týsdagur 13. mai 1930síða 2

5 pr 4 Í Á UR (| f per sr Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Í Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216, særlig delikate og særlig irrite- rende for begge Parter,« Denne Udtalelse savner ikke noget i Retning af Klarhed. Den engelske Premierminister er fuldstændig paa det rene med, i hvilken Situation han befinder sig, og hvilken Kurs der skal styres, og hvis den engelske Re- gering har billiget Fængslingen af Gandhi — thi det maa man kunne ud fra, at den har saa er del formentlig, fordi den har ønsket at undgaa blo- dige Oprør paa det sidste Stykke Vej til Indiens Selvstyre. gaa Vort mindste Organ der er lille som en Ært, men har Magt over Liv og Død. Af Afdeliugslæge Dr. med. Paul J. Reiter. Kramper er et voldsomt og uhyg- geligt Symptom ved Sygdomme. Naar et sygt Barn som det saa tit hæn- der faar Kramper, bliver Foræld- rene altid bange for Alvor, og selvom de ellers ikke har taget Sagen højti- deligt, skikkes der nu hurtigst muligt Bud efter Lægen. Oy mange har sikkert overværet det Opløb, der samler sig, naar en eller anden stakkels Krampesyg har fanet et af Anfald altid Lejlisheder en lignende Uhyggestem- sine paa Gaden. Der breder sig ved saadanne ning til Tilskuerne, som hvor man bliver Vidne til et alvorligt Ulykkes- tilfælde: En Mand, der bedst som han kommer ganende paa Gaden, pludse- lig styrter om med et Skrig som ramt af Lynet, mister Bevidstheden, faar voldsomme Trækninger i Arme og Ben, mens han bliver blaa i Ansigtet, og Fraaden staar ham om Munden, ofte blodig, idet han under Kram- perne i sine Tyggemuskler er kom- met til at bide sig i Tungen. Det kan forøvrigt i Parenthes bemærket være paa sin Plads paa dette Sted at gøre opmærksom paa, at en Hjælp, som enhver altid kan yde en Krampesyg, er at vriste en Pind, et Knivskaft, en Nøgle eller en anden fast Genstand ind mcllem Tænderne Patienten paa for at undgaa saadanne Tungebid; i men det skal ske hurtigt! Selv se Kramper behøver ikke tid at betyde noget saa alvorligt, som det ser ud til; de kan opstaa forskellige, sygelige Til- stande: Forgiftninger, Hjernesygdom- me í de forskellige Stofskiftesyg- Kramperne skyldes en nstilstand i Hjernebarkens Isseregion. Hvor Sygdommen, der fremkalder Kramperne, ikke har sit Sæde i selve Hjernen, har man de senere Aar særlig haft Opmærksom- heden henvendt paa nogle bittesmaa Organer, Biskjoldbruskkirtlerne, som Aarsag til Kramperne, n dybesit ldigt hvor forskellig Oprindelse 1 jøvrigt synes at have. Denn Antagelse er sikkert noget oO | men noget er der om ppe nogen Tvivl om, diss itingester er nogle af de vigtigste Organer, der har med Kram- pel VØrt Man kan her med Rette i bogstave- lig Forstand tale om lille Aarsag til Krampesymptomet er stor Virkning. som Sagt en af Organismens voldsomste og mest stormende Re- aktionsmaader, og de Forandringer i Blodets Sammensætning, der ligger til Grund herfor, er tit ikke mindre dybtgribende. Jeg tror, at Biskjold- bruskkirtlen er Legemets mindste Organ. Mennesket har 4 saadanne Kirtler ialt. Hver af dem er paa Størrelse med en kvart Ært eller — " HAVNAR TIMBURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN Altid nógvd av TELEFON 250 besta svenska vidi til biligastu prisir. bedre — en Linse og vejer kun 2—5 til tre samlede Centigram, d. v. s. ca, en to Milliontedel af Vægt. Da først paa et ret sent Tidspunkt blevet Legemets de er san smaa, er de ogsaa opdagede. Den første, der