týsdagur 24. juni 1930síða 1

Nr. 25. 20 oyr á 3. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, ) Í og 4. síðu. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Tandlæge BREND = træffes 11—5. Telf. 114. EN FÆRØSKE STENSAG D eller Iværksættelse af fær- øsk Stenindustri er et af de store Hovedspørgsmaal, der i flere Aar har optaget Sindene, ikke alene her paa Øerne, men ogsaa adskillige andre Steder. Det har denne Sag, lige sine Grunde, at netop fra at Spørgs- maalet blev rejst, har interesse- ret Publikum. Man stod jo her overfor Udnyttelsen af Export- kunde Detle ikke kunne Tilfældet kan Hovedex- materiale, der konstant blive en Exportartikel. Materiale vilde svigte, saasom 5 have været med vor hvor Mar- influeret paa port-Artikel, Klipfisken, ikke alene de svingende kedsforhold har Udbyttet, Fiskeaar der har været helt følelige for Me- ude men ogsaa daarlige voldt Vanskeligheder, hele det færøske Samfund. dens Fisken skal hentes paa Havene omkring Færøerne, Island og Grønland, findes Sten- materialet i rigelig Mængde paa langt de fleste Steder paa Færøerne. Den færøske Stenart har været undersøgt af kyndige Folk og føndet at være velegnet til Byg- ningsmateriale o. a. Ogsaa er Forsøgene gjort ved at bearbejde færøsk Sten til Benyltelse uden- Forsøg for Færøerne, og disse er faldet ganske godt ud. Der har enkelte Gange været Tilløb for at færøsk Selskab med Opgaven at gjort oprette et iværksætte en færøsk Stenindu- stri, men Kapitalknapheden har voldt Vanskeligheder her. Sidste Vinter har kendte thorshavnske Borgere vist denne vigtige Sag saa stor Interesse, at man gik i Gang med Aklietegning. Da Tegningen var tilendebragt, sam- Ind- disse med ledes sammen skyderne og sliflede med den indtegnede Aktiekapital >Forova grotvirki«. Selskabets Startkapital er 25000 Kroner. Siden er A/S. »Førova grotvirki« anmeldt, og Bestyrel- sen har haft den kendte danske Stenhuggermester L. Larsen her- oppe for at undersøge den her- værende Stenart og den paa- tænkte Arbejdsplads. Hr, Lar- sens Udtalelser, der har staaet i samtlige thorshavnske Blade, underbygger endvidere den fær- Stenarts Betingelser som Exportartikel. oske Bonitet og dens Selskabet skulde helst paabe- gynde den industrielle Virksom- hed i Løbet af Sommeren, men da en Del af det Beløb endnu ikke er indbetalt, indtegnede er man nødt til at vænte en Tid endnu, saa alle Indskydere kan faa Lejlighed til at erlægge deres Indskud. Stensagen har almen Interesse og er af største Betydning for det færøske Samfund. Den bør derfor støttes af alle, baade af Arbejdere og Folk fra de højere Samfundsklasser, der har Føling med Forholdene i vort Sam- fund og følgelig ogsaa ved, hvad Betydning en færøsk Stenindu- stri vil faa for vore Øer og dens Befolkning. Derfor bør denne Sag støttes fra alle Sider, og de, der har tegnet sig for Indskud, vil-gøre klogt i at faa Indbeta- lingen i Orden nu, saa Arbejdet kan paabegyndes. At denne vigtige Sag vil vinde Forstaaelse og Velvilje hos Myn- dighederne, kan man være sik- ker paa. Dertil har netop de lange Forhandlinger og Forun- dersøgelser vedrørende den fær- øske Stenart været medvirkende. Forretningstilstanden i Ame- rika har i Maj Maaned været meget utilfredsstillende; og de Forretningsmænd, som har haa- bet paa en definitiv Ændring i Situationen, har maattet indstille sig paa at vente længere endnu, udtales det i den sidste Maa- nedsberetning fra National City Bank i New York. Der har ganske vist været lidt mere Liv over Forretningerne; men det kan kun betragtes som den sædvanlige sæsonmæssige Op- blussen i Foraarsmaanederne. Bortset fra den har der sikkert ingen Bedring fundet Sted, Det, iojnefaldende, og som bør mod- der for Tiden er