týsdagur 8. apríl 1930síða 1

oyr. á 3. og 4. Lysingaprisur fyri petitreglu: í síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- oyvr. forsid uni, Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR — Tirsdag hin 8. april 1930. SOCIAL. DEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið i verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. - Porto. Blaðið „Hvad Solskin er for det sorte Muld, er sand Oplysning for Muldets Frænde.c N. F. S. Grundtvig. AN VIL NOK være enige med os og indrømme citerede Sandheden i ovenfor Sætning af gamle (Grundtvig. Der er jo ingen, der vover of- fentligt at paastaa det modsatte. Men at bli- deste Følelser ser, at Oplysnin- ikke alle med de sen ogsaa indenfor de saakaldte lavere Samfundslag er i stærk Vækst, være Tilfældet. Men offentlig at lader desværre (lil at protestere indlader disse sig ikke det skjules, at Oplysningen har sine paa — og dog kan ikke Fjender. Forholdet er jo, at i et Sam- fund, mangelfuld Oplysning er altfor det lykkes herskesyge Enkeltperso- hvor Dumheden eller store Faktorer, vil kunne ner, der af Tilfældet er født paa Solsiden, at kunne tyranni- sere de ulykkelige, der af Skæb- nen enten mangler Forstand eller ikke har haft Adgang til nødvendig Oplysning. Højskolebevægelsen havde der- for ogsaa sine Begyndelses- Vanskeligheder; men Tiden har lært deres Modstandere selv om disse er uvillige til at ind- rømme det — at netop saadanne Skoler er nødvendige i Ordets Folket, udrettet et Forstand for og har til Data Arbejde til kulturelle Højnelse. egentlige enorm! Nalionens Nu ved man jo, at en Del Mørkemænd heroppe, med vel- villig Assistance fra Dito-mænd ikke har lagt Skjul paa deres Syn i Grundtvigs Fædreland, paa den færøske Højskoles Op- blandt Ungdom, og man er i sin Iver lysningsarbejde færøsk gaaet saa langt i Bestræbelserne for at bræmse Oplysningsarbej- det, at man ikke har undset sig for at beskylde Skolens Ledelse for Mo- narkiet. Nu maa man dog mene, for at drive Propaganda Færøernes Løsrivelse fra at Aarsagen til Mørkemændenes Stilling ikke saa meget ber til- Skolens skrives Oplysningsar- bejde — den er jo desværre en medvirkende Aarsag som personlige politiske Hensyn, og netop denne Stilling er kynisk af Oplysningens Modstandere, og deres Devise formet i Sætning vil tage sig omtrent saaledes ud: Hob Dumme end en oplyst Nation, Uvidende og »Hellere en g der kulturelt og materielt, sin Lidenhed til Trods, kan stan paa Højde med andre Nationer«, "aa Trods af alsidige Anstræn- gelser for at bræmse den vok- sende Oplysning og Kundskabs- trang blandt Folket, viser det sig, at Dumheden eller Uviden- heden er trængt stærkt i Bag- grunden — ogsaa hjemme hos os — selv om der endnu kan klæbe forskellige mangler ved selve Undervisningssystemet. Endnu et Led i det kulturelle Arbejde er Oprettelsen af Ung- domsskoler, der har en anden ikke mindre viglig Opgave, nem- lig at udvikle Evnen hos Ung- dommen til, ved egne Hænders Arbejde, at fremstille Genstande, der kan være til Nytte i Hjem- met og ellers i det daglige Liv. Det er en uomtvistelig Sandhed, at det gælder om at udvikle de aandelige Evner — og det i de tidligste Ungdomsaar — men af lige stor Vigtighed er det at udvikle den legemlige Skaber- og Fremstillingsevne hos Ung- dommen. I Thorshavn har der nu i nogle Aar været drevet en Ung- domsskole med Sløjd eller Sned- kerhaandværk som Fag. Skolen under Ledelse af har været Snedkerm. P. Poulsen, Thors- alle har haft deres havn, og Paarørende, der unge Mennesker paa Ungdomsskolen, har med Glæde fulgt de Fremskridt, Ung- dommen har gjort her, Og man forbavses over Resultaterne — og det med god Grund. De paa Ungdomsskolen frem- stillede forskellige Genstande, fra