týsdagur 17. juni 1930síða 1

3 + I €3 rs Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. SINN 23 IN F NES monne : - : 9 VIR ALLAN HEIMIN svartastu 0 reka nú tey toruskv, ið nakrantíð eru komin til sjóndar, vinnnulívinum og peningaviðurskiftum viðvíkjandi. Tað er sum ein reglubundin baksláttur aftur leggur sína koldu, klombrutu hond á tey mongu små- og stórlond á heimskringluni. Aðalársokina fyri baksláttri- num eigur henda núverandi samfelagsskipan, hvar einstakl- ingsins hugur og ætlan til at nora at sjálvum sær hevur frítt frælsi á samfelagsins kostnað. Einstaklingar, ið gingnir eru í ræði á skipasam- felog, hava handinum og ollum framleidslu- teirra er at midlum. Endamál vinna sjálvum sær so stóran ágóða, sum lógin loyvir. Sam felagsgagnið liggur teim so fjart, so fjart. herfyri komu tiggj- unda hvørt år, men aftanå ver- fallid Fyri eini tíð hesir baksláttir regluliga aldarbardagan hava teir tíðari. Europa og miðal-Europa fekk at kenna baksláttri- num um tíðarskeiðið 1918. Hetta vardi líka upp til 1926—28, og sviðan av síðani er versnað um allan heimin. Nú er bakslátturin ser- stakliga stórur, síðan U.S. A, ið fyrr var uttanfyri, er komið inn í meldurin. Atvoldin er, at stórar veru- mongdir har liggja óseljandi, tí keypievnini eru lítil og eingi. Framleiðslan verður stødga fyri at fáa gongd á verumongdirnar. Verksmidjurnar verða lastar, akursmørkir farmarans minkað. Arbeiðsfólkið gerst arbeiðsleyst og farmarar gerast fátækir. Keypuevnini svíkja — og alt landið er atsokt av baksláttrinum. Í Kina doyggja milliónir av menniskjum í hungri. Í Norður- Ameriku finnast farmarar liggj- andi fram eftir rommum á arbeidsmørkini, deyðir av neyð og måttloysi, hóast teir eiga ovmikið av hveiti, men fáa ikki selt. Í Týskalandi eru 3 milli- Onir arbeidsleys, og born teirra hungra. Ríkisstjórnin nýtur tjúgu milliónir markar til at keypa rug fyri og goyma hann, fyri at Men fingu tey fátæku sínar breyð- Milliónir av menniskjum eru í klædnaloysi, forða virðisfelli. annans bitar ov dýrar. og hin amerikanska landbúnað- arnevndin hevur skorað á bummullsverksmiðjurnar at minka framleiðsluna um 40 pet. Meðan fólkið í Ura- guay má saknað sín avhildna nú í vár. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Í og 4. síðu. 0 avslåttur í prísinum. -FØROYA- OCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Vid størri lysingum fæst kaffimunn, so letur ríkisstjórnin í Brasiliu 2 milliónir kaffiposar sokka í havið fyri at forða fyri verkfalli. Eyðvaldið, ið andi samfelagsskipan, letur mil- ræður núver- liónir av menniskjum ganga arbeiðsleys, líða svongd og torsta, ganga kloddaklødd fyri tó ikki at vera heilt nakin, fyri at tryggja ágóða, ræði og einstaklingsins g fyri at bjarga teim, ið hava framleiðslumidlarnar í hondum. Stutt: Eyðvaldið ofrar hina mil- liónstóru menniskjamúgvuna fyri at bjarga ágóðan fyri teim fáu. Sjáldan er ein ræðuligari ræði- mynd komin til sjóndar enn henda. Skal vi opleve det Øjeblik, da Drømmen om Europas forenede S. E. (United Sta- tes of Europe) — bliver til Vir- Stater — U. kelighed? Briands Initiativ frem- kalder dette Spørgsmaal om de nye Tingenes Tilstand. Oprettelsen af Europas for- enede Stater betyder ikke, at de Nationer, som indtræder i dette Statssamfund, opgiver deres Selv- Det er en Forud- Stat Regeringsform stændighed. sætning, at hver bevarer sin nuværende saa længe den ønsker det; og Stat at Regeringsform, kommer det ikke ønsker en ændre sin det ny Statssamfunds Central- ledelse ved. Grundtanken med Dannelsen af en saadan europæisk Stats- sammenslutning er egentlig i agt med de socialistiske Idéer om Skabelse af en ny og bedre Verden. Der gaar saa mange Værdier til Spilde i vort desorganiserede Samfund paa Grund af Mangel paa System. Ved Centralisering af Staternes internationale Sam- vilde meget spares. en Række af