týsdagur 18. mars 1930síða 1

Lýsingaprísur fyri pe 20 oyr. á 3. og 4. 3 At kæra kona min og góða mamma okkara Inger Christine Olsen andaðist leygardagin 15. th. nm. verður hervið kunngjørt fyri slekt og vinum. Jarðaferðin verður í morgin kl. 1 frá Havnar kirkju. Tórshavn, 18. mars 1930. Jacob Olsen og synirnir. ET ER EN KENDT SAG, D at Laglinget ikke er no- gen særdeles økonomisk velstil- let Institution, og at det tynger en Del paa den af Folket valgte ansvarlige at den ikke er i Stand til at yde Repræsentation, økonomisk Støtte til forskellige Formaal til fremme og Udbed- af Samfundets Trivsel, er ring Øernes Muligheder og ingen i Tvivl om. Der har været peget paa for- skellige Udveje for at Penge i Lagtingets Kasser, men det har altfor ofte strandet paa den ikke ukendte Uenighed, der ofte gør sig gældende i Lag- tinget, hvor Parti-Paroler altid staar enormt højt i Kurs, ja saa højt, at man har set store sam- fundsgavnlige Formaal være rendt overende af den Grund. Landstingsmand Kffersøe er Fader til den for Færøerne gæl- dende udvidede Toldlovgivning. Han var dog en af de mest haardnakkede, der i sin Tid protesterede mod at slaa ind paa den Vej for at skaffe Penge til Lagtinget. Men saa kom han i den Situation, at han skiftede Mening, og siden har vi været »velsignet« med Toldloven. Lagtinget behandlede i sidste Samling dette udelikate Lovfor- slag og vedtog forskellige for- højede Toldsatser. Herunder var Sporgsmaalet ogsaa rejst om Skat paa dyrere Varer og Gen- stande. Herom var der dog delte Meninger. Socialdemokraterne er ikke Toldtilhængere, og stem- mede heller ikke for Loven i dens Helhed, men da man var klar over, at Loven blev ved- taget alligevel, deltog vi i At- stemningen om de forskellige Salser, for at Byrderne, som Sambandspartiet og Selvstyre- partiet var enige om at paalægge det færøske Folk, skulde kunne udjævnes saa nogenlunde. Nu vedtaget Toldloven. Men den har har den danske Rigsdag ikke villet fremme Forslaget om, at man skulde lænkes til denne i 5 Aar, men er dog gaaet med til 3 Aar. Al skellige Varer og Genstande har Rigsdagen ikke villet gaa med til. Det bliver der saa ikke noget af foreløbig. brandskatte for- skaffe | petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, íðu. avslåttur i prísinum. Við størri lýsingum fæst interessere Bekendt- reviderede Da det sikkert vil at stifte den vore Læsere skab med nye Toldlév for Færøerne, aftrykker vi her hele Loven: Lov for Færøerne om Forandring i forskellige Skatter og Afgifter. S 1. I Stedet for $ 1 í Lov Nr. 44 af 30. Marts 1892, jfr. Lov Nr. 46 af 7. Marts 1912 $ 1, Nr. 36 af 15. Februar 1928 og Lov Nr. 252 af 10. Oktober 1928 om Forandring i Skatter og Afgifter paa Færø- erne, træder følgende Bestem- melser: Lov forskellige 1. Af al Slags Vin, Brændevin, Spiritus eller spirituøse Drik- kevarer, indføres til Færøerne, erlægges følgende Afgift: a. Af Vin paa Fade eller i Be- holdere, der rummer over 1 Liter, for hver Liter 40 Øre; paa Flasker og andre mindre Beholdere, for hver 8/, Litar 45 Øre. b. Af Brændevin og Akvavit i Fade eller Be- holdere, der rummer over I Liter, for hver Liter: af 8% Styrke og derunder 120 Ø. over 8? indtil 129 Styrke 220 — over 12? Styrke 300 — paa Flasker ogandre mindre Beholdere for hver */, Liter: af 89 Styrke og derunder 150 Ø. over 8% indtil 12% Styrke 250 — 360 — c. Af anden Slags Spiritus eller Drikkevarer af enhver Slags i Fade eller Beholdere, der rummer over Í Liter, for hver Liter: 200 Ø. 360 — 500 — paa Flasker ogandre mindre Beholdere for hver ?