den allermindste til det mest betydelige Snedkerarbejde, er jo al Paaskønnelse værdig. Men Kronen paa hele Ungdoms- skolens Værk er, at den yder det redde eller bevare Ungdommen allerstørste Bidrag til at for Hjemmet. Hvad Ungdomsskolen her har udrettet, bjærget for thorshavn- ske Hjem, ved maaske kun de tilfulde. Men ogsaa udenforstaaende har lagt mest indviede Mærke til den Interesse, Ung- dommen har haft for sin Aften- skole — en Interesse der har bevirket en Nedgang i det Antal Ungdom, der havde Hang til at besøge Skænkestuer eller staa i paa sene Aftentime. Trup Gadehjørner i den Ungdommen, der har besøgt Skolen, er glade for de nyttigt anvendte Aftentimer. Hjemmene er ikke mindre taknemlige for Skolens Indsats til Fordel for et hyggeligt Hjem, saaledes som et Hjem altid bør være og sær- lig for Ungdommen. Men sine Skole Mørkemænd at ogsaa denne har kæmpe imod, og desværre sidder disse Plads i man har paa en saa fremskudt vort lille Samfund, at Grund til at være ængstelig for Ungdomsskolens Opretholdelse. Herom i en senere Artikel. ze Det norske Arbeiderpartis landsmøte. (Fra vor Korrespondent). Oscar Torp, Formand for det norske Arbeiderparti. Oslo, d. 26. mars 1930. Partiets landsmøte, som blev holdt i Oslo i dagene 14.—16, mars, var imøtesett med stor interesse og spenning. Det vilde nu vise sig om samlingen hadde slátt sin prøve, hadde ført til et ensartet og enig parti. Prøveste- nen var først og fremst partiets principielle program. De endrin- ger i landsstyret i programmet som flertallet blitt å gjøre foreslo var sagt å ha til hensikt partiet så meget mere revolu- sjonært enn tidligere. I virkelig- heten gikk de ut på en fastslåen av anerkjente fakta, en klarere og mere utvetydig utformning det program i større grad var un- av uttrykk, som i gamle dergitt forskjellig fortolkning. Í programmet stod det at >Det norske Arbeiderpartis hovedop- gave er á erobre det arbeidende folk og dermed folkeflertallet for sitt socialistiske grunnsyn« 0. s. v. Ordene »og dermed fol- keflertallet« var foreslått å skulle gå ut idet det blev hevdet at arbeidernes overtagelse av mak- ten i samfundet ikke berodde på et mere eller mindre tilfeldig flertal f. eks. ved valgene, men på bevegelsens organisatoriske styrke. I et annet punkt i pro- grammet var der foreslått en tilfoielse som gikk ut på at arbeiderklassens organisasjoner skulde »seltes i forsvarsbered- skap og aktivt bekjempe borger- fas- statens militarisme og de sistiske hvitegarder som vil hindre arbeiderhevegelsens frem- rykning«. Siden det forrige pro- gram blev utformet er der opreltet og legalisert såkalte »samfundsvern« hvis egentlige hovedopgave er á bekjempe arbeiderne, men som har klart á kamuflere sin virksomhet ved á bli aulorisert som en slags reservepoliti. Alle var enige i at disse organisasjoner måtte be- kjempes, men mindretallet det dig á anvende uttrykket »selte mente at ikke var nødven- i forsvarsberedskap« og foreslo at der isteden bare skulde stå »selter istand til aktivt å be- kjempe« 0. s. v. Debatten om forandringene i det prinsipielle program åpen- barte ingen stor skillende me- ningsforskjell innen partiet, slik som borgerpartiene hadde håpet på og gledet sig til. De hadde nesten forutsett et nytt skille. Det viste sig tvertimot at sam- lingen var fullstendig gjennem- ført, ikke bare í det ytre, men også i det indre. Efler at et forslag om utsettelse av pro- gramrevisjonen til neste lands- møte var forkastet, blev de foreslåtte endringer enstemmig vedtatt. Neste sak var spørsmålet om de internasjonale forbindelser. Under debatten herom blev der sterkt fremhevet ønskeligheten av å få slike forbindelser, men sån som situasjonen for øieblik- ket ligger an