mikudagur 11. juni 1930síða 2

; I fe få pA arbejder uden at ridse. Til al Slags Rengøring er Henkels Skurepulver ATA det bedste. Har De blot prøvet én eneste Strødaase, vil det staa Dem fuldstændig klart, at De hverken i Køkken eller Bade- værelse kan undvære ATA, saa praktisk er det, saa vel anvendeligt til en Mængde forskelligt Arbejde. Køb en Strødaase med hjem i Dag. Faas overalt og koster kun 25 Øre. A-11-2 Anvendes Til rigsk Natteliv. Den er voldsom og ubehagelig utilsløret i sin Graadig- hed. I dens Krav er der intet Rum for Hensyn til Næsten, selv om Næ- sten er værgeløs og umyndig, Hæs- 4 lige, fede Edderkt i Galatas Gyder falbyder 9 rige Smaa- piger, og grinende Buropæere tinger med dem, glemmende alle hjemlige Vedtægter for, hvad der er Skellet mellem forbryderisk Forræderi og den mest beskedne Form for Anstæn- deres egne Smaapiger, der bliver udleveret og ødelagt og brændemærket i Sjælen, det er jo kun ligegyldig Yngel af tyr- kisk Proletariat, og det gælder om at dighed: det er jo ikke opleve saameget nyt som muligt, saa man har Stof til Herreselskabskonver- sation, naar man vender hjem til den kristne Civilisation! Stærkt malede, men egen udvortes set, ret ynde- fulde, Odalisker passer paa i Gade- hjørnerne, Dybt nede i de skumle Sidegader ulmer røde Lygter over Indgangen til smaa Alkovekomplek- ser. Ogsaa europæiske Kvinder flok- kes her, paa Jagt efter Smuler fra den gyldne Molochs Bord: fikse Pa- riserinder med en Baggrund af svien- de Tungsind bag det tvungne Smil, Men mærkeligt virker det, naar man Kaféers Lukketid ser hæslige og parfumeduftende Ame- rikanerinder gaa paa Jagt efter unge Mænd! Jeg mødte en Aftan to tyrkiske Ynglinge, som grinende og støjende stak ned ad en Sidegade, øjensynlig for at undgaa en eller anden. Straks efter viste sig 'et Par stærkt berusede halvgamle Dollarsprinsesser, son paa et underligt haardt, levret Ame?i- kansk gjorde de forbigaaende Yng- linge af tyrkisk Proletariat højat uhøviske Tilbud og endogsaa grib fat í dem! Om den Slags makabre Fænomener hører til de staaende Klicheer Peras Billedbog, skal jeg dog ikke kunne udtale mig om. Det var i hvert Fald meget seat paa Natten Jeg havde sammen med min Ven, den ovenfor omtalte fo benværende Krigsflyver, drøftet Mu- lighederne for et Interview med Ke- mal Pasha ved et Glas ØL, og vende mu hjemad. Jeg standsede et Øjeblik sære Optrim m»d de to Yankesbakkantinder. Et 8»- kund vekslede jeg et flygtigt Bk med den ene af dem, hende, der føri2 ved almindelige og stirrede paa det an med Tilraabene til Gadens Alad- diner: under et tungt, ligblaat Øje laag traf jeg et stenkoldt, udbrændt, naadeløst Blik, trøstesløst som hos den, der hverken giver eller fordr>" Pardon! Skulde man forlange Skam følelse hos saadan en kvindelig Con dottiére? Hvorfor? Hendes Fader var vel netop saadan en grusom, ubarm- pengeklog hjærtig, bibelstærk og Mand, om hvem vi dumme Dansker: Alt siger, at »snadan en Mand maa man dog tage Hatten af forl« Hvordia skal Døtrene af den Siags Mænd bii- ve yndige og duftende og beskedne og blufærdige det vilde jo være lot samme som at forlange Æbler af en Slaaentjorn! Først henimod naar Lysene begynder at mattes i Skæret fra den Sol, der endnu er dybt under Synskredsens Runding, men dog bebuder sin Ankomst, eb ber det føbrilske Natteliv ud i Peras og Galatas Gader. Jeg havde forvildet mig et godt Stykke mod Øst og var kommet ind i et langt, snævert Stræde mellem de uhyre Voldmure fra Middelaldere12 3loddaa'! Morgenstunden Her var der Plads nok til Stedet synes skabt dertil, men net; lerfor findes der ingen Stimænd her de ved jo, at almindelige Borgere hol- der sig selv og deres velspækkede Tegnebøger herfra. Alligevel var jog ikke rigtig tryg ved Situationen, før jeg igen befandt mig paa en af Trap- perne ned mod Broen til Stambul, I Nærheden af mit Hotel, paa en Plads, der ellers nu var øde og fo ladt, saa jeg to Skikkelser i Skyggen af en fremspringende Mur. Den en havde hvid Tropehjælm paa Hovedet og var klædt i lyst Sommertøj, Guld- kæden blinkede fra Vesten, og en fed Mave stak som et uhyre, bugnende Græskar frem af Slyggen. Den an- den Skikkelse lignede, mager, kw