týsdagur 15. apríl 1930síða 3

” å Kartell-Systemet g Omsætningen. AF KNUD KORST (Fortsat). Trods denne Sukces i Praks's er Forholdet alligevel nok det, at baade Protektionisme og Kartellering | det lange Løb vil blive til alt andet end Velsignelse for Befolkningerne; det er højst rimeligt, at dette System sna- rere vil hæmme end fremme Natio- vernes Fremgang i materiel Rigdom. Uden videre kan man naturligvis ikke fordømme hverken Protektionis- men eller Kartelsystemet. Hvis disse Fænomener ikke havde dybe Rødder i de bestaaende Tilstande, var de vel ikke slaaet igennem med en saa vold- som Kraft, som Tilfældet har været. I de fortvivlede Efterkrigsaar var Industrierne i de enkelte europæiske Lande simpelthen for svage til at taale skarp Konkurrence udefra, og ogsaa for svage til hver for sig at konkurrere paa Eksportmarkederne, Der maatte skaffes Tid til at sanere sig og samle Kræfterne til en Eks- pansion for egen Regning. Tidsrum har Rationalise- Fords Mønster 1 dette ringsprocessen efter holdt sit hvervsliv, ger ganske naturligt en Tilpasning af Bedriftens Organisation til den ny Teknik, altsaa bl. a. en Sammenslut- Indtog i europæisk Er- og med denne Proces føl- ning til meget store Enheder, for at de moderne Fabrikationsmetoder kan udnyttes fuldt ud (Seriefabrikation osv.). Derved er der skabt Forud- sætninger for heldige Fremstød paa Verdensmarkedet, men det forekom- mer mig, at netop Kartellerne maa være en slem Hindring for den fulde Udnyttelse af den ekspansive Kraft, der hermed er tilvejebragt. Og videre, at lige sån interesseret de store Befolkninger i Efterkrigs- aarene maatte være í at redde, hvad reddes kunde, ligegyldigt med hvilket Middel (Told, lers), lige saa interesseret maa de Í Kartcller og hvad el- Fremtiden biive i, at der tilvejebrin- ges større Frihed for Omsætning og Produktion — altsaa i at faa Told- satserne ned og Kartellerne sprængt. virkelige Mulighed for Levefod for Befolknin- Den eneste en forbedret gerne er jo til syvende og sidst en Men Kar- tellernes Formaal er at begrænse Pro- Forøgelse af Produktionen. duktionen, at skabe en vis Varehun- ger og saaledes stimulere Priserne. Dette kan naturligvis være til For- f. Eks. kan de britiske Minearbejdere have Fordel af et Kul- del for nogle; kartel, de brasilianske Kaffedyrkere har utvivlsomt Fordel af Eksportbe- grænsningen (den saakaldte Valorisa- tion). Men hvis man tænker sig hele Verdensproduktionen af alle Varer underkastet Kartelbegrænsning, er det dog øjensynligt, at dette System er egnet til alt andet end at fremme Nationernes Velstand. Forholdet er faktisk det i Øjeblik- ket, at en meget stor Del af Verdens- produktionen er underkastet en saa- dan Regulering — hvad enten dette nu sker ved, at man begrænser det producerede Kvantum for at forhøje Priserne,, eller man holder høje Pri- ser med den Virkning, at Afsætnin- gen bliver formindsket. En lang ” Række vigtige Varer er i Øjeblikket undergivet slige Restriktioner: Hve- deproduktionen paavirkes af den canadisk-australske Pool; Petroleum og Benzin er reguleret af den inter- nationale Oliering; Kobber, Alumi- nium og en Mængde andre Metaller, Staal, Jernbaneskinner, Jernrør, Val- setraad og flere andre Jernvarer er ligeledes undergivet international Re- gulering; ligesaa adskillige Medicl- nalvarer, Kunstgødning, Kunstsilke, elektriske Artikler; Gummi