týsdagur 25. mars 1930síða 1

Lýsingaprísur fyri P 20 oyr. á 3. Og Ee 53 (INNININ ES MINN £3 TILLs5 Tandlæge BREND træffes 115: Telf. 114. EIN Svar til Hr. Ex-Konsul Dethlef Thomsens „Ísvirkis Tilblivelse". Son 3 tn I sidste »Tingakrossur« har forhenværende Konsul D. Thom- sen faaet Plads for et meget harmdirrende Angreb paa mig og Færingerne i sin Helhed. Det det eneste rigtige ikke at værdige et turde maaske være i den Grad smudsigt og for al Værdighed og Saglighed blottet Angreb som Hr. D. Thomsens et Svar og kun overfor Redak- tøren af »Tingakrossur« oplyse, at Grunden til at Hr, Thomsen ikke er nævnt blandt dem, der har arbejdet for »Isvirkissagens« Gennemførelse, beror sig for det første paa: At »Isvirkisnevdin« havde set sig nødsagen til at bryde med en Mand, der, skønt givende sig ud for kun af rene filantropiske og idealistiske Grunde at arbejde for den færøske Fiskerbefolk- ning, og hvis Arbejde var tænkt lønnet med en fremtidig Stilling merkantile som Foretagendels Tillidsmand, dog i Virkelighe- den førte et Dobbeltspil af den desværre i den sidste Tid saa moderne, men skæbnesvangre Udbyttekarakter, idet han, sam- tidig som han til vor Overrask- 8000 Ar- bejderne og Fiskerne, bag vor 10% Pro- Maskinfabrikkerne, else krævede Kr. frá Ryg > havde begæret vision fra som han selvbestaltet forhand- lede med paa »Enighedens« Vegne. For Beskyldningerne om Hr. renset Provision har ikke sig. For Assistance med at ind- hente Tilbud, Kravet paa D. Thomsen endnu der for Sabroes Vedkommende allerede var ind- komne, at kræve 10% Provision fra Sælgeren (ca. 6000 Kr.) og 8000 Kr. fra Køberen, dén fat- tige Fisker, foregivende at være begge Parters Tillidsmand, sav- ner et mildt Udtryk og var i Fald vække Tillid for Fremtiden. Den hvert ikke egnet til at fattige færøske Fisker kan ikke under nogen Omstændighed be- tro en saadan Mand sine vitale Interesser. Dernæst var det et umisken- deligt Faktum, at san længe Hr. D. Thomsen havde med Sagen at gøre, kom man ingen Vegne, idet det syntes som om ingen rigtig havde Tiltro til den Sag, hvis Tals- og Tillidsmand han gav sig ud for at være, Men skønt Angrebets smud- etitreglu: 30 ovr. 4. síðu. avslåttur i prísinum. : 80 ovr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst sige Karakter, og at der efter- haanden bliver alt færre og færre, der tager Notits af Hr. D. Thomsens Person og fantast- iske Skriverier, skal jeg dog ikke for denne Gang undlade at knytte nogle korrigerende Be- mærkninger til hans meget for- tørnede Opsats og nærmest tragi- komiske Angreb paa mig og alle Færinger, hvilket Produkt viser et saadant Overmaal af barnag- tig Forfængelighed og dristig Uvederhæftighed, at man under Læsningen ikke kan undgaa at føle Medlidenhed med Manden, særlig naar man har paa For- nemmelsen, at vedkommende er lidende af Dipression fra engang store Dage — der er forbi. Det kan ikke nægtes, at Hr. Ex-Konsul Thomsen har en vis Evne til at faa Folk, der ikke i Forvejen har andet end et maaske endda meget overfladisk Kendskab til hans Selvintroduk- Bladene, til at tro tion i paa hans foregivne Eminenthed og hellige Iver for Nationaløko- nomi. Men det har vist sig — desværre — altid at ende skidt for Ex-Konsulen. Í Relation hertil kan vi ifølge ham selv bemærke hans Retter- gang og Degradering fra: hans Overtagelse af sin Faders Milli- onforretning, hans Direktørvær- dighed indenfor det islandske Dampskibsselskab, hans ikke videre heldige, men saa dog energiske Deltagelse i Forret- ningslivet paa Færøerne (her Bech & Sønners Forretning i Erindring), hans Konsulentvirk- somhed, hans Konsulværdighed 0. 8. V. 0.5. V. Fra alle disse Stil- lingers Herligheder har Hr. D. Thomsen maattet gaa. Tilbage er kun en fortørnet Mand, der efter til have spekuleret i de »dumme allersidst forgæves at Færinger«, staar ene paa Køben- havns Grundejeres Udlejnings- kontor. At en saadan Gaa-bag-af-Dan- sen har deprimeret Ex-Konsulen og gjort ham en Kende bitter, er ikke andet end menneskeligt. Men er det tilstrækkelig Grund til at lade Galden flyde ud over Færingerne? At jeg og paa en vis »Isvirkisnevndin« Tid har Hr. D. p - ] 211 " ] P » raleri og modtaget hans selv- ladet os blænde af Thomsens bestaltede Tjenester, som vi endda ventede os meget af og udtrykt ingenlunde adskillige har Tak nægtes. Gange skal vor for, Men vi har maattet bedrøve Hr. D. ham Thomsen med at sige Sandheden, efterhaanden som den er blevet os klar. Dog har vi følt det som vor Pligt til at bevare den største Tavshed Kavin — stórkavin — kom okkum øllum nakað seint. ligid