týsdagur 3. juni 1930síða 1

1 5 FRÆLSI -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT 3 Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við ú avslåttur í prisinum. Vid størri lysingum fæst AÐ MÅ SIGAST, at nógv T hevur verið talað og skrivað um at geva Føroyingum rætt til at dríva fiskiskap við Grønland. Nú kann tað vera, at ikki alt hevur verið so lita- leyst, -ið fram er komið bæði á prenti og í talu, men tað ávirkar tó ikki ta áskoðan, at Føroy- lagaligari at- ingar fáa gongd til at veiða á teim fiska- mega ríku klakkum, ið eru við Gronland. Krøvini um at geva Feroy- ingum víðari ræsur, bæði innan- og uttanfyri sjómarkið, hava verið harðari ár undan ári, og mikil orðadráttur hevur staðið um hesi krøv, bæði á løgtingi og ríkisdegi. Á ríkisdegi hevur ikki gingið so lætt ingum víðari ræsur í Grønlandi, við at tilmælt Føroy- sum á legtingið. Sigast má, at í Gronlandsmálinum hevur ong- antíð verið tvískinningur á tingi. Hin hevur stóri drátturin, ið staðið um krøv ella umsókn Foroyinga, hevur staðið á ríkis- degi. Og sum áskoðanir hava verið valdandi á ríkisdegi, hevur úrslitið av ríkisdagssamtyktum verið, Í hesi seinastu 5 árini hevur nógv verið roynt fyri at vinna Grøn- Foroyingum rættindi i landi. At byrja við var heldur sýlandi aftursvarad frá teim ráðandi, men so hevur tó so við og við borið á tað borðið, at moguleikin til at fáa henda umsøkta rætt framdan hevur gjørst betri sum frá leið. At tað kundi í einari handavending avrikast at seta alt Grønland opid, hevdi eingin kunna hugsa sær, sjålvt ikki teir, ið harðast hava fort orðið. anin Men at hugs- um at geva Føroyingum betri rásarúm, innan- og uttan- marks, og atgongd til fleiri havnir í Grønlandi, er nørdur hesi seinri árini, er ivaleyst. Ríkisdagurin hevur tí í ár sett nevnd at fara til Grønlands at kanna viðurskiftini og samráð- ast við Grønlendingar um fiski- skaps- og havnalíkindi. Nevndar- limir fóru til við »Hvidbjørnen« nú um dagirnar, rikis- Th. Stauning eisini sendiferðin Grønlands og seinri f summar fer rådharrin upp hagar. Henda til Grønlands kann koma at fåa ómetaligan tydning fyri okkara rættindi í og vid Grønland. Skil- igt er, at partarnir å rikisdegi ikki eru so ósamdir um at geva Føroyingum bin umsekta rætt. Takið er at koma ásamt um, hvussuleiðis hetta best fæst í lag. Vit eiga tí at seta tær bestu vónir gott ríkisdagsins Grønlandsnevnd, til frama fyri okkar: fiskiskaps- rættindi við Grønland. um eitt úrslit av Norgesbrev. Skog- og landarbeidernes kamp for organisasjonsretten. (Pra vor Korrespondent). Oslo, 21.—5.— 1980. De lavest lønnede arbeidere i Norge idag er land- og skog- arbejderne. Det har flere årsaker. En av dem er at krisen efter krigen ikke så hurtig rammet landdi- striktene som byene, og da den rammet, var det derfor så meget hårdere. Den valutapolitikk som har været ført her i landet og som gikk ut på at kronen med vold og makt skulde op i pari, førte til at et utall av småbruk- ere og landarbeidere måtte for- late sine hjem. De hadde lånt penger mens kronen stod i 40—50 øre og blev nu tvunget til å betale dem tilbake efter 100 øre pr. krone. Der forlang- tes med andre ord at de skulde betale tilbake over dobbelt så meget som de hadde lånt. Føl- gen var naturligvis at de ikke klarte det og et ras av tvangs- auksjoner begynte. Tilstanden var så fortvilet at Stortinget nedsatte en gjeldskommissjon som skulde fremlegge forslag til en ordning med nedskrivning av gjelden. Men de konservative — som jo representerte kredi- torene — salte sig imot ethvert forslag fra arbeiderpartiets side som tilsiktet virkelig hjelp. Re- sultatet av det hele blev noen temmelig betydningsløse refor- mer som ikke fikk nevneverdig betydning for krisens forløp. Men den viktigste årsak til elendigheten blandt underklas- sen utover landet er mangelen på organisasjon. Først i de siste par år er de kommet til for- ståelse av organisasjonens nød- vendighet. Som det alltid og allesteds har været tilfelle når arbeiderne har sluttet sig sam- men for å bedre sine kår, så vakte de første organisasjoner også her en veldig forbitrelse hos dem som eier landet og skogen. lår har særlig kampen stått mellem fløterne og tømmer- eierne. Fløtningen, som ved siden av fisket sikkert er et av de mest farefulde og usunde arbeider vi har her