bar nylig været underkastet Regulering, og en international Overenskomst til Suk- kerproduktionens Begrænsning spe- ger stadig, Kort sagt, det er i Virkeligheden en ikke ringe Del af den Vareproduk- tion — der jo er Grundlaget for Be- folkningernes Levefod — som er kun- stig begrænset. Og jo mere der ind- drages under denne kunstige Be- grænsning, desto langsommere maa Nationernes Fremgang í Velstand utvivlsomt blive. Sagen er, at naar der bestaar Kartel, saa hæmmer man de udfarende Kræfter, der alene for. maar at frembringe en ny Tilstand i Industrien — altsaa at gøre de paa- gældende Varer til billige Massepro- dukter tilgængelige for langt større Køberkredse end før; saaledes som det f. Eks, i sin Tid skete med Suk- keret, og som Henry Ford i vor Tid har præsteret det i Automobilindu- strien; Verden er i Realiteten blevet langt rigere som Følge af Produktio- nen i denne Industri, men jeg tror ikke, Staalkurtellet kan siges at have haft denne Virkning. Ser man paa Udviklingen i det sto- re og hele, er Befolkningernes store Masser med andre Ord interesseret i, at alle Karteller og andre Monopol- dannelser biiver sprængt. Men Í Praksis tager Folk sjældent saa ka- tegorisk Afstand fra Kartelprincipet, og af gode Grunde — thi det sete afhænger af Øjnene, der ser. Hele den danske Nation er f, Eks. enig om, at den internationale Oliering er det rene Djævelskab, der bør bekæm- pes til det yderste; derimod vilde den bedre kunne forstaa Berettigelsen af et internationalt Forbund af Smør: producenter med det Formaal at re gulere Pris og Afsætning paa Smør Paa samme Maade er den danske Na tion som Helhed og det store Flertai af Alverdens Befolkning i det helt taget interesseret i fri Konkurrene« indenfor Kulproduktionen; den bri- tiske Minearbejder derimod har let tere ved at begribe Berettigelsen af dette Kort sagt, en Mængde Mennesker har en vis lavsagtig Interesse i Kartel- dannelser, men dette medfører, at der ikke har dannet sig en kategorisk samlet Opinion mod disse Dannelser Hertil kommer, at vi alle har ind- suget Organisationstanken med Mo- dermælken, hvorved selv de skadelig- ste Organisationer paa Forhaand til- dels er undskyldt; endvidere at de europæiske Industriers Organisation skulde have en vis Tid til at tilpasse sig til den ny rationelle Teknik og til den skærpede Konkurrence paa Verdensmarkedet. Reguleringer paa Omraade. Denne Atmosfære af Forstaaelse har bl. a. medført, at Arbejderpartier- ne ikke principielt har taget Afstand fra Kartelsystemet. De har naturlig- vis hævdet, at Arbejderne burde have Indflydelse paa Bedriftens og der- med Kartellets Ledelse, og at Staten burde have Kontrol med alle monopol- agtige Dannelser, men principiel Af- stand fra Systemet har de mig be- kendt ikke taget. En Stilling, som ogsaa er vel forstaaelig i Betragtning af den hidtidige Situation i den øko- nomiske Verden, og i Betragtning af, at Arbejderne sædvanlig nærer en indgroet Mistro til den fri Konkur- rence, Fiskiskapurin. Frætt er frá fylgjandi skipum: >Tre Søskend« 214 000, »Saltair« 20000, »Bearneise« 57000, »Gefion« (danska) 10000, »Austerlitz« 62 000 (?), »Expedit« 31000, »Syv Søstre« 40000, »Vikholm« 24 000, »Marie« 31000. Heimkomin eru: »Mignonette« 24000, — »Seagul« 21000, (281 skpd.) »Milly« 21 000 (280 sk Eg ) >Múlina 16000, »Docen« 14 »Fram« 23000, Lysingar Sigarett-avfall, 