tvær vikur. Kostar Tó gjørdist hann drúgvur kortini, og hevur nú Ísurin hevur tækt áir og tjarnir; og alt landið, býur og bygdaløg, getur og tún, ber um Marriumessu-mundið snjóhvíta búnaðin. AA [[|[[—O <A OAO Af om hans Person overfor Offent- har Men da han nu engang er traadt saa ligheden, idet vi derved ment at tjene ham bedst. drabeligt frem paa Arenaen og svinger sit Sværd som en gal Mand (dette sidste skal dog ikke tages som en Insinuation eller Gengivelse af den gængse Op- fattelse af Ex-Konsulens mentale Tilstand), er jeg som sagt nødt til at korrigere hans Vidløftig- heder, hvilket lader sig bedst gøre ved en kronologisk Gen- nemgang af hans Artikel. Foranlediget af Ex-Konsulens Bemærkning om Statslaanet skal først bemærkes, at dettes difini- tive Tilsagn forelaa først efter, Stolen Sagen var at han havde faaet sat for Døren og hele omarbejdet og tilrettelagt paa nyt Andragende det ikke en Fusentast og Dilettant, men en ny — og el indgivet. Her var virkelig dygtig Forretningsmand, Finansmand, der assisterede, Hr. Ex-Konsulen skal ikke være bange. Jeg gør mig ikke til af noget, der ikke tilkommer mig. Det vilde aldrig falde mig ind at slaa mig til Ridder paa Sagen. Jeg har haft den Ære og Glæde at være med som »Enighedens« | Tillidsmand og har efter Evne Men uden gjort mit bedste. det er saa aldeles givet, at den Assistance og virkelig dygtige storslaaede Imødekommenhed i Danmark, vilde vi ingen Vegne været kommet. Resultatet er Hovedsagen. Hvem der faar Anerkendelsen er underordnet, saa vidt som det er sandt, at ethvert Arbejde bærer Lønnen i sig selv. Dette vilde jeg ønske, at Ex-Konsulen havde forstaaet, thi jeg tror, at Grunden til, at han har haft en i høj Grad uheldig Haand, der ved den blotte Berøring er i Stand til at forkvakle selv den bedste Sag, er hans enestaaende Selvfor- herligelse. At vi henvendte os til Hr. D. Men angaaende Thomsen, er riglignok. hans Oplysninger uden ikke fandt nogen Anledning til yderligere Frysesagen var for os, hvorfor vi at besvære ham. Vi var ellers paa det Tidspunkt i Forbindelse med de mest kendte Firmaer pan Fryseteknikkens Omraade, og havde, foruden Samarbejdet Hr. Ex-Konsul igennem A/S. med Thomsen, Thomas Sabroe hørt om Ottesens Metoden. Hr. kr. 1,50 fjórðingsárið -+ Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Interesse | 4. årg. Ex-Konsulen maa renoncere paa Æren af at have lært Færin- gerne denne nu saa berømte Methode at kende. Det er først Hr. Ex-Kon Brev nordatlantisk ulens ) angaaende et Fisk« eksplosive stort rikon- bestanende af tyske Trawlerejere og DD. F. Co, For- sortium, der bragte os í nærmer« bindelse med ham. Dette stillet der holdt paa en kooperativ Re- Konsortium blev frem- som en Realitet. Da vi, konstruering af Hjemmefisker:et, ikke uden videre vilde give op, blev det besluttet, at jeg skulde rejse for at faa Rede paa Sagens virkelige Sammenhæng. Ved min Ankomst viste det sig, at det tysk-danske storatlantiske Fremstød kun eksisterede i Ex- Konsulens livlige Fantasi. 5 Jeg havde kun el meget over- fladisk Kendskab til Ex-Konsu- der var lutter Det len, Flamme. kan ikke na at hans evindelige Vekluger over Færingerne, særlig over Seiv- styre- og San bands-Politikerne, hinanden, naar di ar 1 om hans Konsul sætiels var lidt trættend« Jeg maa ogsaa lade Hr. Thom- sen, at han var energisk k. Vi havde i lang Tid Tillid ham — og bevidnede ham vor Tak. Vi haabede, at han var Manden — men han skuffede. Det er rigtigt, at Hr. Ex-Kon- jeg at rejse til Tyskland, hvor jeg sulen og fik en Fribillet til havde ønsket at se Olttesens Metoden demonstreret. Hrr. Di- rektor Raaschou-Nielsen og Konsul Thygesen var saa ven- lige at tage med. Det er ogsaa rigtigt, at Ex-Konsulen var ivrig for at komme til Tyskland. At hans Interesse refererer sig fuldt saa meget til Ønsket om Erhol- delsen af en billig Rejse til dette Land for at afsætte en Frimær- kesamling som til selve Fryse- sagen, er noget jeg først blev klar over i Tyskland, men er i denne Forbindelse underordnet. Et snurrigt Eksempel paa EX- løbske Bemærkninger Konsulens Fantasi er hans om hans Delagtighed i Tilrettelæggelsen af Transportsagen og Introduk- tionen til Dr. Holm, idet det er først i den allersidste Tid, længe kviltede det er med Ex- blevet lil efter at vi Konsulen, at Alvor med, at »lsvirkissagen« skal have sin egen Baad. Jeg er forvisset om, at Hr. D. Thom- sen aldrig har talt med Dr. Holm forinden vor Ankomst til Tysk- land, hvor vi blev ført sammen med Doktoren af Hrr. Raaschou- Nielsen og Thygesen. Tanken om, at en tysk Trawler skulde é