mest arbejdes, mener den amerikan- ske Storbank, er den pessimist- iske Stemning, som er lige saa farlig som den overdrevne Op- timisme for ét Aar siden. I Fjor var der Folk, som ikke kunde Udvidel sesmulighederne; nu synes de Folk at tabt alt Haab om en Bedring í Landet. se nogen Grænse for samme have Det ene Synspunkt er sikkert lige saa galt som det andet. En Statistik fra 300 Selskaber, der omfatter et stort Antal In- dustri- og Handelsgrene, viser for første Kvartal i Aar en Ind- tægtsnedgang paa 21 pCt. i Sam- Netto- indtægten er sunket fra 438 Mill. Dollars til 344 Mill. Dollars. I det samme Kvartal for tre Aar menligning med í Fjor. siden havde de samme Selskaber en samlet Indtægt af 327 Mill. Dollars, saaledes at de alligevel i Aar har tjent 5 pCt, mere end for to Aar siden, JAVNADUR Tirsdag hin 24. juni 1930. BRODURSKAPUR Kvindens Rettigheder. Samme Ret for Mand og Kvinde i alle Livets Forhold. Lovene er gennemsyret af gammeldags Tænkemaade, og det maa man til LIVS. Blandt de mange Rettigheder, Mennesket har at kæmpe sig til, maa vel Kvindens Ret nævnes som en af de største og vigtigste Opgaver, Samfundet stilles over- for. Den fra Tider knæsatte Teori, at Kvinden ikke ældgamle maatte blande sig i Samfunds- anliggender, er fuldstændig kørt fast. Herom Artikel: Før Krigen var Ret til at stemme indført i 4 Lande, men nu har 26 Lande vedtaget Stemmeret, og man begynder at fejre dens 10 Aars Jubilæum baade her og der. 16 */, Million af De forenede Staters Kvinder gik til Valgur- nerne i 1928, to blev valgt til Guvernører, 12 til Kongressen, 8 sidder der endnu i Dag, deraf 6 Enker og 2 Ugifte. Det er fortrinsvis ugifte eller harmløse Kvinder, der lader sig vælge i Washington. I adskillige Byer er der kvindelige Formænd og Borgmestre, og mange ansvars- vidner følgende Kvindernes fulde offentlige Embeder har været betroet Kvinder. Og dog! I Staterne, som i de andre 25 Lande har samme Erfaring, nemlig at det er uhyre vanskeligt at skaffe Kvinderne rimelig Repræsenta- tion i Stals- og Kommunesty- relser. Hvoraf kommer det? Jo, Amerikanerinderne tror at have opdaget det. Det er Lovene, som er gennemsyret af gammeldags Tænkemaade og Aartusinders Fordomme. Mand og Hustru skal være én, og denne ene er Manden, Dette vil paa og »Equal Rights«, hvilket vil sige: man gjort den Slut Krav om man nu have fremsætter Samme Ret for Manden og Kvinden for Loven og i alle Samfunds- forhold. Det er det samme Krav Kvæ- kerkvinden Lucretia Mott frem- salte i Seneca Falls i 1848, hvor Kvindesagen fik sin Daab. Man lod det senere falde, for at kon- centrere sig om den ene Ting: Stemmeretlen. Den indførtes saa i den ene Stat, saa i den anden, men det tog 70 Aar, før den blev vedtaget for alle Stater. Saa Amerikanerinderne har Øvelse i at kæmpe en Sag frem. De er nu løbet trætte paa Lap- peværket med Lovene og finder, at det er et spild af Kræfter, at blive ved at protestere mod Paragraf efter Paragraf, efter- haanden som deres Uhyrlighe- der mod Kvinderne opdages, og man forlanger derfor paa een Gang g alle Uligheder ophævet. Kvinderne i Haag. Dette er det eneste Punkt paa Programmet for »The National De amerikanske Kvinder og det politiske Liv. Women's party«, det amerikan- ske Kvindeparti, som er organi- seret gennem alle Staterne, har et Fond paa henved 2 Millioner Dollars og disponerer over Ra- dioer fra Atlanten til Stillehavet Aaret rundt, hver Onsdag Efter- 5 til 5,15. Saa samles Kvinderne hos hinanden middag fra Kl. i større og mindre Grupper for at Jytte til Højttaleren og drøfte Foredragets Indhold. Siden Jul har de amerikanske Kvindesagsforkæmpere været meget optaget med Forberedel- ser til Mødet i Haag, hvor Kvin- dernes Nationalitetssporgsmaal