týsdagur 25. mars 1930síða 2

i | (Á H | mø OP ET HR | | 1 D komme og hente Fisken til Kon- tinentet, er først opstaaet hos Ex-Konsulen efter at han har erfaret, at en tysk Trawler har været heroppe. I Hr. Ex-Konsu- lens Tid var der nemlig kun Talen om >Havhesturc. Hr. Thomsens Bemærkninger om min Hjælpeløshed i Tysk- land er uden Interesse og sva- rer kun daarligt til Hensigten, Det er en Kendsgerning, at nævnte tyske Dr. i ugevis har opholdt sig paa Tveraa — og udelukkende konfereret med mig, uden Hr. Thomsen eller nogen anden som Tolk eller Aron. Det kan godt være, at Ex- Konsulens Konferencer med de forskellige Trawlerselskaber har haft deres Hensigt, men de har Fald resse for i hvert været uden Inte- Ottesens Foroyafisk, idel ingen af disse storre Fiske- leveranderer har brudt sig om at kobe sin Konkurents Varer for acceptable Priser. Hr. Ex-Konsulens Artikel, særlig Bemærkningen om Sen- dermarkens Grundlovsfest og min Tale der í Forbindelse med Grønlandsspørgsmaalet, minder mig meget om en anden stor Mands, rigtignok ikke Ex-Konsul men Ex-Kejsers Bog om sit Egos umaadelige Storhed, hvis Indhold lille det mest men aabenbarede en Mand, ukontrollerede Hr. selvføl- Bogs meget besjælet af For- fængeligheds Vanvid. Ex- Paastand er talt et Fantasi, Konsulens mildest Udslag af en sygelig der í sin Krænkethed er anspændt paa at sige noget, der rigtig batter. Det Danske Socialdemokrati har al- Ord Stavelse, blandet sig i vor Stil- drig, hverken med eller ling til det saa vigtige Grønlands- spørgsmaal. Det har heller aldrig Vidstein om foresvævet og mig at det. Man ifald man havde holde os tavse kunde ellers — tiltroet Ex-Konsulen en Smule Selvkritik tragi-komiske saa - ventet, at han, sine sørgelig be- rømte Konsulent-Grønlandstele- grammer til Lagtinget og Bla- dene in Mente, vilde holde sig, godt skjult med Hovedet i Busk- ene, fra al videre Tale om Grøn- land og Fiskernes Interesser der. Den Omgang han fik fra Skip- peren, der tog ham ved Vinge- benet til Skræk og Advarsel, maatte være drøj nok for selv en af Ex-Konsulens Kaliber. Apropos min Tale í Søndermar- ken, som Ex-Konsulen synes at have forelsket sig i den Grad i, at han ikke undser sig for at sætte sit store Fadernavn ved den. Skønt jeg ikke tillægger Talen mere Betydning, end den er værd: en Hilsen til Danmark, og jeg for den Sags Skyld gerne til Ex-Konsulen, overlod den saa maa jeg dog rive Ex-Kon- sulen ud af Íllusionen og oplyse, at ligesom jeg konfidensielt til- Ret til at fremme i stod Hr. Ex-Konsulen afskrive alt, der laa Sagen, nægtede jeg ham heller ikke Afskrift af han sagde han saa vilde tænke min Tale, som over efter at have maskinskre- vet den. Her ud over intet. Hvor fattigt og nøjsomt! Hr. Ex-Konsulen taler ganske flot om sine Ingeniører — lige- som om han havde nogen! Jeg kan tænke mig, at han refererer til Hr. Ingeniør Christoffersen, som han prøvede paa at pumpe for at sole sig i den indhenlede Men lugtede Lunten og bad sig være Viden. Hr. Christoffersen fri. En Sag for sig er, at Chri- stoffersen venligst vurderede Maskinerne, efter Henstilling fra mig personlig, ganske vederlags- frit, hvilket jeg selvfølgelig be- Tak Ingeniør Christoffersen vidnede ham min bedste for. Hr. og jeg skiltes som de gode Ven- ner, vi er den Dag i Dag. Hr. Ex-Konsulen saar Drage- sæd mellem »lsvirki« og Køb- mændene ved at beskylde mig for hadefulde Angreb mod disse. Men jeg maa bedrøve Hr. Ex- Konsulen med, at »Isvirki« og venlig- Købmændene arbejder stemte overfor hinanden. Jeg tvivler ikke paa, at