týsdagur 24. juni 1930síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
pat er
EET
ES UGE
RA KR
…
Ég ge. med Meno
unter 00“ fees! Arr te saa ér +
vr 3 sker are
Regnvand
er som bekendt det bedste Vand at vaske med, fordi
dette er blødt, det vil sige, det indeholder ikke Kalk.
Derimod er Ledningsvand haardt og kalkholdigt. Henko
er i Besiddelse af den
Egenskab at gøre haardt,
altsaa kalkholdigt Vand blødt som Regnvand. Brug
derfor altid kun Henko til at sætte Tøjet i Blød med.
Sælges overalt i Originalpakker å 20 Øre.
Ur Føroyum.
Tórshavn.
Kongavitjanin.
Við »Niels Juel«, í fylgi við
»Fyllu« og »Falkinum«, komu
komu kongahjånini til Fugla-
firdar fríggjadagin, har tey vóru
í landi. Leygarnáttina komu tey
Um kl. 10 fyrra-
partin leygardag, meðan verju-
til Tórshavn.
skipini skulu og tey gomlu gotur-
stykkini á skansanum gelltu, so
dunið og brakið var ógvuligt,
vóru
brimgarðsoddanum.
Sunnudagin var
millum >H. b.« og bóltspælarar
frá >Niels Juelc.
millum áskoðararnar fil
Urslitid
Kongur gav
kongahjånini móttikin á
kappleikur
Kongahjúnini
vóru
kappleikin. var, al
>H. b.«
teim sigrandi eitt silvursteyp fyri
vann 6—I.
leikin.
Um miðnáttina fóru konga-
hjúnini til Ísland.
I. 0. G. T.
„Sverri kongur« hevur sam-
komu í húsi >Havnar arbeiðs-
mannafelag«s hóskveldið 3. juli
kl. 1/,9.
Íslendingatoftir.
Myndin av Íslendingatoftum,
ið málarin Gudm. Hentze hevur
málað, sum skal gevast Islend-
ingum, var sýnd fram í Ting-
húsinum teir 3 seinastu dagar-
nar í vikuni, ið fór. Myndin er
í rammu, ið Jóannes bóndi
Patursson hevur skorið út. Fram-
sýningin var nógv vitjað.
Tjaldbúðin.
Tjaldbúðin í hinum fagra
leyvsgardinum hjá Sverri Pal
ursson í Kirkjube er opin nú
og frameftir til 1. septembir,
bladnum
sum lýsingin her í
boðar.
Tveroyri.
Lomvigaregg.
Tverábygd hevur verið viljað
av bjargamonnum úr Dímun, ið
hava selt lomvigaregg. Prisurin
var bert 10 oyr. fyri slykkið, og
má tað kallast
vóru skjótt seld, sum rímuligt er,
bíligt. Eggjuni
Betænkning om
Indien.
(Fra vor Korrespondent).
London.
Den store Kommission, der
for halvtredje Aar siden med
den tidligere Minister i Lloyd
Regering, det liberale
Simon
Formand blev nedsat til Under-
Georges
Parlamentsmedlem som
søgelse af Indiens Forhold, har
nu afgivet første Del af sin
Betænkning.
Í Betænkningen gives et ind-
Overblik
ciale, politiske og
gaaend: over den so-
økonomiske
Kommissio-
Situation i Indien.
udtaler, at den ønsker, at
skal
nen
Inderne »opdrages« til
Ligestilling med Europæerne.
Betænkningen beskæftiger sig
yderligere med den indiske
Sol-
Hærs Fremtid, de britiske
daters Anvendelse i Indien,
Konflikterne mellem den indiske
Befolknings muhamedanske Ele-
menter og Muhamedanerne, Bir-
mas Adskillelse fra
Kvindernes Frigørelse.
Den
gen vil
Indien og
blive offentliggjort 24.
Juni.
Hvor omfattende Simon-Kom
fremgaar af den Omstændished,
missionens har været,
at den nu afgivne første Del af
jetænkningen ialt fylder ca.
3,000 tæt trykte Side
Ordantal 12 Millio-
ner Ord,
med el
samlet paa
Kommissionen, som
estaar af 7 Medlemmer, der er
valgt indenfor alle 3 Parlaments-
artier, har í 2'/s Aar udeluk
kende været beskæftiget med
dette Arbejde. lalt har Kømmis-
sionen i Indien rejst over 20,000
engelske Mil
Alle
Betænkningen.
