Sosialurinarkiv
Sosialurin 1930-06-24, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 24. juni 1930síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

pat er EET ES UGE RA KR … Ég ge. med Meno unter 00“ fees! Arr te saa ér + vr 3 sker are Regnvand er som bekendt det bedste Vand at vaske med, fordi dette er blødt, det vil sige, det indeholder ikke Kalk. Derimod er Ledningsvand haardt og kalkholdigt. Henko er i Besiddelse af den Egenskab at gøre haardt, altsaa kalkholdigt Vand blødt som Regnvand. Brug derfor altid kun Henko til at sætte Tøjet i Blød med. Sælges overalt i Originalpakker å 20 Øre. Ur Føroyum. Tórshavn. Kongavitjanin. Við »Niels Juel«, í fylgi við »Fyllu« og »Falkinum«, komu komu kongahjånini til Fugla- firdar fríggjadagin, har tey vóru í landi. Leygarnáttina komu tey Um kl. 10 fyrra- partin leygardag, meðan verju- til Tórshavn. skipini skulu og tey gomlu gotur- stykkini á skansanum gelltu, so dunið og brakið var ógvuligt, vóru brimgarðsoddanum. Sunnudagin var millum >H. b.« og bóltspælarar frá >Niels Juelc. millum áskoðararnar fil Urslitid Kongur gav kongahjånini móttikin á kappleikur Kongahjúnini vóru kappleikin. var, al >H. b.« teim sigrandi eitt silvursteyp fyri vann 6—I. leikin. Um miðnáttina fóru konga- hjúnini til Ísland. I. 0. G. T. „Sverri kongur« hevur sam- komu í húsi >Havnar arbeiðs- mannafelag«s hóskveldið 3. juli kl. 1/,9. Íslendingatoftir. Myndin av Íslendingatoftum, ið málarin Gudm. Hentze hevur málað, sum skal gevast Islend- ingum, var sýnd fram í Ting- húsinum teir 3 seinastu dagar- nar í vikuni, ið fór. Myndin er í rammu, ið Jóannes bóndi Patursson hevur skorið út. Fram- sýningin var nógv vitjað. Tjaldbúðin. Tjaldbúðin í hinum fagra leyvsgardinum hjá Sverri Pal ursson í Kirkjube er opin nú og frameftir til 1. septembir, bladnum sum lýsingin her í boðar. Tveroyri. Lomvigaregg. Tverábygd hevur verið viljað av bjargamonnum úr Dímun, ið hava selt lomvigaregg. Prisurin var bert 10 oyr. fyri slykkið, og má tað kallast vóru skjótt seld, sum rímuligt er, bíligt. Eggjuni Betænkning om Indien. (Fra vor Korrespondent). London. Den store Kommission, der for halvtredje Aar siden med den tidligere Minister i Lloyd Regering, det liberale Simon Formand blev nedsat til Under- Georges Parlamentsmedlem som søgelse af Indiens Forhold, har nu afgivet første Del af sin Betænkning. Í Betænkningen gives et ind- Overblik ciale, politiske og gaaend: over den so- økonomiske Kommissio- Situation i Indien. udtaler, at den ønsker, at skal nen Inderne »opdrages« til Ligestilling med Europæerne. Betænkningen beskæftiger sig yderligere med den indiske Sol- Hærs Fremtid, de britiske daters Anvendelse i Indien, Konflikterne mellem den indiske Befolknings muhamedanske Ele- menter og Muhamedanerne, Bir- mas Adskillelse fra Kvindernes Frigørelse. Den gen vil Indien og blive offentliggjort 24. Juni. Hvor omfattende Simon-Kom fremgaar af den Omstændished, missionens har været, at den nu afgivne første Del af jetænkningen ialt fylder ca. 3,000 tæt trykte Side Ordantal 12 Millio- ner Ord, med el samlet paa Kommissionen, som estaar af 7 Medlemmer, der er valgt indenfor alle 3 Parlaments- artier, har í 2'/s Aar udeluk kende været beskæftiget med dette Arbejde. lalt har Kømmis- sionen i Indien rejst over 20,000 engelske Mil Alle Betænkningen. Bladene kommenterer