Købmæn- dene, der utvivlsomt har en Smule Kendskab til Ex-Konsu- len, tager hans Rænkespil for det, det er værd. Hr. Ex-Konsul D. Thomsens Appel til Fiskernes Medynk imod den mishandlede Islæn- der, er vist meget daarligt an- vendt, idet jeg er bange for, at der ikke findes en eneste Mand paa Island, hvor Ex-Konsulen har, for at bruge et stærkt Ud- tryk, faget et generalt Spark og eftertrykkelig sat Stolen for Dø- ren, som ikke protesterer imod, at Hr. Dethlef Thomsen er iden- Begrebet Islænder i tisk med dybere Forstand. Ligeledes tror Jeg, Arbejder efterhaanden har lært at den færøske Fisker og Ex-Konsul Thomsen saa tilpas at kende, at de alle uden Und- tagelse anser det for klogest at Sambands- og følge samtlige g Selvstyrelagtingsmænds Eksem- pel til konsekvent at sidde hans Banken paa Døren overhørig. Jeg vil ogsaa følge Eksemplet og hermed lade Hr. Ex-Konsu- len fare. Tvøroyri, 18.—3.—30. P. M. Dam. GADE-NYT. Fra Smege til Strøg eller maaske Hovedgade. De Gæve, der danner Thorshavns Byraad i Hesteskoformat, maa jo høre meget, bande for det der sker og ogsaa ikke man skal, som bekendt, være i Stand en Del for det der sker. Men til at høre meget, før Ørene falder af, og der er forsaavidt noget om det, naar Sætningen finder Anvendelse paa det nuværende Byraad. For, sker der noget extra-effektfuldt paa et Byraads- møde, ja, saa er der jo enkelte, der rynker Brynene, men stive Øren gør de allesammen, hvadenten de stiller sig contra til Foretaghomheden, eller de er me' paa'en, Der skal stive Øren til for at være Byraadsmedlem i vor Tid, og et Svineheld er det, om disse har den Egenskab, ikke at falde a'. Stiv- Øre-Aften forløb et Byraadsmode for- Som en Slags extraordinær leder í Randhushallen, ja det paastaas endog, at Øre-Stivheden forplantede ig til Tilhørerne, der saaledes ganske Andel af Fornæmmelse, der god- uvæntet fik den be- eller ubehagelige villigt eller uvilligt klæber ved Stil- lingen at være Byraadsmedlem. Dette maa dog henregnes til et Undtagelses- tilfælde, og det er som bekendt ikke altid at »Påll fær røtur«. Den extra-effektfulde Beslutning af Byraadet Aften bestod i Aabenbarelsen af Byraadets Udvidel- forleden ses-Sans for det snævre, og aaben- hjærtig Følsomhed for det, man i det daglige, ak, saa daglige Liv ikke har haft Opmærksomheden altfor tilstræk- keligt henvendt paa. Det er den mildest talt beskedne Smøge, der har faaet Navn af Bøgøta, som nu ganske pludseligt har samlet Korets Opmærk- somhed. Der foreslaas og vedtages en Regulæring og Udvidelse af Smøgen, som påa den Maade faar speciel Fremtidsmulighed for at blive Hoved- gade, hvis man gør det der gamle Mødding-System et Hoved kortere maaske man gaar mere aggressivt til dem allesammen, Værks og sløjfer men her vil det maaske blive Sund- hedskommissionen, der faar Anled- ning til at skønne. Apropos skønne. Skønnere kan jo Smøgen blive i Fremtiden, om man af Skønhedshen- syn i Stedet for barbarisk at aflive Møddings-Systemet — henledte Hede- selskabets Opmærksomhed herpaa, og fik de respektive Møddinger pyntede med Træer af forskellig Art. Under Træer af forskellig Art, der her kan anbringes og plantes, kan dog ikke henregnes Pæretræer, til Trods for det kraftige Gedningsstuf, der her forefindes i ansælig Mængde. Paa den Maade vilde der kunne fremkomme lille Allé Jo, Bøgøta har faget et en smuk eller skal vi sige Strøg. godt Skub henimod at blive en Skæg Plads, i Stedet for som hidtil, skal vi sige uden Skæg? Det kan derfor ikke undre, at det var Skæg i 'en i Raadhushallen, da