blev op- mærksom paa dem, var Svenskeren Sandstrøm, der beskrev dem i 1880. Men der gik endnu en rum Tid, før Videnskaben blev opmærksom paa deres Betydning, og vort egentlige Kendskab til deres Funktion er næppe 30 Aar gammelt. Til Gengæld er de senere blevet studeret meget indgaa- ende, og skønt der endnu paa dette Omraade resterer vigtige Problemer, der venter paa Løsning, har man allerede gjort vigtige Opdagelser: det viser sig især, at disse Kirtler spiller en meget stor Rolle for den Skæbne et saa vigtigt Stof som Kalk faar i Organismen. Kalken findes i alle vore Knogler, i Tænderne og endvidere i en be- Blodet, den bidrager til at regulere Nerve- stemt, fast Mængde i hvor systemets og Musklernes Irritabilitet. Synker Blodets Kalkindhold, kommer blandt Man vil derfor forstaa, at Kalken er der andet netop Kramper. et Stof af meget stor Betydning i Le- gemets Husholdning. Opstaar der Biskjoldbruskkirtlerne, Blodets Tænderne bliver daarlige paa Grund Sygdomme i formindskes Kalkindhold; af Kalkmangel; der opstaar Uklarhe- der i Øjenlinsen (Stær), vistnok af samme Aarsag; der findes en Syg- dom, der viser sig ved at Knoglerne bliver bløde (en af Kong Ragnar Lod- brog's Sønner, Ivar Benløs, skal have lidt af denne Sygdom har noget med disse den), og man mener ogsaa, Kirtler at gøre. Endelig kommer der som nævnt Kramper: Hvis Kirtlerne bliver meget ødelagte, eller hvis de fjernes helt, indtræder Døden; man kan simpelthen ikke leve videre uden dem, hvad man ellers ofte kan efter Fjernelsen af langt større Organer, f. Eks. Milten. Nu fjerner man jo ikke med Vilje disse vigtige Organer, men man kan komme til det af Vanvare eller rettere kunde, nemlig i Tiden før man var helt klar over deres Betydning. Jeg har engang kendt en saadan patient. Det var en Kvinde, der paa Grund af Sygdom i Skjoldbruskkirtlen (Basedows Syge) havde faret bort- opereret en Del af denne. Det plejer ikke at være nogen farlig Operation og hjælper mange Gange ved svære Tilfælde af denne Sygdum. Saaledes ogsaa her. Hun bedredes øjensynligt, tog paa i Vægt, blev roligere; men san en skønne Dag kom Krampetil- standen, undertiden med foruroligende Anfald, der indfandt sig paa disse Smaaforanledninger. Ope- rationen var foretaget paa et Tids- punkt, hvor Kendskabet til Kirtlerne var ufuldkomment, og man endnu var ved en Fejltagelse kommet til at fjerne dem. Saadanne Fejltagelser kan nu praktisk talt udelukkes, idet man anlægger hele sin Operationsplan ud fra Hensynet til at undgaa Beskadi- gelser af vore her omhandlede Smaa- kirtler. Men ved en anden Sygdom spiller Biskjoldbruskkirtlerne i hvert Fald en fremtrædende Rolle; denne Syg- døm findes ofte i Hjem fattige Forhold og mange Børn, de smaa Forhold medfører Vanskelighe- der med Hensyn til Renlighed og smaa med svære og | Properhed. Man kalder Sygdommen Bornekramper. I en saadan fattig Familje, der bor i en mørk og fugtig Kælderlejlighed, trives den mindste maaske daarligt; Barnet tager ikke ordentligt paa i Vægt, Tænderne bryder ikke frem, som de skal, er grimme, uregelmæs- sige og vanskabte osv. Pludselig ind- Krampetilstanden. træder en Dag Barnet bliver stift, idet alle Musklerne i Kroppen — eller maaske kun den ene Side trækker sig sammen. Anfal- dene kommer igen med korte Mel- Barnet mister Bevidstheden, lemrum, undertiden paa ydre Foran- ledning, f. Eks. ved den stærke Lyd af en Vogn over en ujævn Stenbro. En meget hyppig Form for Børne- kramper er