mikudagur 11. juni 1930síða 1

| 5 | -FØROYA- 5OCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR — Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Nr 23 20 ovr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst ' . ! avslåttur i prísinum. DONALD, Bretlands, heimi AMSAY MAC R ríkisráðharri mentaða vera eitt tíðarinnar stórmenni, ikki politikki viðvíkjandi, men eisini á annan hátt. Tað er lí ikki bert av til- viljum, at hann hevur verið hin er av ollum fí mettur at bert fremsti starvsoddamaður bretska eitt situr tí nú á arbeiðaraflokksins (i langt tíðarskeið. Hann oðrum sinni sum ríkisráðharri, og alt Bretland, sjálvt hansara mótlsloðumenn, argastu mega ásannað, at hann við lít. Millum allar teir, ið sitid hava í bretska parlamentinum, er tað ósjorligl at finna bert ein, ið so ini undir bretsku krúnuni, sum Mac Donald. altid verið fúsur til at framborið hevur kannað viðurskift- Og hann hevur í parlamentinum og aðrastaðni, tad hann hevur verið varðugur við av brekum og lýtum í tí brelska imperiunum, og greitt og vælskiljandi sagt sína áskoðan og ávíst leiðir, ið kunnu vera til viðurskifti. Til Bretland, bata fyri hesi bata, íkki bert fyri men eisini — og ikki minst — milli- til bata fyri tær nógvu ónir av menniskjum, ið eru undir krúnuni. Mac Donalds støda til India- málið er allkunnugt. At frælsis- stríð Gandhis áskoðan, er komið inn Indiafólksins, og eisini í eilt lag, ið er Bretlandi meiri nærrsøkt, hevur eingin — >Dim- malætting« allarminst — rætt til at klikkja Mac Donald fyri. Lóg er lóg, og lóg skal haldast, til lógin verður soleiðis broytt, at hon ikki verður at tarnað einum rætlvísum, sunnum åtviklingi. Stoða stóra og skipan ikki broytt hagar, ið fólksins vaks- Indialands Bretlands er enn andi frælsis- og sjálvræðishugur stevnur. Bretlands arbeidara- stjórn kann enn ikki gera annað enn handtaka teir leiðandi í uppreistrinum, tí ein >positivurc altíð stóran uppreistur hann kann væntast — vil vera til skaða, íkki bert fyri Bretland, Indiaf6lkid T6 veit allur heimurin, men særliga fyri sjålvt. leidarar i ikki brotsmenn, at teir handtiknu vera tad ænsa India-uppreistrinum viðfarnir sum kann — arbeiðarastjófnin eftir, og tað vakir hon væl yvir. Mac Donald vil semjingarverk millum Bretlands fremja sitt og Indialands í fridarligum ráða- gerðum — ogikki við svorðinum. Mac Donalds styrki gjøgnum sítt politiska lív hevur verið, at hann altíð hevur farið lagaliga av stað, í fridartid og í stríðs- dogum, og tí er mannamúgvan nørd, ið fylgir honum. At vera nærsøkin ødrum menniskjum, er stórmenni - hevur ongantíð ligið honum fyri, hann noktaði tí avgjørt at fara í verðaldarbardagan míkla, í hernað móti menniskjum, ið einki høvdu gjørt honum — og hann varð settur í fongsil. Indiamálið hevur bæði í Bret- landi og í Indialandi verið nýtt til at gera atsøkn at Bretlands arbeiðarastjórn, og mest er tað ríkisráðharrin Ramsay Mac Do-. nald, ið hevur staðið fyri skotum. Men hvort álopið hevur staðið stinn- tað er, sum hann aflaná ari og sterkari. Men nalds måétstødumenn Mac Do- lotu til at leiða ófriðin inn yvir Bretlands nýta hverja arbeiðarastjórn. Tó hevur tað til dags misseydnast teimum. Og fyri Bretland sjálvt, bæði úti og heima, má tað vónast, at illnær- isætlan samskipaðu afturhalds- flokkanna ikki ber ávokstur. Í álopum á arbeidarastjørnina hevur hin fyrrverandi ráðharrin Baldwin altíð verið aðalmaðurin, hóast Lloyd George kundi haft lyndið til at verið líka rokmikil. Meðan Baldwin