týsdagur 8. apríl 1930síða 2

þá F i "| Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif. 216. Thorshavn. Tlf, 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. — Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. Naar Socialdemokraten Her- man Múller nu træder tilbage som Tysklands Rigskansler, kan han gøre det i Bevidstheden om at have øvet en Gerning af blivende Værd for Folk og Land. De to Aar, Herman Miiller har været Rigskansler, har ikke været en Dans paa Roser for ham, og det maa i alle fredsvenlige Kredse Verden over hilses med Glæde, at han blev paa sin Post, til Stresemanns Forsoningsværk var ført i Havn. Herman Miiller har med Ære løst sin store Opgave i tysk Po- litik, og den begavede og frem- synede Statsmand vil sikkert før eller senere paany blive Tysk- lands Rigskansler. Ur Føroyum. Torshavn. Teknisk Trekant. Udvidelsen af Kørekajen ved Vaagsbotn skrider stadig fremad, selv om det gaar med Muld- varpeskridt. Der var jo í sin Tid Tale om at binde den gamle Bro og den skaffe større dersteds. g saaledes Piads for Trafikken Det blev ikke til noget. Men efter % Opkørselen fra Vaags- botn gennem Mølledammen kom i Stand, har det vist sig, at nye og Vendepladsen nede ved Broen var for snæver. Det virkelystne, aah saa virkelystne Byraad er straks gaaet í Gang med at faa denne Side bragt í Orden og Byen en Trekant tert en teknisk Trekant. tilføjet Land Við kajuna. Tað hevur í ár, ella í vár, ligið ein nógvd av skipum við kajuna yviri í trød. Táið veðrið er gott, er tad ikki eitið at liggja við kaj. Men ein brekur er enn, ið saktans kundi verið bøttur fyri longri tíð síðani. Tað vil nevniliga soleiðis til, at skip, ið liggja við kajuna urlagið loyvir — kunna gera seg út við ollum tí, tey skulu hava umborð av provianti, koli, salti um veð- 0. m. n., men vatn fáa tey ikki, og tad er tí í vår ofta hent, at skip hava noyðst at farið aðra- staðni, bert fyri at fáa vatn. Hetta er breggjar Havnin sær av at hava illa fyristýla, og tó fingið heilt tipp-lopp-modernað vatnverk og lata skip fara frá kajuni og aðraslaðni, bert tí áleiðis við at ikki er komið leggja vatn til kajuna. Skil er á! Fiskiskapurin. Hesi skip hava verið heima nýliga og landa: >Riddarinc 17,000, »Hafstein« 15,000, »Carl« 14,500, »Drelnes« 13,000 og »Falkur« 20,000, Inni á Reykjavík hava verið: Silver Belle« 14,500, »Keflavik« 24,500, „Reykjanes“ 22 500. Veið- an hjå »Silver Belle« var førd til Føroyar í »Lyru«, »C, & M. Slater« kom heim úr Íslandi ígjár, og hevdi fingið 21,000. Sjónleikaravitjan. Sjónleikararnir, sum fyrr hev- ur verið boðað frá, id skulu til Íslands og bera við her í Før- oyum, koma við »Lyru« leyg- ardagin 26. í hs. Listi, har tey kunna tekna seg, ið hug hava til at síggja leik teirra, liggur frammi í bóka- búð H. N. Jacohsens. Kunstnararnir fora fram leik í Bjørgvin, áður enn teir halda vestur um hav. Oll eiga at nýta tilhøvid at síggja teir fremmandu kunstn- ararnar tað er ikki á hvorjum sinni, slíkir gestir vilja okkum. Ex-Konsulen. Ex-Konsul Dethlef Thomsen har i sit Hoforgan fanet optaget en Artikel, der skal være et Slags Forsvar mod vor tagen ham ved Vingebenet, da han paa en meget grov og udford- rende Maade i en Artikel angreb vor Partifælle Lagtingsmand P. M. Dam. Vi havde ellers tænkt endnu en Gang at tage Ex-Konsulen under Be- handling, men grundet flere Henstil- linger fra Publikum, der ikke ønsker Bladets Spalter Gang paa Gang om- handle en Mand, der sin Længde til Trods, og sin Kariere in mento, til- med hans Optræden paa Arenaen som Filantrop ikke er Corpus-Skrift værdig, vil vi følge Henstillingen og lade Ex-Konsulen larme videre uden at