týsdagur 6. mai 1930síða 2

i i i Í | í Í Í f Í; | Í Í 3 i På ER Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf, 216. Norgesbrev. Oslo, 23. april 1930. Der er nu avsagt dom i den tidligere omtalte Vinmonopol- sak. De to agenter, som hadde fremsatt beskyldningene mot Monopolets styre om korrup- sjon, blev frikjent og en rekke graverende beskyldninger blev ikke mortificert. Som en konsekvens av dom- men har nu de mest kompro- milterie styremedlemmer tatt avskjed og resten stillet sine plasser til disposisjon. Dommen blir ikke appellert, så de angjel- dende anser det nok umulig å komme til noe bedre resultat ved liøiere rett. Det er temmelig sikkert at en hel omlegning av monopolet til et rent statsmonopol kommer til å bli følgen av denne sak. Dommen er av publikum mottatt med en enstemmig til- fredshet og som eksempel på stemningen i byen kun nevnes at monopolets hovedadvokat har måltet gå av som direk- sjonsformann i en av landets største banker. I denne forbindelse har der også, særlig i arbeiderpressen, reist sig sterke krav om at statsministeren, J. L. Mowinchel, skal trekke sig tilbake. Han har engasjert sig ganske sterkt i saken til fordel for monopolets styre, der er hans svoger. Det er dog tvivlsomt om han vil følge opfordringen. Tiltross for at det nu er av- gjort at Nidaros fremdeles skal hele Nidaros, ser det ikke ut til at striden er slutt. Trønderne holder fremdeles hårdnakket fast på Trondhjem og samtlige høireaviser saboterer loven og skriver fremdeles Trondhjem. Til Olavsfestligheten i år blev der utskrevet en konkurrance om en kantate som skulde op- føres i domkirken under festlig- Første pris blev en- tildelt den også på Færøiene kjente redaktør i »Gula Tidend«, Olav Gullvág. Der blev konkurrert om den beste musikk og en komponist, Irgens Jensen, komponerte til Gullvags kantate en musikk som av alle sakkyndige betegnes som enestående hetene. stemmig et mesterverk, en begivenhet i norsk musikkliv. Tiltross for delte kommer kan- taten ikke til å bli opført i Ni- daros under festlighetene, fordi den er på landsmål. Så langt går trønderne i sitt hat til lands- målet og slik er stemningen blitt opagitert av høirepressen, at der ikke finnes noe kor i Nidaros, som vil opføre kantaten og intet kor fra en fremmed by tør våge det. Ingen plakater om utstillingen henger på norske jernbanesta- sjoner eller i offentlige bygnin- ger overhodet, fordi der står »Trondhjem« på plakaterne og trønderne vil ikke tillate at by- overklistret med »Nidaros«, plakater blev derfor fjernet nyttårsnatt navnet blir Samtlige idet stalen selvsagt ikke kan desauvere en lov den selv har gitt. Í det heletatt har denne strid om bynavnet virket uhyggelig og del vil ikke undgåes at den kommer til á kaste en skygge over sommerens festligheter. S. $. Pi TELEFON 250 Ur Føroyum. | Tórshavn. Den lokale Post- forbindelse. Læsernes Opmærksomhed hen- ledes paa omstaaende Bekendt- gørelse fra Postvæsenet, hvorved Postgangen mellem Øerne er ændret en Del — en Ændring, der samtidig er en Forbedring. »Stakksåfossur« har ogsaa ændret Plan (se Bekendlgorel- sen), der ligesom Planen for den øvrige Postforbindelse træder i Kraft fra 15. ds. S/S. »Smiril«s Tur Thorshavn —Klaksvig m. v. —Thorshavn vil blive udført i Løbet af Ons- dagen den 14. ds. med Afgang fra Thorshavn Onsdag Morgen Kl. 6,30; Torsdag den 15. ds. sejler S/S. »Smiril« til Vaago— Vestmanhavn. M/K. »Stakksåfossur« udfører Turen Thorshavn—Suderø— Thorshavn med Afgang fra Thorshavn Onsdag den 14. ds. D. F. D. S. S/S. ,JIsland% an- kommer til Thors- % havn fra København Fredag d. 9. ds. paa Vej til Island. S/S. „Botnia“ an- kommer samme Dag fra Leith og sejler videre til Ísland. M/S. „Dronning Alexandrine“ ankommer til Thorshavn fra Ísland Fredag d. 6. ds. og fort- sætter til København. Skipafelagid Føroyar. SÍS. „Tjaldur“ skal verða nakað leingi burtur hesa ferðina av fleirri orsøk, at tað fer í dokk. Tó ætlast, at tað skal sigla frá Keypmannahavn til Foroyar 19. í hs. S/S. „Havhestur“ skal gera »Tjaldur«s-ferdina hesa ferð, og fer úr Keypmannahavn í dag við fullum farmi. Hejskolers Tilskud. Som vore Læsere vil vide, har Rigsdagen vedtaget en Lov om Højskoler paa Færøerne, hvorved Skolerne i H. t. Elev- antal faar et aarligt