týsdagur 1. apríl 1930síða 1

FRÆLSI -FØROYA- Lýsingaprísur fyri p INNI £3 HANNAR US Tandlæge BREND Telf. 114. < træffes 11 5. ST vt GÆS OD ØROYA ull er Føroya Pi gull“ er ikki heill ókent orðatak her á landi. Og = at hetta kann hava verið væl hóskandi um sína tíð, er einki at ivast í. Tó at hesin setning- urin ikki hevur einki at týða í minni enn núlíðarmerking - so — so hevur útviklingurin herheima skaka sær soleiðis, at tað hevur eydnast Føroyingum 4 annan hátt at vunnið gull til landið. Einaferð í tíðini var tað seyð- urin, sum litið var á, sum tað einasta, ið gav nakað munandi av sær, og tað er vist einki ósatt í hesum. At seyðurin tå, sum nú, var ogn jarðdrottanna, er eyðvitað. Ein skuldi tí hugsað, Få at hesir jarðdrottar, sum tå í tíðini ráddu sum smákongar, bæði fram við strendur og í høgum — hetta gera teir fyri ein part enn høvdu nýtt alla megi teirra til at livga henda seyð, sum teir høvdu so ómetu- Seyð- urin, ið streyk úli bæði vetur liga nógv at takka fyri. og vár, og lat seg á heystardegi slakta. Tað mátti tó verið vert at lívga henda seyð longu tå í tidini, tá Foroya ull avgjørt var Foroya gull. At hin føroyski seyðurin ikki fekk betur viðferð og viðgerð, aftaná at Føroyar vóru kristn- aðar, er meiri at kalla syndar- ligt. Og tó verður greitt frá tf góða seyðamanninum, sum, hóast hann hevði hundrað seyðir, um hann saknaði ein, so hvíldi hann ikki, fyrr enn hann hevði fingið fætur á nonum. Men eilt hevur verið at frætt, lært og lisið, og annað hevur verið at sýnt sama hug og hjartalag fyri seyðinum, sum meistarin sýndi sínari samtíð. Í staðin hevur verið litið meira lítið á í sjálvan á lagnu og veðurlag; Várharra um várið og í seg um heystið. Tað hava verið skrivaðar mangar eldhugagreinir, hvar tikið hevur verið til orða móti hesum óskilið, at seyður skal latast til egnu lagnu úti á tí føroysku villmørk, har kavi og kuldi, stormur og regn skiftast um at verða ráðandi, skiftast um at gera tað ófýsi og ólivu- ligt hjá fenaðinum, id balist úti á hvorjum vetri. Tað er munur á, hvat næstu grannar okkara, Íslendingar, gera fyri teirra seyð, og hvat ið enn er gjørt her á landi, sjålvt um seyðahús ikki nú Í tíðini eru reiðuliga so ókend, sum fyri etitreglu: 30 oyr. å forsíðuni, N 13 % ovr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst I. . , avsláttur í prísinum. 100 síðani — illa var. Í »Føroyatidindi« skrivar ein árum djóravinur nøkur álvarslig orð um óskilið við at halda seyð úti í høgum á vetrartíð: »I den sidste Tid har det været ualmindelig koldt Vejr med Storm og Snefog paa Fjæl- dene og Søjdemændene kommer bærende med de Faar der ikke har kunnet holde den frygtelige Pine ud, men er døde. Enkelte af Faarene har i deres Nød ædt Ulden af sig selv, for derefter | de engelske JAVNADUR — Tirsdag hin 1. apríl 1930, alligevel at dø af Mangel paa | Føde og af Frosten, der har ætset de nøgne Sider,.« Er tað tó ikki ein minkan fyri eitt kann sivilicerað fólk, at soleiðis skrivast um tað hjarta- loysi, ið menniskjan her ber fil sjóndar. Slíkt má ikki tolast longur. Her skuldi landastýrið gjort uppskot, ið miðaði ímóti at sela mark fyri slíkum ólíkindum í okkara upplýstu tíð. Fagforeningers Hovedkvarter. Det vældige »Transport House« paa Smith Square, hvor De samvirkende Fagforbund og Arbejderpartiet har til Huse. Den Landsorgansation har í Aarene efter Krigen gaaet en stærk indre Udvikling. Det gælder baade dens Struktur og Virk- somhedsomraade. I Forholdet overfor Forbundene har den faaet en stadig større Betydning Fællesnævne- ren for de organiserede Arbejdere. Og dette har igen nødvendiggjort en Udvidelse og Udbygning oppe paa >Toppen<, hvor Traadene samles, Denne Udvikling, som selvsagt har en lang Historie bag eig, kan i ikke lille Grad føres tilbage til Dannelsen engelske som af Generalraadet i 1920 efter Jern- banestrejken, Generalraadet, som altsaa danner Landsorganisationens »Sekretariat«, har siden sin Oprettelse bestaaet af 30 Medlemmer, som vælges aarligt af Kongressen fra sytten Industrigrup- per, samt to Repræsentanter for de kvindelige Arbejdere. Hvert tilsluttet Forbund har Indstillingsret ved Val- get af de respektive Grupperepræ- øentanter. Men