deltage. Larmen staar jo kun om hans Figur, og den er der ikke meget ved. Tvøroyri. Bátarnir til „Ísvirkí“. Um miðjan mánaðin koma tey fyrstu tvey av teim seks Í Danmørk nýbygdu fiskiforum til Føroyar. Komið er ásamt um at nýta hitt nógv umskrivaða nýggja Carl Hansens trolið til hesar bátar. Hans Edw. Olsen á Argjum er »Isvirkisins« vegna niðuri í Danmørk fyri at gera seg kunnugan við nýtsluna av hesum nýggju fiskiamboðum. Í brævi heim til Føroyar rósar hann hesum fiskireið- skapi, ið vil kunna vissa heilt góðan fiskiskap av teirri orsok, at hann kann nýtast bæði har, sum djúpt er — og uppi í sjónum. dúgliga Góður trolara-fiskiskapur. >The Fishing News« greiður frá, at hin enski trolarin »Im- perialist«, ið hoyrir til reiðara- búgvið Hellyer í Hull, hevur gjørt ein frágera góðan fiskitår til Bjarnaroynna í januar mån- aði, sum í try syftir kann nevn- ast »rekord«. Hitt fyrsta er, at tað er hin skjótasta ferð, sum nakar trolari hevur haft til »Hvitahavid« bert 3 vikur. Hitt næsta er, at fongurin er hin størsti, ið nakransinni er komin í bretska havn, nevniliga 3150 fiski. Ágóðin við salginum var hin stersti, ið enn hevur verið skrivaður, 3380 ster- lingpund, ella o. u. 72000 kr. Adalfongurin var torskur og centnar av longa. »Rekord«-veidan hjá Diesel- trolarinum »Victoria«, av Grøn- landsbankunum, var tó í pen- ingsvirði 0. u. 300.000 krónur í bert 30 fiskidagar í fjør heyst. Og hesin »rekordurin« stendur enn sum hin besti. Kartell-Systemet og Omsætningen. AF KNUD KORST (Fortsat), Langt vanskeligere var det selv- følgelig at naa til Enighed om hvert Lands Kvota, altsna dets procentvise Ande! í den tilladte Totalproduktion. Hvert Land var selvfølgelig opsat paa at faa saa stor en Part som vel muligt; og der stod store Stridig- heder om, hvad der maatte anses for »normal« Produktion i hvert Land. Da Pagten blev sluttet í 1926 var For- holdene jo yderst unormale baade ! Tyskland, Frankrig og Belgien, bl. a. som Følge af de abnorme Valutafor- hold. De først stipulerede Kvota er løvrigt senere blevet ændret noget, og der trækkes bestandig Tov om dem, Tyskland har Ret til at produ- 40 pCt. af Totalen, Frankrig ca. 30 pCt. osv. cere omkring Den øverste Myndighed i Karteilet har Generalforsamlingen, hvor, de forskellige Landes Repræsentantars Stemmer vejer i Overensstemmeise med deres Kvota; Generalforsamlin- gen bestemmer hvert Kvartal Total- produktionen med tre Fjerdedeles Majoritet. Ændringer i Kvota kræver Enstemmighed. For at gere hele Systemet mere smidigt har man imidlertið skabt en vis Margin for Overskridelser af det tilladte Produktions- nemlig ved Hjælp af enkelte Lands maksimum — den saakaldte Kompensationsfond; til denne Fond skal der indbetales 4 Dol- lars for hver Ton, hvormed et Land overskrider sine Kvota, men til Gen- gæld skal der udbetales 2 Dollars for hver Ton, hvormed et Land under- tilladte Maksimum (en der dog er suppleret med flere andre, for at ikke Medlem- skrider det Bestemmelse mer af Kartellet skal fristes til at opgive Staalproduktionen og blot 'n- teressere de to Dollars pr. ikke-pro- duceret Ton), Iøvrigt skal Medlemmerne til Fon- den indbetale 1 Dollar for hver pro- duceret Ton Staal og yderligere 1 Dollar for hver Ton der eksporteres, Med Tiden vil Fonden saaledes kom- me til at raade over meget betydelige Pengemidler, Kartellet omfatter nu langt de fle- ste Staalproducenter paa det euro- pæiske Kontinent, — Af andre internationale Kombina- tioner i stort Format skal nævnes Farvetrusten (med dens Interesser Í de gennemkartellerede Kunstsilka-, Kunstgødning- og Sprængstofindu- strier). Endvidere de internationale Olieaftaler; de store