/, Liter: som almindelig spirituøse af 89 Styrke og derunder over 8% indtil 12% Styrke over 12” Styrke af 8? Styrke og derunder 240 Ø. over 89 indtil 129 Styrke 400 — over 12? Styrke 600 — d. Af ren Spiritus over 12? Styrke, der indføres til Apoteker til Brug ved Til- beredelse af Medicinalvarer, for hver Liter 35 Øre, imod at Apotekeren hver Gang afgiver skriftlig Er- klæring paa Tro og Love om, at den indførte Spiri- tus udelukkende vil blive anvendt til medicinal Brug. Hvis saadan Spiritus de- natureres af Apotekeren til Hospitalssprit efter Regler, der fastsættes af Justitsmi- nisteriet, vil Afgiften af den til Denaturering benyttede Spiritusmængde for blive re- funderet Apotekeren. e. Afgiftsbestemmelserne om Spiritus finder Anvendelse paa al Spiritus, der indfores til Færøerne og ikke er fuldstændig denatureret. Ret til afgiftsfrit at indføre ufuldstændig — denatureret Spiritus skal af Justitsmini- steriet kunne tillægges Apo- tekere. Justitsministeriet fastsætter nærmere Regler for Denatureringen. Tirsdag hin 18. mars 193 JAVNAÐUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið 2. Af al Slags Øl, som indføres til Færøerne, betales en Afgift af 30 Øre pr. Liter, dog saa- ledes, at Afgiften af ØL, som indføres fra det øvrige Konge- rige og efter de der gældende Regler er skattefrit, kun skal være 15 Øre pr. Liter. Af alt Øl, Færøerne, betales af 10 Øre pr. Liter. 3. Af alkoholfri Frugtvine (med under 2!/, Vægtprocent Alko- hol) og lignende Drikkevarer fremstilles Afgift der en fremstillede af Frugtsaft, Mi- neralvand, Limonade, Citron- og lignende, som ind- » vand føres til Færøerne, betales en Afgift af 15 Øre pr. Liter. Af alle ovenstaaende Stykke nævnte Drikkevarer, der fremstilles paa Færøerne, Afgift af 10 Øre de i betales pr. Liter. 1, Af Tobak, Cigarer, Cigarillos, og Cigarethylstre, en Cigaretter der indføres til eller fremstil- les paa Færøerne, betales føl- gende Afgifter: Røgtobak, hvis Indkøbspris uden Tillæg af Fragt eller Afgift efter nuværende Lov er 3 Kr. pr. kg eller der- under 20 Øre pr. kg. b. Al anden Røgtobak 100 Øre pr. kg. c. Spundet Skraatobak (»spun- nid tubbak«) 40 Øre pr. kg. d, Al alden Skraatobak Snustobak 200 Øre pr. kg. e. Cigaretter 200 Øre pr. 100 Stykker. f. Cigarethylstre 150 Øre pr. 100 Stykker. a. og g. Cigarer 400 Øre pr. 100 Stykker. h. Cigarillos 300 Øre pr. 100 Stykker. Justitsministeriet fastsætter Regler om Nedsættelse af Af- gifter for Cigarer, Cigarillos eller Cigaretter, der fremstil- les i Fabrikker paa Færøerne. Af alle Slags Sukkervarer, der indføres til eller fremstilles paa Færøerne, saasom Cho- kolade, Bonbons, Brystsukker, Konfekt, Marcipan, Pastiller, Sukkerkugler og lignende be- tales en Afgift af 50 Øre pr. kg. — Sirup, Melis, Tablet- sukker, Farin, Puddersukker og alt andet Husholdnings- sukker, Kandissukker og Ka- kaopulver uden iblandet Suk- ker er dog afgiftsfri. Wt S 2. Af de indkomne Afgiftsbeløb beholder Statskassen for hvert Kvartal 7500 Kr., medens 6250 Kr. údbetales til Færø Amtsrepartitionsfond til Ned- af Taksterne paa færøske Sygehuse efter Justits- nærmere forlods de sættelse Godken- Resten fordeles saaledes: ministeriets delse. 1. Økonomisk Fond erholder 30 pCt. og Kirkefonden 20 pCt., hvilke Beløb anvendes til Fondenes almindelige For- maal í Overensstemmelse med de derom gældende Love og Bestemmelser. 2. Af de resterende 50 pCt. er- holder Færøernes Amtsrepar- titionsfond Halvdelen, medens den anden Halvdel indsættes i Færø Amts Sparekasse, og Udløb ekstraordinær Finansaars anvendes til Afskrivning paa Amtsreparti- tionsfondens Gæld efter Lag- tingets Bestemmelse. hvert ved 83. Det er forbudt paa Færøerne at fremstille de i $ 1, Punkt 1, nævnte afgiftspligtige Varer samt ØL, der indeholder 2!