Omraa- der, hvor et intimt Samarbejde kvem meget vindes og Der er mellem Kuropas Stater vilde betyde uendelige Fordele for alle Parter, og det er her, vi er ved Kærnen i Briands Projekt. Vi kan ikke se rettere, end at Briands Forslag vil være et nyt Skridt frem til bedre Tilstande i Verden. Det er et nyt Bevis paa, hvorledes Samfundet, for hver Dag der gaar, mere og mere tager i Anvendelse de samme Metoder og Teorier, som for 50 Aar siden opstilledes af den moderne Socialismes Pionerer som Hovedhjørnestenen i et so- cialistisk Samfund: Kooperation. Briands Forslag er en Frugt Internatio- agitatoriske af den socialistiske nales utrættelige JAVNADUR Tirsdag hin 17. juni 1930. Trommeild mod de forældede Samfundsformer. Gennemføres det, har vi en god Grundvold for vort eget Samfundsideal. Hvad for alle Folkeslag, om Videnskab vilde det ikke betyde og skrivstovuni. og Forskning i et eneste stort Arbejdsfællesskab kunde sætte alle Kræfter ind paa at afvinde Moder Hemmeligheder og Naturen og Jord dens overgive disse til Folkene? C, Da Norge fik sin Uafhængighed. Unionsløsningen i 1905. Freden mellem Broderfolkene. Socialdemokratiets sejrrige Kamp for Det gode Forhold i Dag mellem Sverrig og Norge. Den 7. Juni kunde Norge fejre 25 Aars Dagen for sin Uafhængighed. Den 7. Juni 1905 vedtog det norske Storting enstemmigt og uden Debat at opløse Unionen med Sverrig. Denne Begivenhed var Afslutningen paa næsten et Aarhundredes Konflikt mellem de to Lande. Lige fra Norge i 1814 kom i Personalunion med Sverrig, havde det kæmpet for Anerkendelsen som en af Sver- rig fuldstændig uafhængig Stat, og Skridt for Skridt havde det gennemført sine Krav. Efter at det rene norske Flag var blevet anerkendt i 1898, stod tilbage at opnaa eget norsk Udenrigsstyre, idet Norge indtil Bruddet i 1905 var blevet repræsenteret ved svenske Konsuler i Udlandet. Denne Indrømmelse vilde den svenske Konge ikke give Norge. Den evige Konflikt havde tilsidst samlet alle Partier i Norge. I April 1905 traadte den radikale Chr. Michelsen til som Chet for et Kampministerium, og den 23. Maj vedtog det norske Storting Loven om egne Konsuler. Denne Lov nægtede Kong Oscar den 27. Maj at sanktionere, og da, skrev „Social-Demokraten“ den- gang, »brast Norges Rige af hans Haand«. Den norske Re- gering indgav Afskedsbegæring, men Kongen nægtede at mod- tage den, idet han var klar over, at han ikke vilde kunne faa nogen anden norsk Regering. Kongen er traadt ud af Virksomhed. Det saa truende ud, og i sven- ske konservative Kredse hidsede man op til Krig mod Norge, Det norske Storting svarede værdigt paa de reaktionære Ud- fordringer. Dets Præsident, Ber- ner, stillede den 7. Juni følgende Forslag, der indebar Unionens Opløsning: »Da Statsraadets samtlige Med- lemmer har nedlagt deres Em- beder, da hans Majestæt Kongen har erklæret sig ude af Stand til at skaffe Landet en ny Regering, og da den konstitutionelle Kongemagt saaledes er traadt ud af Virksomhed, bemyndiger Stortinget Med- lemmerne af det i Dag aftraadte Statsraad indtil videre som den norske Regering at udøve den Kongen tillagte Myndighed i Overensstemmelse med Norges Riges Grundlov Love — med de Ændringer, som nødvendiggøres derved, at Foreningen med Sverrig under een Konge er opløst som Følge og gældende af, at fungere som norsk Konge.« Kongen har ophørt at Forslaget vedtoges enstemmigt, og dermed var Unionen opløst, som man har udtrykt det »i en Bisætninge. Den vedtagne Beslutning er, som man ser, paa ingen Maade agressiv i sin Form, og Stortin- gets øvrige Beslutninger var i Virkeligheden ogsaa meget af- dæmpede. Der vedtoges en Adresse til den afsatte Konge, hvori Tinget motiverede Beslut- ningen og samtidig udbad sig en svensk Prins som norsk Konge. Denne Beslutning stemte Tingets 5 socialdemokratiske Medlem- mer imidlertid imod, da de hverken vilde have en svensk eller nogen anden Konge, men derimod Republik. Kongen vilde ikke modtage den norske Deputation med Adressen. Han sendte Stortin- gets Formand saalydende Tele- gram: »Da jeg ikke anerkender de revolutionære Skridt, som Stor- tinget med Krænkelse af Grund- lov og Rigsakt og i Oprør mod sin Konge desværre har fore- taget, saa modtager jeg ikke Stortingets Deputation. Oscar.