Petroleumssel- skaber har aabenbart indtil videre opgivet den hidsige Priskamp. Før Tiden ser det ud, som om de første Ansatser til en omfattende Kartelle- ring indenfor Kulindustrien er ved at danne sig. Kort sagt vi er inde i en Periode, hvor det ene vigtige økonomiske Om- raade efter det andet synes at blive Genstand før Regulering af Afsæt- ning eller Pøtøer eller begge Dee. Det ser ud som om Verden er vad at blive opdelt i førskellige Magtsfææer paa tværs af den sædvanlige Statøde- ling, i vældige økonomiske Riger med mer eller mindre enevældige Herske- re, hvis Magt sikkert 1 Realitetsn staar Maal med mangen politisk Stats- Kombination breder sit Oliekilderne, en anden over Staalet, en tredje over Tændstikker og Trævarer, en fjerde over Metaller osv. osv. Nu skulde man paa Forhaand to, at disse kæmpemæssige Ringdann»l- magt, En Herredømme over ser, disse næsten utrolige Magtkoncen- trationer vilde vække Panik blandt Publikum, maatte fylde enhver med Uvilje og bange Anelser og gg? ham til absolut Modstand mod alle Karteller og Kombinationer, og frem- for alt mod de internationale Dann+l- ser af denne Art, Man ser da ogsaa ofte Folk reagere kraftigt mod en eller anden Ringdan- nelse, naar denne giver sig Udslag Í skrappe Prisforhøjelser (f. Eks, Olie- ringen og den danske Ring af Kul- importører). Men ejendommeligt nok ligger Forholdene | det store og høle saaledes, at Karteldannelser 0. |. — og da navnlig de internationale Dan- nelser — ikke alene ikke sker under skrap Protest fra den offentlige Me- ning, men ligefrem foregaar i en At mosfære af Velvilje, i hvert Fald i en det er fak- tisk saadan, at Publikum sædvanlig er tilbøjelig til at betragte Ringdan- Atmosfære af Forstaaelse; nelsen, Opkomsten af mægtige Tru- "ster og deslige, som et nødvendigt ng gavnligt Led i vor Tids økonomiske Udvikling, II. Langt fra at lade sig aføkrække af Karteldannelser 0. Í industrielle sammenslutninger har Folk i de se- nere Aar mange Gange ligefrem krævet dem, Ud fra den lagttagelse, som de mente at have gjort, at kun de Bedrifter, der sluttede sig sam- men til store Enheder, kunde gøre sig Haab om at vinde frem, medens de, der ikke kunde finde sammen, syntes dømt til Elendighed. Slige lagttagelser mente man et kunne gøre i den britiske Kulindustri og Bomuldsindustri, í visse Grene af den danske Tekstilindustri f. Eka. Navnlig synes de internationale Karteller — i hvert Fald forsauv dt de europæiske Hovedlande er med deri — at være ombølget af Velvilje og Forstanelse Paa en vis Maade er dette heller ikke san mærk-ligt; paa Baggrund af den nylig over- stanede bitre Krig maatte det uvil- kaarligt gribe Publikum paa en sæl- sym Maade, naar franske og tyske Kaliproducenter fandt sammen til fælles Aftaler, og naar senere Ho- vedparten af europæiske Staalfabri- kanter oprettede en Pagt 'nylig hav- de de jo fabrikeret Kanoner til hin- andens Fordærv). Laa der ikke | disse Kartellar et betydningsfuldt Instrument til Frem- me af den internationale Forstaael- se en vis Garanti for Freden mel- lem Nationerne? Og videre: skulde det ikke være muligt ad denne Vej — gennem et System af europæiske Kartelier — at svejse Kuropus Indu- strier sammen til et vældigt Fæ.!es- fremstød paa de østlige og ver- soiske Markeder. og dermed s='kre den 'yrarmede Verdensdel! en pas- a:nd1e Andel i den Forøgelse af den internationale Vareomsætning — Og dermed den forøgede Rigdom | Ver- den. som maatte komme efter Kri- gens Ophør? Kort sagt: var et saa- dant Kartelsystem ikke netop Midlet til Europas Genrejsning í økonomisk Henseende? : Denn2 lanke beherskede í. Fka. øjensynlig Franskmændene særlig vel