sne, den. unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. — Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. — Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr, 25 Øre, — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31/» Kr. — Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. deres Virksomhed vible bli- til Vekselierforretnin- man — underbinde sa: noget, at de simpelthen ve forvandlet ger Af Hensyn til Publikum skulde det "eller ikke skriie il saa árastiske Pornollsreg- Folk paa det me, at der i al Forretningsvink. synes førnødent at ler; th maa jo være ren: sombhe: er et Risikomoment, og de der vi, undgaa Risiko har jo sSpare- kasserne at anbringe deres spurepen- ge i. I en Banklov vil man lerimod kunne stille visse Regler for at sikre vis Likviditet, sus eies at Bank enhver Tid kan »norere Indsk nes berettigede Krav; og mar kunne give visse Retnings- linjer ior Regnskabsaflæggelsen — navn id Hensyn til Optagelsen Í Statu= ! saadanne Udlaan, som De- bitor = ude af Stand til at forrente, og hvis virkelige Værdi altsaa" er tvivlsom Det afgørende, men ogsaa det van- skeligste Punkt ! Forholdet mellem Stat og Forretningsbank er imidlertid det, der handler om Statens Indseen- de med Virksomheden. Som bekendt bestaar der her i Landet en Hmbeds- institution med denne Opgave, nem- lig Banktilsynet. Men det er klart, at en saadan Institution umuligt kan føre effektivt Tilsyn med de Tusinder af vidt forskellige Forretninger, som Bankerne i vor Tid er ude i; desuden kan den kun gribe ind mod bedrageri- ske og rent hasarderede Transaktio- ner, som den maatte faa Færden af. Derimod kan den ikke modvirke saa- danne Operationer fra Bankernes Side, som vel er lovlige og privatøko- nomisk holdbare, men som samfunds- økonomisk set er betænkelige, f. Eks. Støtte til et Konsortium med det Por- maal at udvande et Selskabs Aktic- kapital 0. 1. uheldige Manipulatiomer med produktive Virksomheder, eller Hjælp til skæbnesvangre Ringdannel- ser, eventnelt monopolagtig Sammen- slutning af de store Banker selv. Ud fra dette Synspunkt vilde det maaske være rimeligt, om Staten hav- de Ret til at sætté sin Mand ind Í de store Bankers Bestyrelse, saaledes at han i givet Fald kunde sætte Statens Opfattelse op mod den privatøkono- miske, En saadan Forholdsregel kan vel synes ret drastisk, men kun ud fra den tilvante Opfattelse, at en Bankforretning er noget ligesaa pri- vat som en Spækhøkerforretnifig. En Opfattelse som ikke er videre hold- bar, da det Folks Penge Bankerne forvalter, og da de- jo dog er andre res Mødvirkning i Erhvervslivet er af saa omfattende en Karakter. En saadan Tanke maa alligevel for Tiden siges at være nærmest Utopi. Staten maa da finde andre Udveje til Indflydelse gældende i Bankverdenen. En stadan Udvej er at oprette en Statsbank; en Udvoj Stil er inde paa i at gøre sin som man i stor Tyskland, og som man i Kraft af Bø givenhedernes særlige Udvikling og saa er dumpet ind paa her i Landet, nemlig ved Landmandsbankens For- vandling til Ståtsbank — i den For- stand at Staten ejer Aktierne, Herved undgaar man vel ikke be- drageriske eller forrykte Trangaktio- ner - thi Folk, der har Disposition for sligt, kan ogsaa Staten komme for Skade st sætte ind Í Bankledelser, Men Staten har dog derved en vis Ad- gang til at medvirke ved Forvaltnin« gen af Nationens mobile Kapitalkraft. Og desuden saadan som Bankerns har udviklet sig, til at blive i Realite- ten halvofficielle Institutioner, vil det Í være rimeligt at sætte et nyt Ele 3 >