Strubekrampen. Den lille Patient faar hyppige Anfald af Aan- denød, Barnet kan pludselig ikke faa Vejret, bliver blaa i Ansigtet, synes at skulle gaa bort; saa omsider siver Luften ind med en hivende Lyd gen- nem den fast lukkede Stemmeridse; det er i dennes Muskler, Krampen sidder. Tid Krampesygdom, Man har i den seneste ment, at den rigtige der ogsaa optræder hos Voksne: »Lig- faldssygen« (Epilepsi), ogsaa skyldes Lidelser i disse Kirtler, og det er i hvert Fald muligt, at de spiller en vis Rolle for Sygdommen. Selvfølgelig har Videnskaben arbej- det Studiet bruskkirtlerne, og man er ivrigt med af Biskjold- da ogsaa naaet saa vidt nu, at man har kunnet fremstille Kirtlens virksomme Stof i nogenlunde holdbar Form, omend Fremstillingen er vanskelig. Den Tid synes derfor at være i Sigte, hvor man kan fremstille Kirtelproduktet med lige saa stor Sikkerhed, som man nu fremstiller Antisukkersyge- stoffet Insulin, og hermed vil man være naaet et Jangt og betydningsfuldt Skridt Række Sygdomme. frem i Bekæmpelsen af en alvorlige og ofte pinefulde Ur Føroyum. | | Tvøroyri. Fiskiskapur. »Føroyatidindi« skrivar hesa åhugaverda grein um fiskiskapin: Sudurlandid vard fundid mikla fyri fiskiskap okkara. Teir bådir sjógarparnir Jóanes í Hesti og Palli í Mýruni logdu fyri. Mangur helt tað tá vera vágaverk. Men í komandi árunum hildu hinir Føroyingarnir aftaná — og teir hava vunnið alt meir og meir fyri hvorjum ári. Nú eru teir báðir oddamenn- inir, tveir leir raskastu Føroyar hava átt — nú eru teir farnir. Báðir doyðu á soltarsong. Men teir fingu meinin í bardagnum móti havinum. Báðir doyði úti, burtur millum fremmandar. Men fá hjørtu hava sligid heit- ari fyri fosturlandinum. Eingin kundi betri enn teir av sonnum kvøda: »lat hevur hvíla mót grønu skord« í móðurjorð. Ítjor var rekordár á Sudur- landinum. Men rekordin er sligin í ár. Ein mun ein góðan mun — hevur tað jú gjørt, at í ár hava flest oll skipini motor. Ein munur er eisini at síggja í ár fram fyri ffjør og hini árini: í ár hava fleiri skipini funnið heim aftur við teirri fyrstu veið- uni. Her eru hundraðir av tús- undum vunnar fyri landið. Kortini hava íkki oll skipini funnið heim. Tey hava hildið til Reykjavíkar ístaðin. Kanska tey kunna vinna nokur túsund í tali. Men landið hevur tapt, tapt í stórum. Komandi ár megu oll skipini leita heim við fyrstu veiði teirra. Tá leggjast enn fleiri hundraðir av túsundum til land okkara, ið treingist til at lívgast og norðast. Eystlandið var leiðin aftaná Suðurlandið. Hagar fara nógv skipini enn, særliga tey smærri. Eystlandið kann roynast væl enn, hóast slisn kann vera í. Tað er at gera seg væl út við provianti, salti og oðrum. Á Eystlandinum spælir agnið eina stóra »rolli«. Sild og fuglaagnið. Hetta seinasta er nú nógv tor- forari at fáa fatur í enn fyrr. Sildin plagar ikki at tróta um summarid. Men tað skulu silda- gørn til, og at veiða sildina tekur tíð — og so hendir eisini, at sildin ikki er at fáa, tá ið hon skal brúkast. Og verður slisn í agninum, verður eisini slisn í veiðuni. Hetta seinasta er tað dýrasta. Kunnu skipini fáa gott agn við sær hiðani — og drjúgvan ís, vil tað óivað vera tað, ið lønar seg best. Tíðin hjá skips- monnunum sparist. Og tíðin er tað, ið kostar. Árið í ár hevur aftur ein munin fram fyri hini árini: nú síðani Ísvirki kom, er agnið og ísurin altíð at fáa. Sum fiski- menninir siga, av besta slagi. Eftir ta fyrstu góðu royndina má tað vera skylda Ísvirkisins altíð at vera væl