týsdagur 13. mai 1930síða 1

FRÆLSI Nr. 19. | KUN SER HH I £3 US Tandlæge BREND Telf. 114. Lysingaprisur 20 oyr. á 3. og i HHV 23 HOV træffes 11—3. SSLÚLULLNURNAU 53 KINKOMANN 5 OOKONONNOD 33 LÅGE OMIÐ ER AFTUR í árið, K síðani ídráttarhugaðir landslæknanum og »Dimmalætting«ar á menn, við blaðstjóra odda, í foroyskum bloðum heittu 4 fólk í Havn at taka undir við teimum fyri at fáa høvudstad- num ein tíðarhóskandi svymj- ingarhyl. Nú er tað jú so, at svymjing, umframt at vera ein frágera góður ídráttur, eisini hevur ómetaligan tydning, bæði fyri ley, id gera nógv av honum, og eisini eðrum. At svymjingin er ein tann ídráttur, ið fram um annan kemur samfelagnum til nvííu, eru eilt ótal av dømum um. Nú í vár vóru 17 manns bjargndir, bert og áleina tí ein teirra var so góður svymjari, sum hann var. At svymjing sum heilatikid framihjå her å landi rætt til af verða framdur og styðjaður frá ídráttur í eigur ein 2 teirri almennu síðuni, er tí einki ivamál. Føroyingar ferðast so stóran part av lívið sínum úti á tí våta, at plikt skuldi verið hjá ungdómi av báðum kynum til Í at »hildi sær uppic. Hetta ásannað minsta lagi duga at og vidganga flest allir Før- oyingar. Fólk var tí fegið — kanska var fegnastur ungdómurin tåid tað kom Í »spargament«, at gerast skuldi ein svymjingar- hylur í Gundadali. Gundadalur er jú kommunal ogn, og her liggur hin stóri kommunali idråttarvøllurin, so tað var ikki eitið á við tilætlanini at leggja svymjingarhylin har uppi. Ungdómur í Havn hevur fyrr leitað sær á annað stað fyri at venja seg til svymjing, annað- hvort »Sandå« ella »Hoydalshyl«. Roynt var eisini at fara oman í og aðrastaðni, táið líkindi vóru til fjøruna »yvir við strond« tess. Nå verdur ikki gjørt n6gv av hesum, åtyvir tað at nakrir ið vidhvørt fáir unglingar, fermir eru í svymjing, kunna smoyggja seg niður við konga- brúnna og fáa sær ein svymj- ingartúr á vágini. Viðurskiftini eru nógv broytt Í hesum seinru árunum, og lík- indini til at svymja í áarhyljum eru ikki tey somu nú sum fyrr alt annað. Ei undir í at fólk var fegið, táið tað kom upp at gera svymjingarhyl í Gundadali. Fólk skillingaðu tí eisini huga- liga til hesa fyritøku, so hon kundi koma í lag, hóast hetta við ollum rætti átti at verið ein kommunal Men ftáið tíðindi gingu um, at býarstýrið fyritoka. jø fyri petitreglu: 30 oyr. i forsiduni, g 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- BRODURSKAPUR Vid størri lýsingum fæst ikki gav tað eisini ungdóminum betri vildi vera óbeinasamt, so treysti, og vónirnar um at greiða henda spurning í námindum gjørdist betri og ljósari. Men umframt komið er aftur í árið, at eitt sindur ruddingararbeid er gjør har, ið og av svymjingarhylurin ætlast at vera, so er eingin hylur enn — tað er verri enn so. Og táið nútíðar- líka lítið fyrrverandi ungdómur, ungdómur, so sum annar letur seg fjøtrad uppi á turrum, táið hugurin er til at spæla sær í vatninum, so gevur hann seg ikki til tols við, at eingin svymj- ingarhylur er. Tað gevur at býla, tí ungdómurin sekir enn í >Hoy- dalshyl«, sum býarstýrið ikki hevur gjørt hugnaligari og noss- ligari, enn hann hevur verið. Tverturímóti. Tað, at býarstýrið hevur lagt hin stóra kommunala kestin við almannaveg, og stygt ein hóp av spákandi fólkið burtur hag- ani, er bert ein síða; men hin kommunali køsturin og hansara 6umgangiliga samband við Hoy- dalsá er ein onnur, meiri álv- At kosturin rýkur illa, er allkunn- ikki tað tað júst er arslig síða. hin kommunali er ikki besta slagi av avfalli, ið koyrt ugt, men heldur ókunnugt, at verður niðan á Háls, í hin kom- munala køstin. Hetta liggur so og súrnar og g esjar og verður borið gil og oman í Hoydalsá. Hetta er hin heilt tí gongur ungdómurin frá býnum gjøgnum gravir sidan, ålvarsliga nidan at svymja í tí vatni, ið blandað er við allari tí óhundsku, ið rennur oman í ánna frå ti kommunala kestinum. Og tað kann ikki umgangast at