Bladene kommenterer
Arbejderpartiets
»Daily Herald«,
skriver saaledes:
ȁt kapituler
Frygt eller studfæste »Jernnæve«
Hovedorgan,
pan Grund af
Politikken vilde være Udtryk for
Fejghed,«
næste Del af Betænknin-
Fløjet fra Afrika til
København.
For at overvære sin Moders
Begravelse.
For nogle Dage siden blev
København begravet en
Fru J. An-
sættelse i en stor Institution,
Enke,
en Søn, der opholdt sig i Nord-
300
By,
der i
Dame, der havde
Fru J., der var havde
afrika, ca. Kilometer fra
Kysten i en der hedder
Sfax. Da han fik Efterrelning
Død,
hjem til hendes Be-
om Moderens beslutlede
han at tage
Í 69!/, Time var han
gravelse.
uden Ophold under Vejs, dels
pr. Flyvemaskine, dels pr. Jern-
bane og andre Befordringsmid-
ler, og han ankom til Køben-
havn samtidig med, at Moderens
Lig blev sænket i Graven ude
paa Kirkegaarden.
Ved telefonisk at sætte sig i
Forbindelse med Kirkegaardens
Kontor opnaaede han, at man
Time med at
ventede en halv
begynde paa at kaste Graven til.
Paa den Maade lykkedes det
ham i Følge »København« at
naa ud til Moderens Grav, og
at kaste nogle Blomster ned paa
hendes Kiste, inden den dæk-
kedes af Jorden.
Det er vist sjældent, at en Søn
er rejst saa langt for at staa et
Øjeblik aabne
Grav.
ved sin Moders
SUMMARTIMAR —
SUMMARDAGAR
Ud = pe
== SES
Summartimar, summardagar
mangan birta vónir frægar,
og til verka sinnið treyst er,
gerast skal nú alt, ið best er.
Fragdarstundir, fragdardagar
renna skjótt, og aftur vaðar
menniskjan í tokutámi,
bjart so var alt beint í áðni.
Tokustundir, tokudagar,
sól úr tokumyrkri kagar.
Tokan tyngir sál og sinnið,
sveipar alt í támi inni.
Sólskinsstundir, sólskinsdagar
koma, hvørva lotur glaðar -
halda á til lívið fjarar
og vit verða ferd til jarðar.
Heldur á til lívið fjarar
og vit verða ford til jarðar:
Livsins løttu, ljósu letur
bera myrkum endurbøtur,
S VÅVA
TORSHAVN
% HAVNAR TIMBURHANDTI
TELEFON 250
TELEFON 250
Altíð nógvd av besta svenska
viði til bíligastu prísir.
Norgesbrev.
Store planer om eksport av elek-
trisk energi fra Norge til Tyskland.
(Fra vor Korrespondent).
Oslo, 18.—6.-—1930.
De store energimengder som
våre fosser representerer har det
hittil været vanskelig å finne
lønnende anvendelse for. Ut-
bygning av fossene og anlegg av
kraftstasjoner krever stor kapi-
talanvendelse som vanskelig kan
forrentes ved det innenlandske
forbruk. Tanken om á ekspor-
overflødige
elektrisk
været
tere endel av vår
vannkraft i
har
form av
derfor
gjerne slanset
energi ofte
fremme, men er
på tekniske vanskeligheter.
De siste års fremskridt på det
tekniske område har imidlertid
bragt en slik plan innen det
muliges grenser og på den store
verdenskraftkonferanse som i
disse dager holdes i Berlin er
der fremlagt en ulførlig plan
om en slik overføring av elek-
trisk kraft til Tyskland.
Planen går ut på at der skal
overføres et kvantum på 750 000
kilowatt gjennem luftledninger
som tenkes lagt over Sverige og
Vinduer, Døre og Lister.
Godt og billigt Arbejde.
Hugo Øster's Maskinsnedkeri,
F Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216.
Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt
Bog, 196 Sider, 1,85. — Dr. M. Fadden,
amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs-
lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for
begge B. Dejlige Sne, den unge,
dybtsunkne Kvindes Testamente, Op
lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe-
den ved at tjene Penge, 1,25. Sund-
hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00.
Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun
I Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort
Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun
31! Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75.
Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense.
