týsdagur 15. apríl 1930síða 2

ið | fr + SE RA RT ES I på er LG 7 MG sr ligt, bæði um kvøldar- og hå- degisstundir. Men hvat er hent ímeðan? Jú, meðan teir nýggju, modern- aðu koyruvegirnir, Sanatoriu- vegur, Sundsvegur, Stalsvegur, verða gjerdir, settir í góðan stand, hildnir við líka o. s. fr. so fara hinir soleiðis av miss- røkt, at í stoðum illa er fram- komandi, sjálvt fyri fétafitt fólk — og ikki at tala um fyri eldri fólk, ið kundu leitað sær aftur at hesar gomlu, kendu vegir. Hoyvíksvegurin t. d. er nógva staðni heilt burturruddur — av regni. Hetta hevur volt, at hann í seinri árum ikki kann hava verið nýttur, hvorki til koyrslu ella at »spasera« á. So mikið langt er tað síðan, at tann partur, id næst er Havnini, var brekaður, at allur tann veg: stubbin, ið ovari Hoyvíksgrind og oman at ánni, nú hevur ligið græsgrógvin í fleiri ár. Roynt hevur verið at heitt á býráðið um at væla um vegin — men einki rekist fyri. Tað mátti tó nú verið líkindi til at bølt um henda veg, aftaná at hin stóri kommunali køsturin er lagdur so árendur fyri fót- gangarar, bæði eftir Sundsveg- num og Sanatoriuvegnum. gongur frá Samaleiðis Skansavegurin, hvussu hevur hann ikki ligid hesi seinri árini, uttan nakað skil? Men ikki verður látist um vón at breiðka og hampa henda, hóast tað við Skansavegin er farið í holt við stórarbeiði við lít, fyri at nøra um fiskatilvirk- anina her í staðnum. Hóast at hetta stóra arbeið er nógv tarnað, er tað vegna ágrýtni nógv fram- liðið, men koyruvegur til hetta stóra virkipláss letur ikki til at koma í námindum. Ella er tað so, at man skal vera »uppå hatt« við býráðið, fyri at fáa tað til at taka sær av sovorðnum vegum, ið regn og frost gera ómeguligar og annans eru ovsmælir fyri teir breiðu, modernaðu vágnarnar? Men skil má koma á her. Arbeiðsmaður. Arbejderpartiets Sejr i Australien. Parlamentsvalget i Staten South Australia skaffer Arbejderpartiet et rent Flertal i Parlamentet. (Fra vor Korrespondent). London. Parlamentsvalgene i den au- stralske Stat Syd-Australien har som Resultat givet en straalende Sejr for det socialdemokratiske Arbejderparti, som erobrede et rent Parlameitsflertal. Stillingen i det nye Parlament bliver antagelig følgende: 26 (før 17) 17 (før 26) 2 (før 3) 1 (før 0) Kredse har endnu ikke talt op. Saaledes mangler tesultatet fra Wooroova-Kred- sen, hvor den liberale Premier- minister, Mr. Butler, menes at at blive slaaet. Arbejderpartiet Liberale Land-Partiet Løsgænger Enkelte Ligeledes frygter de Liberale, at baade Undervisningsministe- ren og Kommuneministeren er dumpede. Med dette Valg vil Australien faa sin 3. Arbejderregering. I Øjeblikket sidder vore Partifæl- ler inde med Regeringen i Tas- manien, Vest-Australien, Victo- ria, og nu kommer altsaa Staten Syd-Australien til. Endvidere er den føderative Regering ogsaa en Arbejderregering. B. Kenslumålid. (Frá tíðindamanni okkara). Keypmannahavn, 8.—4.