Statstilskud. Ligeledes vil Skolens Klever kunne opnaa Statsunderstøttelse. Følgende Regler er fastsatte: Til første Anerkendelse kræ- ves, at Skolen i hvert af de 2 sidste Finansaar har været be- søgt af 6 Aarselever; Skolen kan dog godkendes med Ret til at modtage Statsunderstøttede Ele- ver, naar den i nævnte Tidsrum gennemsnitlig har haft 5 Aars- elever. Naar en godkendt Skole i de 3 sidste Finansaar ikke har haft gennemsnitlig 5 Aarselever, bort- falder Statstilskuddet efter Lo- vens $ 2, og naar den ikke i de 3 sidste Finansaar har haft gen- nemsnitlig 3 Aarselever, bort- falder tillige Adgangen til Elev- understøttelser efter Lovens $ 4. For Højskoler, der kun er EEN AVNAR TIMBURHANDII TORSHAVN Altíð nógvd av TELEFON 250 besta svenska vidi til biligastu prisir. godkendt med enten 5 Maane- ders Vinterkursus eller 3 Maa- neders Sommerkursus, bortfal- der Statstilskuddet efter Lovens $ 2 dog først, naar de ikke i de 3 sidste Finansaar gennemsnitlig har haft 3 Aarselever, og naar de ikke i samme Tidsrum gen- nemsnitlig har haft 2 Aarselever, bortfalder tillige Adgangen il Elevunderstøttelser efter Lovens 84. Stórverk! „Eingin fer so við trædinum, at tað ikki flytur«, sigur orða- takið, og sannast má, at eisini nåsitandi býarstýrið er ført fyri at taka megnartok — úlinna stórverk. Í mong ár hevur amtmanns- kosturin staðið, mest sum ein skemd, úli á almannaveg — og nú er hann horvin. Hetta fekk býarstýrið í lag, í 1930. Tveroyri. Nytt farmaskip. Sum kunnugt hevur »Iisvirki« á Tvøroyri starvast fyri at fáa sær far til ferskfiskaútflytan. P. M. Dam, løgtingsmadur, ið eisini í hesum fori hevur sýnt dugnaskap sín, sær nú eisini hesa fyritøku í ljósmála. »Isvirki« fekk um dagirnar flogboð um at 212.000 kr. er játtað teimum til hella endamál. Útflytingarfarið verður 300 tons stórt, útbúgvið við »Diesel«- motori og koligreiðum. Farið skal sigla í ruti: Foroyar—-Hull—Hamborg. Døren. En Mand stod og stirrede paa Døren til Kroen. »Hvad staar du og ser paa?« spurgte en forbigaaende. »Jeg ser paa denne Dør,« sagde Manden, som var klædt i Pjalter. »Jeg ejede et 3-Elages Hus, det gik sin Vej — gennem denne Dør. Jeg ejede en Skov, som man ikke kunde gaa om- kring paa en Dag; den gik gen- nem denne Dør. Jeg ejede 20,000 Kr. i Banken, de fulgte med paa Vejen. Jeg ejede en Mølle med fire Kværne saa tykke og brede, at ingen kunde tro, at de kunde gaa igennem denne Dør — og alligevel gik de. Jeg ejede 10 Heste, 50 Køer, 100 Faar, 200 Svin og 300 Høns; de gik ogsaa denne Vej. Jeg havde Staal i min Arm og Sundhedsrødme paa mine Kin- der, dette har jeg tabt paa Vejen derigennem. Jeg ejede et godt Navn og Rygte; men det er forbi; alt er gaaet gennem denne Dør. Ak, om jeg ejede Penge til at lade denne sørgelige Historie male paa Krostuedør. Men jeg har ofret det bedste, jeg ejede, paa Disken paa den anden Side af Døren. Alt mit er gaaet gennem denne Dør, og nu er Døren lukket for mig.“ denne (»Krigsraabet«). FO Tað er okkum kunn- ugt, at formaður reidarafelags- ins sendi øllum limum reidara- felagsins eitt leiðbeiningarbræv í marsmánaði, harí hann strang- liga studlar teimum til at halda seg eftir tí nýggju kontraktini, og hartil er einki at siga; men tá formaðurin í sama brævi mælir ollum åtgerdarmonnum til at draga skipsútgiftir av fiskimannapartinum í Íslandi, so tykist okkum, at hann gongur bæði útum tað, í kontraklini slendur, og beint tvertur ímóti tí, sum higartil hevur verið sið- venja millum foroyskar útgerð- armenn og fiskimenn. Á sama hátt gongur formaður reiðara- felagsins útum kontraktini og er neyvan í samlag við sjó- mannslógina heldur, tá hann mælir útgerðarmonnum til at skarva av hýruni hjá kokki og motormanni fyri teir 14 dagar- nar, teir hava loyvi al vera heima aftaná suðurlandstúrin. — Er maðurin mynstradur fyri longri líð uttan serligar treytir, kann hann, íhvussu er, krevja at liggja um borð allar 14 dagar- nar og eigur tá bæði kost og hýru, sjålvt um hann ikki ger peningsverk. At vísa honum frá borði uttan grund, kostar út- gerðarmanni, eftir lógini, eina mánaðarhýru. Tað marghátlligasta í hesum brævi er, at formaðurin so skrá- sikkur sigur, at útgerðarmaður er ,„berettiget“ til at debitera hvønn fiskimann fyri 9 kr. í heimapremiu til Foroya