ute i Europa, fant landsmetet det utelukkei at par- tiet kunde gá inn í noen av de eksisterende internasjoualer og innskrenket sig til á anmode centralstyret om á holde partiet orientert í spørsmålet og ha sin opmerksomhet henvendt pá de muligheter for internasjonalt samarbeide som måtte vise sig. Under posten om de antimili- tære retningslinjer, blev der som logisk konsekvens av beslutnin- gen om programmet, besluttet å gå til dannelse av arbeidervern sålenge borgerskapet opretholder de hvile garder (samfundsver- Dette viktig, men sikkert nødvendig, skal net). er en overmále beslutning som nu settes ut i livet. Som en av de siste saker blev behandlet partiets stilling til sprog — og andre kulturspørs- Halvdan innledet i et vektig og ypperlig mål. Professor Koth foredrag, hvori han påviste at det for arbeiderpartiet var om ekte å gjøre å bygge på den folkelige grunn og arbeide for á heve folkemálet op på høide med det innførte overklassemål, hjelpe det frem og gi det større plass i skolen og i det offentlige Der blev ikke fattet realitetsbeslutning, men nedsatt liv. noen en nevnd som skal arbeide vidre med saken på det av Koth optrukne grunnlag. + + * Skal man summere sammen de inntrykk som landsmolet gav, sá blir det forst og fremst at det var et rolig landsmøle som arbeidet godt og sindig og gav uttrykk for en enig og be- 0001) 23 MANN £3 HON 283 HEN Tandlæge BREND 114. træffes !11—5. <<: Wulf Telf. 1/0 ES HINN ill efterpå stemt arbeiderklasse. borgerpressen nu om partiets revolusjonering er bare g skremsler agitasjon o beregnet på á skremme engstelige sjeler blandt velgerne. Det norske Ar- beiderparti har ikke forandret karakter, men det erklærer nu som før at det á besette et fler- tall i parlamentet er ikke av- gjørende, det fører ikke frem til målet, det socialistiske samfund. Kabinettet Miller. Meddelelsen om, at det tyske Miiller indgivet sin Demissionsbegæring, Kabinet Herman havde kom som en Overraskelse for selv godt indviede Politikere. Det er den mærkeliøste Minister krise, Tyskland endnu har levet. Ministeriet er Spørgsmaalet om det kommend« OÐ- i 1 faldet paa di p i Aars Finanslov og til Dækning af Udgifterne. Hele Kabinettet, hvori præsentanter for samtlige K tionspartier, var havde minister det mende Aar. nye Skatter 1 ac Ho CI . T vedtaget en af Finans- Moldenhauer udarbej- Finansplan for det kom- Planen havde ikke alene fundet enstemmig Tilslul- ning i Kabinettet, men var ogsaa omtrent enstemmigt vedtaget af Rigsraadet. Men her kommer det mærkelige, at det Folkeparti nægtede at følge sine tyske egne Ministre, Udenrigsminister Curtius og denhauer. Partiet krævede først og fremmest, at der skulde skaf- fes Balance paa Budgettet ved Nedsættelse af Udgifterne til de Tyskland Tiden over 3 Millioner arbejds- Finansminister Mol- arbejdsløse. har for der udbetaler Understøttelsen, har i det løbne Aar haft et Underskud paa 300 Mill. Mark. Folkepartiet krævede nu, at dette løse, og Fonden, for- Underskud skulde dækkes, dels ved nye indirekte Skatter, dels ved Ned- sættelse af Understøttelserne til de arbejdsløse, men dette vilde Socialdemokraterne ikke med til — binettets Fald. Kabinettet Miiller kom til Magten i Begyndelsen af Juni 1928. Det er, vidt man kan se, det Ministerium, der har været længst ved Mag- ten i de 11 Aar, Republiken har bestaaet. Kabinettet Herman Miiller vil efterlade sig et godt Omdømme. Det var Herman Miiller, der i September 1928, medens Udenrigsminister Strese- mann laa syg i Wiesbaden, rejste Spørgsmaalet om, at Tysklands Skadesbetalinger skulde fastsæt- tes og det tyske Rhinland røm- mes. Herman Miiller naaede at faa gennemført begge disse store Spørgsmaal. gaa og Følgen blev Ka- Herman saa FS