i landet, har í årrekker været bortsatt til arbeidslagene på anbud. For- holdet har efterhvert, under trykket av de dårlige tider, ut- artet slik at lønnen nu er kom- met ned på grensen av den rene sultelønn. Det er et forslitt ord men i dette tilfelle er det det eneste som dekker forholdet. Det har været graden av sult hos fløterne som har bestemt arbeidslonnen. Brennevinsfla- sken har også været et virksomt middel i tømmereiernes hender. De organiserte flotere for- langte iår oprettelse av tariffer og nektet å inngi anbud. En- kelte uorganiserte lot sig dog drive eller true til å arbeide på de gamle betingelser og i hele mai måned har der fremkom- met uroligheter langs vassdra- gene, tildels av ganske alvorlig art. De organiserte har naturlig- — Tirsdag hin 3. juni 1980. JAVNADUR vis villet hindre streikebryterne i å utføre sin judasgjerning, hvad der også flere steder er lykkedes. Men selvfølgelig har statsmakten stilt sig på tømmer- eiernes side og store politistyr- ker er sendt opover. Langs flere av våre vassdrag føres der nu den rene guerillakrig. Hvor der ikke er mindst likeså mange politifolk som streikebrytere blir de jaget vekk. På Gjøvik var der endog tilløp til storm på fengslet hvor en av arbeidernes ledere var satt inn. Hvad resultatet av stritlen kan bli i denne omgang vites ennu ikke. Ett er ialfall sikkert. Fløt- ningen blir iár adskillig dyrere enn nogensinde før, rent bort- sett fra hvad det koster staten å holde de store mengder politi rundt omkring ved elvene. Selv om det iår skulde lykkes å få tømmeret frem ved streike- bryternes hjelp, så vil det bare bety en galgenfrist. Organisasjo- nen vil nok vinne tilslutt. S. for Levering af Storhvalkød. Som formentlig frembydende Interesse for Bladets Læsere skal man efter Aftale med det af Lagtinget nedsatte Vareudvalg meddele, at der med »Dansk Hvalfangst- & Fiskeri-Aktiesel- skab« og »Det Færøske Hval- fangerselskab A/S« er indgaaet Kontrakt om Levering af Hval- kød til den færøske Befolkning i indeværende Sommersæson, henholdsvis fra Thorsvig og fra Lopra. Prisen er 7 Øre kontant pr. kg. Kødet skal være saa godt og friskt som muligt, da det skal anvendes til Menneskeføde. Beboerne i fjernere liggende Kommuner (for Lopra: Famien, Sandvig, Kvalbø, Sandø og Skuø) kan vælge en Repræsentant, der paa deres Vegne kan lade Kød afskære. Nærmere Aftale træffes mellem denne Repræsentant og Selskabets Bestyrer, Køberne afskærer selv Kødet efter Anvisning af Selskabets Bestyrer eller Formand. Arbej- derne paa Stationen maa ikke unødvendigt forsinkes, og Kødet skal uden Ophold bringes bort. Videresælgere af Kød, der vil have højere Pris end 15 Øre pr. kg af deres Kunder, kan kun faa udleveret Kød efter Sam- tykke fra Udvalgets Formand og Amtet, Uforsvarlig Behandling af Kø- det i sundhedsmæssig Henseende vil kunne medføre Forbud mod Salg til de paavældende. Storhvalkødet maa ikke uden Amtets Tilladelse udføres fra Færøerne, og Overtrædelse med- fører Bøder indtil 5000 Kr. Kontrakten findes opslanet paa Hvalstationerne, hvor en- hver kan gøre sig bekendt med dens fuldstændige Indhold. Klager over Personer, der tager uberettiget Fordel ved Videresalg, eller som behandler Kød, der skal videresælges, paa uforsvarlig Maade, kan indsen- des til Amtet. Færø Amt, den 23. Maj 1930, Ringberg. BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Dómurin Í hinum umstríddu Kirkjubearfestunum. (Endað). Hvad nu forst angaar Sagso- gernes Paastund om, at Fæsterne blev udbudt, uden at det blev stillet som en Betingelse, at Sag- Kirkebø, søgerne skulde bo i og at de accepterede Udbudet og fik Tilsagn om Fæsterne, uden at denne Betingelse var fremsat, hedder det udtrykkeligt i Bekendtgørelsen i »Dimma- lætting« for 16. Marts 1921, at den ene Fæster skal være plig- tig til at bo i Bø, de (eventuelt alle 3) i Kirkebø, og i Bekendtgørelsen i »Dimma- lætting« for 19. Juli 1922 hen- vises udtrykkeligt til Justilsmi- nisteriets Skrivelse af 6. Novem- ber 1920. Sagsøgerne har været klare over denne idet de ved Mødet den 5. Maj 1924 i Kirkebø udtalte, at de helst begge vilde bo i Kirkebø, hvortil kommer, at det i For- ordning af 30. Maj 1691 om Handel paa Færøerne og andet Landet vedkommende $ 8 hed- der, at det ikke tillades nogen herefter at fæste en Gaard eller