Danmark. Under forutsetning av
en så stor mengde vil kraften
kunne leveres i Tyskland for ca.
kr. 86 pr. kilowatlår, hvad der
ligger betydelig under prisen på
elektricitet produsert av kull.
Selv om man bare regner med
de viktigste norske vannfall så
representerer de en energi på
over 10 millioner kilowatt og
det er klart at planen,
såfremt den blir til virkelighet,
vil bli av stor betydning for
landet. S.S
derfor
ARV
AF CAND. POLIT. KNUD KORST
I
Da det første
Ministerium var blevet dannet, sagde
en københavnsk Erhvervsdrivende,
der var mig bekendt som en frisin-
det Mand:
»Nu er Maalet naaet. Naar selv en
Arbejder kan blive Statsminister, kan
vi da umuligt komme længere frem i
Retning af Demokrati«,
For ham som for de fleste saakald-
te borgerlige Frisindede er Formaa-
let med Demokratiet blot dette, at der
skabes klar Bane for den begavede
Mand, under hvilke Vilkaar han end
fødes. Der skal være lige Start, lige-
som ogsaa Forholdene under Løbet
fremad skal være ens for alle; kun
paa den Maade kan Individernes Ev-
ner komme til fuld Udfoldelse og saa-
ledes tilføre den samfundsøkonomi-
ske Proces den størst mulige Kraft.
Denne Tankegang er altsaa i Realite-
ten udpræget individualistisk og af-
viger saaledes temmelig stærkt fra
den socialistiske Idé, hvis Kerne er;
at tilvejebringe der størst mulige
Lighed i Folks økonomiske Kaar,
uanset den Forskel der kan være paa
H, í,
gavelse, men naturligvis paa en saa-
dan Maade, at man ikke forsynder sig
mod de halvdunkle Love, der raader
for Produktion og Varendveksling.
kunde man virkelig naa
Individerne med Evner og Be-
Alligevel
frem til at skabe lige Start- og Kar-
rierøbetingelser for alle, saaledes som
frisindede Borgerlige tænker sig det,
saa vilde man utvivlsomt alene derved
haa et stort Skridt fremad i Retning
af mere Ensartethed | Indivldernes
Levevilkaar,
Den Erhvervsdrivende, jeg for cite-
rede, er naturligvis meget naiv, naar
han tror, at denne Tilstand er naaet
blot fordi den politiske Løbebane kan
socialdemokratiske |
bringe en Arbejder til Tops. Selvføl-
stor Betyd-
gelig er ogsaa dette af
ning, og begavede Folk fra
mange
Underklassen, der ellers ville være
brændt inde paa en tragisk Maade
med deres rige Evner, kommer i vor
Tid frem i Solen, paa betydningsfulde
Poster med gode Indtægter. Men I
Sammenligning med hele Befolknin-
gen er disse lykkelige alligevel yderst
faatullige, De faa Hundrede, det her
drejer sig om, er Jo praktisk talt alle
kendte
Í Avisens Spalter hver evige Dag; det
Navne, som man støder paa
gaar altsaa dem som Tordenskjolds
Soldater, at de Folks Bevidsthed
bliver til et Antai mange Gange det,
de i Virkeligheden er,
Lad os derfor vende Opmærksom-
heden bort fra det politiske Felt, og
desuden forbigaa den Kendsgerning,
at ogsaa særlig begavede Fo'k som
Sangere, Skribenter, Skuespillere osv.
i enkelte Tilfælde kan gøre eventyr-
lig Karriere — begynde som Proletu-
rer og ende som Nationens forgudede
Yndlinge. Og i Stedet for fæste Op-
mærksomheden paa et Omraade, der
dog omfatter Hovedparten af Befolk-
ningen, nemlig Erhvervslivet —
Landbrug, Industri, Handel og Sø-
fart — og se, om det borgerlige fri-
sindede Ideal, lige Start og emsartede
Karrierebetingelser, har nogen Betyd-
ning i Realiteten dér,
Naar man opkaster dette Spøngs-
maal, vil der i de fleste Folks Hukom-
melse straks opdukke Navne
Carnegie, der begyndte som Avis-
dreng og endte som den amerikanske
Staaltrust's Grundlægger — Tietgen
og H. N, Andersen, der begge be-
gyndte ! et beskedent Milieu og der-
fra ved Hjælp af deres fremragende
Evner svang sig til Tops i det dan-
ske Erhvervsliv, I vor Skoletid har
som