týsdagur 11. mars 1930síða 1

Í FRÆLSI M. FTE INNAN 23 HH Æ33 sn Tandlæge BREND Telf. 114. 20 ovr. á 3. og 4 ———— træffes 115: lungun 23 mn E3 [ONANNIONNN 23 NNIT STU ÆG WE 8 LAN vetur al NGAN og hava FTANÁ drúgvan > ligið, annaðhvort målsbundnar við bryggjur ella fyri vetrarteymi á víkum og vágum, hava snekkj- leysar, og urnar nú gjørt seg seg til lang- búgva ferðar um víð hov at flyta fong til landa. Á hesum várið má tað ætlast, ferðir, heimaftur at tad er hin best útbúgvni fiski- flotin, ið Føroyar nakrantíð átt, ella haft, umframt hava ið leggur frá landi. Tí keypt at tað í ár fleiri stór skip — til landið, fyrimunin, eru skonnartir — ið hava frálíka heldur ikki hetta árið sort hin motor, so er umframt at fyri nýbyggningar, fleiri sluppir hava fingið so stóra umvøling, at tær kunna javn- metast við heilt nýggja slupp. Her sæst gjølla, at framtaks- hugur er til steðar, og lyndið til at fylgja tíðarkrovum sjónliga ger seg galdandi. Av royndum vila, ikki minst teir, ið skipini gera út, at lítið batar at fanglað eftir oyranum, meðan dálin smygur út millum fingrar. Lærdir av royndum leggja teir nú meira dent á at hava skip so stør, góð og líðarhóskandi, sum møguligt, ja, sum evnini loyva — og viðhvort meira. At slíkur hugur til at hava so væl fiskiflota eisini vil bera åvøkstur, er eingin ivi um. Tí best at væl útbúgvnan man í longdum løna seg, verður bæði hjá teim, ið for hesi eiga, fyrireika, sum hjá landinum sum heild. Á henda hått eru vit, á várið 1930, so væl fiskaridrivandi tjóð, stimbraðir sum sum vænl- einum so lítlum ast kann av fólkaflokki, góðu pening: livu alstoð 8 peningaingu alstøou. Annað hóast hina minni framstigið, ið eisini ger várið 1930 undanfarnu, er úrlíkt hinum hin nýggja semjan, ið gjørd er millum reiðarar um fiskimenn og ar- beidskor og lønvidurskiftir hjá fiskimonnum umbord á før- oyskum fiskiskipum. Hóast mangt enn kann vera at finnast at í tí partanna millum, eftir, ið hesum, so eitt frumstig í, ja lat siga í undirskrivaða sáttmála og al tad enn er nógv må rættast i lýður henda semja okkum bæði borð. Fiskimenn ikki ferð alt, sellu uppá, serstakliga var tað kanska hini 36%, við til 35. Men kortini má hetta hesa teir fingu men gingu kallast eitt munandi framstig á tí leið, id fiskimenn stevna fyri at vinna sær betri livikor bæði úti og heima. Tí sumstundis Lysing: japrisur fyri petitreglu: síðu. avsláttur Í | prísinum. 30 or, ú forsíðuni, Við storri lýsingum fæst sum teir fingu o. u. 2%, meira av partinum, so er teirra av- gerdarrættur í fleiri málum skrásettur í hesum nýggja sålt- málanum. Vil semjan borð Tí eisini foroyskir reiðarar hava, søgdu, at henda nýggja var eitt framstig í bæði og so er okkara áskoðan. við ti ráðagerð ið fór fram part- anna millum um arbeidskor og lonviðurskiftir fiskimannsins, og endaði í um 335%, sum semju mentunarliga gjørt eilt framstig í hesum feri. Nú leggja skipini út. Ungl- ingar og eldri menn sigla við snekkjunum til fiskigrunnarnar. Allars bestu ynskir fylgja teim, og oll eitt tey, ið beinleiðis av- hugur eltur teir, og tey seta sínar vónir til eydnu- ríkt fiskiár, vara, heima við hús, allar Før- oyar seta vónirnar til eitt gott fiskarí. Norgesbrev. (Pra vor Korrespondent). Oslo, 2. Marts 1930. Vinmonopolet. En av de største rettssaker vi har hatt her i landet, har nu i flere måneder versert for by- retten i Oslo. Som bekjent er all omsetning av vin og brendevin her i lan- det Det er skap, overtalt av Vinmonopolet. et halvveis offentlig sel- hvis overskudd tilfaller Der har i lengere tid skumlet om at ledelsen var korrupt og at det hele var et familieaksjeselskap, hvor vin- husenes salg vesentlig var av- hengig av det mere eller mindre nære forhold, vedkom- mende agent stod i til monopo- lets direktører. Kfterhvert blev snakket så høilydt at en