ung- dómurin eisini drekkur vatn úr hesari á, tí hann, ið tystur er, drekkur áarvatn uttan at geva tí meiri gætur, enn at tað er vatn. Og á henda hátt kunna unglingar verða heilt oyðulagdir, tí teir kunna draga sær sjúku uppá, sum teir kanska annans ikki hovdu fingið. tilfar í lí køstinum til nógvar sjúkur, so- Tað trýtur ikki kommunala mikið er vist. Býarstýrið má taka sær av hesum málið, áður enn tað verður ovseint, við at seta for- boð fyri at nýta vatnið úr Hov- dalsá til at drekka og strangliga forbjóða at svymja í Hoydalsá. Men verður fyri, at svomið verður í samstundis sum byrgt Hoydalsá, má býarstýrið skjótast møguligt fullfora arbeiðið við svymjingarhylin í Gundadali, so hann kann vera til taks fyri Havnar ungdóm. Nú er nóg leingi drálað — og vit eru komin inn í summarið. BI Tirsdag hin 13. maí 1930. her | JAVNAÐUR De nye Motorkuttere. Prevesejlads med „Grímur“. Det nye Exportskib. (Fra vor Korrespondent). Frederikshavn, 1.—5.—30. Th. ledsaget af Fiskeridirektor Mor- Statsminister Stauning, tensen, Konsul Thygesen og Fol- ketingsmand Hans Nielsen, har i Dag gæstet Skagen for bl. a. at deltage i en Prøvesejlads med af til byggede Motorkutlere. den førsle de Færøerne Prøveturen foretoges om Kf- termiddagen. jaaden, der er paa 52 Tons, er bygget paa Nippers Værft. Den er bygget efter Veritas Reg- ler til Atlanterhavsfart, og den er forsynet med en 120 Hestes Vølund Motor. af bedste Egetræ og gør et baade Skibet er bygget solidt og smukt Indtryk. Det er forsynet med elektrisk Lys, og det har gode, hyggelige Rum til 8. Mand. Alle Grejer er af 1. Klasses Materiale, og naar »Grimur«, saaledes lyder Skibets Navn, snart vugger paa det store Hav, som omskyller Færøernes Klip- per, saa vil Mandskabet kunne føle sig trygge, selv om Vejret »Grimur« er af en Beskaffenhed end Størstedelen af de gamle er haardt. anderledes solid Skuder, hvori Færingerne hidtil har maattet trodse Atlanterha- vets Uvejr. Prøvesejladsen forløb i alle Henseender tilfredsstillende. En havde forsamlet sig paa Stran- det smukke Skib gik ud fra Skagen med en Fart af stor Menneskemængde den, da 7 Knob og rundede Skagens Fy Skibet er bygget til Brødrene De af Motorpasser Midjord i Tveraa. to Brødrene og en deltog i Prøveturen, og de skal nu føre Skibet hjem. Paa Torsdag foretages Prøve- tur med det næste nye Skib til Færøerne. Dette Skib er bygget Nyborg Skibsværft og er af Skibe, er under Bygning. Det det omtalte bygget af bedste Egetræ til Det paa 60 Tons og forsynet med 130 Hestes Vølund To-Takts Raaoliemotor. Da dette Skib, der har faaet Navnet »Sjostjørnan«, er bereg- paa det største de 7 der er ligesom ovenfor og Atlanterhavsfart. er en net paa eventuelt at gaa helt op til Grønland, er Plads til 10 Mand. Skibet Mourits der indrettet til Fisker Tveraa, er bygget Nielsen i der sammen med to Mand er kom- Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið -; verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum Telf. 143. og skrivstovuni. hertil for at føre Skibet hjem til Færøerne. men Inden ret længe ventes endnu I Skibe at være sejlklare. I den nærmeste Tid vil Stals- ministeren træffe Bestemmelse om Bygning af et større hurtig- sejlende Skib paa 300 Tons, ud- styret med moderne Fryseri. Dette Skib skal sejle med fros- sen Fisk fra Færøerne til en- gelske og tyske Fiskemarkeder. Denne Transport besørges nu af en chartret tysk Trawler, men efterhaanden som det store Fiskefryseri »Isvirki« i Tveraa kommer i fuld Drift, maa der en mere regelmæssig Transport til. Den færøske Fiskerflaade bli- ver saaledes i Aar forøget med en Del nye og gode Skibe, og forhaabentlig vil dette i høj Grad bidrage til at forbedre de øko- nomiske Forhold for Befolknin- gen paa de fjerne Øer. A. Den indiske Kamp for politisk Selvstyre. Det sidste Stykke Vej. Den indiske Kamp for politisk Selvstyre er et Resultat af den økonomiske Udvikling i Indien i Løbet