hevur hildið seg haft flokkin við sær, so er ikki soleiðis, har Lloyd George stendur. Um dagirnar stóð stórur dystur í parlamentinum, har Baldwin rak saman til rok móti ríkisstýrinum vegna arbeiðsloys- isspurningin, og táið tað frættist, at teir liberalu ikki vildu greiða atkvoðu, skuldi verið líkindi til, at ríkisstýrið fekk óálitisprógv. Men ftáið stóð Mac Donald so sterkur, sum kanska ongantíð áður. Hann fekk eitt álitisprógv við 270 atkveðum, avtornadi, meðan Baldwin vid feðgum vóru 241. Tað vil óivað vara lotu, til Baldwin roynir hetta eina uppaftur. Baldwin, ið hevur hildið seg staðið bergfastan í sínum egna flokki, táið atsøkn skuldi gerast at ríkisstýrinum, letur nú til at vera í heilt trongum skón, og tað sær út til, at oll álop á Mac Donald og hansara hansara stjórn enda við, at hann sjálvur verður ríkin frá sum parlamen- tariskur leiðari fyri sínum egna flokki. Hin konservativi hevur nú, síðani Mac Donald kom til ræði, fort eitt vónleyst stríð fyri at reka hann frá, og flokkurin tað misseydnaðist hverja ferð. Nú er vorðið ófriðarligt innan- flokks Formaðurin í hjá teim konservativu. virkisnevndini hevur lagt starv sítt niður, tí tað. sama hann var tvingaður til Næstformaðurin er farin veg. ment, at Baldwin stendur fyri Og nú er komið í sparga- tørni til heystar. Chamberlain skal koma í hansara stað. ——— Mikudag hin 11. juni 1930. - JAVNADUR FU 23 MINNNEREODE 53 MINN £3 4 Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. Sin 23 nun E Sonim 23 mmm 3 UNNIN 3 Mun „Sveriges Højire-Regering styrtet. Lindmanns Fald. Det svenske Højreministerium fældet. Det kom til Verden efter Valget i 1928, et Valg, som bibragte So- cialdemokratiet et Nederlag, idet Lindmann er nu | | | Í Í Højre og de andre Partier — » Liberale, Folkefrisindede og Bønder — havde sluttet sig sammen í en Blok mod Social- demokratiet og gejlede hele Landet op mod vort Broder- parti ved at paastaa, at Sverrigs Socialdemokrater var identiske Kommunisterne í Moskva. lykkedes; da Valgsejren var vundet, var med Spekulationen men Enigheden mellem Forbundsfæl- lerne forbi, og Ministeriet Lind- mann var alle Dage en Mindre- talsregering, som — jo længere Tid der gik — fik en fastere og fastere Opposition fra Vestre- partierne imod sig. aa to vigtige Spørgsmaal denne Opposition nu havde samlet sig mod Regeringen. Det ene Spørgsmaal var Militærpro- grammet, der for kort Tid siden bibragte Regeringen et Nederlag (som denne bekvemt nok ikke tog som et Mistillidsvotum); — det andet Spørgsmaal var Land- brugsprogrammet, paa hvis Gen- nemførelse Regeringen beslut- tede, at den vilde sætte sit Liv ind. Men hvad nu —? Der er faktisk kun to Mulig- heder: 1) Dannelsen af en soci- aldemokratisk - folkefrisindet - li- beral Koalitionsregering eller 2) Opløsning af Rigsdagen og Nyvalg. Svenskekongen har henvendt sig til Føreren for det folkefri- sindede Parti, Statsgældsdirektør C. G. Ekman, og overdraget ham Regeringsdannelsen, og samtidig paapeget Vigtigheden af, at den nye Regering faar en stærk parlamentarisk Basis. Det folkefrisindede Parti tæl- ler i Rigsdagens 2. Kammer 27 Medlemmer af 270. I vort der meget divergerende Opfattelser om Nytten af Deltagelse i en Broderparti er Koalitionsregering med Liberale og Folkefrisindede, de to Mel- lempartier, som ved Valgene for 2 Aar bekæmpede Socialdemokratiet. Men det Tilfældet siden saa voldsomt samme er med Hensyn til det ønskelige i i Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið at komme til Rigsdagsopløsning og Nyvalg i dette Øjeblik. Man mener, at Pæren endnu ikke er helt moden. Dog under alle Omstændighe- der maa man afvente den poli- > Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum og skrivstovuni. Telf. 143. Blaðið. 