Arbejderpartiets »Daily Herald«, skriver saaledes: »Åt kapituler Frygt eller studfæste »Jernnæve« Hovedorgan, pan Grund af Politikken vilde være Udtryk for Fejghed,« næste Del af Betænknin- Fløjet fra Afrika til København. For at overvære sin Moders Begravelse. For nogle Dage siden blev København begravet en Fru J. An- sættelse i en stor Institution, Enke, en Søn, der opholdt sig i Nord- 300 By, der i Dame, der havde Fru J., der var havde afrika, ca. Kilometer fra Kysten i en der hedder Sfax. Da han fik Efterrelning Død, hjem til hendes Be- om Moderens beslutlede han at tage Í 69!/, Time var han gravelse. uden Ophold under Vejs, dels pr. Flyvemaskine, dels pr. Jern- bane og andre Befordringsmid- ler, og han ankom til Køben- havn samtidig med, at Moderens Lig blev sænket i Graven ude paa Kirkegaarden. Ved telefonisk at sætte sig i Forbindelse med Kirkegaardens Kontor opnaaede han, at man Time med at ventede en halv begynde paa at kaste Graven til. Paa den Maade lykkedes det ham i Følge »København« at naa ud til Moderens Grav, og at kaste nogle Blomster ned paa hendes Kiste, inden den dæk- kedes af Jorden. Det er vist sjældent, at en Søn er rejst saa langt for at staa et Øjeblik aabne Grav. ved sin Moders SUMMARTIMAR — SUMMARDAGAR Ud = pe == SES Summartimar, summardagar mangan birta vónir frægar, og til verka sinnið treyst er, gerast skal nú alt, ið best er. Fragdarstundir, fragdardagar renna skjótt, og aftur vaðar menniskjan í tokutámi, bjart so var alt beint í áðni. Tokustundir, tokudagar, sól úr tokumyrkri kagar. Tokan tyngir sál og sinnið, sveipar alt í támi inni. Sólskinsstundir, sólskinsdagar koma, hvørva lotur glaðar - halda á til lívið fjarar og vit verða ferd til jarðar. Heldur á til lívið fjarar og vit verða ford til jarðar: Livsins løttu, ljósu letur bera myrkum endurbøtur, S VÅVA TORSHAVN % HAVNAR TIMBURHANDTI TELEFON 250 TELEFON 250 Altíð nógvd av besta svenska viði til bíligastu prísir. Norgesbrev. Store planer om eksport av elek- trisk energi fra Norge til Tyskland. (Fra vor Korrespondent). Oslo, 18.—6.-—1930. De store energimengder som våre fosser representerer har det hittil været vanskelig å finne lønnende anvendelse for. Ut- bygning av fossene og anlegg av kraftstasjoner krever stor kapi- talanvendelse som vanskelig kan forrentes ved det innenlandske forbruk. Tanken om á ekspor- overflødige elektrisk været tere endel av vår vannkraft i har form av derfor gjerne slanset energi ofte fremme, men er på tekniske vanskeligheter. De siste års fremskridt på det tekniske område har imidlertid bragt en slik plan innen det muliges grenser og på den store verdenskraftkonferanse som i disse dager holdes i Berlin er der fremlagt en ulførlig plan om en slik overføring av elek- trisk kraft til Tyskland. Planen går ut på at der skal overføres et kvantum på 750 000 kilowatt gjennem luftledninger som tenkes lagt over Sverige og Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, F Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31! Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. Danmark. Under forutsetning av en så stor mengde vil kraften kunne leveres i Tyskland for ca. kr. 86 pr. kilowatlår, hvad der ligger betydelig under prisen på elektricitet produsert av kull. Selv om man bare regner med de viktigste norske vannfall så representerer de en energi på over 10 millioner kilowatt og det er klart at planen, såfremt den blir til virkelighet, vil bli av stor betydning for landet. S.S derfor ARV AF CAND. POLIT. KNUD KORST I Da det første Ministerium var blevet dannet, sagde en københavnsk Erhvervsdrivende, der var mig bekendt som en frisin- det Mand: »Nu er Maalet naaet. Naar selv en Arbejder kan blive Statsminister, kan vi da umuligt komme længere frem i Retning af Demokrati«, For ham som for de fleste saakald- te borgerlige Frisindede er Formaa- let med Demokratiet blot dette, at der skabes klar Bane for den begavede Mand, under hvilke Vilkaar han end fødes. Der skal være lige Start, lige- som ogsaa Forholdene under Løbet fremad skal være ens for alle; kun paa den Maade kan Individernes Ev- ner komme til fuld Udfoldelse og saa- ledes tilføre den samfundsøkonomi- ske Proces den størst mulige Kraft. Denne Tankegang er altsaa i Realite- ten udpræget individualistisk og af- viger saaledes temmelig stærkt fra den socialistiske Idé, hvis Kerne er; at tilvejebringe der størst mulige Lighed i Folks økonomiske Kaar, uanset den Forskel der kan være paa H, í, gavelse, men naturligvis paa en saa- dan Maade, at man ikke forsynder sig mod de halvdunkle Love, der raader for Produktion og Varendveksling. kunde man virkelig naa Individerne med Evner og Be- Alligevel frem til at skabe lige Start- og Kar- rierøbetingelser for alle, saaledes som frisindede Borgerlige tænker sig det, saa vilde man utvivlsomt alene derved haa et stort Skridt fremad i Retning af mere Ensartethed | Indivldernes Levevilkaar, Den Erhvervsdrivende, jeg for cite- rede, er naturligvis meget naiv, naar han tror, at denne Tilstand er naaet blot fordi den politiske Løbebane kan socialdemokratiske | bringe en Arbejder til Tops. Selvføl- stor Betyd- gelig er ogsaa dette af ning, og begavede Folk fra mange Underklassen, der ellers ville være brændt inde paa en tragisk Maade med deres rige Evner, kommer i vor Tid frem i Solen, paa betydningsfulde Poster med gode Indtægter. Men I Sammenligning med hele Befolknin- gen er disse lykkelige alligevel yderst faatullige, De faa Hundrede, det her drejer sig om, er Jo praktisk talt alle kendte Í Avisens Spalter hver evige Dag; det Navne, som man støder paa gaar altsaa dem som Tordenskjolds Soldater, at de Folks Bevidsthed bliver til et Antai mange Gange det, de i Virkeligheden er, Lad os derfor vende Opmærksom- heden bort fra det politiske Felt, og desuden forbigaa den Kendsgerning, at ogsaa særlig begavede Fo'k som Sangere, Skribenter, Skuespillere osv. i enkelte Tilfælde kan gøre eventyr- lig Karriere — begynde som Proletu- rer og ende som Nationens forgudede Yndlinge. Og i Stedet for fæste Op- mærksomheden paa et Omraade, der dog omfatter Hovedparten af Befolk- ningen, nemlig Erhvervslivet — Landbrug, Industri, Handel og Sø- fart — og se, om det borgerlige fri- sindede Ideal, lige Start og emsartede Karrierebetingelser, har nogen Betyd- ning i Realiteten dér, Naar man opkaster dette Spøngs- maal, vil der i de fleste Folks Hukom- melse straks opdukke Navne Carnegie, der begyndte som Avis- dreng og endte som den amerikanske Staaltrust's Grundlægger — Tietgen og H. N, Andersen, der begge be- gyndte ! et beskedent Milieu og der- fra ved Hjælp af deres fremragende Evner svang sig til Tops i det dan- ske Erhvervsliv, I vor Skoletid har som