—30. Jéanes bóndi hevur talað. Hann var djarvur og orð hans fullu hørd og hvoss bæði á landstingi og í danska studenta- felaginum. Vit Feoroyingar, ið hoyrdu hann, gloyma tað ikki. Foroyingafelag í Keypmanna- havn gav honum sítt viðmæli á fundi, hvar kenslumålid var havt á lofti, við hesum orðum: »Færinger, samlede til møde i færøsk forening i København i anledning af den foreliggende situation vedrørende skolesprog- sagen, udtale herved sin tilslut- ning til den færøske lærerfor- enings og det færøske lagtings standpunkt: at færøsk skal være undervisningssproget i den fær- øske folkeskole.c Hitt foroyska studentafelagið sende stutt aftaná hetta brævið til kenslumálaráðharran: >Hr. minister! I anledning af det í landstin- get den 12. marts d. a. sted- fundne ordskifte vedrørende ministerens stilling til maalet om indførelse af færøsk som undervisningssprog i de færøske skoler, tillader >Hitt føroyska studentafelagid« sig at fremkomme med følgende ud- talelse: Quousque tandem Catilina patientia nostra. Idet vi — sit venia verbis — gør disse Cicero's ord til vore, vil vi udtrykke vor forundring over, at særlig en dansk regering finder det opportunt at tøve med opfyldelsen af det sprog- krav, som Færøernes lagting har vedtaget. spørgs- abutere I 50 aar har nu kampen om at skaffe færøsk sprog den plads, der med rette tilkommer det, varet, og er fra 1906 ført med stigende bitterhed mellem Fær- inger indbyrdes, mellem sam- band og med det resultat, at der blandt den op- voksende slægt er et overvæl- dende flertal for færøsk som undervisningssprog í færøske selvstyre, skoler. Denne strømning har faaet sit udtryk i, at Færøernes lagting har indstillet til regerin- gen at give dette krav lovskraft. Hvis ministerens undvigende overfor interpellanten, landstingsmand Patursson, er at opfatte som, at den omstændig- hed, at Færøerne rubriceres som svar et amt i kongeriget, er til hinder for, at et krav, der gennem ti- derne har været knæsat som et kulturelt livskrav af alle natio- ner, kan imødekommes, hvis altsaa kampen for det færøske naturlige ret i kirke og for retten nu er ind- traadt í det stadium, at kampen ikke længer staar mellem Fær- inger indbyrdes, men mellem et voksende flertal af den færøske befolkning, repræsenteret af et flertal i Færøernes lagting, og de skiftende danske regeringer, da vil en kommende og stadig mere tilspidset konfliktstilstand mellem Færøerne og Danmark sprogs skole, uvægerlig føre til, at statsram- men bliver brudt. »Hitt foroyska studentafelagið< udtaler imidlertid som sin for- trøstning, at ingen dansk rege- ring — med Sønderjylland og Island in mente — vil krænke nationalitetsretten,« (Hetta varð eisini sent til tey donsku blødini gjøgnum Ritzaus bureau, men enn er einki framkomið). Ossur. FA Porlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. — Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre, — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3!/, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogyforlag, Afd. F. 8. D., Odense. Fiskeriet ved Grønland. (Fra vor Korrespondent). København, 7.—4.—30. Forslaget om danske Fiske- fartøjers Adgang til Fiskeri i de grønlandske Farvande var for- leden til Behandling i Folke- tinget. Kammersgaard (S.) anbefalede det foreliggende Forslag og frem- hævede Betydningen af, om Fiskeriministeren selv vilde bese Forholdene deroppe paa Grøn- land. Samuelsen (V.) kunde ligele- des tiltræde Forslaget, skønt det unægteligt var en Skuffelse for Færinger. Han erkendte, at Ud- valgsbehandling paa det nuvæ- rende Tidspunkt næppe vilde føre til noget, men haabede, al Søfartsministerens Besøg paa Grønland i Sommer vilde føre til Erkendelsen af, at Adgangen til Fiskeri ved Grønland burde udvides. Henriksen (H.) vilde have de midlertidige Love afløst af en fast Lovgivning. Poulsen (R.) anbefalede