4. árg. tiske Udvikling í Sverrig í den kommende Tid med mere end almindelig Interesse. Meget tyder paa, at det store socialdemokra- store Gennembrud i vor tiske Brodernation er i Sigte. Det nye Stambul. Jeg maa mindes det danske Mund- held: Klæder skaber Folk, naar jeg nu vandrer om i Millionbyen Stam- buls Gader, Er der ingen, som har lagt Mærke til, at Japanere og Kine- sere ikke længer er, eller ihvertfald ikke længer synes at være, saa skæv- øjede nu, da de er europæisk klædt og europæisk friseret, som i gamle Dage, da de havde Haarpiske, Tøfler og gik ' Kimonoer og andre Natdrag- ter? Saaledes er det ogsaa med den tyrkiske Type, specielt i Stambul, det gamle Konstantinopel: Nu, da den store Skrædermester, Kemal Pascha, har givet alle sine Landsmænd nyt europæisk Tøj paa og givet den en- gelske Filthatte i Stedet for Fez'en, synes de ikke nær saa krumnæsede og dvaskøjede som før! Køma! Pascha er ikke alene en stor Skrædermester, han er en Troldmand, der kan kappes med alle de stærke- ste af Tusind og een Nats Trold- mænd: Han har ikke alene omskabt sine Landsmænds Ydre, men tillige deres indre. Den »syge Mand« som Tyrkiet kaldtes i Gladstones Tid, er forynget som efter en steinach'sk eller vsoronoffsk Operation. Lige siden de store tyrkiske Renæssancekalifers Tid har det ottomanske Rige aldrig været saa kraftigt og saa farligt for uvenligsindede Naboer som nu. Men Serbiens — specielt Bosniens — mange fezprydede og kaftanklædte Muselmænd ser for Øjeblikket, skønt de er Slaver og ovenikøbet ret bløn- de, langt mere tyrkiske ud end Tyr- kerne. Alligevel er Konstantinopel sande- lg nok værd at se, og for Mennesker, som hovedsagelig samler paa ydre Kuriositeter, er der jo dog endnu at notere det tyrkiske Alfabet, en Slags stiliseret og meget dekorativ Steno- grafi, som pryder alle Skilte og Gade- hjørner og gør det saare vanskeligt for en rejsende Vestlænding at orien- tere sig. Men man maa skynde sig, thi nu skal jo ogsaa disse Skrifttegn vige for de latinske. Diktatoren Ke- mal er saa sandelig ikke nogen +Maal- stræber<, han bilsigter internationalt Fællesklædebon baade Skind og Sind, baade í Skind og Skrud. Noget lignende som Keamals Reformer og deres hastige Metamorfoser er vist aldrig før set Historien, ikke en- gang Japan, hvor dog Overgangen fra Oldtid ti. Nutid blev tilbagelagt ligesom med et Kraftspring fremad! Alt Konstantinopel er forandret, kun den gamle Bingmur fra den kristne Tid staar endnu, den trodsede de tyrkiske synes nu, den har Løv til at knejse í Tryg- hed: Kema' er jo ikke fanatisk over- for de vantro og deres Værk, snarere overfor de fanatisk trænde. Fem eller seks Mennesker, der ikke vilde aflægge Fezen, maatte endogsaa til Straf for deres Stædighed række Hals under Galgehammeren Den store Reformator kender ikke til Blølsødenhed og Øllebrødsbarmhjer- tighed — Tiden vi! vise, om han har aft Evnen til at undertrykke det Værk, der er skabt af Vane og Pietet gennem Aarhundreder. Og Eftertåden vil dømme over, om han har haft Ret til at anvende saa brutale Midler. Et er sikkert: ved Siden af denne Stats- mand bliver Primadonnaerue Musso- lin! og Primo de Rivera til Lilleputter Abekatteuniformer, I de' egentlige