under- søkelseskommisjon blev nedsatt staten. været som for á undersoke de temmelig innviklede forhold. For denne kommisjon var færdig med sitt arbeide og — blev der sagt — for å vanskeliggjøre dens ar- beide, anla monopolets styre injuriesøksmål mot et par av de agenter som hadde beklaget sig over forholdene. Saken som nu nærmer sig sin avslutning, har været måte kostbar. Bare som part- honorar til Vinmonopolets ad- vokater nevnes en sum på henimot en kvart million. Dette veldige OVErTr- belop er det styrets mening å la monopolet — og dermed statskassen — betale. Lovligheten herav er bestridt av fremragende jurister, og for al- menheten ser det jo også unek- lelig ul nytt utslag av den påståtte korrupsjon. som et Hvorledes rettens dom enn kommer til å lyde, så tror jeg at almenheten allerede har felt dom og den er in- sin g appellabel. Resultatet av imidlertid være, at det hele driver henimot et rent stats- monopol — under full offentlig aksjonen tør JAVNADUR Tirstag hin 11. „mars 1980. kontroll — og således har kan- skje ikke stúheien været for- Trondhjem Nidaros Trondheim. En annen sak som i den siste måneds tid i stor utstrekning har lagt beslag på den offent- lige interesse er den såkalte »navnesak«, Som bekjent blev av forrige Trondhjem besluttet idet gi byen tilbake til jubileet ars storting omdøpt til Nidaros, man derved mente å dens gamle navn lår. Byens befolkning har imidler- tid protesteret meget kraftig mot forandringen og tatt op et meget energisk arbeide for å få beslut- ningen omgjort og fremsatt for- slag for stortinget dette, et arbeide som er blitt iherdigt støttet av den samlede høire- som fant saken å være agitasjonsgrunnlag. om presse, et utmerket Diskusionen omkring saken har været meget skarp. Begge parter har mobiliseret sine hi- storikere, og historikerne er som det jo gjerne er tilfelle med de lærde, uenige. Den pressekam- panje og alt det bråk som er blitt laget omkring affæren, har efterhvert antatt slike dimensjo- ner, at andre og langt viktigere spørsmål har været trengt helt i bakgrunnen. Det er således karakteristisk, at mens debatten om navnesaken den blev ført for full sal og tettpak- ket galleri, så blev debatten om landets finanser dagen efter ført ene dag for tomme benkerader og for- mådde kun å samle minimal interesse. Saken har nu for annen gang passeret odelsting og lagting hvor forslaget om Trondhjem lermed må saken ansces for avgjort. Riktignok má den nu for i samlet storting, men der kreves da to tredjedels flertall for å få Trondhjemsfor- slaget vedtatt. Forhåpentlig blir der nu stille om saken og storlinget får ro til å ta fatt på mere betydningsfulle spørsmål. St-e. igår aftes falt. Í andre og Oversvømmelser paa Island. Fra Rey kjarr: ík meddeles: Grundet paa en usædvanlig Varmebølge over det islandske Højland har der fundet store Oversvømmelser Sted paa hele Lavlandet í det sydvestlige Island. Ølfusså svulmede saa voldsomt op, at Broen ved bryggvaskalid nær var styrtet sammen. Fra bryggvaskalid og enkelte lavtlig- gende Gaarde maatte Folk reddes i Baade. Store Dele af Sognene Flói og Skeið i Árnarsýsslu stod under Vand. En Del Faar og enkelte Heste druknede. Høforraadet er ødelagt i mange Gaarde, idet Vandet er trængt ind i Laderne. BÆ FØROYA n SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR | Kostar . 1,50 fjordingsårid Porto. Blaðið verður bílagt á posthúsinum, brævsaynarstoðum 4 årg og skrivstov uni, mO Telt. 143. Fra Rigsdagen. Lotteritorslag fra Patursson. Toldioven vedtaget. (Telegram til „Feroya Social-Demokrat'). København d. 8.