skal drøftes. Uhyrligt! Tænk Dem, siger Doris Ste- vens, Amerikanerinde gifter sig f. Eks. med en Russer, bliver hun selv om hun bor i Amerika, og aldrig sætter sine Ben i land. Uhyrligt! For to Aar siden paa en pan- hvis en russisk Undersaat, lus- amerikansk Konference i Ha- vanna, besluttede man at ned- sætte en Kvindekommission til at udarbejde Forslag til Natio- nalitetslov for Kvinder til Mødet i Haag i 1930. Alice Paul, Doris fremragende Stevens og andre Medlemmer af Kvindepartiets Ledelse, begyndte straks al samle Materiale om Kvindernes Nationalitetslove. Fra 84 Lande samlede de det, et Kæmpear- bejde, hvis Resultater foreligger Bind, i 7 store maskinskrevne som Doris Stevens tog med sig til Havanna, Februar regeringsvalgte kvindelige Dele- Amerikas 21 Republiker kom sammen for at forme sit Lovforslag. Det blev et Ligeretskrav: Samme Natio- nalitetslove for Kvinder som for Mænd! hvor i gerede fra 16 af Krigens Afskaffelse. Med dette Forslag, plus de 7 maskinskrevne Bind, plus Dr. Emma Wold som teknisk Raad- giver, valgt af Præsident Hoover, Kvindelegationen til Marts. Der blev ingen Ligeretslov vedtaget, men Arbejdet fortsættes ufortrødent, Kvindesagskvinderne ude i den drog san Haag den 1. > store Verden ligger ikke paa den lade Side. Ligeretskravet er efter Mødet i Haag blevet gjort levende i Kvindernes Sind, ikke blot i det vestlige Kontinents 21 Republiker, men ogsaa her i Europa. Stemmerelsforkæmpere fra 45 Lande fortsætler Arbejdet gen- nem deu store »Alliance«, og har lovet hinanden at holde ud, til alle Jordens Folk har givet Kvinderne Stemmeret, for først da kan der for Alvor blive Tale om Krigens Afskaffelse paa vor Klode, Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 4. årg. Aftur til javnaðarflokkin. Hin kommunistiski flokkurin í Danmørk er í seinri árum minkadur so nógv, at teir ikki longur bjóða til at stilla upp til valini. Tað sær tí út til, at hesin flokkur, ið aflaná kríggið, nú heilt verður íbyrtur var beint at fjarða út í Danmørk. Tað eydnaðist honum ongantíð at fáa fæst undir fótum. Nakrir av anfyri hin teim leiðandi inn- danska kommunist- flokkin úr bý og bygd hava nýliga hildið fund í Keypmanna- havn. Á hesum fundi hava teir samtykt at gerast limir í javn- aðarflokkinum, stíg, siga teir, »sum viðurskiflini hava artað seg, er tað bert innanfyri javn- aðarflokkin líkindi til at avrikað nakað hjá teimum, ið stríða vilja fyri mál arbeidaranna«, Millum teirra, ið samtykt hava at ganga inn í javnaðarflokkin, eru Ernst Christiansen og Sigv. Hellberg kendir her í Føroyum. Teir vóru oddamenn í >Social- demokratisk Ungdomsforbund i Danmark« um tad mundid, id »Socialdemokratisk Ungdoms- forening« í Tórshavn starvaðist. Eksportkreditudvalget udnævnt. Udvalget, hvis Formand bliver Dir. Otto E. Andersen, tæller 6 Medlemmer. København, 12.—6.—1930. Handelsministeriet har ud- nævnt følgende Medlemmer af Statens Eksportkredit-Udvalg: Otto E. som Repræsentant for National- Direktør Andersen banken og Bankerne. Direktør N. J. Hansen som Repræsentant for Ehrenreich Ministeriet for Handel og In- dustri. Chr, Repræsentant for Forpagter Sonne som Landbrugs- ministeriet, William som Repræsentant for Grosserer- Grosserer Heering Societets-Komité. Direktør Hans L. Larsen som Repræsentant for Industriraadet. Forretningsfører Johs. Kjærbøl for De samvirkende Fagforbund i Danmark. Som Suppleanter for de pau- gældende er udnævnt henholds- Biilow, Fuldmægtig F. O. Crone, H. P. Nielsen, Grosserer Direktør Her- og Sekretær vis Direktør E. fung. Kon- sulent Carl man Knud V. Jensen, Direktør Otto E. Andersen er Udvalgets Simonsen, Jørgensen derhos udnævnt fil Formand og Fuldmægtig Crone til Udvalgets Sekretær, C,