Loucheur) paa den økonomiske Verdenskonference i Genéve i For- aaret 1927. Denne betydningsfulde Konference, der paa en vis Maade synes at være mere aktuel i Dag end dengang, den blev afholdt, blev imidlertid behersket af en Aand gansk> modsat Kartelfolkenes nem- Mg Frihandelens Aand Allerede dengang var der altsaa en betyd- ningsfuld Modstand mod det bund- ne System ! Økonomien (dette kom f. Eks. meget skarpt frem Í et inter- easant Memorandum af den berømte avenske Nationaløkonom Prof:esor Cassel). Og nu synes det, som om Frihan- delens Fane er ved at blive hejst endnu højere — til Trods for unæg- telig, at det bundne System, baade i Henseende til Toldbeskyttelse og til Kartellering, | Praksis nærmest har haft Fremgang i Mellemtiden. (Fortsættes). Norskur klippfiskur i Portugal. Sum mangan fyrr hevur verið umrøll, er hart kapp ímillum íslendskan og norskan klippfisk á marknaði- num í Portugal. Fyrr var norskur fiskur so nær sum einaráðandi har. Hesi síðstu árini hava Íslendingar trokað hann nógv av, lí mega Norð- menn royna at menna seg nop ímóti. 1. desember ffjør fing. leir ein sáttmála í lag við teir flestu importorarnar í Lissabon. Hesin sáttmáli var úli 28. fe- bruar í ár, og er nú endur- nýggjaður uppá óvissa líð við 3 mánaðar uppsigilsi frá báðum síðum. Ein tílíkur sáttmáli, sum vissar norskum fiski ein ásettan marknaðarrætt, hevur nógv at týða; men fyri at fáa hann í lag, mega Norðmenn eftirlíka, at keypararnir í Lissabon vissa sær eina rímuliga príshædd og aðrar fordeilir, sum gera, at teir kunnu standa seg við at taka norskan fisk fram um íslendskan. „Norges Handels- og Sjefarts- tidende" nevnir 8. mars í år um hendan fyriburð og letur væl at gagni fyriskipaninnar. Í sama blað er eisini greitt frá, at fiskaimportørarnir í Oporto hava tikid seg saman í ein ring — ein keypsluring — sum kann fáu stóran tydning fyri innflutningin og søluna av klippfiski har. Eftir tilætlan skal verða stovnað ein keypslumið- støda, sum skal hava á hondum allan innflutningin av klippfiski og býla út tær innkeyptu mongd- irnar til teir ymissu handils- menninar, eftir åsettum procent- tali. Hendan fyriskipan er nú samtykt av ollum týðandi klipp- fiskaimportørum, og hin endaliga avgerðin verður so tikin í næstu framtíð. Kemur hesin keypslu- ringur í lag, og tað eru góð líkindi til tess, tí allir teir týð- andi menninir í Oporto eru vid, og tað er ætlan at víðka ringin út til Lissabon við, so kann hann koma at fáa hina størstu ávirkan á klippfiskaprísirnar, serstakliga um hitt hvassa kappið um Portugalsmarknaðin stendur við millum Norðmenn og Ís- lendingar. Ringurin vil tá hava interessu í at taka fisk frá honum, sum hevur teir lægru prísirnar. Portugalsmenn eru ikki vand- nir í fiski, og teimum dámar væl norskan fisk, bert teir fáa hann bíligari enn íslendskan. »Norges Handels- og Sjofarls- tidendende« leggur til: »Hvad Følgerne af denne Sammenslutning kan blive, er det endnu for tidligt at udtale sig om. Et bedre Samarbejde paa det portugisiske Marked, hvorved unødig indbyrdes Kon- kurrance undgaas, maa formo- des at blive til Gavn ogsaa for Eksporterne. Paa den anden Side ligger det nær al tro, al Køberingen vil benytte sin Magt- stilling til at søge sig bedre Vil- kaar paa de udenlandske Leve- randørers Bekostning.« Tíðindamaður hetta háttmetta norska blaðs er álitismaður bú- settar í Lissabon, og grein hans- ara er skrivað 27. februar, so tíðindini eru nýggj og álítandi. Hevur hetta ørindi til Feroyingar? Tad er ikki mikid av føroyskum klipp- fiski, sum fer til Portugals, so nøkur beinvegis ørindi hevur hetta ikki til okkara klippfiska- exportorar, umframt tað, at vita