sort og hætteklædt, som den var, en Sorgens Genius; det var en Kvinde lille, snavset, med et fint brunt An- sigt og med de! spinkle Legeme in4- hyllet i sorte Pjalte- en Zigejner- Ske. De bare Fødder stak frem under det flossede Skørt. Disse to mærkelige Væsner st øjensynlig og tingede om et eller an- det. Tilslut vandred de afsted, Side om Side, og forsvandt j en Gade hvor et af Stambuls bedre Hotell ligger: Han, den renskurede, velba: berede, med Penge velforsynede, men hæslige, svinsk fede og grovtbyggede Turist — og hun, Efterkommersken af et Folk med høj og ædel Kultur smudsig og pjaltet, men smuk og fin med uudgrundelige, tavse Miner i et mesterligt modelleret Raceansigt. Saa mærkelige Koustellationer kan man kun finde i Syden. I det nordlige Buropa turde jo denne fine Grimriaø ikke en Gang vise sig paa sit Hotel, uden at gøre sig haabløs til Latter, Í Selskab med en saa foragtelig og elendig Skabning som Zigøjnersken. Her kan Turisterne tillade sig a — og de gør det ogsaa. De nydelsas syge Amerikanerinder og den føde Europæer, der travede ud af Syns- billedet med den sorte Zigøjnerste ved Siden det er Orienten, dan Orient, som Europæerne altid har el- sket, fordi de elsker Stanken fra dø? " HAVNAR TIMBURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN TELEFON 250 Altid nógvd av besta svenska vidi til biligastu prisir. Sump, der ikke taales í Europa. De! er Orienten — den Augiasstald, som den store, tyrkiske Herakles, Kema! vil forsøge at rense! Mon han opnaar det? Er det ikke Synd for de stak. kels engelske og amerikanske Ty øster? Josef Petersen. I: Ur Føroyum. | Tórshavn. Grønlands Styrelse har i Skrivelse af 28. Maj 1930 meddelt Amtet, at det inlet har at erindre imod, at de i Fi- skeriet delta- sende færøske Fiskerfartøjer ved under Grønland egen Foranstaltning lader fore- tage en Behandling af forske leveren i Færingehavnen i dertil indrettede Anlæg og endelig afskibe det færdige Produkt med hjemgaaende færøske Fisker- skibe eller ved anden Lejlighed, Leveren derved Udnyttelse for saaledes aft kommer til Fiskerne. Barnakórið. Tað var nógv fólk komið til at hoyra barnakórið av Tvøroyri, ið helt koncert í Sjónleikarhús- inum seinasta miðvikukvold, ja so nógv fólk, at ikki øll, ið høvdu »billet« fingu sess. Tað vóru ikki so fáir sangir, ið barnakórið hevði at bjóða, og tað var hugnaligt at hoyra hvat tey høvdu nomið av sangi. Mest var tað eldri, kendir sangir, og hjálpti lað væl til at hugtaka tey áhoyrandi. Umframt »Brude- færden í Hardanger«, ið ljóðaði reiðiliga væl, má takast til »Fjallprida heim«. Hetlandsferdin. Við »Tjaldrinum« fóru hólt- spælararnir til Hetlands. Teir vóru frågera væl mót- tiknir og blíðskapurin óforur. Kappleikirnir millum bólt- spælarar úr Feroyum og Het- lendingar falla í trimum. in fyrsti var mánakveldið. Urslitid var: Hetlendingar 5 mål og Føroyingar 1. Kongavitjan. Kongur og drottning koma til Føroyar í mánaðinum. 20. verða ley í Fuglafirði og 21. í Havn. Havnar býráð. 3ýráðsfundur verður í kvold kl. 8. I. 0. G. T. „Sverri kongur« hevur sam- komu í húsi »Havnar arbeids- mannafelag«s hóskvoldið 19. juni Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. før begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op lay 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3! Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense, Endurnyggjan av hinum føroyska fiski- flotanum. „Gamlar skútur og bátar, tað er forlorið góðs!“ — Hesi orð høvdu Foroyingar sær stundum fyri munni fyrr, lá einhvør kom sær í holt vid lasafar. Ikki vóru verri farnir enn, um teir hovdu haft sær hesi fyrndarorð í huga, Tað er so Føroyingar tå teir keypa skip. ofta, at eilt fólk í knappligari uppkomu vrakar gamlar ein- falfar siðir og royndan einfaltan lívsvísdóm, fyri sidan at leypa á skrið eftir lí, sum nýtt og óroynt er, lí tað glitrar og skramblar av peningum; men fyrndarorð og fyrndarsidir eru mangan dyrmettari enn peningur. Tað er vánalig og enntá óbrúkulig skip harmuligt, so mong eru innførd til Føroyar sidsta ár. Eitt var lagt upp norður á Klakksvík og ongantíð tilgjørt, so har var tað bert keypið, ið fór fyri einki. Hvussu tilgekk við »Nordmanner«, er