denne formfuldendte Fremtids-Vej- projektering aabenbaredes. Der var saaledes al Grund til at stille med stive Øren, saavel for Byraadsmed- lemmerne som for de fremmødte Tilhørere eller Tilskuere. Og dog er der enkelte, mere næsvise, der vover at paastaa, at denne Beslutning Beslutningen; var afgjort før naa, man skal jo høre meget o. s. v. At Byraadet er ude for forskellige Tilfælder, næmt og ofte skidt over, er der ikke som det kommer altfor Tvivl om. Som med Tilfældet Bøgøta, der nu er kommen til at være et af de forreste Numre i Fremtidsmusik- ken, lader det ikke til at gaa med Tilfældet: Tréndargøta har altid haft de bedste Tróndargeta. Muligheder for at kunne blive en Hovedgade, en Hovedgade der altid kunde holdes í Trit med, hvad Frem- tiden og Udviklingen krævede. Derfor haft netop har de forrige Kommuneraad Opmærksomheden henvendt paa denne Gade, og saasnart som det lod sig gøre har de først erhvervet Gadens Krop, og senere erhvervet Areale til dens Hale, som man alle- rede paa det Tidspunkt var klar over vilde blive meget, meget lang. Hove- det derimod har været paa private Hænder, og man har afvæntet Timens denne Hovedbe- Komme, da ogsaa standdel kunde erhverves for Kom- munen, og Trondargøta blev den Hovedgade, som den retfærdigt set burde blive. Men Ak som Graveren sagde (der sigtes ikke i denne For- bindelse til den i Tréndargøta boende altid Trondargøta blive blid. Graver) Skæbnen er ikke Mennesket huld, og synes den ikke at skulle Det nuværende Byrgad har skaaret Halen over. Det siges at være kun for at bjærge tilstødende Privatejen- doms Værdistigning. Tróndargotas mægtige IHalestof vil nu for et læn- gere Tidsrum blive afskaaret fra at blive til dens Indvaanere Nytte for Hovedstaden og saavel »Indfødte« Stedet for at søge erhvervet de Arealer, der støder som »Indvandrede«, I op til Trondargølas Hoved, undser Byraadet sig ikke til, med kold og barbarisk Haand, at ødelægge hele Gaden, Gaden som betingede Byens hurtige og trygge Udvikling. Jo, der skal stive Øren til for at være Byrandsmedlem i disse Dage, hvor en Smøge gøres til Genstand for en stadan Opmærksomhed, som Til- fældet er med Bøgøta, medens Trónd- argøta, der altid har haft Muligheder for at blive Thorshavns betydeligste knækkes og Færdselsaare, derved ødelægges, Borger. Kirkens Mænd mod Krigen. I Anledning af Sammen- slutningen af Kirkens Mænd, der aktivt gaar imod Krigsuvæsenet, skri- ver »Social-Demokraten« følgende: Sandheden marcherer, om end det sker saare langsomt. Vi har tidligere kritiseret den Ligegyl- dighed og Mangel paa Interesse, hvormed den grundtvigske Høj- skole og den danske Folkekirke Tidens omfattede brændende Spørgsmaal, f. Eks. Afrustnin- gen. Der er dog heldigvis Tegn paa, at man ogsaa indenfor de to ovennævnte Institutioner nu er i Færd med at vaagne op til Daad. Og Gu- derne skal vide, det er paa Tide. Forstaaelse og I Fjor talte den kendte Høj- skolemand Alfr. Povlsen, Rys- linge, ved et Kursus for Høj- skolemænd, der holdtes Vallekilde Foredrag kom Hr. Povlsen ogsaa paa Højskole, og i sit ind paa en Omtale af Krigens Afskaffelse. Han hævdede, at Højskolen skal optræde som den prøvende og dømmende over de Spørgsmaal, der er oppe i Tiden, og den skal fremlægge tesultatet af sine Undersøgelser derigennem for de unge og vække disse tl selvstændig Tænkning over Problemerne. Højskolen skal ikke alene være meddelende, den bør ogsaa være dømmende, udtalte Højskolefor- standeren, og han fortsatte: »Dette gælder saaledes det store, ja vel det største