/, Vægt- procent Alkohol og derover. Justitsministeriet bemyndiges til at fastsætte nærmere Bestem- melser om ved Afgifternes Opkrævning og om de Virksom- heder, som paa Færøerne frem- stiller afgiftspligtige Varer. Udgifterne ved Afgifternes Op- krævning og Kontrollens Gen- nemførelse afholdes forlods af de ved Afgifterne indkommende Beløb. Fremgangsmaaden Kontrol med $ 5. Denne Lov træder Kraft og gælder til Udløbet af Finansaaret 1932—33. Fra 1. April 1933 at regne træder Bestemmelserne i Lov Nr. 46 af 7. Marts 1912 paa ny i Kraft. straks i Føroya útgerðamenn og skipaeigarar. »Isvirki« loyvir sær hervið at biða tykkum lesa hesa grein, ið Samuel Midjord, skipari, hevur skrivað í »Føroyatidindi«: Agnspursmálið er eitt so av- gjørt høvudsspursmål fyri fiski- skapin, at alt sum kemur fram til bata fyri agnið má hava ta alraslørstu interessu fyri sjómenn sum fyri útgerðarmenn. Sum sjómaður havi eg í vetur haft hovi til at roynt sildina, ið er fryst í Ísvirkinum á Tvøroyri, og eg má siga — so heldur hver einasti sjómaður her um leið, í Hovi, Porkeri, Vági, Kvalbæ, Sandvík, Skopun og aðra staðni sum hava roynt sildina — at tílíkt agn til góðsku hevur ikki verið nýtt í Foroyum fyrr, und- antikið tað hevur fingið ófryst nýtikið úr garninum. Eg kann hugsa mær, at spurt verður, hví Ísvirkis Ottesens Feroya sild uttan samanlíkning er so framífrá gott agn. Í stuttum kann hertil lýsast og svarast: Tí: O.F. sildin innan fryst- ingina kann koma í 0% kulda at forkelast. Ísvirki hevur stór rúm til tess. Ti: Q.F. sildin i beinfryst innan '/, sum sjómaðurin upp- 209 kulda er tíma — og heilir farmar kunna frystast í eilt snubb (nú 30 tons í sam- døgurdi, eftir vidkanina 60—70 tons). Ti: O.F. sildin er júst líka føst og seig, sum um hon var nýfangað og ófryst — og kann hon upptinað goymast fyrsta, annan og triðja dagin eftir upp- tiningina í ísi. Hon kann eisini afturfrystast í køssunum umborð, men so má hon ikki tinast upp aftur, verður hílagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. BRÓÐURSKAPUR Porto. Blaðið NN 22 NNF 23 TN 23 US Tandlæge BREND = træffes !!—3. Telf. 114. LÚLNANAAUANT 33 HANAYADNNT ES ODOONDONONN £3 munn fr Oli E HIN er hon sum og tí tá luftfryst vanlig luftfryst sild. Tí: O.F. sildin í Ísvirkinum aftaná frystingina goymist í rúmum við 10—12% kulda. So- leiðis lagrað kann hon halda sær mánaðar og ár líka góð. Gott men góður fiskiskapur er treyt- fiskarí er hevuðssakin, aður av góðum agni. Eg ráði tí útgerðarmonnum og fiskimonnum at hesi frálíka góðu sild. leita eftir Samuel Midjord, skipari. Samuel Midjords orð eru sam- frá »Isvirk- ljóðandi vid hesi úttalilsir royndarmanninum við inum: Sildin, ið er fryst í Ísvirkisins frystitankum við 20? kulda í ein hálvan tíma, er upptinað sum fersk ófryst sild: fost við skræð- una og seig í fiskinum og inni- heldur alla sína vetsku, upp- tinað kann hon goymast frísk í ísi eins leingi og fersk ófryst sild, hóast einaferð uppattur- tinað kann hon aftur frystast á vanligan luftfrystingarmáta, og er tá eins góð og vanlig luft- fryst sild. Hver veiðandi maður dugir at fata, at henda sild »Isvirkisins« er drúgvari og betur enn nekur luftfryst sild. Ordatakid: »hitt tað biligasta«, er ongastaðni so satt, besta er sum tå tað er talan um agnið. Tann, ið hevur gott agn, kann tættum fiski við liðina á ið næstan ikki kennir hann. at oya bestu sild, ger »Isvirki« sita í honum, vegna ringt agn Umframt hava hesa Før- hin drúgvasta krystalklára (luftår- blásta) ís. Eitt tons av hesum ísi útgerð ivaleyst móti tveimum tonsum av kava ella tjarnarísi. Tá skipini vanliga taka ís at kalla oll ísenn, og »Isvirki« ikki 10—12 »Isvirki« kann gera meiri enn tons i samdøgri, må liggja við so fullum goymslum av fsi, sum forútbestillingarnir krevja. Men ikki vera, tá tað kostar at halda harútyvir kann lagrið kulda til at goyma við. Fyri at vissa sær ímóti at bíða eftir sild og ísi, nú tá skipini koma heim aftur, mega ísurin og sildin nú forútbestillast. nú beinanvegin verður eitt sild og ísi, vil >Ísvirkic tryggja Um forútbestilt »kvantum« av fyri, at tað til eina hverja løtu skal reitt at fáa, tå skipini koma g — nátt ella degi vera aftur av fyrsta túrinum, og til ta tíð vil okkara avgreiðsla av