kunnugt; har misti fólkið ein Suðurlandstúr, og útgerðarfel- agið fekk ikki bert veiðutapið, men lat har til nógvan pening til umvelu, at skipið fór út. Tá tað so kom heimaftur við málti tað aftur til umvalingar og dýrari enn nýbygningur, um tað eydnast at fáa tað til bråkuligt skip, og er tað tá bert eitt gamalt skip. „Vikholm“, sum úti hevur verið og hildið fyri at vera brúkuligt skip, málti á sleipustød, nú tað kom heim- aftur, og nú frættist, at tað er so vånaligt, at lí ikki stendur til bólar, so tað kann fara útaftur í ár. Ein maður av hesum skipi lessvegna (il mannafelagsins og hvørjar vónir vóru hjá mann- ingini at fáa endurgjald fyri at verða legd heima uttan egnu skuld. Vit máttu svara, sum sætt er, og við royndum líka upp til hægstarætt prógva, at tað er vónleyst at fáa nakran dømdan til endurgjalds. Ivaleyst eru mong av teimum skipunum tolulig og hálvan hálvari veiðu, verður nú vendi sær fiski- spurdi, nýkeyptu kanska góð skip, antin tað nú er av góðari eftiransan ella av hendingi; men enn vita vit ikki, so sum illar royndir prógva, hvussu mong, ið eftir stytri ella longri líð roynast óbrúkulig. „Endurnyggjanin av hinum foroyska fiskiflotanum“ var fyri nøkrum árum síðani hildið at vera eitt hill týdningarmesta mál á tingi. Har var sett nevnd, ið sæt heili tvey ár og fyrireik- aði hetta mál, sum síðan kom á logtingið, har lað fekk eilt úrslit, ið júst ikki var eftir upp- skolti nevndarinnar; men tó eitt úrslit, sum visti seg at kunna njóta frama á ríkisdegi, sjálvum málinum til frama. Umframt tað, at vegurin nú var opin til at fáa ríkislán til fiskiskip hjá øðrum enn fiskimonnum í bein- vegis falan, so beyð hendan nýggja lóggávan upp til 80%, Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216. Thorshavn. TIf. 216. lån til låga rentu og langa aftur- gjaldstíð í nýbygdum fiskiskip- um frá 50 tonsum og uppeftir; meðan hon býður lítið ella einki lán til gomul skip. Eftir langt starv og mikla ósemju er so- leiðis hitt allmenna komið á samt um eina fyriskipan, sum . tross alt í hovuðssakini miðar ímóti at endurnýggja fiskiflotan við góðum nýbygningum, og tað má vera endamálið, tí gomul skip og lasafor hava vit ovmong av frammanundan. frætt var burturúr ti allmenna starvinum, skuldi ein vænta, at hilt privata royndi at fúa burtur úr, tað sum fáast kundi; men nei! Tá nå so komið Íslaðin fyri at lata byggja nýggj for (einstøk heiðurlig tilfelli undantikin), fóru menn um heimin: Noreg, Svíaríki, Holland og Frakland at bjóða uppá gomul skip. Nú er, eftir hval kønir menn siga og skriva, skipakeyp = lann = vandamesli handil av ollum, sjálvt tá full- konir menn eru uppi í leiki. (Hitt íslendska fiskiblaði > Ægir hevði stutt síðani eina sera áhugaverda grein um hetta mál). Um tad so eydnast at fáa eill brúkuligt gamalt umbel tað seg ikki, at ti tørvar javn- ligar umvølur og tað longu ley skip, fyrstu árini, meðan ein nýbygn- ingur kann undan umvølum fyri brek tey fyrstu 5—8 árini. Væl kann tað henda, sum menn stundum fora fram, at hevur við sær og fær eilt bíligt gamalt skip í góðum fiskiárum, vinnur tað aftur í fá ár; meðan hin, ið keypir nýtt, má rinda tað aftur í langa tíð; men hesin hugsnarháttur er eins og hann, ið teir hava, sum vilja byggja upp landið við happadrátti, bráfengis upplop og ætlast at sleppa hann, sum eydnuna hann er ódyggur, hann miðar ikki ímóti at endurnýggja hin foroyska fiskiflolan. Føroyingar verða at liva av fiskiskapi meira enn bráðfengis, og varur tí um ikki bert at búgva seg út til góð fiskiár og »gera kubbid« tå; men eisini til ring, og hann id tå hevur eitt gott far, sum stendur við í góðsku, er betur farin enn hann, ið eigur eilt gamalt, sum viknar ár undan ári og stødugt stendur fyri umvølum. "Hann, sum hevur nakað av peningi og tekur ein nýbygning til 80%, lán, stendur ikki tóm- hentur til útgerðina; men hann, sum eigur nakað av peningi og tekur eitt gamalt far til 259 lán, má taka sína útgerð uppá borg, líða mikid rentutap og verður í longdini verri stæddur enn hin, sum er sjálvhjálpin til útgerðar, hóast hann má rinda regluliga rentu og avdrátt. Nú eru gjørdar so mangar ringar royndir í ár av skipa- keypi, at menn munnu fara al