Jord, som han ikke selv bruger, for at sætte en Opsidder derpaa. Sagsøgerne vil derfor ikke nu paa denne deres Indsigelse kunne støtte noget Erstatnings- krav. Sagsøgerne har dernæst støttet deres Erstatningspaastand paa, at det Offentlige, hvormed maa menes Godsbestyrelsen, ikke har paavist Jorderne overfor dem. At dette ikke er sket, fremgaar udtrykkeligt af den ovenfor an- førte Protokoltilførsel angaaende Mødet den 5. Maj 1924, hvor det hedder, at Delingen c: De- lingen af Sysselmandsgaarden mellem Sagsøgerne og Gazet Patursson, maatte udsættes, da Markeskellene c: Skellene mel- lem Sysselmandsgaardens Tillig- gende og Kirkebøfæstets Tillig- gende, ikke bestemt kunde paavises i Marken. Sagsøgte har benægtet, at der paahviler Godsbestyrelsen nogen Pligt til at paavise den til Fæsterne ho- rende Jord, idet den ikke har nogen Kompetence til endeligt andre detingelse, at afgøre og paavise, hvor de til de ny Fæster hørende Jordstyk- ker i Indmarken er beliggende; men heri kan der ikke gives Sagsøgte Medhold, uanset om Godsbestyrelsen har en saadan Kompetence eller ikke. Allerede i 1676 var det nuværende Kir- kebøfæste skilt ud, og fra 1808 har den saakaldte Sysselmands- gaard udgjort et selvstændigt Fæste, hvis Tilliggende det nu maatte være Sag at paavise, saa meget mere som Færø Amt er i Besiddelse af et Kort, der udviser Syssel- mandsgaardens Tilliggende, og saafremt der var Tvivl om disse Grænser, havde der fra 1913, da Fæsteledigheden opstod, været rigelig Tid til gennem Søgsmaal at faa Skellene konstateret; men derimod foretog Godsbestyrelsen Godsbestyrelsens verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Porto. Blaðið FT Tandlæge BREND træffes 11—35. Telf. 114. HAN 53 ANKDOANK SUMUM 3 MN ES KING £3 let sig intet, uagtet der ved det om- meldte Møde i blevet givet Anvisning paa for- skellige antages kendt med Forholdene, Kirkebø var Personer, der maatte og uagtet Landfogden maa an- tages til have sagt, at de skulde forholde begge Sagsøgerne at sig afventende. Sagsøgerne har ganske vist fundet sig i denne Passivitet fra Godsbestyrelsens Side, lægges men der kan ikke heri nogen Godkendelse af, at Sagen ikke blev fremmet. Da Godsbestyrelsen saaledes aldrig har paavist Fæsternes Tillig- gennde overfor Sagsøgerne, kan ikke paaberaabe sig Sagsøgernes Undladelse af at tage Bopæl í Hjemmel til at gerne deres Fæste, hvorved be- Sagsøgte Kirkebø som fratage Sagsø- mærkes, at Landbrugskonsulen- ten allerede ved Skrivelse af 12. April 1922 til Landfogden havde indsendt over, hvad det vilde koste at opføre Byg- Overslag ninger paa de ny Fæster, led- saget af Grundplan, altsaa inden Mødet den 5. Maj 1924, saa at Godsbestyrelsen ikke kan paa- beraabe sig, at Sagsøgerne ved ikke at sørge for, at der forelaa Planer og Overslag til Bebyg- gelse, selv har tilkendegivet, at de frafaldt deres Fæsteret. Med Hensyn til Erstatningens Størrelse har Sagsøgerne anført, dels at de har betalt det før- nævnte Beløb 27 Kr. 16 Øre, dels at de har foretaget flere Rejser til Thorshavn og 2 Gange været í Kirkebø; Sagsogeren Frederiksen dog kun een Gang; han holdt sig ogsaa kun hjemme i Sommeren 1924, medens Sag- søgeren Joensen ogsaa holdt sig hjemme i Sommeren 1925; de har ved disse Lejligheder tabt Fortjeneste, der i et Tidsrum af 3, 4 op til 6 Maaneder andrager 150 Kr. pr. Maaned foruden fri Station, dog at de selv man be tale Rejsen frem og tilbage til Island, og denne Udsift andra- ger ca. 100 Kr. Der har for at skønne over de Nettoindlægter, de ommeldle Fæster kunde have givet Sag- søgerne í Aarene 1925—1929, været afholdt Syn og Skøn, hvorved disse Indtægter er an- slaget til 475 Kr. 20 Øre pr. Aar, hvorfra dog gaar Afgift til Staten 25 Kr. 86 Kommuneskat, ikke er oplyst. herefter ikke godtgjort, at der Tab ikke at faa disse Fæsler i deres Øre og -tíl Størrelse Sagsøgerne har hvis er paaført dem noget ved Herefter har Sagsøgerne kun Krav paa Til- bagebetaling af de 27 Kr. 16 Øre samt Godtgørelse for deres for- narlige Indtægter. gæves Rejser til Thorshavn og Kirkebø, hvilket ansættes til 100 Kr., ligesom de ogsaa har Krav paa den mistede Forljeneste i Sommeren 1924, der kan ansættes til 550 Kr. til hver, idet de efter Mødet i Kir- kebø den 5. Maj 1924 muatte gaa ud fra, at der skulde bygges passende kan På i