« Kongens Telegram og senere Skrivelse rokkede midlertid ikke Stortinget i dets Beslutning, og bag denne stod hele det norske Folk, Da Bjørnson telegraferede. Øjeblikket var alvorligt, men der var dog ogsaa muntre Epi- Bekendt er Anekdoten om Bjørnson, der telegraferede til Statsminister Michelsen: »Nu gælder det om at holde soder. sam- Hvorpaa Michelsen tele- frafisk svarede: »Nu gælder det om at holde Kæft!l« Om denne Telegramudveksling kan staa for historisk Kritik, faar men Anekdoten Stemningen. men! hen, karakteriserer staa Sverrigs og Norges Socialdemo- krater hindrer Broderkrigen. Stemningen var naturligvis høj baade i Norge og Sverrig, og i begge Lande slog de krigs- Elementer Sværdet. Begge Lande rustede da ogsaa gale paa til Lands og til Vands. Navnlig | i Sverrig rasede Krigsophidsel- sen. Overfor dette Vanvid traadte begge Landes Socialdemokrater imidlertid skarpt og energisk op. Det var netop i Dagene Stor- Lockout i Sverrig, og umiddel- bart efter Unionsbruddet beslut- tede de norske Arbejdere at Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Blaðið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. 4. árg. Kammerater en ugentlig Pengehjælp paa flere Tusinde Kroner, og der holdtes store Demonstrationsmøder imod den truende Krig. I Sverrig afholdt Arbejderne med Branting i Spidsen ligele- des vældige Møder til Demon- svenske sende de stration mod Krigen, og i alle svenske Arbejderkredse var der Tilfredshed med den Holdning, man indtog i Norge. absolut Kun saa man med Bekymring paa, at det bar nyt norsk Kongedømme. Man mente, det var saa ligetil, at Norge blev Republik. Det socialdemokratiske Blad i Malmø, »Arbetet«, skrev om Ud- tryk for de svenske Arbejderes Stemning: »Den Dag, da Sver- rigs Fólk kommanderes mod de norske Brødre, da gaar Sverrigs Arbejdere i mod Krigen og for Freden.« Den enige Holdning, som So- cialdemokraterne paa begge Si- der af Kølen indtog, var af afgørende Betydning for Afvær- gelsen af den Krig mellem Broderfolkene. Der kom en fredelig Forhand- ling i Gang mellem de to Lande, og alle Spørgsmaal, der opstod som Følge af Bruddet, ordnedes i Fordragelighed. mod et Storstrejke truende Det var en stolt og værdig Holdning, det norske Folk ind- tog ved Unionsoplosningen. Stolt, fordi et enigt Folk derved hævdede sin Uafhængighed og leverede Bevis for, hvad et Folk kan, naar det er enigt. Et norsk Blad kaldte den norske Revolu- tion for den »høfligste Revolu- tion i Historien«. Men en Revo- lution var det. Saaret fra 1905 er forlængst lægt i Sverrig. I Dag er der ingen, heller ikke i Sverrig, der ønsker det skete usket. De tre skandina- viske Lande er ligestillede, og Nordens Folk mødes nu i det bedste og fredeligste Samarbejde med hverandre. Dette alene er en stor Ting at erindre sig paa dette historiske Tidspunkt. Frá útheiminum. Sveriges nye Regering. Uden at det er lykkedes Stats- gældsdirektor Ekman at skaffe den brede parlamentariske Basis for den nye Regering, har han dannet en Regering, der ude- lukkende arti, de folke-frisindede. Regeringen har faaet følgende bestaar af hans eget Sammensætning: Ekman: Statsminister og For- svarsminister; Direktør Felix Hamrin: Finansminister (tidli- gere Handelsminister); Godsejer Stoekenstrøm: Landbrugsmini- ster (ogsaa tidligere Landbrugs- minister); Grosserer Hansén: Handelsminister; Bureauchef Sam Larsson: Socialminister; Landshøvding Rammen: Uden- rigsminister; Rigsdagsmand Jep-