Vaiget selv direkte af Kongressen med alminde- afgøres ligt Stemmeflertal. Arbejdet indenfor Generalraadet er efter et organiseret lignende Grup- pesystem, De forskellige Industri- enheder er imidlertid her forenklet til 5 Hovedgrupper, som hver udgør en fast Komité. Den største af disse Gruppekomitéer er Jernbane-, Trans- port- og Grubearbejderne (8 Medlem- mer), samt Jernbygnings- og Maskin- arbejderne (ligeledes 8). Ogsaa Kvin- derne har deres Komtié, bestaaende af de to kongresvalgte Medlemmer, samt tre andre, som Generalraadet vælger for de Organisationer, som har kvindelige Medlemmer. Komitéerne holder regulære Møder til Behandling af Spørgsmaal som be- rører vedkommende De skal rettet om alle Begivenheder og For- Industrigrene. holde Generalraadet under- hold af Betyuuing, og da specielt saadanne, sem kan føre til industriel- le Konfiikter, hvori disse Forbund er Raadet selv regulært en Gang om Maaneden, og nteresserede. indkaldes for øvrigt naturligvis til enhver Tid, hvor det er nødvendigt. Forøvrigt udfører Generalraadet almindeligt Arbejde ogsaa udenom de rent faglige Spørgsmaal ved Hjælp af Komitéer eller Underud- valg. Den detaljerede Forberedelse af gennem- | Sagerne paahviler Tillidsmændene og det til Hovedkontoret knyttede Per- sonale, Og her kommer vi ind paa selve Administrationsordningen. som Generalraadets daglige Virksomhed bygger paa. Som i de fleste større Forbund er Sagernes Fordeling ogsaa indenfor Landsorganisationen ordnet »departe- har danne Departementer eller Kontoraf- Chef. som mentalt«. For Tiden man 7 saa- delinger, som hver har sin Denne Sekretær Komitéer, hvis Opgaver med den Afdelings Arbejde, han bestyrer. gør samtidig Tjeneste for den eller de falder sammen Der foregaar naturlivis ogsaa til en- hver Tid et nøje Samarbejde mellem de enkelte Afdelinger ved Kontoret og Generalsekretærens Afdeling Den centrale Administration er ind- delt i Sagernes følgende Afdelinger. a'' efter Art: Finanskontoret Det Board«s Orga- nisationskontoret, internationale Kontor, Undersøgelses- og »Trade Kontoret, Informationskon- 30- cialforsikringen samt Pressekontoret. Afdelingen for Socialforsikring ér af ny Dato; den er oprettet, for at Fagorganisationen skal kunne øve en stærkere Indflydelse paa og Kontrol med Administrationen af de forskel- toret (+»Research«+), Kontoret for lige nationale Forsikringsforanetalt- ninger. Kontoret for »Research« og Presse- kontoret, som hver udfører en selv- stændig og meget vigtig Funktion in- oprindelig denfor Bevægelsen, var knyttet sammen med Arbejderpartiet. Ogsaa Spørgsmaal Afdelingen for internationale var fra først af fælles. den Ar- nødvendigt for gjorde stigende bejdamængde det Landsorganisationen at etablere sine Imidlertid egne Organer paa disse Omraader, uafhængige af Partiet, Ogsaa prakti- ske Hensyn spillede ind her. En Udskillelse af Afdelingerne kom saa í Stand, da Landsorganisa- tionen og Partiet i Fjor tog de nye Lokaler í Transport house i Brug. Begge Organisationer holder mu til Huse under samme Tag, og det er overflødigt at øige, at Samarbejdet mellem dem ikke har været mindre intimt siden, baade organisatorisk og propagandamæssigt. BI. a. udgiver de Í Fællesskab Tidsskriftet „Labour Magazine« og Arhejderbevægelsens BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið -— verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og- skrivstovuni Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stor! Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3!» Kr. Ungdom og Kærlighed, 9,75. Sølves Bogforlag, Afd. P. 8. D., Odense. store den unge, Elvekjær: Aarbog, lige tek eller Arkiv opreth« 'des og benyt- tes af begge. Foruden med Partiet er der etable- ret Repræsentation med den koope- rative Pevægelse og med de forskel- 1 lige Organisationer, som driver Sko- le- og Oplysningsarbejdet osv. Der udveksles ogsaa hvert Aar Udsendin- ge med Landsorganisationerne I De forenede Stater og Kanada til de re- sepktive Kongresser, ligesom der Konferencer med Repræsentanter for »Imperiet«, Disse Konferencer, hvor- af den næste skal holdes i London i Aar, arrangeres af Landsorganisa- tionen og Arbejderpartiet Fælles- skab. et