af dette og forrige Aar- hundrede. Gennem en lang Aarrække har Rigets Overklasse tjent store Formuer ved at være de engelske Magthaveres Haand- langere. De fik Jordegodser i Forpagtning, og de blev For- handlere af de fra England im- porterede Industrivarer; de har derfor været gode Støtter for det engelske Styre. Men fra det Tidspunkt i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, hvor In- diens Overklasse gjorde Skridt til at anbringe Kapital i indiske Industriforetagender, kolliderede den stærkt med den engelske Overklasse. En indisk Industri kan jo nemlig udtørre den Rigdoms- kilde, som Importen til Indien har været — og fremdeles er for det engelske Samfund. Den engelske Overklasse fik derfor gennemført en Lovgivning, der kvalte det første Tilløb til en indisk Industri — og saa kom den nationale Bevægelse i In- dien, domineret af Overklassen og med Nationalkongressen som den Talerstol, hvorfra Bevægel- sens Krav blev tolket. * I Modsætning til adskillige andre, som tidligere har haft Sæde í en engelsk Regering, er Arbejderregeringens Chef, Pre- mierminister Ramsay Mac Do- nald, udmærket orienteret ved- rørende det indiske Spørgsmaal. Han begyndte at studere det mange Aar før han blev Mini- ster, og han har flere Gange foretaget Rejser til Indien for at forøge sit Kendskab til dets Porto. Blaðið 4. árg. tesultatet af Studierne to Forhold. har han samlet i Bøger, og af deres Indhold og af de mange Artikler og Taler, hvori han har det maal, fremgaar det, at han just blind Beundring for det engelske Sty Men indiske behandlet Spørgs- ikke er besjælet af nogen re. Overklasse den indiske har været lige sua skaanselsløs i sin Udbytning af Bønder og Arbejdere som de engelske Magthavere; det har Ramsay Mac Donald ikke overset, og der har været rig Lejlighed | g at iagttage, at den indiske Over- klasse ikke lagde nogen Interesse » for Dagen, naar det engelske > Arbejderparti tog til Orde for, at Arbejderne ogsaa bliver re- præsenteret i de lovgivende For- samlinger, der er oprettet i Indien. Den indiske Overklasse ønsker Magt til Gennemførelse af sin egen økonomiske Frigørelse; men den skal meget have sig frabedt, at Arbejderne faar Indflydelse. Alligevel er det engelske Ar bejderparti, i Overensstemmelse med sine Principper, gaaet ind lys ta for Kravet om indisk Se re. Der har ikke været nogen Vak- len paa dette Punkt, og det er der fremdeles ikke. Men det ønsker Spørgsmaalet afgjort ved Forhandling. Baade den første enøelske Asbejderregering og den nuvæ- rende Regering har imidlertid stadig ved Behandling af det indiske Spørgsmaal været h: met af at Arbejderpartiet er i Mindretal i Underhuset. I de Liberale har Ministeriet Ramsay Mac Donald kun en upaalidelig Støtte, hos de Konservative maa det regne med afgjort Modstand, og det er sikker paa en ligesaa Modstand mægtige borgerlige og udpræget fra den haardnakket imperialistisk indstillede Presse, der bearbejder de engelske Vælgere. Situationen er altsaa overor- dentlig vanskelig nu den var det i ikke mindre Grad, da den | første engelske Arbejderregering begyndte at arbejde med det indiske Problem. Men netop i det Øjeblik i 1924, hvor Arbej derregeringen vilde gøre Forsøg paa at gennemføre sine Planer, forøgede de indiske Nalionalister idet di startede en Boykottingsbevægels« dens Vanskeligheder, overfor alt, hvad der er engelsk. det t Og nu gentager g samme sig paany. I en Tale om Indien i Under- huset d. 9. Juli 1925 Ramsay Mac Donald med Bit- mindedes terhed det, der saaledes var sket. Han Blikket mod befinder vendte samtidig > Vi os,« sagde han, »i en Overgangs- Fremtiden. periode, i en Periode, hvor vi stadig bevæger os bort fra en Tilstand, da Indien afgjort var vor underkastede, til en Periode, hvor Indien faar Selvstyre. Hver Dag er der der en Forskydning, og det er uheldigvis i en Over- en Forandring, er saadan gangstid, at Problemer bliver