van- lukkutrygging. Tað kundi verið fornvitnisligt at fingi at vita, eftir hvørjari låg ella allmennari skipan við lóggyldi útgerðar- menn hava fingið hendan rætt. Tað kann vera, at Føroya van- lukkutrygging hevur biðið út- gerðarmenn um at krevja heima- premiuna inn fyr) seg; men tað er so ein privatsak teirra millum, nakran lógligan rætt kann her ikki vera talan um. Um Føroya vanlukkutrygging i heilatikid eigur heimapremiu fyri fiskimannin tað tíðina, hann er við annanmanns skipi yvir 20 tons, er enn eitt 6avgjørt trætumál, sum vit einki skulu siga um, eftirsum tað er til lóg- ligar ransóknar í hesum døgum. Hitt beina man helst vera, at útgerðarmaður einki hevur við hetta mál at gera; tá hann hevur goldið sína egnu premiu til Foroya vanlukkulrygging, sum fyri tíðina er 2 kr. um mánaðin fyri hvønn mann, so er hann leysur eftir lógini. At formaður reiðarafelagsins mælir ollum úlgerðarmonnum til at biða skiparin ænsa væl eftir, at fiskimenninir ikki fáa meira av provianti, enn á er sett í »Reglement af 6. Nov. 1893«, nytist einki at verda sagt um, tað er lalandi fyri sjálvan seg. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. — Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. — Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre, — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31/» Kr. — Ungdom og Kærlighed, 0,75, Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. Séknarformenn, gev- ið gætur! Tað ræður um at fáa nøvnini á øllum teimum fiskimonnum, sum ár undan ári fara til skips og ikki eru limir í Foroya Fiskimannafelag, hóast teir njóta somu góðsku av starvi felagsins sum felagsmenn. Nú er sendur til hvønn sókn- arformann ein lisli yvir leir limir í sóknini, sum hava goldið limagjald uttanfyri sína sókn fyri 1929. Hvor sóknarformaður hevur og skal hava ein lista yvir teir limir, sum galda limagjald í sóknini. Hann má so av hesum báðum listum kunna síggja, hverjir ið hava verið burtur og ikki goldið limagjald. Allir sóknarformenn eru ti bidnir at senda til felagsskrivarans ein lista yvir uttanfelagsmenninar í sóknini í so góðari líð, al ein listi yvir allar teir, sum fara til skips og ikki eru í fiskimanna- felagnum, kann verða sendur út saman við roknskapinum fyri 1929. Staten rører ved Monopolerne. Af Knud Korst. (Fortsat). Et andet Misforhold ved det mo- derne System, som der ogsaa røres ved i vor Tid, er dette, at Arhejds- staben i en Virksomhed har for lidt Indflydelse paa og for ringe Indsigt | denne, medens til Gengæld udenforstaaende Folk, f. Dks. en til- fældig Aktionærgruppe, ofte har for megen. Jeg skal i denne Forbindelse henvise til Direktør Overgaards Ud- talelser paa Industrimødet fornylig, at han ikke vil anse det for udeluk- ket, at Arbejderne en skøn Dag over- tog Iinansieringen af Bedrifterne og dermed fik en afgørende Indflydelse paa Ledelsen og tilsvarende Andel i Udbyttet (eller Tabet), Der kan vel heller ikke være Tvivl om, at det Of- fentlige i større Udstrækning paa Tig- nende Maade vil skaffe sig større Ind- flydalse paa saadanne Bedrifter, som er af almen Betydning, enten for he- le Nationen eller for de offentlige Husholdninger selv. Med andre Ord: cens Princip har allerede længe været og vil efter alt at dømme ogsaa i Fremtiden blive ledet mere og mere i Retning af at yde service, tjene det almene Vel. Men Forudsætningen for, at Bøfolkningen skal affinde sig mel saadanne Tilstande, er vis den, at Konkurrencen er ef- føktiv, d. v. s. virker til at drive Va- repriserne nød til det mindst mulige. Under alt dette sker der imidlertid det, at netop denne Forudsætning bri- ster, idet den fri Konkurrence pan adskillige Punkter allerede er for- svundet og paa endnu flere Punkter aabenbart er i Færd med at dø ud. Dermed har Udviklingen saa afgjort skiftet Karakter; Problemerne kom- mer til at se helt anderledes ud. Det, Lønarbejderne kunde aftinde sig med under Forudsætning af fri Konkur- rence paa Varemarkedet, maa de af- gjort gaa imod, naar der er opstaaet Monopol. I næsten endnu højere Grad maa dette gælde Forbrugerne. Det er en sæare næturlig Komse- kvens af dette Spring i Udviklingen, at en socialdemokratisk Regering ta- ger Monopolprøblemet op til nærme- re Prøvelse, Og den første Opgave, Frikonkurren- naturlig- &