stort Ar- Sora man vil se, er det Fagorganisationen Der er ikke bejdsomraade Engand spænder over her Plåds til at gaa nærmere ind paa, hvordan Maskineriet virker, og hvor- dar. Generalraadet med de Resur- ser man har er sat i Satnd til at løs sin Opgave. Men allerede den korte Opregning, som foran er gjort, viser hvor forgrenet og ogsaa specia- liseret Virksomheden er blevet. Og det aftvinger en Udenforstaaende saa som Forholdei meget større Respekt, jo er det, at den britiske Landsorga- nisation, efter sine Statutter, endnu paa langt nær spiller den Rolle fag- lig og organisatorisk set, som f. Eks. faglige Landsorganisa- Det med hele den britiske Arbejderbevæ- Arbejdernes tion hjemme, hænger sammen gelses Indstilling, og den Myndighed som er tillagt Kongressen og Gene- ralraadet i Forholdet til de tilsluttede Organisationer, Skal man kunne forstaa og bedøm- England og Kernen | en- me Fagorganisationen overhovedet søge hen til gelsk Arbejderbevægelse, maa man have et nøje Kendskab først og fremmest til Forbunderne, De er jo ældst, 0 stændig Praksis, baade naar det gæl- har udviklet en lang selv- %% der Organisationsarbeidet og den faglige Kamptaktik. Men hvor meget Landsor- det end kan mangle paa at ganisation í Dag er et mobilt Ak- tionsorgan, saa staar den dog som Udtryk for for Fællesfølelsen. Den er ogsaa højeste Grad repræsenta- tiv som Formidler af Samarbejdei Initiativtager Og de og som Felter, paa mange Bestræbelser, som nu udstyre den med sterre Ud- gores for at Hjælpemidler, betyder en rigtig vikling henimod en større Koncen- tration, mod den Samling af Kræt- terne, som hidtil har manglet, Telf. Porto. Blaðið 4. årg. 143 Nøkur orð viðvíkjandi Dethlef Thomsens álopi á P.M. Dam. Harri sen Dethlef Thom- næstsíðsta konsul hevur í »Tinga- krossi« eilt hvast álop á Isvirkis fyristødumann, harra P. M. Dam. — Merkiliøt stjóri nokk sigur blað- »Tingakrossur« í einum } stuttum fororði til Thomsens grein, at hon er eitl søguligt i yvirlit um, hvussu tað eydnadist fiskimonnum og arbeiðsmonn- um, bert við góðum samanhaldi, hetta frystihús á at fáa stóra, modernaða Tveroyri I stovn, Hvussu »Tingakrossur« fær hesa meining úr D. Thomsens grein, um en so er mær ófalandi, ti nýtur sjónevkarglas, so finnist ikki fiski- ella arbeiðsmaður nevndur í henni, Ísvi viðvíkjandi. Nei, góði >Kr: tað nyttar lítið at brongla mein ingina, í hesu ófantaligu grei tann vegin. Thomsens grein el — sum hann sjálvur sigt ålop av Dam — vet hadefuldt Angreb« á Dam og tað mest spyggjagtiga sjálvrós 55)“ á kevpm« hesin merkiligu maður enn hevur borið fram. Eftir Dam og hansara ýdna starv fyri hansara orðum kann Ísvirkinum sum tó ollum Sudrovingum kunnugt metasi nul! Hann: Dethlef maðurin fyri ollum; javnt við Thomsen, er 4 hann er pápi at Isvirkinum! At hann eigur hetla fitla barnið einsamallur, fær hann neyvan eina sál at trúgva; tí hvat D. T. so strevadist, so hevði einki komið í lag, um Dam og »Ein igheitin« ikki høvdu tyngstu tøkini, og Staunin evt skúgva so væl undir, sum hann hevur gjørt. At Dam, sum D. 7 sigur, hevur givið sær sjålvum alla æruna fyri hetta mikla verk, er Ósatt, lí einhver, ið kenni P. M. Dam, veit, at hann ikl er lann maður, sum gongur Og rósar sær álvum, a 1] D Thomsen. Thomsen sigur seg einki rós hava fingið fyri sína ómetuligu hjálp við Isvirkinum, tað tykist hann heldur ikki a hava fingið so nógv av fyri tað mangar ferðir storri arbeiði. hann skal hava ålinna í Íslandi, eftii í »Krossinum« sum hansara egnu greinir hava sagt frá, men menniskjan er jú vvirhovur líka Fáur verður rætt mettur, meðan so ótakksom sum Dun hann er á lívi, men eg ivist ikki í, at um D. Í. onga tekk fær nú, so vilja komandi ættarlið geva honum uppreisning, um ikki á annan hált, so til dømis við at seta eina mynd av honum sum veðurhana á Ísvirki; tað er lann minsta æra vit kunnu vísa einum slíkum stórmenni! Dethlef at hann hevur Dam helt í Søndermarken á sinni, men so ofta Dam hildu reður her á landi, at vit vita, at hann kann fyndug orð saman uttan Dethlef Thomsens hjálp. konsulin Thomsen grínur at, skrivað taluna, hevur seta nøkur um, at hade- So skrivar hann dámar fulde Angreb« å keypmenninar, ikki Dams