—3,—30., Patursson har fremsat For- slag om Oprettelse af et færøsk Klasselotteri med 12.000 Lodder. Han udtalte at Forslaget var efter Lag- tingets Ønske. Landstinget færdigbehand- lede igaar Lovforslaget om Forandring af forskellige Skatter og Afgifter. Det vedtoges enstemmigt og er færdig fra Rigsdagen. Ein missprenting, sum var villeidandi í meining, kom fyri í grein: >Vanlukkutrygging- argjald fiskimanna« í síðsta nr. undir F. F. Har stendur: »hesi ógyldugu gjøld«; har skal standa: „hesi lóggyldugu gjald“. Kontraktin. Vegna fleiri spurningar frá fiskimonnum við- víkjandi tí nýggju kontraktini, lata vit hana prenta her í síni heild, og skulu vit síðan skoyta nakrar leiðbeiningar uppí, sum svar á teir mongu spurningar, ið inn eru komnir um hana. KONTRAKT indgaaet mellem „Færsernes Rederiforening“ og „Feroya Fiskimannafelag“. 81. Tjenesten tiltrædes om Bord efter Tilsigelse og saa længe som ved Paa- straks eller varer mønstringen fastsat. tederiet lønner Skipperen, ud- Hyrerne til Bedstemand Kok, Motor- eller samt afholder alle reder (-mændene), Maskinpasser Driftsudgifter. S3. En Del af den fælles Fangst skal kunne anvendes til Agn og til Kost om Bord i samme Om- fang, som hidtil har været Sæd- vane, uden at Besætningen faar nogen Godtgørelse herfor. Den øvrige Del af Fiskeriud- byttet deles ved Torskefiskeriet saaledes, at Mandskabet erhol- der 35% og Rederiet 65%, Ved Haandlinefiskeri fra Skib deles Mandskabets Andel í For- hold til det Antal Torsk, Lan- ger, Kuller, Brosmer og Sej paa mindst 12 Tommers Længde, som hver enkelt har fanget, idet een stor Fisk regnes lige med fire smaa. Som stor Fisk regnes kun Torsk og Langer paa mindst 18 Tommers Længde. Mandska- bets Andel af Lever og Rogn samt den Helleflynder, som ikke benyttes til Agn eller Proviant, andre mellem Skipper alle Udbyttet i ligeligt hvorved ligesom Tilfælde deles Mandskabet, og Kok ikke medregnes. S 4. Bjærgeløn deles efter Sølovens Bestemmelser. S 5, 3edstemanden uden sín Fiskepart en relse af 2%, af Brutto-F byttet efter sædvanlige erholder for- Godtgø- angstud- Fradraø radrag. $ 6. Kokkens Hyre fastsættes til 150 Kr. pr. Maaned. Dog erhol- der han, naar Besætningen ud- gør 22 Mand eller derover, et Tillæg af 25 Kr. maanedlig. Kokken skal fortrinsvis og paa forsvarlig Maade passe sin Kokkegerning, hvortil ogsaa henhører forsvarlig Renholdelse af Opholdsrummene. Det paa- desuden Kokken i For- bindelse med Skipperen at paase, at den nødvendige og tilstræk- kelige Proviant om Bord i god og ufordærvet Vare, Kokken skal kunne deltage i Fiskeriet, naar Flertallet af Be- sætningen tillader det for hver enkelt Tur. hviler kommer S 7. Motorpasseren erholder for- uden sin Fiskepart en Maaneds- hyre, der fastsættes saaledes: For Skibe med til og med 120 HK Maskine For Skibe med over 120 HK Maskine. Motorpasseren skal heraf lønne sin eventuelle Medhjælp til Ma- Han skal være 150 Kr. skinens Pasning. pligtig til til enhver Tid at holde Maskinen i god Stand og til efter endt Fiskeri at aflevere Maski- skinen renset og smurt. S 8. Mandskabet forer Salt, Vand, Is, Sne og Proviant om Bord og Fisken i Land uden Godtgørelse. Efter endt Fiskeri er det pligtigt at følge Skibet til Vinter- havn paa Færøerne og hjælpe til med dets Aftakling og For- tøjning. Har Mandskabet, efter at Skibet er fortøjet, forladt dette, og Fisken ikke er udlos- set, skal det derefter ikke være forpligtet til at udlosse eller bære Udgifterne ved Udlosnin- gen af større Andel af Fisken end Mandskabets Part. dets 89. Mandskabet erholder fri Kost om Bord efter de til enhver Tid gældende Lovbestemmelser. Det paahviler Skipperen at foran- stalte Provianten nejagtigt af- vejet og uddelt efter Reglemen- tet. Dog kan Brød uddeles frit, for saa vidt Mandskabet fore- trækker dette. & 10. Mandskabet maa ikke med- tage Spiritus om Bord eller be- give sig i Land uden Tilladelse fra Skipperen eller den, der har Befalingen i hans Sted. 811. Mandskabets Ophold hjemme efter Sydlandsturen maa ikke overstige 14 Dage efter Fiskens Udlosning.