1 króna pundið! Onnur tubbakksslog 20 pct Pipur, lummaknivar, fyllupennar, blyantar, sigar- og sigarettrør (i etui), borðknívar, træ- og ståltummastokkar, kraga- og mansjettknappar og mangt meira selur mæ N. A. EIDESGAARD "mg fyri minni enn hålvan pris, nú í Påskadøgunum. Meddelelse fra Koloniallotteriet. Til det nye Lotteri, hvis forste Trækning finder Sted den 10. og 12. Maj, modtages Bestillinger paa Lotterisedler. De gamle Spillere vil faa deres Sedler tilstillet paa sæd- vanlig Maade. Poul Johannesen, aut. Kollektør. Kirkevej, Thorshavn. Telefon 226. Til vore Kunder! I. April | Som meddelt i vort Cirkulære, kan vore Kunder efter returnere Emballage til os ufranco, Returfragten, 50 Øre pr. ombord, efter at være anmeldt hos de saaledes at vi ogsaa betaler Kasse. Kasserne kan altsaa blot afleveres stedlige Ekspeditører, og Returfragten vil saa blive afkrævet os. Som bekendt har vi i flere Aar sendt vore Varer fragtfrit, ligesom Tolden er indbefaltet i Prisen, og naar vi nu ogsaa betaler Returfragten, har De ingen Omkostninger af vore Varer, netop Losning og Indladning af Rutegods paa Deres Plads. Ved at benytte Varer, der fremstilles paa Færøerne, gaar Pengene ikke ud af Landet! Glem derfor ikke at sende os Deres Ordre! Bryggeriet YDUN Telefon 48. undtagen Footwear Company. NYGGJ TIDINDI Sterkir gråir gummiskógvar við besta slags rágummisólum. Mongd av hvítum og brúnum leriftsskón. AÐALGOYMSLA: BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Holmstrom. UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Telgr.: Veritas. Telgr.: HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL| sv GODE KVALITETER $7 BILLIGE PRISER — KONTOR I HOLM JACOBSENS BYGNING I VAGSBOTN TELEFON 172 208 TELGR. ADR.: KOLCEMENT Sj ukrarsystur. Frá 1. mei í ár Ixsist eflir einari góðari sjúkrarsystur til DET í Hoydolum. Tað krevst, at hon skal vera køn og hava hollan kunnleika til arbeiðið á einum bróstsjúkrarhúsi. Lønin verður sett til 80 krónur um sum vant, Sjúkrarsysturin er tíðarskeið enn eitt ár. spurningin. i mánaðin og annars at byrja við — ikki fest fyri longri Síðani tekur nevndin avgerð um festi- Bønarbrøv mugu vera neyndini í hendi tírsdagin 15. apríl seinrapartin áðrenn klokkan 6. Vn Nyholm Debess, formaður. 0, % TORSHAVN - ILLLLLLLLOLILOLSLLLLLLOLE:E:03505 5: TELP.: 171 á 209 - - ELG: SKIPAFRLAGIÐ ——— - A Allir rættir Føroyingar taka bert vørur og ferðast einans við ferum skipafelagsins. P/f. Skinafelagið Føroyar. = = = = = = aum Ul In OM Á Hushj ln. Ung, ordentlig Pige, kendt med Madlavning, ønskes til et godt Hjem i Reykjavik. Nær- mere ved N. 8. Johannessen. Tandlæge Kaaber praktiserer atter í Tinganæs fra 3. Paaskedag. Ég E E3 E3 á Thorshavn paa E3 EJ ES x| EJ RABARBER -VICTORIA- KRAFTIGE PLANTER FAAS NU HOS TROND HANSEN TELF. 146. Fr »HAVHESTUR" verður í Hamburg W dagarnar 13.—16. apríl. NØ Avgreidslumadur er: Johs. Thode, Hafenstrasse 50, Altona-Elbe. Hamburg. Tlgr.-Adr.: Thodeos Altonaelbe AN A P/f. Skipaflg. Føroyar. TÓ 0 Husholdningsskolen. 6 Dages Kursus for Husmødre begynder 28. April. Ubemidlede Understøttelse. Sommerskolen beg. 6. Maj. Naina Scharla. N "|; FISKAVIRKI SYÐRUGATU tekur móti fiski til turk- ingar. Tann, sum vil vissa sær pláss til várs, eigur at siga frá í góðari tíð. Telefon 6. Lýsingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan mánadag fp. kl. 10, ra