For- slaget, men beklagede dets sene Fremkomst. Vi bør have en endelig Ordning, da der er store Fiskerigdomme deroppe. Det var Stauning rejste derop, men burde der ikke en udmærket, at tigsdagsdelegation med? Søfartsministeren (Stauning) troede ikke, dette var formaals- tjenligt uden Forberedelse, men vilde overveje Spørgsmaalet til næste Aar. Naar Forslaget først forelaa nu, skyldtes det de paa- krævede forudgaaende Forhand- linger. Det var ikke givet, al en permanent Lovgivning var øn- skelig. Om Fiskeri under Land var der ikke opnaaet Enighed under Forhandlingerne, men Spørgsmaalet vilde blive drøftet. Naar Hr. Samuelsen var skuffet, havde Skuffelsen formentlig væ- ret lige saa stor under Venstre- regeringen, der ikke gennemførte mere vidtgaaende end her foreslaaet. Hvorfor gennemførte det ærede Medlem, Hr. Samuelsen, ikke den af ham ønskede Nyordning, da hans Parti havde baade Re- geringen og Magten? Fiskeadgang Det var pænt af Færingerne at nære større Forventninger til den nuværende Regering end til den tidligere, men de formodentlig, at det var begræn- set, hvad der kunde naas paa 11 Maaneder. Nogen Loven om indsaa Udvidelse af Fiskeri ikke í særlig Adgang (il ved (Grønland Aar, men Loven er kun lertidig. opnaas mid- Telegram til „Feroya Social-Demokrat“. København, den 14.—4.—30. danske og Adgang til Lovforslaget om færøske Fiskeres Fiskeri ved Grødland er vedta- get af Rigsdagen. Sudurlands- fiskiskapurin. Av Suðurlandinum eru Í sein- astu viku, fleiri skip komin heim fyri at:landa. Til Tveroyrar: »Hanna« 23000, »Agnes Lou- ise« 22000, »Gudrun Zoega« 22 000, »Ørvingur« 18000, >Sja- na« 19000 og »Westward Ho« 22 000, Til Klakksvikar: »Haraldur« 21000, (322 skpd.) »Polarstjørnan« 29000, (422 skp.) »Svinoy« 34000, (467 skpd.) og »Polarfarid« 303500, (403 skpd.) Til Vestmanna: »Seagul« 21000, (281 skpd.) »Milly« 21 000, (280 skp.) »Fraum« 23 000, »Docen« 11000, >Múline 16 000. Til Tørshavnar: »Mignonette« 21000, »Gunhild« 24 000. Ur Íslandi er frætt: »Gudrun« 18000, »Vikholm« 20 000, »St. Expedit« 34000, »Syv Søstre« 40000, »Saltaire« 20 000, »Tre Søskend« 241000, »Bearncise« 057000, »Gefion« (Danm.) 10000, »Marie« 31000. »Austerlitz« 52000. Det store Angreb paa Grønlands Indlandsis. Den største tyske Polarekspedition i de sidste 20 Aar under Ledelse af Mylius Erichsens og Oberst Kochs Rejsefælle, Professer Wegener. — Interview med Ekspeditionens Le- der. — Ekspeditionen skal over- vintre midt paa Indlandsisen i 3000 Meters Højde. Professor Alfred Wegeners tid- ligere Ekspeditioner til Grønland har imidlertid for en Del været Forberedelser til hans store Eks- pedilion i Aar, hvor han vil for- søge noget, der ikke har været forsøgt før, nemlig Oprettelsen af faste Stationer paa Indlands- isen, Stationer, der skal over- vintre midt paa denne. Interview. »Social-Demokraten«, Køben- havn, har haft Lejlighed til at underkaste Professor Wegener et Interview om Ekspeditionen. Vi bliver 14 Mand forelø- big, udtaler Professoren, men en Del er ikke kommet endnu. Vi afrejser med »Diskø« til Grøn- land, men undervejs lægger vi ind til Reykjavik for at tage 25 islandske Heste ombord. De skal anvendes til at bære Eks- peditionens Bagage ind over Indlandsisen. Vi skal endvidere have 3 Islændere med til at lede Hestene, bl. a. Vigfuss Sigurds- son, der ogsaa var med Oberst Koch. Naar vi kommer til Hol- steinsborg, gaar vi