Spørgs- maal, som er oppe i vor Tid, nemlig Krigen, dens Virkning og Midlerne til dens Afskaffelse. Dette Problem er saa stort, at faar vi ikke lost det, saa er alt vort øvrige Kulturarbejde saa nogenlunde omsonst, saa vist som det maa staa klart for alle, der vil se, at skal vi ud igen i en Krig, som den vi nylig gen- nemlevede, da er det ude med al Kultur og al Civilisation i vor Verdensdel,« Dette viser, at man indenfor Højskole er ved at forstaa, at Militarismens den grundtvigske Tid er ude, Afrustningens maa begynde. Og som Højskolen saa ogsaa Kirken, * Í Begyndelsen af Februar ud- sendtes en Skrivelse til Landets Biskopper, det teologiske Fakul- tets Medlemmer, en Del Rigs- dagsmænd, alle Landets Præster i og udenfor Folkekirken med Undtagelse af den romersk- katolske Kirkes Gejstlige, til alle Ydre- og Indremissionærer, en Del K. F. U, M. og K.-Sekretæ- rer, Bestyrelsesmedlemmerne i en Række kristelige Institutio- lalt udsendtes Skri- 2440 anmodet ner m. fl. Personer, der tiltræde velsen til blev om at følgende Resolution: »1) en Tilslutning til Kellogg- Pagten; Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf, 216. Porlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, — Dr, M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. — Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31/» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense. t É[|[—[— [———————————————$ 2) en Udtalelse om“ Krigens principielle Modstrid mod Kristi Aand; 3) en Erklæring om, at alle Ændringer i Traktater bør ske gennem fredelige Forhandlinger eller Voldgift; 4) den maaske vigtigste Ud- talelse: At Kirkerne bør erklære ikke at ville støtte deres Lands Regering i nogen Krig, hvor denne Regering i Forvejen har afslaget at lade Spørgsmaalet af- gøre ved Voldgift.« Nu har Kirkeligt Verdenstor- bunds danske Sekretariat faaet Svar paa den udsendte Skrivelse, og det viser sig, at over 900 Per- soner, hvoraf de fleste er Prov- ster, Præster og Missionærer, eller 36 pCt. har underskrevet den. Præsters Som bekendt blev de 19 Afrustningsadresse i 1928 kun underskrevet af ialt 136 Gejstlige. Nu er der over 900, som vender sig mod Krigen og alt hvad dens er af ondt og vederstyggeligt. Det slaas fast, at Krigen strider mod Kristi Lære, hvad vi altid har hævdet, og det erklæres, at Kirkerne ikke bør støtte deres Lands Regering i nogen Krig, hvor Regeringen har afslaget í Forvejen at be- træde Voldgiftsvejen. I Sandhed, man kan konsta- tere, at selv indenfor Gejstlig- heden er der Vækst og Grøde i Fredstankerne. Der er ske en Strømkæntring, som alle ved at Fredsvenner vil hilse med Glæde. Og det er jo ikke saaledes, at det kun er her i det lille Dan- mark, at Præsteskabet melder sig til Kampen mod Militaris- men. Nej, en Resolution af lig- nende Art som den ovennævnte vil ogsaa i andre Lande blive forelagt Gejstligheden. Saaledes kan nævnes, at Biskop Dr. K. G. A. Bell vil bruge et helt Aar til en Kampagne for Reso- lutionens Tanker blandt de en- gelske Præster, og baade den kirkelige Verdenskonference i Eisenach i September 1928 og Kirkeligt Verdensforbunds Be- styrelsesmøde i Avignon i Sep“ tember gav den principiel Til- slutning. Det er altsaa der er anbefalet af de to største en Resolution, internationale kirkelige Organi- sationer, og sel paa denne Bag- grund er den af allerstørste Betydning, Det er nu vort Haab, at den danske Kirkes Mænd ikke vil lade det blive ved Vedtagelsen af Resolutionen alene, men at de vil gaa ind i et praktisk Ar- bejde for Afrustningen, for £