ålgjørt við agni og ísi. Skipini og fiski- menninir líta á tað. Eitt slisn her vil kosta landinum alt ov mikið. Tey skipini, ið ikki fara á Eysturlandið — tey vera vist nógv í år — fara til Grønlands, ið er hilt stóra vónalandið við- víkjandi fiskiskapi. Eystlandið -hevur tó tað framfyri Grønland, at fiskararnir kunna koma eina kanska tvær reisur heim ímillum. Verður væl at fiska her, kann verða væl burtur úr hjá sjálvt smærru skipum. Men Grønland er landið vid ørgrynnisfiskiskap- inum. Har hava menn bert tarvað at kasta loddið fyri borð við magubeitu — og á hevur verið í stundini. Kortini sigist ikki hava verið reiðiliga so tjúkt í fiski seinasta árið. — Fiskurin har tykist eisini at fara vera vandin. Menn halda, at tað eru Fransarnir ið fiska við sild, sum hava ovvant hann. Ífjor hevdi einsløk skip hiðani sild vid. Tey søgdust at fylla so nógv skjótari uppí enn hini. Í ár hoyrir ein fleiri skiparar tala um, at vil novdast at fylgja Fransunum og hava agnsild við, um vit skulu kunna kappast við teir. Hetta eiga ålgerdarmenninir og leir, ið syrgja fyri agni, at leggja sær í geyma. Í ár vantaði fiskimenn at hoyra, at Grønland var opnað, Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35, — Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31/» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense. Men gakk — stongilin er å eins fastur enn sum áður. Men í summar ætlar Stauning sær upp — og so fer at bera til kanska. Tórshavn. „Grímur“, Hitt fyrsta motorfiskiskipið hjá Tvøråmonnum, »Grimur«, var her í Havn leygardagin. Hella er sera snøgt og snotuligt far, og kann gera o. u. 8 mil, við berum motorið. »Grimur« fór av stað aftur til Tvoroyrar sunnudagin seinrapartin. Um hálva vikuna fer hann út á grunnarnar at royna eydnuna. Kveldskemta. »Havnar Sjónleikarfelag< hevði seinasta leygarkvold boði limum sínum lil eina hugnaliga kvøld- skemtu í Sjónleikarhúsinum. „Fragtdampskib“. >Dimmac varð skøltsett av tí, at vit boðaðu frá at Ísvirkinum var játtað peningur til fiskaút- flutningsfar. Blaðið ger fyrst Diesel-motorfarið til >Daumpskib< — eitt slag av hundakunsti — og sekir síðani ráð hjá sínum klóka manni, í Fuglafirði — og hann veit einki. Nú er tað rætt, at vit aðu farmaskip, og er tað ikki óbeint, tí ein last av fiski, hvort tað nú er klippfiskur, saltfiskur ella ferskur fiskur, er farmur, ja farmur ið dugur. Annans er at siga, at vit nú hava frætt at tað eru 312000 kr., ið játtaðar eru til fiskaút- flutningsfarið, og ikki 212000 kr. skriv- Havnar býráð. Býráðsfundur verður hósdagin komandi kl. 8 sp. Miðvágur. Kirkjubefestini. Johs. Joensen og Sigmund Frederiksen úr Miðvági, sum á sinni fingu festibrøv uppá jorð í Kirkjubø, men ongan jardateig, hava ríkið rættarsak um málið. Um dagirnar fell dómur. Varð í dómi avgjørt at Johs. Joensen og Sigm. Frederiksen skuldi fáa 677 kr. 16 oyr. hvor í endur- gjald. Her hevur so yvirvøldin tapt. ————i——B——"iin#<W#— 217 Grønlandstreytir. Iri Føroya amti er til felagsins komið soljóðandi bræv: »Grønlands Styrelse har under 16. April 1930 tilskrevet Amlet saaledes: Ifølge de fra Kontrolløren i Færingehavnen modtagne Ra- porter har det forrige Aar gentagne Gange vist sig, al færøske Fiskerskibe er an- komne til Havnen uden at være forsynede med Sund- hedspas fra Myndighederne i deres Udklareringshavn. Da det af Hensyn til den grøn- landske Befolkning er nød- vendigt, at de Betingelser, der er fastsat for at opnaa Tilla- delse til at drive Fiskeri i