over i »Gustav Holm«, der bliver det egentlige Ekspeditionsskib. Vi sejler til Umanak-Fjorden, hvor vi, hvis Isen tillader det, gaar i Land i Kamarujuk-Fjorden, en Gren af Ingnerid-Fjorden. Naar vi blot ikke faar Lov til at vente for længe, inden vi kommer i Land. Overvintring paa Indlandsisen. Isen gaar her ret tæt ned til Fjorden, og vi begynder Opslig- ningen ad en nogenlunde til- gængelig Bræ. 4—5 Kilometer fra Havet lægger vi vor første Station i ca. 900 Meters Højde. Det bliver Hovedstationen, og her skal vi overvintre en halv Snes Mand, Men endvidere vil vi trænge ind over Indlandsisen til Midten af Grønland, ea. 400 km fra Kysten, og anlægge en Station dér i ca. 2500 til 3000 Meters Højde. Her skal tre Mand overvintre, Dr. Georgi, Dr. Sorge og Mekaniker Kelbl. En særlig Eispedition til Scoresbysund. Endelig afgaar san i Midten af Juli en Ekspedition til Øst- grønland, hvor den skal anlægge en Station i Bunden af Scores- bysund-Fjorden. Den skal ledes af Dr. Kopp og saavidt muligt staa i Forbindelse med de andre Stationer ved Iljælp af en Kort- belgesender. Dermed har vi lagt et Snit tværs over Grønland, omtrent ved 70 Graders Bredde, og saa kan vi begyde paa Ar- bejdet. — Hvad bliver Ekspeditionens Formaal? — At foretage geologiske, geo- fysiske, metcorologiske og aero- logiske Undersøgelser og Maa- linger. Blandt andet vil vi nu forsøge at maale Indlandsisens virkelige Tykkelse. Det er kun gjort ude ved Kysten, men vi vil foretage Maalinger hele Vejen over. Ismaalinger med Dynamit. — Hvorledes maaler man Isens Tykkelse? — Nærmest ved Hjælp af Ly- den. Vi laver Sprængninger med Dynamit, og maaler Rystelserne ved Hjælp af en Seismograf. Derved kan man bestemme Isens Tykkelse nogenlunde, blot der ikke ligger for tykt et Lag Sne oven paa Isen. Vi venter at finde Islag paa indtil 3000 Meters Tykkelse, men noget he- stemt ved vi jo ikke. — Hvornaar venter De at være hjemme? — Til Kfleraaret 1931. Her slutter Interviwet. Pro- fessor Wegener, der fra sine tidligere Ophold her taler et ud- mærket dansk, har nok at gøre med at tage Vare paa Ekspedi- tionens mæglige Bagage. — Det er ingenting, siger han. Jeg rey- ner med, at vi faar ca. 100,000 Kilo at transportere over Ind- landsisen. Gad vidst, om vi kan komme afsted med saa meget, slutter han let bekymret. Udefra. INGEN UDPANTNING Pollitimesteren fra Køge var forle- den til et Kasseeftersyn hos Sogmeo- ged Tvedegaard i Lidemark. Under Bftersynet bad Politimesteren om at se Pantelisten. — Panteliste, smaa Hr, gaard, det kender vi Gudskelov ikke í Lidemark, Det har vi aldrig hart Brug for i al den Tid, jeg har været Sognefoged, Tvedegaard har været Sognefoged i 20 Aar, Tvede- ET FORBUD. Í Malmø venter man, at der vil komme Forbud mod Anvendelse af Radiohøjttaler mellem Kl. 10 Aften og 8 Morgen. Anledninen er den, at der er indløbet saa mange Klager fra Folk, hvis Naboer er forsynet med disse støjende Apparater. Det vil altsaa komme til at gaa ud over Morgengymnastiken og Aften- Jazz'en, EN VILD KVIE. Ejeren af Aas Hovedgaard ved Taars har lagt Mærke til, at der op- holdt sig et Kreatur i Gaardens sto- re Granskov. Det viste sig aldrig om Dagen; men forleden faldt der saa megen Sne, at Dyrets Spor kunde følges, og det lykkedes at komme det san nær, at det kunde ses at være en halvanden Aars rød Kvie i udmær- ket god Stand. Men den er saa sky som et Raadyr.