Stambuli, det ældste Kvarter gaar Livet forholdsvis sin- dig. og gammeldags. Endnu hamrer Kedeismadene løs paa deres Kedler og Gryder i de gamle Haandværker- gyder og om den'store Moske flok- kes de fromme og andægtige Musel- Erobrere og den mænds Skarer. Men Kvarteret har samme Præg som Pera, det -uropæ- iske, blot en Smuie mer adstadigt, og tillige lidt mere smudsigt. De smaa Spisehuse og Herberger ved Havnen og Toldboden er ikke absolut tilliðs- vækkende, og vinder ikke ved nær- mere Bekendtskab. Jeg tog ind paa et af disse smaa mørke Hoteller, lige- overfor Politistationen, for at kunne studere alt paa saa nært Hold som muligt, og jeg maatte tilslut hver Af- ten overhælde min Seng med Petro- leum og indgnide mig selv over hele Kroppen med samme harskduftende Stenolie for i det hele taget at kunne holde Tilværelsen ud. Væggetøjet var endda ikke saa slemt, men de smaa- bitte tyrkiske ILopper, hvis Båd tæn- der ligesom en lille giftig Helvedes- brand overalt og særlig paa ømfindt- lige Støder, kan gøre et almindeligt skikkeligt kristent Menneske despe- rat af Ondskab og Fortvivlelse. Da jeg forlod Konstantinopel, var mine Ben ganske opsvulmede af disse Udyrs modbydelige Indsprøjtninger, og brændte som om alle pestagtige Sygdomme og rasende Inflammationer havde sat hverandre Stævne der. Og det til Trods for, at jeg stank saadan af Petroleum, saa gamle Koner blev fulde, naar de blot havde snuset til mig! Det var ellers et ganske morsomt Hotel, typisk for Orientalere, i un- derst: Etage en lille Kaffehal med Vandpiber, der gurglede og snorkede hele Dagen, mens lldtængerne klap- rede over de rygende Gløder, og de andre Etager bræmmede med lange, skumle Korridorer, hvor de zigøjner- agtige Stuepiger tøflede om paa deres bare, sortbrune Fødder. Tæt ved mit Værelse sov min Stue- pige, en lille væver Zigøjnertøs, sam- men med Hotelkarlen, som hun altsaa havde givet sin Gunst i fast Læje, rimeligvis besnæret af hans alfons- agtige Desmerkrøller, som stank om- kap med min Petroleum, Hidsede af den enorme Hede, af Væggetøjets Idbid og den brændende Feberstem- ning, som præger Stambulnætterne, mjavede de lige til Gryet mer og mer højrøstede Elskovsforsikringer til hinanden og ømmede sig i kvalfulde Glædesorgier, der vækkede mig, hvergang jeg var sunket hen i en Petroleumsdes efter at jeg med ond Tilfredshed konstateret Utøjets Krampetrækninger paa Lage- Tilslut maatte jeg med brutale Bankninger paa Væggen dem ti. lidt stilfærdigere 1 Hengivelse. havde nerne formane Jåtryk for Mellem det Utal af djævelske In- sekte. som højst bogstavelig For stand forgifter Tilværelsen her. fin- des en Stikflue, hvis diminutive Bd derdosis straks faer en stor, galwble- agtig Bule til at vøkse frem paa Ger- ningsstedet, Det er højst ubehazveligt da de. jo i Reglen er i Ansigtet. paa Næsen eller Kinden. Man kan ganske vist hurtigt faa Bulen til at forsvinde nemlig ved at skære et Snit den med eð desinficeret Kniv og samtidig give sig selv et lignende Snit for Eks empel paa Armen eller Benet, — saa gror Bulen øjeblikkelig frem paa det nye Sted. Dette Fluestik or for- øvrigt ikke frit for at være livsfar- ligt. Naar de Tusinde Nattelys tændes under en sortblaa Stjernehimmel og falder ind i Ansigterne paa et op- rømt og veloplagt Gademylder, bliver Pera ligesom ude af sig selv af Livs- glæde. Men denne er ikke præget af den særegne, maaske lidt vulgære, men altid ægte og halvromantiske Stemning, der patinerer tysk og øst-